”Et digt i stål” blev den nye Ford Taunus 12M kaldt ved premieren i januar 1952. Som en af de første europæiske bilproducenter leverede tysk Ford her en bil med et såkaldt ponton-design, hvor skærmene fremstod som helt sammensmeltede med det selvbærende karosseri. Det blev et gennemgående stilelement for 1950’ernes biler.
Med 12M ønskede tysk Ford at indlede en ny epoke
Forbilledet for modellen af Ford 12M blev lanceret ud fra et ønske om at løfte tysk Ford ind i en ny tid efter krigen. ”Taunus er ikke ansvarlig for dagen, men er bygget til fremtiden” udtalte Fords produktionschef angiveligt ved lanceringen af 12M, og det lyder jo unægtelig som om, man ikke kunne komme hurtigt nok ud af for- og samtidens skygger.
Nyt design over gammel teknik. Sådan blev mange af bilerne lavet i starten af 1950’erne
Modellen afløste den gamle førkrigs Taunus G93A kaldet ”Pukkel Taunus” (Buckeltaunus), der stammede fra perioden 1939-1942. Den model var ellers blevet relanceret i perioden 1948-1952 som G73A. Den gamle Taunus stod på skuldrene af den endnu tidligere Ford Eifel, der blev produceret i årene 1935-1940. Der var med andre ord hårdt brug for fornyelse. I starten var det dog kun i det ydre, der var plads til fornyelse. Motor, gearkasse, kobling og næsten alt teknisk svarede til førkrigsmodellerne, så man kan sige, at Ford her satsede på det sikre. Motoren var på beskedne 1,2 liter og ydede sølle 38 hk.
Nyt møder gammelt. Der er synlig forskel på designet fra 1952 og 1939. Bilen til højre er den oprindelige “Pukkel Ford”
Man må sige at operation ansigtsløft lykkedes meget godt, for den nye formgivning ramte tilsyneladende en nerve i det krigshærgede Europa, hvor de amerikansk inspirerede pontoner gik deres sejrsgang i første halvdel af 1950’erne i hvert fald drømmene. Ford 12M lignede næsten et lille dollargrin,
Ford 12M fra 1952, Opel Olympia Rekord fra 1953 og Mercedes 180 fra 1953 er alle tre tidstypiske eksempler på de tidlige 50’ers ponton-designs
Et karakteristisk træk ved det nye design var den jordklode, der var placeret på motorhjelmens forkant og som gav bilen tilnavnet ”Globus” (eller ”Weltkugel” på tysk). Fortolkningen af globen varierer noget, når man forsker lidt i bilens baggrund. Nogle mener at globen skulle symbolisere internationalisme, måske i modsætning til 1930’erne og 40’ernes tyske “projekt”. Andre hævder, at Ford ville signalere, at man nu havde en bil, der kunne køre jorden rundt. Eller at bilen var en verdenssucces.
Veteran Nyt, oktober 2014 bragte en fin artikel om Ford 12M. Tekst og foto: Erik Mieth
Mens ”Globen” således er åben for fortolkning, så er bilens fulde navn Ford Taunus 12M G13AL en studie i tysk systematik. Dekonstrueres den lange remse, fortælles følgende historie: ”Ford” giver sig selv som moderselskabets navn. ”Taunus” havde siden 1939 været betegnelsen for den tyskproducerede Ford, i modsætning til f.eks. amerikansk eller britisk Ford. Betegnelsen fulgte tyske Fordbiler fra 1930’erne og ind i 1980’erne. Navnet er taget fra en skovrig skiffer-bjergkæde i Hessen i Tyskland. ”12” henviser til motorstørrelsen på 1,2 liter, ”M” står for Meisterstück, d.v.s. en luksusudgave, ”G” står for Germany (Tyskland), ”1” henviser til 1951, ”3” er fabrikskode for motortypen, ”A” betyder Auto (bil) og endelig et ”L” for Luksus. Nogen vil måske nok mene, at tyske Ford her tog organisationsmanien lidt vel langt ud i det ekstreme.
Motorpressen roste den nye model og fremhævede blandt andet et gunstige vægt/kraft-forhold. Efter nutidige forhold var bilen dog ikke livlig
Med det modern design på plads var grunden lagt til en salgssucces. Næsten 31.000 enheder forlod det første år samlebåndet på fabrikken i Köln. Da produktionen af 12M G13 stoppede i 1962 lød slutopgørelsen på ca. 435 000 stk.
