Efter anlægsrammen har det været tid at kaste sig over lyssætning og baggrund på Sundborg MJ. Begge dele høre til den slags udenværker, der så at sige ikke skal ses på en modeljernbane, men som tager meget af fornøjelsen fra det færdige resultat, hvis det ikke er gjort godt nok. Lyssætningen skal fremhæve de flotte modeller og baggrunden skal bidrage til illusionen om, at der ligger en hel verden rundt om togene og ikke kun nogle få centimeter kulisser af pap og plastik. Som artiklen vil gøre rede for, så må man også i rollen som himmelskaber i modeljernbaneverden træffe nogle valg.
Forbilledet. Himlen altså, ikke persontoget, der er oprangeret af Heljans modeller af litra MO og CP
Som man kan se på nogle af billederne, så er Sundborg MJ under opbygning i et kælderrum, hvor væggene er i pudset murværk, med den deraf følgende karakteristiske ru overflade. En mulighed var naturligvis at male baggrunden direkte på væggen, men jeg valgte i stedet at opbygge en bagvæg af 0,4 cm krydsfinerplader, fastgjort på de bageste af anlægsrammens ben. Benene var af samme grund fra starten lavet så lange, at de gik helt op til diverse rør, der går i loftet, og som også kan ses på nogle af de efterfølgende billeder.
Pladerne, rørene og selve loftet blev herefter malet lyseblåt. Eftersom denne fase alene dækker Sundborg by, så har spørgsmålet om bemaling af baggrunden med et landskab, eller opsætning af baggrundstapet ikke været påtrængende i denne omgang, for byens huse vil komme til at dække horisonten. Det er muligt, at der senere vil blive opsat kulissehuse visse steder i byen, men det må jeg se nærmere på, når byen engang skal anlægges.
Den samlede situation: Belysning, rør, himmelfarve og anlægsrammen
Man kan selvfølgelig også nøjes med at bruge himlen fra baggrundstapeterne, men jeg synes de ofte virker meget blå og med meget iøjnefaldende cumulusskyer (eller ”blomkålsskyer”, som de åbenbart også kaldes på dansk). Dejligt, hvis det er en frisk sommerdag, men nu er årstiden jo sat til efteråret, så der skal skrues noget ned for det blå. Hertil kommer at lutter cumulusskyer statistisk set er ganske sjældne over Danmark. På indledningsbilledet, der er taget en septemberdag, ses f.eks. hvordan skyerne ligger i lag. De lavereliggende skyer har runde former, mens det meste af himlen er dækket af højtliggende skyformationer, der giver et væld af gråblå nuancer. Det vil være noget kompliceret, at skulle male selv, og “heldigvis” er det jo også sådan, at det vældigt ofte er overskyet i Danmark. Derfor kan man klare sig med en ensfarvet lys gråblå himmel.
Farven jeg købte til baggrundshimlen blev udvalgt efter et farvekort i byggemarkedet, så jeg var lidt spændt på, hvordan det ville komme til at fungere i virkeligheden. Sagen er jo, at vores opfattelse af farve er afhængig af lyset, og hvad der ser rigtigt ud på den lille farveprøve, kan godt se helt anderledes ud, når malingen kommer op på væggen bag anlægget. Og ganske rigtigt: Den var for blå! Oplevelsen af farveintensiteten er jo sådan, at når den lille farveprøve kommer op på den større flade, så kommer der mere ”pang” på farven. Derfor blandede jeg mere hvidt i og malede baggrunden igen, og indtil videre synes jeg, det ser fornuftigt nok ud til en dansk efterårsdag. Den oprindelige blå findes faktisk stadig i loftet over anlægget, hvilket kan ses på nogle af billederne. Her valgte jeg ikke at male den lysere, for lader man ude i den store natur blikket glide opad så kan man se, hvordan himmel er meget lys, ofte næsten hvid ved horisonten for så at blive mere og mere blå op mod zenit. Nogle eftergør denne effekt på modeljernbanen, men jeg har valgt ikke at gøre det, for selve pladen på bagvæggen er blot 50 cm høj, og det er efter min mening ikke nok til at lege med den slags effekter.
Et særligt hjørne (eller nu mangel på samme), udgøres af området omkring havnen. ”Mangel på samme” dækker over, at jeg her har ladet baggrundsvæggen bøje, så skarpe kanter er undgået. Ydermere er havneudløbet placeret i bøjningen, så netop her er der tale om en undtagelse fra ovenstående om, at man ikke kan se horisonten på denne del af anlægget. Den buede del af bagvæggen er lavet i pap. Hvis man vil give sine modelbyggererfaringer videre skal man jo også være ærlig om de ting, der ikke har fungeret og en af dem har været at bøje 0,4 cm krydsfiner. På trods af slidser i bagvæggen, fugt og damp blev resultatet ikke godt, for bøjningen blev ikke jævn. Til gengæld gik det bedre med pappet, så jeg krydser nu finger for, at det også holder i længden. Efter maling kan man på billeder og i virkeligheden (næsten) ikke se, hvor det ene materiale begynder, og det andet slutter. Jeg skulle muligvis være gået efter bløde masonitplader til bagvæggen i stedet for krydsfiner, men det kan jeg jo så prøve næste gang.
