Byhuse – Fordanskning af Kibri-klassikere, del 1

Som nogle af bloggens læsere allerede har bemærket, så har en række ældre Kibri-huse gæsteoptrådt som baggrundskulisser på diverse fotos. De er i grundformen ikke så langt fra huse, man godt kan træffe på i Danmark, og med et par enkle modifikationer, kan ligheden med danske huse bringes endnu længere.

Det færdige resultat af fordanskningen af det mindst 35 år gamle Kibri byhus

Forbilledet for denne artikels model ligger i Nürnberg i Bayern i Tyskland. Jeg var længe i tvivl om modellen havde  noget konkret forbillede, eller om der var tale om et generisk hus, men Peder, en norsk læser af bloggen var i stand til at bestemme Kibri-husenes ophav. Læs mere herom i den tredje artikel i miniserien om fordanskningen af Kibri-klassikerene.

Huset er malet i en lys farve, men ellers ser den ud til at være god nok – det er det samme hus

Modellen var noget af det mest realistiske man kunne få, da jeg sidst havde modeljernbane i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Tænk sig, de var i ægte skala 1:87. Eller sådan blev de i hvert fald præsenteret da de dukkede op, formentlig i slutningen af 1960’erne. Det der med skalaforholdet er nok noget, man trods alt skal tage med et vist gran salt. Stiller man et af husene op ved siden af et samtidigt Heljanhus, er fremskridtet tydeligt, men ved siden af et af Kibri nye byhuse, så kommer det gamle hus nu alligevel til at se noget kleint ud. Mere herom en anden gang.

Et klip fra Miba nr. 9a, 1988, s. 79. I dette jubilæumsnummer gjorde redaktionen status over 40 års modeljernbanehobby og Kibris byhuse regnedes her for en milepæl. Læg mærke til de kontrollerede mål på etagehøjden på husene, modelfigurerne og ditto bilen, der er opstillet m.h.p. at illustrere husenes realistiske størrelse

Men det mest attraktive var næsten, at de så nogenlunde ”almindelige” ud og som sådan var et afbræk fra de noget påtrængende bindingsværkshuse, barokpalæer og alpehytter, der alle dage har fyldt (for) meget hos de tyske tilbehørsproducenter. Eftersom husene havde indbyrdes matchende stiltræk, så var det oplagt at lægge dem side om side i samme gade. Ikke mindst de mere realistiske gårdmiljøer, som disse modeller lagde op til med deres  småindustri og bagsider, der var forskellige fra gadesiderne,  var en ny og anderledes æstetik i forhold til den ”Sommer i Tyrol”, som mange af samtidens MJ’ere synes at have foretrukket.

Byhuse i relativt afdæmpet stil

Men ak, da jeg endelig havde fået fat i alle de fem modeller (den dyre hjørneejendom var den sidste), blev modeljernbanen pakket sammen. Da jeg nu har fået det hele pakket ud igen, må det konstateres, at der ikke er meget af det gamle, der kan bruges igen. Gabet mellem modeljernbaner, som de blev byget for 25 år siden, og så de krav og visioner, som ambitiøse MJ’ere har i dag, er forunderligt stort.

Nå, men efter at have flyttet lidt rundt på Kibri byhusene i forbindelse med fotografering, så opstod tanken, at de fem Kibri-klassikere måske alligevel kunne få nyt liv af en slags. Det kunne på en måde være sjovt, at have noget af det gamle på det nye anlæg også. Det første hus jeg kiggede nærmere på var det alpeostgrønne minimarked, der dels er det mindst danskudseende af de fem huse, dels har den simpleste grundform. Det gjorde det oplagt at tænke i baner af facaderenovering med murstenspapir. Sjovt at man i vore nabolande Tyskland på den ene side og Sverige på den anden, gerne giver de pudsede facader grønne nuancer, mens det er næsten utænkeligt i Danmark.

Et “før” billede, der bl.a. afslører, at huset har fået sig nogle knubs over årene

Nu er det ulig nemmere at starte med at beklæde en facade med murstenspapir inden vinduerne er sat i, end at gøre det efter at huset er samlet, men den rækkefølge kunne jeg jo ikke så godt lave om på. Jeg startede derfor med at fjerne diverse detaljer som nedløbsrør, altaner, halvtag over butiksvinduerne o.s.v. Så planede jeg facaden ved at mejsle og pudsede vindueskarmene bort. Derefter malede jeg områderne omkring vinduerne ud fra den betragtning, at det måske kunne vise sig vanskeligt senere. Det var nu ikke nødvendigt.

Genopbygningsfasen startede med påsætning af murstenspapir fra Scale Scenes. Et passende stykke blev skåret ud i grov form og derefter limet på facaden ved hjælp af UHU universallim – i øvrigt et meget anbefalelsesværdigt produkt. Derefter skar jeg vinduer og døre ud med en skalpel, for så at reparere med lidt maling de steder, hvor papirkanten var synlig eller mindre skader opstået.

