Byhuse – Fordanskning af Kibri-klassikere, del 2

Så har jeg fordansket et par mere af de ældre Kibri-byhuse, der har været omtalt her på bloggen i en tidligere artikel. Denne gang blev det til et gult murstenshus ejet af en Gas & Vandmester, samt et pudset hus med et ikke nærmere specificeret erhvervslejemål i stueetagen.

Forbillederne for denne artikels to byhuse skal som huset i den første artikel, søges i Nürnberg. Det vil sige, det er faktisk kun det gule hus, der umiddelbart lader sig stedfæste.

Det gule hus er fanget

Modellerne går som nævnt i den første artikel adskillige tiår tilbage. Det gule hus B-8354 er beskrevet som “City-Haus mit Werkstatt”, mens det grå hus B-8356 angiveligt er et “City-Haus mit Erker”. En “Erker” er en karnap.

Som “før billeder” bringes denne gang et klip fra Kibri-kataloget fra 1982/83

Det grå hus foretog jeg ikke mange ændringer ved. Grunden hertil var dels, at bagsiden af huset allerede var i rå mursten, og at jeg var bange for, at det ville komme til at se underligt ud med et hus, med to forskellige slags mursten. Derfor fik huset lov til at beholde sin oprindelige pudsede facade, der i øvrig allerede var tilpas afdæmpet til, at det godt kunne gå for at være et dansk provinshus.

Bagsiden af det grå hus er i blanke mursten, hvilket forhindrede en beklædning af resten af huset med murstenspapir. Jeg kan godt lide bagsiden af denne bygning – den emmer af baggårdsmiljø

Den væsentligste ændring blev derfor, udover en gang patinering, at helglasruder på øverste etage og i de små kviste blev lavet om til vinduer med sprosser. Det skete med lidt plastikstrips fra Evergreen.

Vinduet i karnappens øverste etage på det grå hus, og det gule hus’ tagkviste fik dannebrogspræg

De oprindelige nedløbsrør blev erstattet af nye, bøjet af blomsterpinde efter samme metode som beskrevet i den første artikel. Tagrenderne blev nedgraderet fra skrigende grønne til zinkgrå. Det samme overgik balkonerne på bagsiden.

Butikken i det grå hus adskilte sig fra de øvrige i serien ved at være mindre og have en mere diskret udsmykning. Oprindeligt var der fra Kibris side renseri i stueetagen, men efter en del overvejelser besluttede jeg bare at forsyne butikken med navnet på ejeren, så kan man fra gang til gang beslutte, om der skal være renseri, bedemandsforretning eller liberalt erhverv bag de diskrete blålige gardiner. Når man ser på gamle billeder af butiksfacader er det slående, hvordan navnet på indehaveren ofte er det mest fremtræden, ja sommetider står der ikke engang, om der er tale om et bageri eller en boghandel. Måske fordi det ligesom har været ret oplagt, når man kiggede indad butiksruden. Jeg har på fornemmelsen, at det hører bilismens tidsalder til, at butiksskiltene i stedet fortæller, hvad man kan købe, end hos hvem. Vi vil gerne på lang afstand se, hvor købmanden ligger, så vi kan nå at standse. Sådan gik det til at A. Bonemann flyttede ind i det grå hus.

Det gule hus så jeg særligt frem til at gøre noget ved, for det er måske det hus i serien, der allerede ser mest dansk ud. Huset har dannebrogsvinduer, underetagen har imiterede kvadresten og facaden har en afrundet top, der får det til at se temmelig hjemmefødt ud. Desuden ligger der i stueetagen et lille værksted med en foldeport, der giver muligheder for en håndværksvirksomhed, med deraf følgende opstillede kasser og tønder og evt. en varebil – en oplagt baggrund for fremtidige dioramaopstillinger.

