Digitalt – Multimaus-pro og multizentrale-pro

Multimaus er sammen med multizentrale Rocos system for digital anlægsstyring. Med dette system kan man programmere og styre driften på anlægget, altså lokomotiver, sporskifter, signaler, afkoblingsmekanismer, lys- og lydeffekter og alt det andet, der der kan digitaliseres. En stor attraktion ved rocosystemet er, at det er håndholdt. Med den trådløse version multimaus-pro har systemet opnået endnu større mobilitet og er blevet yderligere udbygget med funktioner som togveje, dobbelttraktion og læsning af dekodere. Multimaus-pro’s største fordel er helt klart, at den er fuldstændig mobil. Man kan have enheden med sig og betjene den med én hånd, mens man med den anden ordner småting på anlægget og f.eks. kobler vogne af og på.

Med multimaus-pro er man fuldstændig mobil. Den ekstra mobilitet ved den trådløse udgave er efter min mening absolut værd at betale for

Roco har en lang tradition for et fuldt program indenfor styresystemer til modeltog, og var relativt tidligt med på den digitale bølge med sine Lok-maus produkter. Den røde multimaus kom i handlen i 2006 og her i 2010 fulgte så den opgraderede og trådløse blå variant multimaus-pro. At håndsættet hedder sådan er vel ikke længere helt indlysende, men navnet kan føres tilbage til tidligere generationer af Roco-produkter, hvor køreregulatorerne lignede computermus. Efter at håndsættet er blevet trådløst, er både ”halen” og logikken dog efter min ringe mening forsvundet, så måske Roco skulle finde på et nyt produktnavn. 

Multimaus’er. Takket være farven er det let at kende forskel: Den røde er den klassiske kabelbaserede multimaus, mens den blå er den nye trådløse multimaus-pro

Rocos digitalsystem beskrives ofte som en nedgraderet version af det DCC-system, som Lenz var med til at grundlægge og rigtigt er det da også, at det i vidt omfang er Lenz-teknologi der er indeni Rocos digitale dimser. Men ”nedgraderet” er ikke det samme som ”dårligt”. Systemet er gennemprøvet, driftsikkert og virker fuldt professionelt – det er ikke bare legetøj, men seriøst modeljernbaneelektronik. ”Nedgraderet” er heller ikke for de fleste hjemmeanlægs vedkommende det samme som ”for lille”. Systemet kan angiveligt håndtere op til 31 input-enheder såsom flere multimaus-enheder, route-controler, et stort antal sporskiftedrev (henholdsvis 1.024 for multimaus og 2.048 for multimaus-pro’s vedkommende) og administrerer et enormt antal lokomotivadresser (9.999) med styring af 20 ekstrafunktioner på hvert lokomotiv. Rigeligt i hvert fald til mit planlagte hjemmeanlæg.

Sådan er det grundlæggende design. Den her viste trådløse udgave kræver tre AAA batterier. Bruges den ikke et stykke tid, slukker den automatisk sig selv for at spare strøm, mens driften på anlægget fortsætter ufortrødent. Tidsrummet før nedlukning kan justeres

Multimaus’en har et overskueligt design og er grundlæggende let og intuitiv at betjene. Enhver der har haft en mobiltelefon i hånden kan finde ud af en multimaus – og her taler jeg om mobiltelefoner, som de så ud for fem-ti år siden: Numeriske taster med tallene fra 0-9 plus en håndfuld funktionstaster. Med disse taster kan man ”ringe op” til lokomotiver, sporskifter, afkoblingsmekanismer m.m. Håndsættet har et stort LC-display med baggrundsbelysning, hvor man kan følge med i, hvilke lokomotiver, sporskifter m.v. man aktuelt har gang i. Displayet har såkaldt ”alfanumerisk visning” af fem karakterer, hvilket er blæresnak for, at dimsen kan skrive både bogstaver og tal i kombinationer af fem. Det er egentlig ikke noget man i disse smartphone-tider rigtigt kan lade sig imponere over, så pointen er vel her mere, at displayet sådan set løser sin opgave fornuftigt nok.