Sådan gjorde jeg: Murstenspapir over hele facaden (her set fra gårdsiden) og så udskæring af vinduerne bagefter

Jeg besluttede også at flytte to af skorstenene. Det er et markant træk i dansk bygningstradition, at skorstenene sidder på tagryggen, så med en nedstryger blev der skåret ud til nye indgange til julemanden. Nye skorstene blev fremstillet af fire små legoklodser, som jeg ”fandt” i børnenes afdeling (sig ikke noget til dem, så vil de bare have dem igen). Også klodserne blev beklædt med murstenspapir, og det sodsværtede indre, blev malet mat sort.

Råmaterialerne til de nye skorstene: Elementbyggeri! Klodserne er måske lige store nok – der bliver i hvert fald godt træk i de skorstene. Til gengæld passer murtykkelsen meget godt

Gesimserne blev malet sandfarvede, mens stueetagen som noget af det eneste beholdt sin oprindelige farve. Næsten i hvert fald, idet jeg fandt en dåse Humbrol maling, der stort set passede i kuløren.  I Danmark kan vi lide sorte sokler, så det blev den nye farve her.

De oprindelige nedløbsrør var dels blevet noget beskadiget over tid, dels var de håbløst for tykke. Derfor blev nye bøjet af blomsterpinde. De og tagrenderne blev malet zinkgrå.

Nye og gamle nedløbsrør. De nye rør (til venstre) blev fremstillet af billige metalpinde til potteplanter (råmaterialet til højre) og tilpasset husfacadens form. De gamle nedløbsrør (i midten) blev kasseret

Efter at have kigget noget på den originale dekoration bag butiksvinduerne besluttede jeg ikke at gøre noget ved den. Der er tale om selvklæbende dekorationsark i et ret primitivt farvet tryk, der sidder monteret nede i en gennemsigtig plastikkasser på butiksvinduernes indersider. Det ville ikke være let at fjerne dem, uden at ødelægge butiksvinduerne, så jeg besluttede at lade dem sidde indtil videre.

Oprindeligt var butikken et ”Markt” så jeg besluttede at videreføre butikken, men under ny ledelse. På et af nettets mange gode lokalhistoriske sites fandt jeg navnet R.P. Kristiansen Kolonial, der oprindeligt har ligget i Horsens. Jeg kan godt lide bogstavrimet og med Wordart og en farveprinter tog det ikke mange minutter for skiltemaleren at blive færdig.

Det nye skilt er sat op. Butiksdørens håndtag og cigaretautomaten til venstre har fået en gang sølvfarve, mens de oprindelige reklameskilte er suppleret med lidt omtale af epoke III produkter som Solo-margarine og Adams cigaretter

Også taget blev malet og patineret og de gamle altaner på gårdsiden blev malet gråbrune som gammelt beton, mens gelænderet fik lidt rustpletter.

Så kan købmandsbutikken genåbne et sted i Sundborg. Der går vel en 20-30 år, inden butiksdøden rammer den selvstændige kolonialforretning, og lokalerne omdannes til pizzeria eller helsebutik

Sammenfattende må man jo nok sige, at det er tydeligt, at modellen har nogle år på bagen, hvilket formentlig også er grunden til, at serien ikke længere er i produktion. Delene har i sin tid ikke altid passet helt præcist sammen, og sprækkerne skyldes ikke kun mine begrænsede evner som modelbygger, da jeg var en stor dreng. Sammenlignes med Buschs model af tankstationen, tidligere omtalt her på blokken, er udviklingen i støbeteknikken tydelig. Et andet lidt ømt punkt er vinduerne, der er noget små og sidder for langt inde i facaden. Der må være noget mørkt inde i stuerne.

Mere om emnet fordanskning af udenlandske modelbygninger kan læses på Occams blog: www.mj-blog.dk Murstenspapiret og andre produkter fra Scale Scenes kan udover på firmaets egen hjemmeside også findes anbefalet her.

I Lokomotivet nr. 32, 1993 ss. 17 – 24, er der en artikel “Danske byer og deres huse”, der også indeholder gode tip til, hvordan man kan give huse og byrum et dansk præg.

Skulle man selv have fået lyst til at fordanske dette eller andre af de gamle Kibri-byhuse kan de ofte købes på tysk e-bay for en ret rimelig (lav) sum euro. Husene er som nævnt for længst gået ud af regelmæssig produktion, men genoptrykkes ind imellem i nye sammenhænge. Således kunne det grå hus fås i andre farver for et par år siden som forhus til en nedlagt baggårdsfabrik, der var omdannet til teater. Ikke nogen helt urealistisk opdatering af byrummet.

Advertisement