Digitaliseringen af modeljernbanehobbyen har bragt mange glæder med sig. En af dem er, at sporplanlægningen og drift for jævnstrømsfolket er blevet friere, fordi man ikke længere behøver at bekymre sig så meget om vendesløjfer. Det skyldes en lille uanseelig kasse med stor effekt: Vendesløjfemodulet.
Der fås vendesløjfemoduler fra flere forskellige fabrikanter, men jeg valgte som det første et LK200 fra Lenz
I gamle dage havde toskinne-jævnstrømsfolket et problem med vendesløjfer, sportrekanter og sporplaner med ”kødben” – d.v.s. hvor togene vender tilbage til udgangspunktet den samme vej som de kom fra. Elektronikkyndige kunne ved hjælp af dioder løse problemet – fast køreretning for togene og såkaldt ”tænkende” sporskifter hjalp lidt – men uanset hvad så krævede disse opstillinger lidt mere end almindelig kunnen. Imens stod så de modeljernbanefolk, der kørte treskinne-vekselstrøm og smilede lidt for sig selv, for et af det systems forcer var og er, at man er fri for at bekymre sig om strømretningen i sporet.
Grundproblemet: Når man laver en vendesløjfe med jævnstrøm, så ender plus-sporet i minus-sporet og omvendt – det giver kortslutning
Men så kom de digitale systemer og dermed også de smarte løsninger på det gamle vendesløjfeproblem. Forudsætningen for, at problemet kunne løses var, at digitale systemer opererer med en fast spænding i sporet og at driften ikke længere er afhængig af spændingsstyrken og strømretningen i sporet. I analoge jævnstrømssystemer stiger lokomotivernes hastighed som bekendt når spændingen i sporet stiger, mens retning er afhængig af polariteten. I digitale lokomotiver er retning og hastighed styret af dekoderen og er ikke afhængig af polariteten i sporet. Derfor kan et digitalt lokomotiv også tåle at strømretningen i sporet ændre sig midt under kørslen, hvor et analogt lokomotiv straks ville begynde at køre den anden vej.
Eftersom sporplanen for den dobbeltsporede hovedlinje gennem Sundborg basalt set har form som et noget krøllet kødben, så bliver der brug for vendesløjfemoduler et par steder på anlægget. Det første er placeret i det opgående spor på helixen.
Her er endnu et klip fra den medfølgende instruktionsfolder fra Lenz. Illustrationen viser meget præcist princippet i sporplanen omkring Sundborg, nemlig et stationsområde, der fører over i en (skjult) skyggebanegård og derefter som et ”kødben” vender tilbage til stationsområdet. Jeg har valgt at placere det isolerede sporstykke ved indkørslen til stationen, det der på tegningen er markeret med et ”B”
Her er en kort beskrivelse af, hvordan modulet virker. Hvis polariteten ikke er samstemmende, når toget køre ind i det isolerede sporstykke, så registrerer modulet dette, når togets hjul et kort øjeblik skaber forbindelse mellem det isolerede sporstykke og resten af anlægget. Modulet vender straks strømmen, så strømretningen inde i det isolerede stykke bliver samstemmende med strømretningen der, hvor toget kommer fra. Det sker lynhurtigt og kan slet ikke ses på det lokomotiv, der krydser grænsen mellem de to sporafsnit. På tilsvarende vis vendes strømmen om nødvendigt, når toget forlader det isolerede sporstykke. Modulet er udstyret med to små LED indikatorer, der lyser hhv. gul når polariteten er den samme i det isolerede afsnit og i sporet, som lokomotivet kommer fra, og grønt, når polariteten skiftes. Det ser jo meget festligt ud.
Vendesløjfemodulet er utrolig let at installere. Isolér et sporafsnit, evt. ved hjælp af dertil indrettede isolerende lasker i plastik, og forbind hver skinnestreng på den isolerede strækning med modulet. Forbind så modulet med det øvrige anlæg. Strømmen løber nu gennem modulet til det isolerede sporafsnit
Man kan kombinere modulet med en sporbesatmelder, hvis man skulle have lyst til det, så kan man altid holde øje med, om der er et tog på det isolerede sporstykke. Det kan jo godt være praktisk, når sporstykket, som det bliver tilfældet i Sundborg, kommer til at befinde sig på en ikke-synlige del af anlægget.
Til sidst tre advarsler: For det første kan modulet kun bruges ved digital drift. Det må ikke sluttes til et anlæg med analog drift. For det andet skal man tænke på, at kun et tog ad gangen kan befinde sig i det isolerede sporstykke. For det tredje er det vigtigt, at det isolerede sporstykke er så langt, at selv det længste tog på anlægget kan befinde sig inde på ”det lukkede område” på én gang. Hænger der noget udenfor i begge ender opstår der en kortslutning som i gamle dage. På Sundborg MJ er det isolerede sporstykke godt fem meter, så det skulle jo række.
___________________________________________________________________________________________
Summary in English
Digital operations – The Reverse Loop Module Makes Life Easier
In digital layouts the direction and speed of the trains are controlled by a decoder in the engine and is not dependent on the polarity of the track. This means that DC-layouts can now overcome the problem of reverse loops. I have just installed my first piece of electronics to deal with this issue: A Lenz LK200 Reverse Loop Module. The module is very easy to install. Basically you isolate a track section and connect it to the module and then connect the module to the main track of the layout. The current now goes through the module to the isolated track section. When a train enters the isolated piece of track the wheels will for a short moment link the isolated track with the rest of the layout. If polarity is not consistent when the train enters, the module detects this and instantly reverses the polarity so that it is consistent with the polarity in the track from where the train is coming. This happens extremely quickly and it goes unnoticed during operation. Similarly, the polarity can be shifted, when the train is leaving the isolated track piece. The module is equipped with two small LEDs. Yellow indicates that polarity is the same in the isolated section and the track where the train comes from, and green when the polarity is reverse. It looks very flashy.
Skriv et svar