Sort/hvid gengivelser af displayet hos den gamle multimaus. Med den nye multimaus er der tilføjet felter for styrken af antenneforbindelsen samt enhedens batteriniveau

Med de to multimaus’er følger betjeningsvejledninger i form af små håndbøger. De er ret pædagogisk opdelt i flere dele, så den utålmodige bruger ikke skal læse det hele på een gang. Man kan nøjes med at se de første par sider igennem og kigge på et par illustrationer og så sende toget af sted. Det er jo udmærket, hvis lille Peter står ved siden af og bliver utålmodig. Denne artikel gennemgå multimausen muligheder i en lidt anden rækkefølge end i instruktionsbøgerne og kan derfor ikke træde i stedet for nærmere studier af disse. Instruktionsbøgerne gennemgår meget mere detaljeret, hvilke knapper man skal trykke på for at opnå det ønskede resultat. Det gør denne artikel. Instruktionsbøgerne kan hentes gratis på Rocos hjemmeside. Her den gamle multimaus: http://www.roco.cc/produkteshop/multimaus/simulator.htmlHe  her multimaus-pro og multizentrale-pro: http://www.roco.cc/produkteshop/multizentralemauspro/handbuch.html

Den simpleste måde man kan bruge multimaus’en på er som køreregulator. Multimaus’erne og deres betjeningsvejledninger kalder al trækkraft ”lokomotiver”, så det vil jeg også gøre i det følgende, selvom kategorien selvsagt også dækker motorvogne, togsæt, rangertraktorer og alt andet motordrevet, der måtte befinde sig på skinnerne. Men altså: Lokomotivernes hastighed og kørselsretning styres via drejeregulatoren – med uret for øges farten fremad, mod uret for baglæns og 0-stilling (med et lille klik) for Stop. Fuldstændig som barndommens transformator. Hvis lille Peter bare vil køre sit startsettog rundt på skinneovalen, evt. suppleret med nogle håndbetjente sporskifter er dette alt, han behøver at vide. Men vi andre må naturligvis videre, for det er jo her det åbenbares, at en multimaus er meget mere end en køreregulator. Den er sammen med multizentrale’en en rigtig digital centralenhed.

Barnets verden er simpel. Med denne illustration fra betjeningsvejledningen vises, hvordan de basale elementer forbindes

Man navigere rundt i multimaus’ mange muligheder ved hjælp af en række menufunktioner. Den oprindelige røde multimaus har tre hovedmenuer: ”Lokomotiv”, ”programmering” og ”indstillinger”. Den trådløse multimaus-pro har endnu et menupunkt, nemlig ”Togveje”. Hver menu følges af et piktogram, der vises sammen med teksten „Menu”, så man hele tiden kan holde øje med, hvor man befinder sig. Menunavne, der består af mere end de fem bogstaver, der er plads til i displayet ad gangen, vises som en ”lysavis”.

Helt som man vil forvente bevæger man sig rundt i menuerne ved hjælp af piletasterne, bekræfter med ”lys/OK”-tasten og fortryder med ”Stop”. Menuerne er alle nummererede og nummeret fremgår nederst i displayet. Menunummeret betyder, at man kan ”ringe” til den ønskede undermenu ved hjælp af nummertasterne, hvis man synes det går hurtigere end al den ”bladren”.

I ”lokomotiv”-menuen administrerer multimaus alle data, der er nødvendige for identifikationen, kodningen og driften af de enkelte lokomotiver og man kan indstille multimaus til enten biblioteks- eller adressebetjening. Lokomotivbiblioteket er basalt set en database, der lagre 64 lokomotiver med navn, lokomotivdekoderadresse og de ønskede køretrin. Der er fem bogstaver/tal til rådighed til lokomotivnavnet, der indtastes via funktionstasterne. Ikke alle pladser i displayet skal bruges, så man kan f.eks. skrive N201. Omvendt må MY1101 forkortes til f.eks. MY101. Lokomotiverne står i biblioteket i den rækkefølge, de er indlæst, men man kan selvsagt ændre dette ved at forskyder lokomotiverne op eller ned i biblioteket.

