DSB damplokomotiv Litra D – Arbejdshesten

Hobbytrades model af litra D, er helt klart min yndlingsmaskine i øjeblikket. Der har derfor heller ikke været nogen tvivl om, at det første indlæg i kategorien ”rullende materiel” på denne blog, nødvendigvis måtte have D-maskinen som emne.

D 804 med mindre godstog en sommermorgen øst for Sundborg

Forbilledet var et af de mest talrige og mest alsidige danske damplokomotiver overhovedet. Derfor indfriede lanceringen af Hobbytrades D-maskine i 2008 mange danske modeljernbanefolks hedeste drømme. Allerede nogle år tidligere kom D-maskinen ind på en suveræn førsteplads i en læserundersøgelse i bladet Lokomotivet, som det mest ønskede danske damplokomotiv. Og det forstår man godt, for D-maskiner kørte overalt, både øst og vest for Storebælt, på hoved- såvel som på sidebaner og de trak trofast næsten alle typer tog, undtagen de største eksprestog. Selvom det egentlig var bygget som godstogslokomotiv, så kom litra D også til at trække persontog, ikke mindst når der skulle indsættes ekstratog som f.eks. om søndagen, der var en stor rejsedag i dampæraen.

Og så var der som nævnt mange af dem. Der blev bygget 100 stk., og de sled for statsbanerne i flere generationer. Derfor betegnelsen “arbejdshesten” i overskriften. Endnu i midten af 1950’erne var de fleste endnu i drift, og faktisk var 40 pct. af togmaskinerne i daglig drift hos DSB i 1957 D-maskiner (Lokomotivet nr. 98 s. 6). D-maskinen er det perfekte modelbanelokomotiv for dampentutiaster!

Stort set med det samme modellen blev frigivet, stillede jeg  derfor hos Togcenter Gentofte for at købe mit eksemplar. Der var ingen tvivl om, at det skulle være ”den dyre model” med lyd. D-maskinen er således ikke alene mit kæreste lokomotiv, det er også mit dyreste. Prisen svarer stort set til to ”normale” lokomotiver. Det skal imidlertid ikke misforstås: Lokomotivet er absolut alle pengene værd, og det er nu engang vilkåren, at en producent, der kun kommer til at sælge nogle få tusind eksemplarer af et dansk damplokomotiv må tage en højere pris end en producent, der kan regne med at sælge titusindvis af f.eks. et populært tysk lokomotiv. Sådan er markedsvilkårene og Hobbytrade fortjener ikke andet end respekt for, overhovedet at være gået igang med så krævende et projekt som D-maskinen.

Når jeg nævner stedet, hvor jeg købte lokomotivet er det fordi jeg gerne vil kvitterer for den gode behandling jeg også ved denne lejlighed fik i butikken. Uopfordret foreslog den venlige mand bag kassen en grundig prøvekørsel og mens lokomotivet futtede rundt på prøvebanen i kælderen og fik testet alle funktionerne blev der snakket modeljernbaner og den svære kunst at lave driftsikre damplokomotiver. Det kan Hobbytrade, har D-maskinen bevist – det synes der at være bred enighed om i hobbymiljøet.

“Luftfoto” af D-maskine på højbanen ved Sundborg en efterårsdag

Modellen er en sand fornøjelse at betragte i aktion. I det følgende lille YouTube-klip kan den på det tidspunkt ca. 10 år gamle model ses i fuld vigør.

