DSB godsvogne IKG og IKT – Kølevogne med karaktér

NYHED: Så er Hobbytrades nye modeller af kølevognene IKT og IKG hos forhandlerne. Det er et par værdige repræsentanter for den vidtfavnende familie af kølevogne, der i Sundborg-tiden var med til at sørge for kød på bordet og penge i valutakassen. Eftersom de fleste modeltog bliver set ovenfra, så vil de to vognes tagdetaljer med islemme, solskærme, løbebrædder og Flettner-rotorer helt sikkert komme til at gøre sig godt på mange danske modeljernbaneanlæg.

IKT og IKG vognene stod på skuldrene af tidligere danske kølevogne. De første blev anskaffet allerede tilbage i 1800-tallet og de grundlæggende træk som isafkøling, lodrette trælister på vognkassen og den karakteristiske hvide farve gik igen i de efterfølgende generationer

Forbillederne for de to nye modeller blev til i 1950’erne som resultatet af ombygninger og moderniseringer af ældre vogne. DSB havde nemlig, som allerede beskrevet i blogartiklen om de langbende hvide vogne af litra IAK, IAL og IAR, på det tidspunkt et stort behov for vogne til transport af fødevare.

Wienerstiger til himlen! Vognene var relativt høje for i loftet skulle der være plads til kødkroge til ophængning af f.eks. svinekroppe. 104 kødkroge i 13 bærerstænger, for at være præcis

IKG og IKT-vognene var bl.a. egnet til transport af fersk kød over større afstande. Fra studeeksport i middelalderen til de mere end 15 mio. svin, der i vore dage hvert år sendes ud på det globale marked, har kød og andre landbrugsprodukter altid været en af Danmarks vigtigste eksportvare. Midten af 1950’erne, hvor Sundborg MJ jo er tidssat til, adskilte sig imidlertid fra i dag på den måde, at der stadig var et slagteri i stort set hver eneste større by i Danmark. De hvide vogne kunne derfor ses på mange stationer, ligesom slagterier og kvægtorv ofte havde egne sidespor. Størst var naturligvis Kødbyen i København. Faktisk var ”Kød og flæsk” den femte mest transporterede varekategori hos DSB i midten af 1950’erne.

Der var brug for mange hvide vogne hos DSB i 1950’erne

I den tidligere artikel om de hvide vognene af litra IA-klanen blev det slået fast, at disse vogne egentlig bare var hvide kasser med gennemtræk. Til længere transporter af letfordærvelige produkter var der behov for noget mere for at holde godset frisk. I en tid før køleskabe og andre teknologiske aggregater kunne laves tilstrækkeligt små og billige, var der basalt set kun én metode til at køle fødevare med og det var is. I husholdningerne var der isskabe, der med et par dages mellemrum måtte forsynes med friske blokke af is fra ismejeriet, og helt tilsvarende var det hos jernbanerne, hvor diverse kølevogne egentlig var isskabe på hjul. Isen til kølevognene kom fra særlige isværker, der på den tid var almindelige ved havne, industrikvarterer og stationer. Her fremstillede man såkaldt krystalis, der blev formet i store blokke og derefter knust, så den kunne fyldes i de særlige iskasser i godsvognene.

Tagdetaljer. Lemmene i taget på IKG og IKT-vognene var beregnet til påfyldning af is. Løbebrædderne i midten sikrede, at solskærmen ikke led skade, når personalet trampede rundt på taget

For at nedsætte hastigheden, hvormed isen smeltede, greb man til forskellige foranstaltninger. På modellen er der især tre ting, der springer i øjnene. For det første var vognene udstyret med relativt små døre. Det medvirkede til at gøre kuldetabet mindre. For det andet var vognene udstyret med de meget karakteristiske solskærme, der gjorde, at selve taget ikke blev udsat for direkte sollys. For det tredje var der den hvide farve på sider og tag (her altså  solskærmene), der reflekterede sollyset og dermed udsatte det uundgåelige, nemlig at isen smeltede.

Hertil kom, hvad man ikke kan se udefra, nemlig at IKG og IKT-vognene havde dobbeltvægge og indvendig isolering af vægge og gulv. Selve isoleringen bestod af Alfol, der var en slags aluminiumsfolie.

For at få en ensartet lav temperatur i vognen blev den kolde luft fordelt ved hjælp af de meget synlige ventilatorer i taget. Hos IKG og IKT var det ventilatorer af den såkaldte Flettner-type, der blev ret almindelig hos de europæiske jernbaneforvaltninger i efterkrigstiden.

Ventilatorer af Flettner-typen var en del af moderniseringen

Som nævnt, så var også disse kølevognene resultatet af ombygninger af ældre materiel. IKG-vognene opstod fra litra IKB, IKC og IKD, mens IKT opstod fra IKF og ældre vogne, der også bar litra IKT. Det var alle vogne, der var bygget før 1. Verdenskrig. Ombygning startede med de første IKT’er i 1950 og de sidste IKG’er var færdige i 1959. Ombygningen, der blev foretaget på centralværkstedet i Århus, bestod bl.a. af den nye tagudrustning med de moderne Flettnerrotorer.

Selvom de to vogne umiddelbart så meget ens ud, så var der forskelle, hvoraf den vigtigste var, at IKT’erne havde trykluftbremse, mens IKG’erne kun havde trykluftledning. Begge vogntyper havde rangerskruebremser på lave platforme. Med 101 stk. var der mere en dobbelt så mange IKT’ere end IKG’ere, der kun talte 43 stk. Ingen af de to vogntyper var således meget talrige, men dog på den anden side så almindelige, at der bør være plads til nogle stykker på anlægget.