Frisk Ford ab Fabrik
Ford Taunus 12M blev lavet i en to-dørs sedan udgave, som en lukket varevogn og i en udgave som pick-up ladvogn. Sideløbende på en anden fabrik blev et mindre antal ombygget til cabrioleter.
I 1956 var der oliestrejke og kø ved benzintankene I Danmark. I forgrunden en Ford “Globus” Taunus med gule nummerplader. En varevogn eller en ladvogn?
Modellen blev opdateret flere gange i sin tiårige levetid. Designmæssigt var de væsentligste ændringer introduktionen af en “cigarfront” i 1959, mens hele karosseriet i 1960 fik en stribe ned langs siden, hvilket gav tilnavnet ”Streifen-Taunus”.
Så er der cigar og striber. Brekina har den senere model i programmet
Prisen var ved lanceringen i Tyskland 7.535 D-Mark. Jeg har ikke kunnet finde prisen for bilen i Danmark, men den må have ligget et klik over prisen på en VW Folkevogn. De tilsvarende modeller produceret af britisk Ford synes at have ligget mellem 17-22.000 kr. mens modellens ”storebror”, Ford Taunus 17M, kostede 20.900 kr.
Ford 12M med storebror 17M i baggrunden
Allerede i december 1952 lancerede Ford en skrabet model, hvor bilens kofangere, lister og lignende var uden krom og anden luksus. Modellen hed kun Taunus 12 og var således ikke noget ”Meisterstück”. Til gengæld var den 800 Mark billigere. Skal vi gætte på, at en del af disse fandt vej til prisbevidste og afgiftstyngede danske bilejere? Taunus 12-modellen udgik i 1955.
Hos Fordforhandleren i Sundborg
Fra 1955 sendte Ford en opgraderet udgave på gaden. Den havde en ny 1,5 liters motor og fik derfor modelbetegnelsen 15M G4B. Motoren ydede hele 60 hk. Karosserierne for 12M og 15M var tilsyneladende ens. I alt blev der fra 1955 til 1959 produceret ca. 250 000 Taunus 15M.
Forden forlader fabrikken. Er det mon en 15M?
Tysk Ford var et udbredt bilmærke i 1950’ernes Danmark med en markedsandel omkring 7-8 pct. Men britisk Ford var endnu mere populær med markedsandele på 10-12 pct. Hos britisk Ford hed mellemklassemodellerne, der svarede til Taunus 12/15M, Perfect, Consul og Zephyr. I designet lignede de tyske og de britiske biler hinanden en del, men de var forskellige.
Konkurrenterne ser hinanden an. Opel Olympia Rekord var noget dyrere end Ford Taunus 12M, men endte alligevel med at sælge bedre, både i Danmark og hjemme i Tyskland
Modellen indgik oprindeligt i Herpas billigserie Magic og kom i sæt af to stk. til en meget rimelige pris. Fra 2011 har bilen også kunnet fås enkeltvis under Herpas eget navn . Sammenlignes med dyrere modeller, så er der selvsagt forskel i kvaliteten. På en kvalitetsmodel havde man sikkert forsøgt at eftergøre den lille “Weltkugel” på fronten i farver. På billigmodellerne må man desværre nøjes med et sølvfarvet blob.
Man får bestemt noget for pengene i Herpas billigserie – faktisk to biler til prisen for én Brekina-bil
Wiking har også i mange år haft en Ford 12M i programmet. Ældre modeller savner detaljer, men Wiking udsender i disse år en del klassikere i nye forbedrede udgaver, så det kan være, jeg skal have fat i sådan en på et tidspunkt. Brekinas model af Ford Taunus 12M har jeg derimod. Det er ganske vist en model fra ca. 1960 og derfor egentlig på den forkerte side af grænsen til at passe ind i Sundborg MJ’s definerede tidsperiode. Men den er alligevel sluppet indenfor eftersom karosserilinjerne essentielt er de samme som den tidligere udformning fra begyndelsen af 1950’erne. Det afgørende for købet var dog at Brekina modellen kunne fås med “kasket” i form af et smart solskjold over forruden. Og trækkrog på bagen. Som altid er Brekinas modeller overlegne i teknisk udførelse, fra de transparante røde baglygter til det fine Ford-mærke på fronten. Se billederne og døm selv.
Brekinas model får klart Herpas til at blegne – her hænger pris og kvalitet sammen
På Sundborg modeljernbane kører der, som man kan se, flere Ford 12M/15M rundt. Det er da også en meget passende bil for 1950’ernes Danmark. Biler var selvfølgelig dyre og langt fra hvermandseje, men den beskedne Ford var i Danmark en vogn for den solide middelklasse.
