Opel Olympia – Danmarks mest populære bil i 1950’erne

Opel var periodens mest populære mærke i Danmark målt i antal solgte biler. Med en markedsandel på mere end 20 pct. fordelt på forskellige modeller var Opel førende op gennem 1950’erne. Det var ikke mindst mellemklassebilen Olympia Rekord, der sikrede Opel denne positionen. Olympiaen blev produceret i forskellige modeller i mere end 20 år og såvel nye som ældre modeller var derfor et meget almindeligt syn på epokens danske veje.

Forretningen går godt hos Opel-forhandleren i Sundborg. På væggen ses Opels logo som det så ud i 1950’erne og man kan lige skimte en salgsplakat for den nyeste årgang af Olympia Rekorden

Baggrunden for Opels succes på både det danske og andre europæiske markeder var sandsynligvis kombinationen af driftsikker tysk teknik med et markant amerikaniseret design. Den amerikanske indflydelse kom ikke mindst med General Motors ejerskabet fra slutningen af 1920’erne.

Opel havde allerede før krigen et godt ry og en anseelig markedsandel i Danmark, blandt andet med den oprindelige Olympia-model. Modellen blev lanceret i 1935 og betegnelsen ”Olympia” henviste til de olympiske lege i Berlin i 1936. Bilen havde selvbærende stålkarosseri og tilhørte således en ny generation af biler, der takket være teknologiske fremskridt kunne gøres lettere, kraftigere og billigere at producerer. I 1936 lancerede Opel en skrabet version med modelnavnet Kadett. I 1938 kom en opdateret model af Olympiaen, som er den, der ses på billedet herunder.

En Opel Olympia 1938 (Busch) smyger sig mellem godsvognene på fabrikssporet ved en af Sundborgs større virksomheder. Det er måske en af virksomhedens repræsentanter, der skal på salgstur

I ”Bilen i 30’erne, Design i bevægelse” (2002, s. 112) skildre Niels Kryger, hvordan det opleves at køre i en Olympia: ”…det er overraskende at opleve en beskeden brugsvogn, konstrueret og producere for snart halvfjers år siden, som forekommer så up to date i mange måder… Rummelig, komfortabel, temmelig kvik at køre og med en linieføring og en produktionsteknik, der foregreb udviklingen langt frem i tiden”.

Ikke så sært, at Olympiaen var populær i samtiden og forblev det til langt op i 1950’erne. Den var efter tidens målestok pålidelig og så var den relativ billig i anskaffelse i sammenligning med andre samtidige biler. En DKW kostede før krigen således dobbelt så meget og en Mercedes 170 fire gange så meget som en Opel Olympia. Der er de, der hævder, at hvis det virkelig havde været motoriseringen af den brede tyske befolkning der interesserede Herr Hitler, så havde det været klogere at satse på den gennemprøvede og økonomiske Opel-teknologi, frem for at kaste enorme summer efter at udvikle KdF Folkevognen fra grunden. Olympia/Kadett nåede at blive produceret i en kvart million eksemplarer helt ind i de første krigsår. Herefter blev produktionen af civile biler stoppet og produktionsapparatet blev brugt til militære køretøjer i stedet.

Den amerikanske kontrol over Opel i Tyskland blev afbrudt af krigen, men efter Nazityslands sammenbrud blev Opel igen overtaget af GM. I 1947 forlod de første efterkrigs Olympiaer samlebåndene i vestzonen. I østzonen derimod ”befriede” Sovjetunionen Berlin-fabrikkens produktionsværktøjer til Kadetten og flyttede hele skidtet til Rusland. Her blev de tyske maskiner brugt til at producere 100.000 ”Moskvich”, en bil der kun på mindre punkter afveg fra sit tyske ophav.

Efter oprindeligt at have startet produktionen af førkrigsmodellen op igen og derefter en let moderniseret udgave af samme, var Opel under GM’s ledelse i 1953 endelig klar med en helt nydesignet model. Mens den oprindelige Olympia/Kadett egentlig havde været en ”Kleinwagen”, så var den nye model vokset ind i mellemklassen. Måske var det derfor, navnet også blev opgraderet til ”Olympia Rekord”.

Der er 15 år og en krig imellem disse to Opel designs

Det amerikansk inspirerede design blev understreget at det markante pontonkarosseri med en langsgående vulst, der dels gav bilen karakter, dels virkede afstivende. Kabinen var efter tidens forhold rummelig og bagagerummet stort. Med til at give indtryk af en større bil og en større kabine var også, at hjulene var gjort mindre. 13 tommer mod forgængerens 16 tommer.  Man kan faktisk godt se det på modellerne på billedet herover.

Og så havde Olympia Rekorden et ”dollargrin” og især 1953-modellens ”hajtænder” gav bilens front et særligt udtryk. Det var en bil til tiden og det er blevet sagt at: ”Det er muligt, at det var Folkevognen der bar det tyske Wirtschaftswunder frem, men det var en Opel alle ønskede sig”. Sådan cirka, citeret efter hukommelsen, lød en af vurderingerne af Opels kulturelle betydning i Tyskland i forbindelse med bilmærkets aktuelle krise.

