Siden bloggen her startede for ¾ år siden har bilartiklerne, med en enkelt afstikker til postvæsnet, relativt systematisk arbejdet sig igennem de mest solgte personbilsmærker i Danmark i 1950’erne. I det omfang de også fås i model i skala 1:87 forstås. Men de nyligt indregistrerede personbiler giver jo kun en del af det samlede trafikbillede i midten af det valgte årti. Denne artikel skal derfor se lidt nærmere på sammensætningen af den samlede personbilpark.
Forbilledet for sammensætningen af bilparken på modeljernbanen kan passende tage udgangspunkt i statistik fra virkelighedens Danmark i midten af 1950’erne. Lad os se på ”Motorparken pr. 31. december 1957”, som det hedder i Statistisk Årbog. Her finder vi følgende hovedtal: Rutebiler: 3.181 stk. (1%); Hyrevogne: 11.254 stk. (3%); Personbiler: 269.051 stk. (67%): Vare- og lastbiler: 114.987 stk (29%): Automobiler i alt: 398.473 stk. (100%).
Markedssituationen for de nye personbiler har været berørt i tidligere artikler her på bloggen, men lad os lige igen tage et samlet kig på situationen. I den første efterkrigstid var der af hensyn til handelsbalancen og knaphed på udenlandsk valuta strenge begrænsninger på bilimporten. Man måtte søge det særlige ”Automobilfordelingsnævn” for at få en importtilladelse, og efterspørgslen var langt større end udbuddet. Kun nogle få tusinde nye biler kom til Danmark i den periode. I 1952 blev der lukket noget op for importen, men mod klækkelige afgifter, bl.a. i form af den såkaldte ”dollarpræmie”. Trods priserne førte lempelsen straks til en stigning i bilimporten. Først i 1957 blev importen liberaliseret og ordningen med indkøbstilladelser bortfaldt. Det havde sin virkning. Ved udgangen af 1950’erne var bilparken blevet mere end tredoblet i forhold til begyndelsen af årtiet, hvilket så til gengæld kun var en lille forsmag på de efterfølgende årtiers eksplosion i antallet af biler i Danmark.
Eksemplificeret ved bilsalget i første halvår af 1958 var top ti hitlisten for solgte nye biler: Opel (22,4%), derefter VW (15,7%) og på tredjepladsen Engelsk Ford (12,4%), som det ikke er lykkedes mig at finde i skala 1:87. Så var der et stykke ned til Tysk Ford (7,9%), Renault (6,7%), Volvo (6,3%), Fiat (4,6%) og Morris (3,4%). Næstsidst skulle der have været en Vauxhall (3,2%) inden Mercedes-Benz slutter toppen af poppen med (2,5%).
Mens situationen for de nye personbiler, der blev indført i landet, er relativt velbeskrevet, så har jeg haft sværere ved at finde god statistik på den del af bilparken, der bestod af ikke-nye biler. Importbegrænsningerne holdt fornyelse af bilparken tilbage, så de gamle biler blev holdt i drift længere, end det måske ellers ville have været tilfældet. Der var således meget få afregistreringer i første halvdel af 1950’erne. Det betød, at der endnu i midten af 1950’erne var en hel del førkrigsmodeller på vejene. Men hvor mange? I de første år umiddelbart efter besættelsen var mange biler stadig opklodsede. Ser man på oplysninger om situationen i slutningen af 1940’erne, så var der ca. 100.000 personbiler i Danmark. Trækker vi de få tusind nye biler der blev importeret de første ti år efter besættelsen fra, så ender vi med at – et slag på tasken – 1/3 af personbilerne i midten af 1950’erne var designet, fremstillet og købt 10-15, måske 20 år tidligere. Måske endda mere? Ser man på gamle billeder af trafikken i Danmark i midten af 1950’erne, så er det under alle omstændigheder tydeligt, at der var en del ældre modeller på gaderne.
Det er imidlertid endnu sværere at finde oplysninger om den nærmere sammensætning af den ældre del af bilparken. De statistiske årbøger er ikke detaljerede nok til at vise noget om, hvilke personbilsmærker der var de mest populære, eller hvor gamle bilerne var. Baseret på senere tal for gamle personbiler i ”motorparken”, hvoraf fordelingen på mærker kan aflæses, ser det imidlertid ud til, at et omkring halvdelen af førkrigsmodellerne nok har været af fabrikatet Ford, efterfulgt af GM-mærkerne Opel og Chevrolet. Det sidste kan måske godt virke lidt overraskende, men her skal man tænke på, at en stor del af bilerne fra de tre mærker formentlig er blevet samlet her i landet, og at en pæn del af disse var Chevrolets. Mere herom i en senere artikel.