Opgave: Skjul dette hjørne
Løsning: Et stykke pap
Resultat: Efter maling kan hjørnet ikke længere ses
Det sidste himmelafsnit for denne gang skal dreje sig om lyssætningen. Jeg har haft en del overvejelser angående ”solen” over Sundborg, men jeg er indtil videre endt med den simpleste løsning, nemlig tre dobbelte 36W lysstofarmaturer med såkaldte varmhvide dagslysrør. At der er tale om armaturer med en plastikskærm hjælper med til at sprede lyset og gøre det mere difust, hvilket er en fordel over en modeljernbane, hvor målet er at efterligne udendørslys. Det er ikke en løsning, jeg er helt tilfreds med, men her i byggefasen fungere det sådan set fint. Jeg har overvejet at lade armaturene sløre med et par paneler, men en prøveopsætning viste, at der ikke var noget vundet ved det. Bedre ville det have været at lave en opsætning, hvor lyset blev mere indirekte, men det blev ikke i denne omgang.
Lysarmaturene i loftet er måske ikke ligefrem diskrete, men de giver et godt arbejdslys. På dette billede kan man se forskellen på den oprindelige blå i loftet og den lysere tone, jeg endte med på bagvæggen. Billedet er taget i kunstlys, så nuancerne varierer lidt fra virkeligheden. Læg igen mærke til hjørnet, der ikke er der
Når jeg omtaler det som en midlertidig løsning så er det fordi, jeg på længere sigt har en drøm om at kunne regulerer lyset, både dets styrke og dets sammensætning. Ideelt set bør lyset over et modeljernbaneanlæg efter min mening ikke alene kunne skifte mellem dag og nat, men også fra et rødligt lys om morgenen over et klart middagslys og til en blålig skumring om aftenen. Min erfaring er, at for ikke-MJ-nørder så er skiftet mellem dag og nat over modelanlægget en af de større attraktioner. Man hører sjældent imponerede udbrud fra lægfolk i anledning af en perfekt fordansket N-maskine, mens nat over byen med lys i modelhuse og gadelamper er et sikkert hit.
Helst skulle lyset over anlægget naturligvis styres af den samme computer, der med tiden skal stå for dele af togdriften, så lyset skifter med modeldøgnet, uden at man behøver manuelt at skulle pille ved diverse knapper. Der findes faktisk et sådant produkt til modeljernbaner (der også kan lyne og tordne!). Men det er dyrt. Skal man dække 6,5 m2 (og senere mere) med sådan en professionel løsninger, bliver der ikke mange penge tilbage til tog. Der findes også systemer til akvarier og terrarier, men de er også pænt dyre.
Jeg lurede også på, om man selv kunne flikke et og eller andet sammen med dæmpbare lysstofrør og HF spoler, men også det ville ende med at blive ret bekosteligt og kompliceret. Jeg har også undersøgt dæmpbare glødelamper og halogenspots, men disse systemer udvikler meget varme.
Som en del af den midlertidige løsning på lyssætningsspørgsmålet købte jeg i et byggemarked et par kæder LED-julelys i hhv. rød og blå. Her efter jul er de ofte på udsalg, så det var ikke nogen stor investering. Det var ikke de mest avancerede produkter, så der er ikke tale om en dæmpbar type, men eftersom hovedbelysningen ikke kan dæmpes, så bliver der under alle omstændigheder nogle bratte sol op- og nedgange i Sundborg, de kommende år.
Når det øvrige lys over anlægget er slukket, er lyskæden rigelig i stand til at lægge et blåt skær over landskabet
Lyskæderne har jeg så gemt bag rørene, så de giver indirekte lys hen under loftet. Rødt om morgenen, blåt i skumringen. Det virker overraskende godt, når man tænker på det simple udstyr, der er anvendt. Havde de enkelte dioder været synlige, ville det ikke have virket tilsvarende godt. Koden her er igen diffust lys.
LED-teknologien ser i det hele taget ud til at gå meget frem i disse år, ikke kun i den mikrostørrelse, vi har glæde af på modeljernbanen, så det er nok fremtiden. Tendensen ser ud til at gå i retning af bedre produkter til stadigt lavere priser, så det skulle ikke undre mig, om teknologien om et par år er inden for rækkevidde til igen at genoverveje projekt ”Himlen over Sundborg”. Indtil da må lysstofarmaturerne og julelysene række.
Hvis man vil læse mere om andre MJ-folks tilsvarende overvejelser om lyssætning kan følgende tråd måske tjene til inspiration.
http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php?t=3038&highlight=lyss%E6tning
Sundborg MJ 
Skriv et svar