Sådan viser displayet, at vi lige nu har ringet op til D804 og ikke N202

Man kan til enhver tid ændre data for et lokomotiv, der befinder sig i biblioteket. Hvis kun f.eks. lokomotivadressen skal ændres, mens f.eks. navn og køretrin skal forblive uændrede, så behøver man ikke at indtaste al information forfra, men kan springe over disse punkter. Alle data i denne konfiguration gemmes kun i multimausen, ikke i lokomotivdekoderen så f.eks. lokomotivadressen skal altid ændres via dekoderens konfigurationsvariable. Mere om det om lidt.

Skulle man have mere end 64 lokomotiver i drift samtidig, eller bare have lyst til at styre sine lokomotiver via dekoder-adressen, så giver MultiMaus også mulighed for det. Displayet viser så lokomotivadressen med et ”L” (Lokomotiv) foran adressen, som altså er den samme som dekoderens adresse.

Har man flere lokomotiver end man lige kan overskue har multimaus en søgefunktion kaldet ”Smart-Search”. Her kan man indtaste en lokomotivadresse, hvorefter det tilhørende lokomotiv findes frem blandt de seneste 32 brugte enheder.

Lokomotivfunktioner, som f.eks. lydeffekter eller digitalkobling, aktiveres via funktionstasterne. De første 10 funktioner kan udløses direkte via de respektive taster. For funktionerne i andet niveau F1-F20 skal man trykke på ”Shift”-tasten samtidig med den pågældende funktionstast.

En funktion næsten alle lokomotiver har, er kørelys. Det tændes og slukkes med ”lys/OK”-tasten. Som bekræftelse på tændt lokomotivlys lyser stjernen nederst til højre i displayet. Når lokomotivet holder stille vises også den sidste kørselsretning. På den måde ser man let, om den evt. tændte lokomotivbelysning også er rigtigt orienteret, dvs. hvidt lys foran på toget og slukket eller evt. rødt lys bagpå

Den nye multimaus-pro har endnu en interessant funktion, som den gamle multimaus ikke har, den kan nemlig styre to sammenkoblede lokomotiver som én enhed. Med denne funktionen opfatter multimaus-pro de to lokomotiver som ét og de to lokomotiver styres sammen via en af de to lokomotivadresser. Multimaus-pro kan klare 8 sådanne dobbeltenheder, altså i alt 16 lokomotiver.

Her er det to D-maskiner der har slået pjalterne sammen for at trække et godstog op ad helixen ved Sundborg station

En ting der er virkelig praktisk er nødstop-funktionerne. Med ”Stop”-tasten kan man altid og øjeblikkeligt lukke al trafikken ned og dermed forhindre et større uheld i at indtræffe. Kører man med mange tog på én gang bliver man klar over, at høresansen også er vigtig for modeltogsentusiaster. Man vil f.eks. som oftest høre en afsporing før man ser den. Det er således fuldt muligt at stoppe alle kørende tog, selvom man er i gang med at lave noget andet med multimausen. Når fejlen er udbedret trykker man blot igen på „Stop”-tasten, og anlægget forsynes med spænding igen. Hvis man gerne vil undgå at skulle lukke hele anlægget ned kan man ved hjælp af ”selektivt lokomotivstop” nøjes med at standse det problematiske tog, forudsat at man kan kalde det frem i displayet. Derefter trykker man ”Shift”- og ”Stop”-tasterne samtidig. Den øvrige trafik fortsætter uanfægtet. Når fejlen så er udbedret ophæves lokomotivstoppet simpelthen ved at køreregulatoren drejes, hvorefter lokomotivet kører igen. Anlægget kan selvfølgelig også lukke sig selv ned, hvis der forekommer kortslutning eller overbelastning. Endelig kan man trykke på ”Connect”-knappen på selve multizentrale-enheden for nødstop. Trykker man på samme knap igen genstarter systemet.

