Digitaliseringen af modeljernbanehobbyen har bragt mange glæder med sig. En af dem er, at sporplanlægningen og drift for toskinnefolket er blevet friere, fordi man ikke længere behøver at bekymre sig så meget om vendesløjfer. Det skyldes en lille uanseelig kasse med stor effekt: Vendesløjfemodulet.
Der fås vendesløjfemoduler fra flere forskellige fabrikanter, men jeg valgte som det første en LK200 fra Lenz
I gamle dage havde toskinne/jævnstrømsfolket et problem med vendesløjfer, sportrekanter og sporplaner med ”kødben” – d.v.s. hvor togene vender tilbage til udgangspunktet den samme vej som de kom fra. Elektronikkyndige kunne løse problemet med fast køreretning for togene og såkaldt ”tænkende” sporskifter, men uanset hvad så krævede disse opstillinger lidt mere end almindelig kunnen. Imens stod så de modeljernbanefolk, der kørte treskinne-vekselstrøm og smilede lidt for sig selv, for et af det systems forcer var og er, at man er fri for at bekymre sig om strømretningen i sporet.
Grundproblemet: Når man laver en vendesløjfe med jævnstrøm, så ender plus-sporet i minus-sporet og omvendt – det giver kortslutning
Men så kom de digitale systemer og dermed også de smarte løsninger på det gamle vendesløjfeproblem. Forudsætningen for, at problemet kunne løses var, at digitale systemer opererer med en fast spænding i sporet og at driften ikke længere er afhængig af spændingsstyrken og strømretningen i sporet. I analoge jævnstrømssystemer stiger lokomotivernes hastighed som bekendt når spændingen i sporet stiger, mens retning er afhængig af polariteten. I digitale lokomotiver er retning og hastighed styret af dekoderen og er ikke afhængig af polariteten i sporet. Derfor kan et digitalt lokomotiv også tåle at strømretningen i sporet ændre sig midt under kørslen, hvor et analogt lokomotiv straks ville begynde at køre den anden vej.
Eftersom sporplanen for den dobbeltsporede hovedlinje gennem Sundborg basalt set har form som et noget krøllet kødben, så bliver der brug for vendesløjfemoduler et par steder på anlægget. Det første er placeret i det opgående spor på helixen. Illustrationen herunder er taget fra manualen til mit Lenz vendesløjfemodul, men forbavsende præcist hvad jeg har brug for i forbindelse med sporplanen omkring Sundborg. På tegningen har vi et stationsområde, der fører over i en opstillings- eller skyggebanegård og derefter som et ”kødben” vender tilbage til stationsområdet.
Endnu et klip fra den medfølgende instruktionsfolder fra Lenz, der viser to mulige placeringer af vendesløjfen
Her er en kort beskrivelse af, hvordan modulet virker. Hvis polariteten ikke er samstemmende, når toget køre ind i det isolerede sporstykke, så registrerer modulet dette, når togets hjul et kort øjeblik skaber forbindelse mellem det isolerede sporstykke og resten af anlægget. Modulet vender straks strømmen, så strømretningen inde i det isolerede stykke bliver samstemmende med strømretningen der, hvor toget kommer fra. Det sker lynhurtigt og kan slet ikke ses på det lokomotiv, der krydser grænsen mellem de to sporafsnit. På tilsvarende vis vendes strømmen om nødvendigt, når toget forlader det isolerede sporstykke. Modulet er udstyret med to små LED indikatorer, der lyser hhv. gul når polariteten er den samme i det isolerede afsnit og i sporet, som lokomotivet kommer fra, og grønt, når polariteten skiftes. Det ser jo meget festligt ud.
Vendesløjfemodulet er let at installere.
Vendesløjfemodulet installeres ved at man isolere et sporafsnit, evt. ved hjælp af dertil indrettede isolerende lasker i plastik, og derefter forbinder hver skinnestreng på den isolerede strækning med modulet. Strømmen løber nu gennem modulet til det isolerede sporafsnit. Man kan kombinere modulet med en sporbesatmelder, hvis man skulle have lyst til det, så kan man altid holde øje med, om der er et tog på det isolerede sporstykke. Det kan jo godt være praktisk, når sporstykket, som det bliver tilfældet i Sundborg, kommer til at befinde sig på en ikke-synlige del af anlægget.
Til sidst tre advarsler: For det første kan modulet kun bruges ved digital drift. Det må ikke sluttes til et anlæg med analog drift. For det andet skal man tænke på, at kun et tog ad gangen kan befinde sig i det isolerede sporstykke. For det tredje er det vigtigt, at det isolerede sporstykke er så langt, at selv det længste tog på anlægget kan befinde sig inde på ”det lukkede område” på én gang. Hænger der noget udenfor i begge ender opstår der en kortslutning som i gamle dage. På Sundborg MJ vil jeg bruge op-sporene på helixerne så det isolerede sporstykke bliver godt fem meter langt. Det skulle jo række.
Sundborg MJ 
Skriv et svar