På opslaget herover genkendes en række modeller, der fåes i model i skala 1:87 og som er omtalt her på bloggen i forskellige sammenhænge. Det drejer sig om Ford A, Citroën TA, DKW, Ford Eifel og Opel Olympia. Der må dog også have været mange andre bilmærker på de danske veje, for af gammelt billedmateriale m.m. kan man se alle mulige modeller. Hertil kom, at en del bilfabrikker umiddelbart efter krigen startede med at pudse deres førkrigsmodeller af og genudsende dem. De første biler, der kom til landet efter krigen lignede derfor i vidt omfang biler fra slutningen af 1930’erne.
Sammenfattende om personbilsparkens sammensætning i 1950’erne kan man derfor sige, at der var et betragteligt islæt af førkrigsmodeller. Man skal dog huske på, at bilparken voksede kraftigt hen mod slutningen af 1950’erne og endnu voldsommere i det efterfølgende årti, så epoke III-entusiaster skal tage blandingsforholdet med et gran salt alt efter, hvilket nærmere tidsrum, man søger at eftergøre. Men det er da herligt, at kunne spæde samlingen op med biler fra 1930’erne – af nogle bilentusiaster regnet for det årti, der producerede de smukkeste biler gennem tiderne.
Modellerne af personbiler til Sundborg modeljernbane kommer fra en mængde forskellige producenter. I øjeblikket har jeg modeller fra: Athearn, Brekina (inkl. Ricko), Busch (inkl. Masterpiece), Eko, Epoche, Epoke Modeller, Herpa (Magic), Igra, Model Power, Noch (Woodland), Norev, Roco, Roskopf, Volmer og Wiking.
Fremfor at sige, at den ene producent er bedre end den anden vil jeg hellere sige, at det gælder for modelbilerne som for det store forbillede: Jo nyere og jo dyrere, desto bedre. Jeg har i flere af bloggens tidligere artikler (uretfærdigt) sammenlignet modeller af den samme bil fra forskellige prisklasser (Volvo PV444/544) og modeller med måske 40 års indbyrdes afstand (Fiat 500/600). Men dyrt kan være ret dyrt, og en top-model af en personbil kan koste det samme som en godsvogn. En flot lastbil med anhænger kan sagtens koste mere.
Et interessant områder er de modeller, der udsendes i en særlig dansk version. Det er typisk erhvervskøretøjer med firmapåskrifter. Lad det være sagt med det samme: De er ikke alle sammen lige autentiske.
Selvom det er herligt, at der er producenter – store og små – der gider lave danske køretøjer, så synes jeg stadig det er vigtigt at vide, om den model man har foran sig er 100 pct. rigtig, en tillempet version eller en ren fantasimodel. Og det betyder noget for mig, når jeg skal bestemme mig for at købe modellen eller ej. Jeg plejer at researche lidt om bilen, inden jeg køber den. På den måde forsøger jeg at gå ind i handlen med rimeligt åbne øjne og ved, når jeg anskaffer mig en model, der måske ikke er helt korrekt, men dog kan bidrage til at fremmane 1950’erne på mit anlæg. Eftersom alt modelbyggeri er et kompromis, så er det (heldigvis) i høj grad et spørgsmål om personlig smag, hvor man vil trække grænsen, men det er givet rigtigt, at mens modeljernbaneentusiaster kritisk gransker modellerne af det rullende jernbanemateriel, så er mange af os lidt mindre nøjeregnende på bil-området.
På Sundborg modeljernbane er der givet for mange biler allerede. Sådan går det let, når passionen tager over. Ser man på statistikken så var der i midten af 1950’erne kun ca. en sjettedel så mange biler i Danmark, som der er i dag. Sammenligner man igen med gamle billeder, så er det tydeligt, at bilerne simpelthen ikke fyldte så meget i gadebilledet dengang, som de gør nu.
Til gengæld er biler utroligt stemningsskabende og der er formentlig ikke noget miljøelement på modelbanen, der hjælper med til at identificere tidsperioden bedre end bilerne. I valget af biler til Sundborg bestræber jeg mig derfor først og fremmest om at finde modeller, der bidrager til at fremme atmosfæren af dansk provins i midten af 1950’erne.