Find fem forskelle: Trykluftsbremseudstyret under IKT’en, samme vogns bremseomstillerne, hjørnemærkerne, aksellejrene (der er henholdvis dråbeformet og firkantet) og nåja litraet!

IKG og IKT vognene kørte på snart sagt alle strækninger, også hos privatbanerne, så slagterierne her kunne betjenes. Vognene blev også flittigt benyttet i international trafik for iskasserne og ventilationssystemet kunne holde temperaturen i vognene nede tilstrækkeligt længe til at varerne nåede friske frem i f.eks. Sydtyskland eller Italien. Vognene var følgelig RIV-mærkede.

De ombyggede kølevogne fik et relativt kort liv i drift for udrangering startede allerede i 1964. Det faldende behov for DSB-kølevogne skyldtes flere forhold. Umiddelbart betød DSB’s medlemskab af Interfrigo, den internationale kølevognspulje, at behovet for egne kølevogne faldt. Samtidig var der et stigende brug af lastbiler. Da koncentrationen i slagteribranchen i Danmark begyndte i slutningen af 1960’erne, var der ikke mere behov for de karakteristiske vogne. Det hele var slut i 1972 og der er desværre ingen bevaret.

IKG og IKT fik ikke noget specielt langt liv efter ombygningerne

Modellerne sælges enkeltvis og i sæt. De to enkeltvogne jeg foreløbigt har investeret i har henholdsvis litra IKT 24 751 og IKG 24 700.

Efter den seneste tids ”udfordringer” for producenten Hobby Trade i forbindelse med litra CL , litra ECO og S-maskinen, så var det om muligt endnu mere spændende at se, om den høje standard modeltogsentusiaster efterhånden forventer af det rullende materiel holdt denne gang. Det synes jeg den gør, selvom der er et men, eller to.

Lad os starte med alt det gode. Vognenes finish er helt igennem nydelig, og de mange tagdetaljer er meget fint formet. Stiger og håndbøjler er spinkle og sarte, og ligner forbilledet rigtig godt, bedømt udfra billedmaterialet på nettet.

Vognene er flotte og fletner-ventilatorer i række giver en flot effekt

Bemalingen er denne gang ikke så renskurret hvid som tidligere kølevogne fra Hobby Trade som f.eks. litra IB, men er mere over i det lidt beige, som Heljan har arbejdet med på de seneste udgaver af vognene af IA-klanen. Den nye farvetone klæder vognene og når de bliver patineret, bidrager farven i høj grad til det realistiske indtryk.

Og så blev vognene patineret…

Der har på det udmærkede netforum ”Sporskiftet.dk” været en helt relevant diskussion af tydeligheden af brædderiller. Det lyder måske ikke så interessant, men det er det faktisk for i skala 1:87 er det af stor betydning at ramme den rigtige balance mellem på den ene side at fange vognens karakteristiske lodrette bræddevægge og på den anden side ikke overdrive. Personligt synes jeg Hobby Trade har ramt det meget godt.

På samme forum har der været en diskussion af, hvorvidt bremseudstyret, eller manglen på samme på litra IKG, er som på forbilledet. Der har også været rejst spørgsmålstegn ved hjørnemarkeringen (se link til slidst i denne artikel).

På dette billede af undervognene ses forskellen tydeligt mellem trykluftsbremseudstyret på IKT øverst og den mere afpillede IKG nederst

Nu til et mere alvorligt ”men”: Løbeegenskaberne på de to vogne er desværre ikke særligt imponerende. Og er underligt nok forskellig. Faktisk ruller IKT’en ikke ved egen vægt ned ad Sundborg-helixens 2 pct. fald. IKG’en er heller ikke nogen hurtigløber, men knapt så stram. Begge vogne har desuden en noget urolig gang i sporet. Det kan forekomme underligt, at der ligefrem er forskel på de to vogne for selvom der er forskel på aksellejrenes ydre udformning, så burde det ikke resultere i forskellige løbeegenskaber for modellerne. Det er muligt, at der er tale om individuelle forskelle, så det kunne være interessant at høre, om andre har oplevet tilsvarende problemer med løbeegenskaberne.

Har denne mand glemt at løsne bremsen?

På Sundborg modeljernbane vil der som bekendt skulle anlægges et større slagteri, så der vil blive god brug for kølevognene af begge litra. På hovedbanen vil de kunne ses kørende i begge retninger, både med kødtransporter til hovedstaden og med gods til eksport til det sydlige udland. Når vognene så ankommer til Sundborg igen skal man forestille sig, at de er blevet tømt for deres indhold og derfor skal rangeres tilbage til slagterisporet for atter at blive fyldt op.

Der er efterhånden mange hvide vogne i Sundborg

Jeg har leget lidt med tanken om, at der måske er et isværk et sted i Sundborg. Måske nede på havnen. Det kunne give anledning til lidt ekstra rangering med kølevognene. Jeg er imidlertid ikke helt færdig med disse overvejelser, så det er muligt, at sporpladsen skal bruges til noget andet, men på gamle billeder ser det ganske interessant ud med rækker af hvide vogne, der venter på at blive fyldt med krystalis

Mere om emnet kan læses i artikel i Lokomotivet nr. 79, september 2004 s. 32-33. Hobbytrades modeller blev anmeldt i Banen nr. 121, februar 2011, s. 19-21.

Fakta om vognene kan som vanligt hurtigt slås efter på www.jernbanen.dk, hvor der også er interessante billeder af vognene. Forbillederne er omtalt i Jens Bruun-Petersens to uundværlige bøger om ”Godstog” og ”Godsvognsmateriellets historie”.

Den omtalte diskussion om bremsesystemer og ditto mærker kan følges her: http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php?t=7464

The end…

Advertisement