Byhuse – En mindre administrationsbygning

Historismen prægede arkitekturen i Danmark og det øvrige Europa i det meste af 1800-tallet. Ikke mindst når bygningerne skulle have lidt alvor og signalere magt, greb arkitekterne tilbage til den historiske arv. Denne artikel ser på hvordan et relativt billigt Kibri-hus med få midler kan gøres til en statelig administrationsbygning i den danske provins

En gedigen grundmuret bygning med fremhævet hovedindgang og sten i flere farver kunne godt danne udgangspunkt for f.eks. en politistation i 1950’ernes Danmark

Forbilledet til bygning i denne artikel har en arkitektonisk stil, der kan genfindes rundt om i hele den europæiske kulturkreds – der er tale om den senere så forkætrede historisme. I Danmark var historismen populær i perioden mellem Napoleonskrigene og frem til Første Verdenskrig.  Stilen forbindes ofte med lidt pralende bygninger, men der er også masser af eksempler på mere afdæmpede udtryk, hvor arkitekten nøjedes med at føje enkelte historistiske stilelementer til en ellers ret beskeden bygning. Danske stationsbyer er fulde af relativt små huse, der er udstyret med hjørnetårne eller som her, et fremhævet indgangsparti. Det er en stil bloggen kommer til at vende tilbage til, når bymiljøet i Sundborg skal opbygges. Eftersom historismen var en bred tendens i arkitekturen i hele Europa, så kan mange af tilbehørsindustriens byhuse, eventuelt med mindre tilpasninger, sagtens gå for at være danske, selvom de oprindeligt formentlig har tyske forbilleder.

Tinghuset i Skjern, bygget 1884, har nogle af de samme arkitektoniske træk som Kibri-huset

Også denne bygning kunne godt ligge et sted i Danmark. Det statelige indgangsparti, skiffertaget, den høje kælder og den relativt høje facade for et hus i 1½ plan giver bygningen denne skribent associationer i retning af en administrationsbygning i den danske provins. Som sådan passer den jo fint ind i konceptet for Sundborg MJ. Måske et rådhus i en mindre by, et stadsarkiv eller en politistation, måske tilføjet lidt udhuse og en garage. Administrationsfunktionen behøver ikke være offentlig, men kunne også tilhøre en større virksomhed. Helt op i mellemkrigstiden var det ikke usædvanligt, at fabriksanlæg fik en villaagtig bygning som sæde for administrationen evt. med bolig på 1. sal.

Her er et træk ved modellen, der får den til at virke typisk dansk. Går man rundt om hjørnet møder man nemlig ikke en byzantinsk klosterhave, men en køkkenindgang og en gavl, der med sit valmede tag er som snydt ud af næsen på dansk provinsarkitektur

Man kan have en mistanke om, at bygningen ikke har et konkret forbillede for dels er dele af huset genkendeligt fra andre Kibri-modeller, dels har bygningen helt ens for- og bagside. Det ses mig bekendt så godt som aldrig i virkeligheden. Nu er der efter min mening ikke noget galt i, at fabrikanterne på den måde genbruger en god ide eller spare en støbeform, for forhåbentlig bliver det på den måde muligt at tilbyde os forbrugere et relativt prisbilligt produkt – og huset her høre da heller ikke til de dyreste i kataloget.

Huset set fra oven. Helt symmetrisk. En mere neddæmpet bagside ville have været mere realistisk

Modellen er som nævnt fra tyske Kibri og er af den helt konventionelle slags i hård plast, der samles med lim. Delene er pænt støbt og passer fint sammen. Taget er i eet stykke, hvilket giver modellen stabilitet, men selvfølgelig er en begrænsning, hvis man nu skulle få lyst til lidt kit-bashing.

Et helt konventionelt byggesæt. Lidt ferskt at se på. De udanske skodder kom naturligvis slet ikke på tale

Før jeg samlede huset affedtede jeg delene med en klud med lidt acetone. Herefter fremhævede jeg fugerne i murene med en fortyndet grå maling med en dråbe sulfo, for at tage overfladespændingen. Efter et lille stykke tid tørrede jeg malingen af murstenene, mens fugerne forblev grå.

Fugerne under produktion

Da det var overstået var tiden kommet til en af de mere nørdede beskæftigelser, nemlig at fremhæve individuelle mursten med forskellige nuancer af gulbrunt og gråt, næsten over i det sorte for de sten, der var blevet brændt lige lovligt hårdt på teglværket. Det tog lidt tid, men jeg synes resultatet er besværet værd jævnfør også artiklen om kedelhuset.