Som med det rullende jernbanemateriel er det også min tilgang til bilparken, at al statistikken og research om bilmodellernes præcise årgange er retningsgivende, men ikke må blive alt for meget af en spændetrøje. Sagen er imidlertid, at “bilmoden” gennem tiden har skiftet væsentligt hurtigere end ”jernbanemoden” og midten af 1950’erne var bestemt ikke nogen kedelig tid for bildesigner. Men igen må det være helhedsindtrykket, der tæller. Mere futuristiske modeller kommer derfor nok ikke med. Citroen DS 19 (1955), Mercedes 300 SL (1955), Ford Thunderbird (1956), er alle fantastiske biler og moderne klassikere, men passer ikke rigtig til mit miljø af lidt søvnig dansk provins. Til sammenligning har modeller som Volvo PV 544 (1958), Auto Union 1000 (1959) og selv VW T1c (1963), en vis aura af designmæssig konservatisme over sig, der efter min mening gør, at de kan glide ind i totalbilledet uden at falde i øjnene som rene anakronismer for andre end virkelige eksperter. Der er selvfølgelig grænsetilfælde, så valgene bliver i sidste ende noget med smag og behag.
I modeljernbanebladene har der gennem årene været flere artikler om, hvordan man kan sammensætte sin beholdning af rullende materiel på en måde, så det afspejler virkeligheden. Hvis jeg nu havde kunnet begrænse mig og nøjes med, skal vi sig 15 personbiler, hvordan skulle bilparken så have set ud, hvis vi bruger de ovenfornævnte statistiske oplysninger som udgangspunkt? Vi kan jo starte med, at grovinddele de 15 biler i 4 førkrigs-, en enkelt bil fra lige efter besættelsen og så 11 efterkrigsmodeller. De 4 førkrigsmodeller kunne så f.eks. være 2 Ford’er, f.eks. en ældre Model A og en lidt yngre Ford Eifel. Den tredje bil bør være en Opel Olympia, der var en udbredt bil i Danmark i anden halvdel af 1930’erne. Den fjerde bil burde så have været en Chervolet, men jeg har ikke kunnet finde sådan en i skala 1:87, så vi må se, hvad markedet ellers tilbyder, så hvad med Mercedes’ bud på en hverdagsbil, en 170 V. Den har den lidt afrundede boksform, der var karakteristisk for biler fra midten af 1930’erne og har helt sikkert kørt i Danmark. Den enlige efterkrigsvogn må blive en Citroën TA – jeg skal forklare nærmere i en kommende artikel her på bloggen. De 10 nyere biler kunne så være 2 Opel-modeller, mest sandsynligt 2 stk. Opel Olympia Rekord, men for afvekslingens skyld kunne man jo skifte den ene ud med Opels store model Kapitän. De to næste biler må være VW Type 1. Det er en lille overrepræsentation i forhold til statistikken, men vi kan jo sige, at vi tager lidt forskud på de senere glæder, hvor Folkevognen omkring 1960 overhaler Opel som Danmarks mest solgte personbil. Der er næppe nogen, der vil tage anstød af to bobler – og så kan den ene jo være en ”brille-model” med delt bagrude, mens den anden kan være en nyere ”ovali”. Den næste bil burde være en engelsk Ford, men som jeg allerede har jamret over, så mangler der sådanne 1950’er-modeller på markedet i skala 1:87. En måde at løse problemet på er at købe billigsættet med 2 tyske Ford-modeller fra Herpas Magic-serie, og så lege, at den ene er engelsk. Næste plads går til den sjove lille Renault 4CV og den konservative Volvo PV 444/544. Ser man på markedsandele af nye biler, så er der et lille spring ned til de sidste biler på toptilisten, så der må her være lidt ekstra råderum til de personlige valg. Nu burde der komme en engelsk Vauxhall, Hillmann, Austin, Standard eller lignende, men igen: De findes desværre ikke på markedet, så det nytter jo ikke rigtigt noget. Fiat blev i starten nævnt som en sællert, men den almindeligt tilgængelige model af den charmerende Fiat 500 forbindes måske af flere med 1960’erne end 1950’erne, så lad os springe den over. I stedet griber vi med kyshånd den (næsten) eneste almindelige englænder på markedet, Morris Minor de også er en meget karakteristisk bil med et afgjort 1950’er look. Til sidst i dette udvalg vil jeg foreslå den karakteristiske 50’er pontonmodel Mercedes 180-Benz. Den giver tyngde i toppen af pyramiden og en enkelt model i den dyrere ende af markedet kan man godt unde sig selv.