Den næste multimaus-menu hedder ”Programmering”. Programmeringen kan ske på et særligt programmeringsspor, eller – med visse begrænsninger – på anlæggets normale spor. Som programmeringsspor kræver den gamle multimaus et spor, der er adskilt fra det øvrige anlæg, mens programmeringssporet hos multimaus-pro godt kan være en stump spor, der er en integreret del af sporplanen. Sporet skal blot være isoleret på begge sporstrenge og tilsluttes den særlige PROG udgang på multizentralen.

På denne illustration fra instruktionsbogen fremgår det klart, hvordan programmeringssporet udmærket kan være en strækning, der indgår fuldt ud i anlægget

Et integreret programmeringsspor har den fordel, at man ikke behøver at afsætte plads på arbejdsbordet til denne facilitet og flytte lokomotivet – eller værre hele togsættet – manuelt, men i stedet kan rulle hen på det relevante spor, som f.eks. kan lægges i forbindelse med maskindepotet eller på et stykke fri strækning, hvis man måtte foretrække det. Efter endt klargøring ruller lokomotivet eller togsættet så tilbage på det normale kørespor og kan atter indsættes i driften.

På et lidt større fast anlæg kan der ikke være megen tvivl om, at et særligt programmeringsspor er at foretrække, men multimaus kan som nævnt også programmere lokomotiver uden at skulle anvende et sådant. Ved hjælp af funktionen „Programming on the Main“, eller POM på multimaus-sprog, kan man programmere et lokomotiv, mens det står på selve anlægget. Her er der dog et par begrænsninger, for den gamle multimaus kan ikke ændre selve lokomotivadressen, og ingen af multimaus’erne kan læse dekoderværdierne i POM-mode.

Netop det med at læse dekoderværdierne er endnu en væsentlig forskel mellem den nye multimaus-pro og den gamle multimaus. Den gamle multimaus skal have hjælp fra f.eks. en computer med Rocomotion til at læse CV’erne i en dekoder, mens PRO’en derimod kan læse dekoderværdierne direkte på displayet. Der er flere måder som multimaus-pro kan benytte for at læse dekodere på, men jeg har ikke tænkt mig at dvæle ved teknikken bag, blot fremføre en lille advarsel om, at det sommetider godt kan føles som om systemet tager lang tid om at finde data frem. Og så kræver det som nævnt, at lokomotivet står på programmeringssporet.

Nu er dekoderværdier blevet nævnt et par gange allerede, og blot for at undgå forvirring så lad mig slå fast, at jeg her taler om det samme som konfigurationsvariable, eller CV’er (Configuration Variable), der i den digitale modeltogsverden alt sammen henviser til de talværdier, der er indlagt i dekoderen og som bestemmer, hvordan et lokomotiv er navngivet og hvordan det opfører sig i drift. Kort fortalt, for de der ikke allerede er indviede i den digitale terminologi, så er CV1 lokomotivadressen, CV2 mindstehastigheden, CV3 accelerationen, CV4 bremseforsinkelsen, CV5 maksimalhastigheden, mens CV8 regulerer køretrinene. CV’erne kan programmeres ved hjælp af multimaus-håndsættet og dermed tilpasses ens individuelle behov. Det kan ske både i biblioteks-mode og i lokomotivadresse-mode. Alt efter dekodertypen kan der være mange flere CV’er og multimaus kan håndterer ikke mindre end 1.024 CV’er, så der skulle være nok til udvidelser. De mange ekstra CV’er kan konfigureres på multimaus via menupunktet CVBIT. Sådanne operationer kræver som regel, at man har sat sig grundigt ind i dekoderens brugevejledning og det vil blive for omfattende at komme ind på denne gang – det må vente til en anden fremtidig artikel, hvor bloggen vil se nærmere på dekodernes mysterier.

