Byhuse – Fordanskning af Kibri-klassikere, del 3

De sidste to af mine gamle Kibri-byhuse har nu gennemgået naturaliseringsprocessen til danske provinshuse.

Så er de sidste to byhuse fordansket – det ene lidt mere end det andet – og alle fem huse er dermed klar til at bidrage til illusionen af Sundborg som en by i provinsen engang i midten af 1950’erne

Forbillederne for serien af de nu klassiske Kibri-byhuse har takket været Peder Figenbaum kunnet stedfæstes helt præcist til hjørnet af Ostendstrasse og Marthastrasse i Nürnberg, Bayern, Tyskland. Forbillederne fortaber sig derfor ikke, som jeg en overgang troede, i tågerne, men er yderst virkelige. Se også de to links i Peders kommentarer nedenfor.

Her er de, eller i hvertfald de fire af de fem Kibri-klassikere. Billedet stammer fra Google Earth

Modellerne befinder sig som tidligere omtalt på en slags mellemleje, mellem gamle underdimensionerede modelhuse og moderne mere realistisk proportionerede produkter. Lad os som lovet i denne lille series første artikel nu se på, hvordan disse nu klassiske Kibri byhuse ser ud i sammenligning med henholdsvis en endnu ældre model og så en nutidig model af et byhus. Et billede siger vist her mere end mange ord.

Opstillingen er lidt snyd, for købmanden er ikke et ægte Heljanhus, men et farveprint af billedet i kataloget. Målene på facaden er imidlertid rigtige nok. I midten det klassiske Kibrihus, og til sidst et af Kibris meget flotte nyere byhuse

Den store hjørneejendom B-8350, foretog jeg ikke mange ændringer ved. Som det var tilfældet med det grå hus, nævnt i denne artikelseries anden del, så besluttede jeg at lade huset beholde den pudsede facade. Grunden var dels, at bagsiden allerede bestod af vægge i rå mursten, og dels at facaden mod gaden havde ret komplicerede partier over vinduerne, der ville gøre beklædningen med murstenspapir ret besværlig. Ornamentikken var dog ikke værre, end at huset godt kunne beholde sit oprindelige arkitektoniske udtryk, og stadig gå for at være et dansk provinshus.

Vi starter med ”et før billede”. Husene var i samme lidt afrakkede stand, som det først beskrevne

Farven på huset var imidlertid en større udfordring. Kunne den sennepsgule farve bevares, eller skulle facaden males om? I den første artikel i denne lille serie bemærkede jeg, at den grønne pudsede facade på huset med købmandsforretningen, ville være utænkelig i Danmark, mens gullige nuancer virker langt mere almindelige. Efter en del overvejelser besluttede jeg, i første omgang at behold grundfarven og i stedet at nedtone den med patinering.

I diverse hobbyblade har man gennem årene kunne se eksempler på mere eller mindre tilpassede versioner af Kibris byhuse. Her er f.eks. en hel gade, hvor flere af husene er blevet malet i andre farver. Hjørnehuset er, som det fremgår, malet gråligt, hvilket var en mulighed, jeg endte med at fravælge. I hvert fald for indeværende

I min søgen efter at gøre et eller andet med bygningen kom jeg på at forsyne en af husets store endevægge med en gavlreklame. Disse var tidligere meget almindelige i danske byrum, men er nu i vidt omfang forsvundet. Enkelte, som Heerups ”Det er mælk, det er dejligt”, der vel mere er kunst end kommercielt virkemiddel, er bevaret. Men ellers er gavlmalerier i dag forbeholdt netop kunstnerne. I en artikel i Banen fandt jeg den meget udmærkede reklame for Viking Pilsner, der var et produkt fra det nu hedengangne bryggeri Stjernen, en del af arbejderbevægelsens kooperative virksomhed.

Gavlreklamen blev taget fra en artikel i Banen, opfotograferet til passende størrelse og limet på med almindelig UHU-universallim. Jeg kan godt lide det lidt slidte udseende, som reklamen har – så betyder det mindre at f.eks. den hvide kongekrone i det grønne felts nederste venstre hjørne ser ud som om, den er malet af en svend, der har prøvesmagt lovligt mange af sponsorens produkter

Bryggeriet Stjernen er nok en historie værd og nederst i artiklen er angivet et par links. Her skal det blot konstateres, at Stjernen rent faktisk ikke havde nogen stor markedsandel uden for Københavnsområdet. Måske er gavlreklamen her på huset blevet malet som led i det landsfremstød, som bryggeriet forsøgte i efterkrigstiden? Stjernens produkter skulle ikke mindst appellere til det arbejdende folk. Eftersom der er en del industri i Sundborg, er det langt fra umuligt, at en hvis procentdel nyder en ”kontingent bajer” eller to i frokostpausen. Tilnavnet skyldtes naturligvis, at det jævnt hen var vanskeligt for arbejderkooperationen at få økonomien til at hænge sammen i virksomhederne, og at tilskud fra fagbevægelsen var en nødvendighed gennem adskillige år. Til sidst blev det dog for meget for de gode fagforeningsmedlemmer, så tilskuddet til bryggerivirksomheden forsvandt og Stjernen lukkede i 1964.