Opel-forhandleren har kunder i butikken

Olympia Rekorden blev som antydet en øjeblikkelig succes og solgte over 100.000 eksemplarer det første år. Den kunne fås i tre-fire karosserivariationer: Den almindelige sedan, som Opel kaldte en ”Limousine”; en åben model med faste stående sider, som Opel betegnede ”Cabriolet-limousine”; en stationcar version, som i Opel kaldte ”Caravan” samt endelige en varevogn, der var en Caravan uden sideruder bag til. Ser man på den statistiske fordeling i produktionen af de forskellige modeller, så blev der i begyndelsen af 1950’erne produceret ca. 1 cabriolet, hver gang der blev lavet 2 varebiler, 4 Caravans, og 15 limousiner – rundt regnet og med betydelige udsving mellem de enkelte årgange og modeller. Cabrioleten var populær hjemme i Tyskland, men i Danmark har der givet ikke været helt så været mange. Men nogle var der, som f.eks. den på billedet herunder.

En Opel Olympia Cabriolet fotograferet i Svendborg foran Wiggers Gaard

I midten af 1950’erne kostede en Opel Olympia i limousineversionen lige under kr. 20.000, mens caravanen var en smule dyrere. Cabrioleten var formentlig noget mere bekostelig, men jeg har ikke lige kunne finde prisen for Danmark. Olympia Rekord var således i klasse med Ford Taunus 15M, Volvo PV 444, men kostede 25 pct. mere end en VW. Der blev fremstillet 558.452 Olympia’er fra 1953 og frem til den nye P1 model kom i 1957.

Som nævnt i indledningen var Opel periodens mest populære bilmærke i Danmark målt i antal solgte biler. Markedsandelen på mere end 20 pct. henviste VW med ca. 17 pct. til andenpladsen op gennem 1950’erne. Fra omkring 1960 bytter de to mærker plads i hierarkiet, men det er en anden historie.

Modellen af 1938-versionen af Opel Olympia er en billigmodel fra Busch. Den er ikke så detaljeret, men det er stadig en absolut hæderlig model til prisen.

Opel Olympia 1938 (Busch) prøver vist at følge med MY’en i baggrunden

1950’erversionen af Opel Olympia findes i flere versioner og fra forskellige fabrikanter. I 2007 lancerede Brekina en model af 1953-modellen, der er helt utrolig flot. Lakering i tidstypiske farver, kromlister og de rigtige hjulkapsler frem for standardhjul, som for få år siden var det normale på bilmodeller i skala 1:87, det er blot nogle af detaljerne. Navnetrækket på fronten og siden samt det lille Opel-mærke på kølerhjelme sætter prikken over i’et. Den karakteristiske front, der var med til at give ’53 Olympiaen en aura af amerikansk overflodssamfund, er simpelthen uimodståelig.

“Und der Haifish, der har Zähne…”

Ikke mindst cabriolet’en er helt suverænt detaljeret indrettet, hvilket kan ses af nedenstående billede. De flerfarvede sæder, det flotte rat og håndgrebene bag forsæderne må siges at sætte nye standarder for, hvad vi skal til at forvente af modelbiler. De der håndgreb kan i øvrigt ikke have været særligt trafiksikre. De må være lige i hovedhøjde for de børn, der sad på bagsædet – uden sikkerhedsseler!

Det ser ud til, at sælgeren er ved at overbevise kunden om glæderne ved en åben (og utvivlsomt ganske dyr) cabriolet

Wiking har en caravan model i sit program. Det er en 1956 model, hvilket blandt andet ses af den ændrede front. Næsten lidt synd, at hajtænderne forsvandt, jeg synes, de havde en særlig lettere absurd kvalitet over sig. Wiking-modellen er ikke helt så flot som Brekina-modellen, men bestemt brugbar. Det bør retfærdigvis også nævnes, at det er en model med et par på bagen, så støbeteknikken har udviklet sig en del i mellemtiden. Caravanen fås blandt andet i en tofarvet version. Brekina har også en Caravan i deres produktrække, men sådan en ejer jeg ikke (endnu).

Efter amerikansk forbillede justerede Opel i løbet af 1950’erne konstant designet så stort set hver årgang var forskellig fra den foregående. Limousinen (Brekina) er en ’53-model, mens Caravanen (Wiking) med det ændrede frontparti er en ’56-model

I Sundborg kører der, som det fremgår af billederne, allerede adskillige Opel Olympiaer rundt, dels på grund af at den har det helt rigtige 1950’er look, dels på grund af især Brekinas meget flotte model, som det er svært ikke at købe sig fattig i. Eftersom Opel var så populær i Danmark er det ikke helt urimeligt, at have en pæn bestand på anlægget og bilen vil kunne optræde overalt, i by og på land. Den flotte cabriolet bør selvsagt stå et sted, hvor beskuerne kan beundre den detaljerede indretning. Jeg kunne godt tænke mig at konvertere et par af caravanerne til varevogne for lokale næringsdrivende. Mange handlende i 1950’erne bragte vare ud til kunderne og var der penge til at erstatte svajeren på sin longjohncykel med en bil, så var en Opel et oplagt valg. En varebil fra fiskehandleren, bageren eller købmanden ville være sjove muligheder.

Måske “mester” overvejer en ny bil til udbringning af vare til kunderne i oplandet

Mere om emnet kan blandt andet læses på www.bilhistorie.dk

Hvis man har lyst til at se et filmklip af en Opel i danske omgivelser, så er her et link. Bemærk den selvbevidste herre, der ejer bilen: Man er noget, når man kører Opel i 1950’ernes Danmark!  www.dr.dk/kroeniken/1950erne Det er en scene i den lille filmstump med folk, der henter vare hos købmanden. Som fans af serien vil huske er det også den grønne Opel Erik Nielsen kommer hjem med i afsnit 7 af TV-serien.

For de kulturhistorisk interesserede er det værd at kigge lidt i Niels Krygers bogserie om bildesign, ikke mindst ”Bilen i 30’erne, Design i bevægelse” (2002) og ”Bilen i 40’erne og 50’erne” (2003).

Reklamer