Multimaus skriver ikke CV, men bare C, så der bliver plads til de fire cifre, som nogle konfigurationsvariable benytter sig af

Begge versioner af multimaus’en kan således omprogrammerer dekoderne med nye CV-værdier. CV-værdierne kan som udgangspunkt antage værdier mellem 1 og 255. Konfigurationsvariablen CV1, der gælder lokomotivets adresse, er imidlertid lidt speciel. I CV1 kan der nemlig kun administreres lokomotivadresser fra 1 til 99. Vil man bruge de „lange adresser“ i lokomotivdekoderen er det nødvendigt først at frigive disse via CV29. Herefter har man adgang til lokomotivadresser fra 100 og op til 9.999.

Nu kan man med rimelighed spørge om man har brug for 9.999 lokomotivadresser, er 99 ikke mere end rigeligt til et hjemmeanlæg? Personligt ser jeg imidlertid en klar fidus i de lange adresser, ikke fordi jeg gør mig håb om 9.999 lokomotiver, men fordi man så kan bruge lokomotivets litra som dekoderadresse. N201 får således adressen 201, og det er jo til at huske. Hvis man kun kører med 99 adresser er der kun to cifre og N201 bliver så til 01, eller bare 1, som systemet vil opfatte det. Men hvad så med MY1101? Og Traktor 1? Det er klart, at man kan nøjes med 99 adresser, men så kommer man hurtigt ud i at skulle lave egne huskeregler eller lister. De lange adresser er meget mere elegante. I den daglige drift går man imidlertid ikke sådan og husker på adresserne, for brugerfladen på multimausen viser jo det navn, man har givet lokomotivet i lokomotivbiblioteket, så der er man ikke i tvivl, om man har kaldt op til N201 eller MY1101. Det er først den dag, man pludselig har brug for at komme i tanke om den forbandede dekoderadresse og har forlagt sedlen, at problemet (måske) opstår.

Lang lokomotivadresse – en klar fidus

Dette er vist et godt tidspunkt at minde om, at skulle det hele gå galt, så kan lokomotivdekoderen altid bringes tilbage til det udgangspunkt, den havde ved leveringen. Det sker med et tryk på reset-funktionen. Her er det smarte igen, at dette kan gå fra de enkelte menuer i ”Indstillinger”, lokomotiv-biblioteket osv. til ”alt”, hvor man sætter multimaus tilbage til den oprindelige tilstand og alle poster og indstillinger slettes.

Efter vi nu har fået lokomotiverne til at køre er det næste naturlige skridt vel, at få togene til at køre det rigtige sted hen. Sporskifterne kan også styres direkte fra en multimaus forudsat at de, eller rettere deres drev, er forbundet til en dekoder af den type, der tidligere er omtalt i en artikel her på bloggen. Også sporskifterne gives individuelle numre på samme måde som lokomotiverne. Efter at man har skiftet fra lokomotiv-mode til sporskifte-mode via den dertil indrettede knap på multimausen kan man ”ringe op” til et sporskifte ved at trykke dets nummer på tastaturet. Man kan også ”bladre” i sporskifterne ved hjælp af piletasterne og man kan lave genveje til sine ti foretrukne sporskifter, som man så kan kalde op via funktionstasterne. Det er helt på samme måde som man har kortvalg til bestemte telefonnumre på mobilen.

Selve skiftet sker via de to piletaster, der er markeret med et henholdsvis ”ligeud” og ”afvigende”-symbol. Multimaus’en har ikke i sig selv nogen feedback-funktion, så man er henvist til visuelt at kontrollere om et sporskifte står korrekt eller evt. lytte efter ”klikket” fra et elektromagnetisk- og ”summen” fra et motordrev. Rigtige feed-back funktioner skal jeg komme tilbage, når jeg i en fremtidig artikel skal se på computerstyring.