På før/efter-billedet ser man, hvordan murværket kommer til at virke meget mere levende ved at enkelte sten gives afvigende farver.

Tagrender og nedløbsrør havde oprindeligt en spøjs falmet grøn farve, så de blev malet zinkgrå. Samme farve havde husets ikke mindre end fire døre, men her nøjedes jeg med at patinere dem. Jeg synes helt godt om, at husets døre på denne måde ser noget brugte og hverdagsagtige ud. Vinduerne derimod var i en mørkere flaskegrøn, så de har åbenbart fået en gang maling senere. Grønne vinduer passer godt til gulstenshuse i Danmark, så bortset fra let patinering slap de for yderligere overgreb. En kort overgang overvejede jeg at tjære soklen sort, men beholdt så den betongrå farve, blot med en gang patinering.

På dette tidspunkt i processen stod det mig klart, at jeg næppe ville komme til at forandre meget på huset. Grundfarven var den samme, taget skulle ikke forandres og ikke engang de helt ens facader, havde jeg tænkt mig, at gøre noget ved. Men så kom jeg til at tænke på, hvordan der en overgang i 1800-tallet tilsyneladende gik mode i at give gulstensbygninger ornamenter i form af bånd af røde mursten. Stilen kan f.eks. ses i fuldt flor på det tidligere Københavns Kommunehospital (nu en del af Universitetet), tegnet af Chr. Hansen og indviet i 1863. Også på mere beskedne bygninger som kartoffelrækkerne på Østerbro og i industribyggeriet fra samme periode ses de røde murstensbånd.

Mindre bygning fra komplekset omkring det tidligere Kommunehospital i København. I dag er de gedigne huse en del af Københavns Universitet

På en blog om modeljernbaner skal selvfølgelig også nævnes, at ikke mindst privatbanerne havde blik for virkningen med de blandede mursten. Moden var efter sigende inspireret af byzantinske bygningstraditioner og er også senere med jævne mellemrum blevet genopdaget i efterfølgende epokers danske arkitektur. Eftersom husets arkitektoniske grundudtryk og detaljer som det centrale indgangsparti passede godt til den byzantinsk inspirerede stil, så kom den teglrøde farve frem, og huset fik hurtigt sine pyntende bånd. Det er vigtigt ikke at overdrive, så jeg har holdt mig til at fremhæve nogle få linjer, frem for at gøre hele bygningen stribet, som f.eks. Kommune Hospitalet er det.

Med til byggesættet fulgte Kibris generiske dekorationsark med gardiner og den slags, samt tre mindre ark sort afmaskningspapir. Det betyder, at man selv skal fifle med at klippe gardiner ud og tilpasse den sorte mørklægning. Måske ikke den sjoveste del af modelbygningen, men helt nødvendigt for at undgå, at der slipper lys ud fra huset på uønskede steder. Det er nemmest at styre, hvis man gør afmaskningen klar inden væggene limes sammen og taget sættes på.

Selve taget gjorde jeg som nævnt ikke meget ved. Jeg har tidligere her på bloggen i forbindelse med fordanskningen af nogle ældre Kibris-byhuse skrevet om skiffertag, og også denne gang nøjedes jeg med at male taget mørkere med efterfølgende patinering. Læsere af de ældre blogartikler om modelbygninger, blandt andet artiklerne om de ældre byhuse fra Kibri, vil kende min passion for at flytte skorsten op på tagryggen. Det er så kendetegnede for dansk tradition, så det gjorde jeg også denne gang.

I Danmark skal skorstenene helst op på tagryggen! Hullerne i taget hvor skorstenen egentlig skulle have siddet blev i stedet til små tagruder. I rodekassen fandt jeg et par vinduer, som lige netop passede

På Sundborg modeljernbane er det ikke helt afgjort, hvad bygningen skal bruges til og hvor den skal placeres, men husets lidt specielle arkitektur ville evt. kunne gøre det egnet som administrationsbygning for en industrivirksomhed. Det var førhen almindeligt at udforme sådanne bygninger så de mindede om villaer og på den måde skilte sig ud fra produktionsbygningerne. Lidt som stuehuset på en større landbrugsbedrift. En anden mulighed er at lege videre med ideen om huset som tinghus eller politistation. I så fald passer bygningen dog nok bedre ind i den mindre by Købing end i den større provinsby Sundborg.

Mere om emnet historisme kan læses på følgende link: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Europa/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/Historicisme