Næste spørgsmål var, hvilket erhvervslejemål, der skulle være i bygningen. Kibris original husede ”Gasthof zum Stern”, hvilket trods navneligheden garanteret ikke har haft noget med bryggeriet Stjernen at gøre.  Hen over værtshuset var der et skilt med ”Fremdenzimmer”, et pensionat med andre ord. På grund af bygningens ydre fremtoning legede jeg oprindeligt lidt med tanken om et missionshotel, men den 15 meter høje ølreklame på gavlen harmonerede dårligt med dette. Jeg kunne selvfølgelig have indrettet et beskedent familiehotel (med spiritusbevilling) i stedet, eller beholde pensionatet, men eftersom jeg endnu ikke ved, hvor bygningen skal placeres i byen besluttede jeg at udskyde problemet til en anden gang. Bygningen blev således ikke forsynet med skilte, der afslører, hvad der foregår bag murerne.

Af alle husene i serien har hjørnehuset den mest spændende bagside, der med sine trappegange og udspring er meget afvekslende og detaljeret. Jeg nøjedes derfor med en gang patinering

For en gangs skyld udskiftede jeg ikke nedløbsrørene, eftersom de var tilstrækkeligt tynde fra fabrikantens side. Til gengæld fik de et lag lysegrøn fra et patineringsfarvesæt fra Faller, så de kom til at fremstå som irrede kobberrør.

Det gule hjørnehus dominerer enhver prøveopstilling med sin massive facade, ikke helt ulig situationen i den virkelige verden, hvor der ofte er gjort lidt ekstra ud af hjørnebygninger. De virker automatisk dragende på øjet, når vi bevæger os rundt i byen. Hjørnelejligheder er i øvrigt ofte også større end de andre lejligheder i bygningen

Det sidste hus i serien, der kom under behandling, var faktisk det første af husene jeg i sin tid anskaffede mig. Det var det brune hus med port B-8352 “City-Haus mit Durchfahrt”.

Af en eller anden grund er det altid lidt af et blikfang, når en bil er på vej ud – eller som her, at nogen er på vej ind gennem porten. Der er sådan en “hvad mon der sker nu?”-effekt

Med metoder, der allerede er beskrevet i de tidligere artikler, blev relevante vinduer udstyret med sprosser, de oprindelige nedløbsrør erstattet af nye og huset beklædt med murstenspapir. Denne gang valgte jeg at undlade at beklæde karnapperne på husets for- og bagside. Det skyldes at karnapperne var udstyret med fine små forsiringer, der ellers ville gå tabt under ”tapetet”.

Og så var der taget. Efter strukturen at dømme var der helt klart tale om et skifertag, selvom det fra Kibris side var blåt! Omkring forrige århundredskifte så man en del  huse i Danmark blive bygget med skifertag. Det ser nærmest ud til at have været lidt af en modedille. Masser af jernbanestationer blev også udstyret med denne tagtype. Skifertag er utroligt smukke, men i virkelighedens verden både tunge og dyre. Til gengæld har de en forventet levetid på 100 år!  Huset skulle klart beholde sit tag, men farven måtte ændres til en mørkegrå, næsten sort, med highlights ved tørbørstning for at eftergøre skiferens spil i lyset. Desuden blev de meget lidt danskudseende skorstene erstattet af simplere design. De blev beklædt med murstenspapir og som sædvanlig flyttet op på tagryggen.

Eftersom jeg jo ikke kunne blive ved med at bruge den samme sandfarve til underetager og gesimser valgte jeg denne gang en lys grålig nuance, mens soklen blev sort.

Det færdige resultat af det sidste hus

Og sådan blev alle de fem huse så færdige. Stillet op på rad og række synes jeg sådan set, at de ser rimeligt overbevisende ud som et dansk provinsmiljø. Om de ender med at finde vej til det færdige anlæg ved jeg endnu ikke, det kommer an på flere ting, først og fremmest, hvor meget by, der egentlig ender med at blive plads til. På den seneste plan er der næsten kun plads til reliefhuse langs bagvæggen, og jeg tror ikke jeg vil give mig til at save husene over. Og så er der det med skalaen som jævnfør starten af denne artikel gør, at husene formentlig ikke vil kunne blandes frit med ”moderne” modeller. De vil utvivlsomt gøre sig bedst et sted i baggrunden.  Så måske jeg bare beholder dem som løse modeller og bruger dem som baggrund til diverse fotoseancer.

Så er projekt nyt liv til gamle Kibri-huse færdigt. Vi slutter med et billede af en travl gade et sted i Sundborg i 1950’erne

Mere om emnet  ”Bryggeriet Stjernen” kan findes på nettet, hvor man f.eks. kan finde denne her: http://www.pladstilosalle.dk/snorens/stjerne7/index.html og på denne side, er der gode billeder: http://www.bryggerisamling-bornholm.dk/index.php?side=billeder.php&type_id=1&tekst_id=55. Og så er jeg blevet gjort opmærksom på at Erik V. Pedersen har samlet en masse materiale om bryggeriet Stjernen – ikke mindst om de jernbanerelaterede emner – på sin hjemmeside: http://evp.dk/index.php?page=dsb-zb-99681. Et besøg her, kan ikke anbefales nok. Bl.a. kan man se et billede af den gavlreklame, der i sin tid blev bragt i Banen og hvorfra jeg huggede ideen til at peppe hjørnehuset op.

Som nævnt kan Kibri-husene genfindes i masser af ældre modeljernbaneblade, her fra et eksemplar af MIBA fra midten af 1980’erne. Som det ses er husene ikke alene malet om, men også forhøjet, for at give den rette berlinske stemning

Advertisement