Mere om emnet biler i 1950’erne kan læses i den enorme mængde litteratur der findes om periodens biler. Det gælder både de tekniske emner og det mere kulturhistoriske. Besøg det lokale bibliotek og surf på nettet. Der er dog én serie jeg har lyst til at fremhæve, og det er “Biler med Sjæl” af Villy Poulsen. Bøgerne er skrevet på dansk og som regel med hovedvægten på danske forhold. Find dem på biblioteket under 62.72209
Store mængder materiale kan også findes på nettet, men her blot et enkelt tip: www.klassiskebiler.dk
Selvom denne tråd på MJ-forummet Sporskiftet startede med at handle om Valash-sodavand (også et interessant emnet) så ledte den videre til en interssant diskussion om autencitetskrav til modelbilerne på anlægget. De mange gode pointer kan læses her: http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php?t=6626&postdays=0&postorder=asc&start=15
For de hårde facts er diverse årgange af Statistisk Årbog helt uundværligt til brug for research. De kan findes på nettet, f.eks: http://www.dst.dk/Statistik/ags/Publikation.aspx?address=aarbog1958
Sidst, men absolut ikke mindst, vil jeg gerne henlede opmærksomhedern på UNJ’s hjemmeside, hvor der dels er en gennemgang af periodens bilpark, dels en meget omfattende liste of, hvilke epoke III-biler der fås i model: http://www.unj.dk/epoke3.historie.html
Superinteressant artikel – med masser af viden og mange interessante iagttagelser – knivskarpt lavet….
Tak for input….
LikeLike
Fantastisk oversigtsartikel, tak for den. Jeg troede ikke at der fandtes så mange fine ældre bilmodeller, men det gør der tydeligvis. 🙂
En enkelt kommentar: Du regner dig frem til at ca. 1/3 af bilparken i midten af 1950’erne må være af ældre dato, dvs. 1930’erne og ældre. Er det mon ikke lavt sat? Hvis der kun nåede at blive importet få tusinde biler? Men der var måske en anseelig egenproduktion i Danmark?
Det kunne være interessant at finde en statistik over antal biler i 1939, da de efterfølgende ca. 10 år må siges at være et bilparksforøgelsesvacuum. Derved kunne man få et rimeligt sikkert tal for andelen af gamle biler.
Endnu en gang tak for en lækker og velillustreret artikel. 🙂
LikeLike
Hej Occam
Beregningen af antallet af førkrigsmodeller er, som også nævnt i artiklen, et slag på tasken. Du kan derfor meget vel have ret i, at der i realiteten var endnu flere gamle biler på gaderne i Danmark i midten af 1950’erne, end mit grove gæt går på. Jeg er ved at researche lidt på bilproduktionen i Danmark – eller rettere samlingen af især Ford og GM-biler i København – og det drejede sig faktisk om en anseelig mængde. Mere derom senere. Om disse biler gik uden om importtallene ved jeg ikke, men de må være omfattet af tallene for nye indregistreringer.
Jeg vil være super interesseret i bedre statistik for bilparkens sammensætning i perioden, så hvis der er læsere, der kan pege på oversete kilder, der kan gøre gættet mere kvalificeret, så hører jeg meget gerne om det.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
På billedet fra 1957 er der en bil, der påstås at være en Ford A. Den historie tror jeg absolut ikke på. Men en Chevrolet kan det godt være. Jeg har tit oplevet, at folk, der ikke kender gamle biler, tror, at enhver gammel bil er en Ford. Da jeg kørte med en 1925 Chevrolet, var der tit nogen, der troede, det var en gammel Ford. Måske havde de ikke lært at læse i skolen. I en bog om det danske vejr, ligger der på et billede en væltet Citroen. Forfatteren tillader sig minsandten at påstå, at det er en Ford A. Papiret er taknemmeligt.
LikeLike
Kære Peter Hass
Tak for kommentaren og det vågne øje. Du er sikkert mere ekspert i gamle biler end jeg er, så hvis du siger, at den gamle førkrigsmodel, der drejer om hjørnet på fotoet fra 1957 er en Chevrolet og ikke en Ford A, så er jeg helt parat til at tro dig. Jeg har kigget lidt på billeder på nettet af Chevrolet’er og de ligner meget bilen på billedet. Jeg har rettet billedteksten, så der ikke længere henvises til et bestemt bilmærke.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Jeg var barn i 50’erne (årgang 52) og husker bilparken med mange gamle Ford og Chevrolet biler, nogle meget små engelske, Ford Eifel, Opel Olympia, Citroen TA, enkelte Mercedes (typisk læger) fra før krigen. Af 50’er modeller var der Opel Kapitän og Rekord, Mercedes 180 (taxa), Diverse amerikanere (ikke Caddilac), Loyd, Borgward, DKW og selvfølgelig VW.
Jeg vil skyde på at ca. 75% af bilerne var af førkrigsmodel, indtil ca. 1962, hvor velfærdsboomet tog fat.
Poul
LikeLike
Undres på…Hvorfor i alverden ikke Fiat, mærket er repræsentert i denne store velmente artikkel om bilismens barndom i dk..???
LikeLike