Udhuse – Beskedne tilføjelser – del 1

Før i tiden, og det vil sige før parcelhus-boomet i 1960’erne, var det meget almindeligt med udhuse. Fordringsløse bygninger, med vægt på den praktiske anvendelighed fremfor fin arkitektur. Denne artikel handler om to modificerede udhuse, bygget på baggrund af dele fra byggesæt fra henholdsvis Auhagen og Kibri.

Et par undseelige bygninger, der selvfølgelig ikke skal ligge side om side som her, men omme bag de respektive ”hovedbygninger”

Forbillederne for denne artikels udhuse er de beskedne småbygninger, der i epoke III lå mange af rundt omkring i gårde og baghaver. Oprindeligt rummede udhusene pladskrævende funktioner, som man af forskellige hensyn gerne ville holde lidt væk fra hovedhuset. Det kunne være brændselslageret, et vaskerum og eller måske et grovkøkken. Før træk-og-slip blev almindeligt var der også retirader (lokummer) i udhusene. Hertil kom alt det vi i dag bruger udhusene til, så som haveredskaber, cykler, barnevogne m.m.

Det er typisk at udhuset har mere end een dør. Den ene leder måske ind til brændselslageret, den anden ind i vaskerummet?

Men udhusene kunne rumme mere end det, f.eks. små værksteder, der evt. kunne supplere hustandsindkomsten lidt. Min mormor og morfar boede en tid i et hus fra 1930’erne, hvor der i bunden af haven var et udhus meget lig den tilpassede bygning fra Auhagen. Udover diverse lagerfaciliteter gik der også et par grise, i hvert fald da jeg var dreng i 1970’erne - senere blev det for meget for min morfar. Det var ikke ualmindeligt i overgangen fra landbrugssamfund til modernitet, at husholdningsbudgettet blev suppleret med ikke alene en betydelig nyttehave, men også lidt dyrehold. Selv mit århusianske barndomshjem, et hus der var bygget i 1940’erne, var der tilladelse til hønsehold – ikke at vi nogensinde havde høns, men tankegangen var ikke så fjern.

Udhus bygget af dele fra Auhagen-gården. Den lille trælåge oppe under taget må lede ind til det lave høloft over morfars lille grisestald

Modellerne bygger som nævnt dennegang på produkter fra henholdsvis Auhagen og Kibri. Auhagen-modelle stammer fra byggesættet af en bondegård/husmandssted, tidligere omtalt i artiklen om et stuehus til et husmandssted. Som nævnt dengang, så besluttede jeg, at jeg ikke ville bygge hele gården trelænget, hvorved udhuset måtte gøres fritliggende. Det betød nye endevægge til udhuset, og heldigvis har Auhagen udgivet et sæt med byggeplader, der har nøjagtigt samme mønster og murstensstørrelse som byggesættet. I byggesættet var udhuset udstyret med ca. 1 ½ etage mod gårdspladsen, hvilket ville se lidt voldsomt ud efter danske forhold, så toppen måtte her tages af bygningen. For at få passende fald på skråtaget måtte der så også tages ca. 5 m.m. af højden af muren på bagsiden.

Af hensyn til højden på udhuset måtte der skæres i facaden henholdsvis bagsiden

Eftersom endevæggene var nye, var der ingen sokler, der passede til, så der måtte produceres nye ”fødder” til udhuset. Valget faldt på godt gammeldags pap fra en skriveblok. Med lidt patinering ligner det fuldstændig beton. Bygningen fik også et nyt tag. Det blev fremstillet af Evergreen 4526 ”Metal Siding” 040” med 1 mm mellemrum, tykkelse 1 mm. Dejligt nemt at arbejde med.

Med patinering ligner pappet beton. Læg mærke til de fine mursten, årene i dørens træværk og de fine små staldvinduer. Auhagen har lavet et virkeligt flot byggesæt

Kibri-bygningen er i modsætning til Auhagen-udhuset ”født” fritliggende. Nærmere bestemt stammer det lille udhus fra det byggesæt, der er omtalt i artiklen om malermesterens hus. Udhuse med de ovenfor beskrevne funktioner er selvfølgelig ikke noget særligt dansk, så det er ikke spor underligt, at et tysk byggesæt indeholder et udhus.

Et typisk Kibri-byggesæt

Hvad der er lidt specielt ved Kibri-udhuset er, at det har omfattende faciliteter til dueavl. I taget er en række aflange huller i murværket samt et ”landingsbræt”- eller hvad sådan noget nu hedder. I gavlene er der desuden åbninger, der så vidt jeg kan forstå også kan bruges til de fjerede husdyr. Jeg ved, som det fremgår, stort set intet om dueavl og måske er det derfor, jeg besluttede at nedtone fugle-elementet noget og give bygningen et nyt tag. Det blev lige som ved Auhagen-bygningen fremstillet af det samme ark fra Evergreen. Selvom Evergreen som nævnt omtaler produktet som et bliktag, så synes jeg også sagtens det kan gå for at være eternit, et materiale der har været meget brugt i Danmark fra 1930’erne og frem. En grå grundfarve og en gang patinering – inkl. lidt mosgrønne pletter – og tagomlægningen var klar.

Evergreens produkter er hvide, så taget måtte grundmales med gråt og senere patineret. Murstenene i det ældre Kibri-byggesæt er noget grovere end Auhagens, men er så til gengæld lettere at individualisere med forskellige farvetoner

Det færdige udhus er måske en anelse højere, end man ville bygge det i Danmark og de små vinduer er heller ikke helt typiske, men de røde mursten og det grønne træværk gør omvendt en del for at trække udhuset i en overbevisende retning. Som det fremgår, så har bygningen en lille træ-udbygning på den ene gavl. Om det er en del af duefaciliteterne, eller om det er en mistbænk af en slags, kan jeg ikke helt afgøre – det kan være at nogle af bloggens læsere har et bud?

Hvad er tilbygningen helt præcist? Der ser ud til at være håndtag på de enkelte vinduesrammer, men om det skal være glas eller fintmasket net er ikke helt til at afgøre. Så er der tomater, duer eller noget helt tredje derinde?

På Sundborgmodeljernbane er der denne gang startet med to udhuse, men der bliver brug for mange flere. I byen, på landet, langs banen – alle har brug for et sted at gøre af alle sagerne. Det vil helt sikkert give anledning til opbygningen af små miljøscener – jeg kan næsten ikke vente.

Som allerede omtalt i artiklen om malermesterens hus, så kunne den slags småbygninger også være en del af en håndværksvirksomhed. Bygningen ville så evt. kunne rumme en del af lageret – det er bare et eksempel på en af anvendelsesmulighederne.

Udhuset sammen med den lille grå garage og "malermesterens hus"

Mere om emnet udhuse på modeljernbanen kan bl.a. læses i arkitekt Poul Wind Skadhauges med rette berømmede artikler i Signalposten. Se f.eks. ”Danske småhuse fra 1920’erne” og ”Villavejen 5”, hvor der er beskrivelser af udhuse. Også Erik V. Pedersen har bygget udhuse i model, se f.eks. artiklen ”Byg dig en forstadsvilla” i Banen.

Hvis man vil investere i ægte danske udhus til modeljernbanen, så kan man jo kigge ind hos EpokeModeller og/eller Danscale, der begge tilbyder autentiske modeller af disse beskedne, men helt uundværlige bygninger.