Der er en flot vogn med lækkert ekstraudstyr
Mere om emnet, herunder flotte billeder, kan findes hos den danske Ford M Klub: http://www.fordmklub.dk/fordms/12M/desc_12M.html
I oktober 2014 bragte Veteran Nyt en fin artikel med gode billeder af Erik Mieth. Her er f.eks. historien om, hvordan man kan komme fra Køge til Fredericia i en gammel Ford 12M med halvgående bremse: https://veteranbilklub.dk/wp-content/uploads/2018/01/VT-460-oktober-2014.pdf
Forden giver baghjul for denne gang
Artiklen her blev offentliggjort den 3. februar 2010 og handlede om Herpas modeller. Den 24 april 2020 blev artiklen opdateret med nye billeder af Brekinas model og nye oplysninger fra Veteran Nyt.
Sundborg MJ 
Hej Sundborg,
Smadderinteressant artikel og supergode billeder.
Men den her sætning er ikke helt rigtig. “Navnet er taget fra en skovrig skiffer-bjergkæde i Hessen i Tyskland, hvor den berømte klippe Lorelei er beliggende – et yndet rejsemål for de første danske turister efter krigen, men det er en anden historie.
Taunus ligger rigtignok i Hessen nord for vinområdet Rheingau, men Loreilei ligger i Rheinland-Pfalz, nærmere betegnet i vinområdet Mittelrhein. Når du følger Rhinen fra Rüdesheim / Bingen am Rhein på højre side, så holder Hessen op ved Lorchhausen, derefter er det Rheinland-Pfalz på begge sider af Rhinen hele vejen op til kort før Bonn. Og Lorelei ligger et godt stykke nord for Lorchhausen. Og ja – Rhinens bredder er igen ved at blive populære hos danskerne – måske i takt med at vinene lavet på druen Riesling igen er ved at blive så værdsatte som i begyndelsen af 1900tallet.
Men hva, småting. Keep up the good work! Ser frem til mere her på kanalen…
Venlig hilsen
Lars (Litra P)
LikeLike
Herligt at der er nogen med kendskab til den tyske geografi kan sætte tingene på plads! Jeg vil redigere artiklen, så Lorelei ikke mere forstyrrer billedet. Måske den præcise rutebeskrivelse af Rhin-turen kan bruges i en senere artikel om en turistbus på vej fra Sundborg til det sydlige udland 🙂 I 1951 stratede præsten Eilif Krogager Nordisk Bustrafik, der senere blev til Tjæreborg Rejser, så det er da ikke helt ved siden af, at have en turbus på anlægget.
Sundborg
LikeLike
Efter at have ledt og ledt efter den dér bil med globussen, som jeg kan huske fra min barndom (jeg er født samme år som den legendariske Chevy – så gæt selv), endte jeg på dette site. Og dét gjorde mig en del klogere.
I starten af min søgen, var jeg helt sikker på at der var tale om en Opel. I mit baghoved ligger navnet Opel Kugle, uden at jeg sådan umiddelbart kan forbinde det…Måske har der været tale om et lokalt øgenavn for 12M’eren.
Iøvrigt har jeg gjort en anden iagttagelse, som handler om bil design og den tidsmæssige holdbar heraf:
Først må jeg sige at den Ford Eifel, som du viser længere oppe på denne side, er et af de smukkeste design jeg nogensinde har set en bil udført i. Den er simpelthen utrolig smuk, set i profil. Men hvordan ser den ud for-, bag- og ovenfra?
Dernæst vil jeg nævne Honda Civic modellen fra ca. 2000. Da jeg første gang så den, gik er flere dage inden jeg kunne lukke munden. Den var simpelthen så fed, at jeg måtte stå stille og holde fast i noget hver gang jeg så en sådan. Dens højeste punkt, foran på taget, var lavere end Jyllands mindste dværg. På dét tidspunkt spåede jeg dette design evigt liv. Men, hvad er sket… tja, begejstringen har lagt sig lidt – også min.
Tilsidst vil jeg omtale den seneste tids bedste design:
For at en bil skal være chic eller checket, så er der tre ting den ikke må være: Smal, kort og høj.
Hmmm, min favorit til de næste ti år, som fedeste bildesign er jo nærmest både smal, kort og høj.
Ja, rigtigt gættet, det handler om Swift. Fronten er stjålet fra WV’s Lupo, men derudover kan jeg ikke rigtig stedfæste de andre dele. Så jeg må erklære Swift for en bil, jeg stadig gider lægge arm om, om 10 år – men hvem ved?
Tilslut tak for en rigtig god side
bedste hilsner
Jesper
LikeLike