Multimaus styrer sporskifter via en Lenz-dekoder

På endnu et område er Multimaus-pro et trin op i forhold til den gamle MultiMaus, idet pro’en har en meget praktiske funktion, hvor man kan forudbestemme 64 faste togveje på anlægget. I gamle dage krævede denne funktion en særlig enhed med et lille numerisk tastatur, nemlig Roco 10772 route-controller. Og den kunne endda kun klare halvt så mange togveje som multimaus-pro, nemlig 32. Kort fortalt så gør en togvej det muligt at stiller et antal sporskifter med blot et enkelt tryk på en funktionstast. Som hos det store forbillede kan forudbestemte togveje bruges til at styre et tog i gennem et stationsområde, eller det kan bruges under rangering, hvor man f.eks. gerne vil hente et antal godsvogne og aflevere dem på et bestemt sidespor. Togvejene hos multimaus-pro kan indeholde op til 16 sporskifter, hvilket er mere end rigeligt til de fleste hjemmeanlæg. Togvejene kan navngives med op til fem karakterer. Togvejene kan selvsagt både redigeres og slettes, hvis der skulle blive behov for det senere.

Her står K3S1 for ”togvej fra skyggebanegård København spor 3 til Sundborg spor 1”

Den mest omfattende menu hos multimaus er ”indstilinger”, men det er den menu jeg vil gøre mindst ud af her. Menuen indeholder nemlig alle data, der er praktiske, hensigtsmæssige eller nogle gange også nødvendige for den grundliggende betjening af multimaus. Roco gør dog opmærksom på, at multimaus allerede fra fabrikken er optimeret, men derfor kan det jo godt være rart at kunne pille lidt ved nogle aspekter. F.eks. er der mulighed for at indstille displayet baggrundsbelysning, kontrasten i displayet, enhedens taste-tid og sprog. For nogle af os er det også relevant at vide, at multimaus har en børnesikring. Det smarte ved den funktion er at den kan indstilles i flere trin, så man kan gå fra at spærre hele enheden (lille Peter kan ikke lege med tog), til kun at spærre programeringsmenuerne (lille Peter kan godt lege med tog, men ikke pille ved dekoderne).

At Rocos digitalsystem stammer fra Lenz gør multimausen kompatibilitet med andre digitale enheder, der også følger DCC/NMRA specifikationerne. Det gør udbuddet af digitale dimser meget stort. Det betyder også, at nogle MJ’ere bruge multimaus som køreregulatorer i forbindelse med andre DCC-kompartible styresystemer. Ikke så underligt når multimaus er både handy og relativt økonomisk i anskaffelse. Når multimaus skal bruges sammen med X-bus-systemer som f.eks. Lenz-Digital-Plus-systemet (X-bus og XpressNet) og HKE-digitalsystemet, så kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at gå ind under menuen ”indstillinger” og indstille MultiMaus på at blive anvendet i sammenhæng med digitale enheder af andet fabrikat. „X-Bus“ er sproget, som de digitale komponenter og multimaus kommunikerer med hinanden på og i de to underpunkter ”ADRESSE” og ”AUTOMATIK” kan den garvede bruger finde informationer og foretage indstillinger. Selv har jeg ikke haft brug for dette (endnu).

Sidste punkt der skal nævnes under menuen ”indstillinger” er, at det som med dekoderne også er muligt at genskabe alle de oprindelige indstillinger i selve multimaus’en. Det kan være både enkeltfunktioner eller f.eks. alle definerede togveje eller hele lokomotivbiblioteket. Skulle håndsættet have lidt overlast – f.eks. i forbindelse med ekstreme temperatursvinger – så kan styreknappen også kalibreres på ny.

Næsten alt det foregående har handlet om multimaus, men egentlig er det nok så meget de sorte bokse multizentrale-pro, og for den gamle multimaus vedkommende 10764, der er kernen i det digitale system. Det er via disse strømmen når sporene og det er gennem dem at impulserne fra multimaus-håndsættene når anlægget. Vær dog opmærksom på, at det er enten eller – de to bokse kan ikke begge sluttes til samme anlæg. Jeg har blot medtaget den gamle 10764 her, kendt fra utallige startsæt, så den kan sammenlignes med multizentrale-pro.