Lad mig fremhæve et par detaljer som måske kan være af interesse for andre nuværende eller kommende D-maskineejere. Med hensyn til det tekniske aspekt af Hobbytrades model vil jeg tilslutte mig, hvad der er blevet bemærket andre steder om det ellers driftsikre lokomotiv, nemlig at det kniber med adhæsionsvægten. I  Lokomotivets gennemgang af ”DSB-damplokomotiver i model”i nr 98 s.9, konstateres, at modellen kan have lidt besvær med at klare stigninger, hvis togstammen er for lang. I flg. anmeldelsen af modellen i  ”Banen” nr. 103 skulle modellen have et træk på 45 gram og Hobbytrade skulle i følge samme kilde have ladet maskinen trække 14 to-akslede vogne op ad en 4 pct. stigende kurve. Lad mig sige det på den måde, at det kan min maskine ikke. Den gode nyhed er så, at det behøver den heller ikke. Dels regner jeg ikke med at anlægge stigninger på mere end 2-3 pct. på Sundborg  MJ, dels vil maskinen aldrig komme til at køre lokale godstog på mere end 6-8 vogne, eller persontog på mere end 4-5 vogne. I Vollers grundige anmeldelse af AC-versionen på www.voller.dk  er angivet, at maskinen kan trække et to meter langt tog og det er muligt, at min også ville kunne dette, men altså ikke op ad bakke. Som beskrevet i artiklen om Sundborg helix, var netop denne models trækkraft, eller mangel på samme, en af grundene til, at jeg ombyggede rampen, så stigningen blev så tilpas beskeden (2 pct.), at også et 10-vogns ballasttog med en D-maskine foran, kunne være med.

Med hensyn til ligheden med forbilledet , så er meget rosende med fuld ret blevet sagt og skrevet om dette. Der er dog en fejl, der alt efter smag og behag er  i øjnefaldende. Eksperter har således påpeget, at de første D –maskiner D 801 – 805, havde en tender, der adskildte sig lidt fra den type, der senere blev standard, og som Hobbytrades model er blevet udstyret med. Den første serie D-maskiner var nemlig udstyret med en tender som de lidt ældre K-maskiner, og hvor den øverste kant af kassen bøjer en smule udad (Ibid). Tenderen på de efterfølgende 95 D-maskiner fik  en lige kant. Man kan ved selvsyn konstatere dette i ”Dagmar og hendes tog”, Bogen om D-maskinen. På s. 86 ses D 804 i Århus i 1957. Tenderen har tydelig ”krave”. På s. 14 ses søstermaskine 805, også med kravetender. Nu blev tenderne jævnligt flyttet rundt mellem lokomotiverne i forbindelse med revision, så de gammeldags kravetendere kunne godt havne efter en anden maskine, end den de oprindeligt havde hørt til. I samme bog s. 28 og s. 32 ses 867 således  også med en kravetender, som den ikke kan have haft fra starten. Det er kun for D 804 dette er et problem, alle de øvrige numre, der er udsendt af Hobbytrade er korrekte m.h.t. tenderen, så hvis det er noget der betyder meget for en, kan man jo vælge en af disse.

På Sundborg MJ glæder jeg mig til at bruge maskinen i den daglige drift. D-maskinen er oplagt som godsmaskine for sidebanen til Knagsted. Et dagligt løb i hver retning vil være realistisk for en sådan type bane, med lidt nødvendig rangering undervejs på den synlige mellemstation. I spidsbelastningsperioder, f.eks. om søndagen, kan maskinen også køre persontog oprangeret af ældre personvognsmateriel. Kort og godt et helt almindeligt D-maskine liv i provinsen i 1950’erne. I tiden frem til sidebanens etablering kan D 804 få lov til at køre lidt lokale gods og blandetog på hovedbanen. Og så er der jo særtog. Roekampagnen, ballasttog eller måske et træk af kunstgødningsvogne kunne være sjove opgaver på hovedbanen og noget der måske vil blive savnet, når  D 804 får travlt ved sidebanen? Og så er er lydene, der strømmer ud fra den lille maskine. De er faktisk så stemningsskabende, at det er fristende, at have en D-maskine stående fast på maskindepotet og bare ”støje”. Noget tyder på, at der skal flere D-maskiner til!

D 804 med lokalt persontog tøffer igennem et snelandskab i Sundborgs udkant