Bygningskulisser – Fotorealisme fra Auhagen

Eftersom Sundborg MJ er under opbygning, så er de fotos, jeg har brugt til at illustrere de forskellige artikler her på bloggen, selvsagt ikke fra anlægget. De er som regel et resultat af midlertidige opstillinger, hvor jeg har forsøgt at blande forskellige miljøelementer sammen til en kulisse rundt om den genstand eller situation, der er i fokus for scenen. I den forbindelse har jeg haft megen fornøjelse af Auhagens bygningskulisser.

Læserne inviteres for en gangs skyld til at lægge mærke til baggrunden. Pakhusene er forlængede og forhøjede versioner af to af Auhagens bygningskulisser

Auhagen har efterhånden et pænt udvalg af både byhuse og industribygninger og priserne er overordentlig rimelige, sammenlignet med plastik huse. Sammenlignes med MZZ’s baggrundskulisser, der i allerhøjeste grad lignede malede teaterkulisser, så er det tydeligt, hvad moderne reproteknik har kunnet gøre for hobbyen. Det ”fotorealistisk” look er derfor den første grund til at elske moderne bygningskulisser.

En anden grund til, at jeg synes Auhagens bygningskulisser er et fund er, at pap/karton/papir et meget let materiale at arbejde med og tilpasse det konkrete behov. ”Kit bashing” er rigtigt nemt med papir baserede produkter. Med en computerscanning, en farveprinter og evt. en farvekopimaskine (røber jeg nu en ulovlighed?) er det nemt at mangfoldiggøre en sektion af en bygning og forlænge, forstørre, vende og dreje det hele, til man har fået sammensat netop den bygning man har behov for. Jeg har i de fleste tilfælde gjort facaderne større og højere, så der er nok baggrund til brug for en fotosession.

Her er en husrække fra hovedgaden i Sundborg. Den opmærksomme læser vil måske kunne spotte husene på billeder forskellige steder på bloggen. Husene er gjort større for at være sikker på, at der er facade nok til at dække baggrunden, når der tages fotos til bloggen

Den tredje grund til, at jeg generelt er glad for Auhagens produkter er, at mange af bygninger ligner noget, der kunne høre hjemme i Danmark i 1950’erne. Det skyldes velsagtens, at Auhagen har hjemme i Marienberg i det tidligere Østtyskland. Det betyder af mange af produkternes arkitektoniske træk minder meget om det samtidige byggeri i Danmark – eller det er vel egentlig omvendt. Fra jernbanetekniske bygninger over historistiske byhuse og til industribyggeriet har indflydelsen fra syd altid været fremtrædende i vort land, også selvom mange tilsyneladende i perioder gerne har villet fortræng det. Auhagen har naturligvis også både bindingsværkshuse og østtysk plattenbau i programmet, men det kan man bare styre udenom, hvis ens passion står til dansk epoke III-miljøer.

En af bygningerne fra hovedgaden fra før. Skiltet med "Sparekassen Sundborg" er med til at give bygningen lokalkolorit og stemning af dansk 50'er provins, selvom originalen utvivlsomt står et sted i det østlige Tyskland. Navnet på naboforretningen "Emil Hess Trikotage" er taget fra et gammelt foto, fundet på sitet "Odense billeder"

Som sagt bruger jeg i øjeblikket kun Auhagens bygningskulisser til midlertidige opstillinger, og tiden må vise, om nogen af dem også finder vej til det færdige anlæg. Det vil formentlig afhænge af en konkret vurdering, men jeg ser meget frem til at skulle eksperimentere med sagen. Kort fortalt har todimensionelle bygningskulisser naturligvis den svaghed, at betragtes de fra en spids vinkel, så afsløres illusionen. Flade kulisser gør sig bedst set lige forfra, så kan de placeres sådan, at beskuerens blik ikke kan snige sig ind fra siden, så tror jeg egentlig, at resultatet kan vise sig ganske overbevisende. Det er naturligvis denne tvangsmæssige fastholdelse af perspektivet der gør, at kulisserne virker så udmærket til fotoopstillinger, hvor I, kære beskuere, jo netop ikke kan se andet end det udsnit af virkeligheden, som er udvalgt til jeres fornøjelse.

Endelig kommer man også ganske langt med lidt improviserede remedier. Jeg har haft morskab med at fremstille forskellige bilhandler i Sundborg, primært fordi det er en naturlig undskyldning at sætte flere udgaver af samme bilmodel sammen. Ingen af disse forretninger findes så at sige i virkeligheden, men er bare et gulv og to vægge sat sammen med lidt tape til dagens optagelse.

Råmaterialerne til en bilhandel: Et klinkegulv fra Busch, et stykke farvet karton med et logo og en bilreklame, samt et panoramavindue lavet af klar plast, strips og malertape. Og så en flot bilmodel naturligvis. Hvordan resultatet blev kan ses i artiklen om Opel Olympia

Advertisement