Her er det gule hus med butik og værksted. Måske det bedste i hele serien, men noget ramponeret, som det ses

Som beskrevet i den første artikel startede jeg med at fjerne diverse detaljer og plane facaden. Herefter beklædte jeg husets fire ydrevæge med murstenspapir, denne gang med den farvevariant Scale Scenes kalder ’cream’ og som nærmest ligner ældre, patinerede gule sten. Der var dog tale om et trin op i kompleksitet, da dette hus havde en karnap på en del af facaden mod gaden. Det viste sig nu ikke at være så svært som frygtet. Jeg startede med at klippe en passende stump murstenspapir ud, limede den fast på et af karnappens smalle sidestykker, lod limen tørre, bukkede om, limede igen, lod tørre bukkede om osv. Til sidst var der lidt tilpasning, men alt i alt var det ikke så slemt. Så blev vinduer og døre skåret ud med en skalpel og der blev repareret med lidt maling de steder, hvor papirkanten var synlig eller mindre skader opstået.

Materialer fra byggepladsen

Facadens overbygning, med det mindre halvmåneformede felt fik også et lille stykke murstenspapir. Den lille kugle foroven blev malet grå, så den kom til at ligne et stykke facadeornamentik lavet i zink

Jeg var så glad for den sandfarve, som jeg havde brugt til det første hus, at jeg også brugte den denne gang, endda til hele stueetagen. Jeg overvejede en overgang en hvid farve, fordi jeg ude i virkeligheden havde bemærket, at denne kombination virkede ret ofte forekommende. De hvide elementer har formentlig oprindeligt været kalkede partier, mens maling har overtaget i mere moderne tider. Nå, men efter at have overvejet sagen valgte jeg alligevel sandfarven fordi den havde en kulør, der når den blev patineret, fik facaden til at fremstå beskidt og præget af byens snavs.

Underetagen var fra starten præget i et mønster af kvadersten. Det er et meget almindeligt forekommende stiltræk hos huse fra den periode, også i Danmark. Selvom det er meningen, at det skal ligne sandstenskvadre, så er det helt sikkert almindeligt murværk, med et lag pus. Prøv at bank med knoerne på en sådan facade, næste gang du går forbi et sådant hus. Det er ofte dygtigt lavet.

Også på dette hus blev der monteret nye nedløbsrør, lige som tagrenderne blev malet. Jeg overvejede om taget på karnappen mon skulle være kobberfarvet, sådan som den brunlige originalkulør måske skulle illudere, men besluttede så, at man næppe ville have valgt et så dyrt materiale til et hus som dette. Derfor blev taget i stedet malet zinkgråt, hvilket også kom til at gælde kvistene på taget.

Zinkbeklædte kviste på husets bagside

Jeg besluttede endnu engang at beholde de originale dekorationer bag butiksvinduerne, og skulle så bestemme et erhverv, der både kunne have håndværksvirksomhed og butiksudsalg. Oprindeligt havde butikken fra Kibris side været en gas og vandmester, og det synes jeg var en god idé. Sundborg skal have et gasværk, så nogen skal jo holde øje med, at rørene ikke lækker. Som sidst tog jeg fat med WordArt og farveprinteren og fik produceret nye skilte. Poul Drewsen, der er et navn jeg faldt over på nettet, var oprindelig isenkræmmer i Nakskov, men jeg synes navnet klinger lidt af rørtænger og twist, så i Sundborg har han fået nyt erhverv.

Det færdige resultat af renoveringen af de gule byhus, hvor Gas & Vandmester Drewsen har butik og værksted

Mere om emnet danske byhuse kan, udover de par steder jeg refererede til i den første artikel, også findes på nettets mange lokalhistoriske sites.

Kibris byhuse, og hvad de kan bruges til, kan også studeres i gamle kataloger fra firmaet. Her er til sidst en smagsprøve:

Som nævnt i den første artikel, så adskilte byhusene sig i sin tid ved at have interessante baggårdsmiljøer. Det er i Kibri-kataloget fra 1982/83 udnyttet til dette lille diorama

Advertisement