Multimaus løber med al opmærksomheden, for det er den, der er den håndgribelig burgerflade, men den egentlige grundsten i systemet er de sorte bokse. Her ses forsiden af henholdsvis multizentrale-pro (til venstre) og 10764 (til højre)

Multizentrale-pro har en række porte der lige hurtigt bør nævnes. På forsiden ses de tre porte, der er navngivet ”RocoNet”, og hvortil yderligere dimser kan forbindes. Det kan som i mit tilfælde være en røde kabelforbundet multimaus, eller ældre Lokmaus 2 eller R3, hvis man har sådan nogle. Også en route-control 10772, kan kobles til. Skulle de tre porte ikke række kan der skaffes endnu flere via fordelerstik. På bagsiden ses bl.a. en USB-port, der kan forbinde centralen til en computer, så anlægget herigennem kan styres via Rocomotion, hvilket jeg skal komme tilbage til i en senere artikel. Via computeren kan man desuden opnå forbindelse til nettet og en smuk ting ved Roco-systemet er, at der loves løbende fremtidige opdateringer. Porten med påskriften ”feedback BUS” bruges til at forbinde en, eller en hel kæde af tilbagemeldingsmoduler – det skal jeg også vende tilbage til, i en senere artikel. De to porte der forbinder enheden med henholdsvis anlæggets hovedspor (Main) og programmeringssporet (Prog) ses også. Som det ses kan multizentrale-pro fodres med strøm fra enten en 18-24 volt jævnstrøm eller 16-18 volt vekselstrøm. Der anbefales en minimums kapacitet på 30 VA, hvilket skulle række til et mindre system. Endelig er der en blændet port med påskriften ”EXT”. Den er angiveligt tiltænkt en rolle i en fremtidig udvidelse af systemet, selvom manualen ikke siger noget om, hvad denne udvidelse skulle bestå i. Det er der måske nogle af bloggens læsere, der ved?

På bagsiden har multizentrale-pro (til venstre) også en række porte. Via USB-porten kan centralen forbindes til en computer, og herigennem kan anlægget styres via Rocomotion, hvilket jeg skal komme tilbage til i en senere artikel. Via computeren kan man desuden opnå forbindelse til nettet og en smuk ting ved Roco-systemet er, at der loves løbende fremtidige opdateringer

Som det er fremgået startede jeg med at anskaffe den oprindelige røde kabelbaserede MultiMaus og har senere opgraderet til den trådløse multimaus-pro, da den kom på markedet. Bortset fra boksen 10764 så er den oprindelige investering imidlertid ikke spildt for den røde multimaus kan tilsluttes systemet som ”slave”. Men lad os starte med ”master”-funktionen: Den multimaus der gøres til master er den overordnede instans i digitalsystemet. For at alle funktioner skal kunne benyttes ubegrænset, må der kun være en enkelt master-multimaus. Alle multimaus-/lokmaus-enheder eller andre enheder, der er tilsluttet forstærkerens slavebøsning, får automatisk slave-status. Kører man med to eller flere multimaus-enheder så kan et lokomotiv til enhver tid overtages af en anden multimaus, ved at lokomotivet ”ringes op”, og at enten en funktion eller køreregulatoren aktiveres. Så simpelt er det. Det kræver selvfølgelig, at alle de tilsluttede enheder har samme indkodede værdier, men det er via ”send” og ”modtag”-funktionen let at overføre informationer fra lokomotivbiblioteket i én multimaus til en anden.

Ja, det blev en relativ lang snak om multimaus. Eftersom jeg ikke har erfaringer med andre digitale systemer skal jeg afholde mig fra at udråbe Roco’s system til det eneste sagliggørende, for jeg har ikke grundlag for at lave en sammenlignende analyse. Det er der måske andre af bloggens læsere der har? Jeg vil derfor bare slutte af med at konstatere, at systemet indtil videre har fungeret upåklageligt. Det virkelige kick har vi imidlertid til gode for det er, efter min mening computerstyringen af anlægget med Rocomotion – et program som multimaus-pro fra starten er tænkt som en del af. Med computeren kan hjemmeanlægget opretholde en driftsintensitet, der er næsten overvældende. Det skal bloggen se nærmere på i en serie kommende artikler.

Advertisement