Chrysler Airflow – Forud for sin tid

Der er nogle biler, der er forud for deres tid. En sådan bil var Chrysler Airflow fra midten af 1930’erne. Det var den første serieproducerede amerikanske bil, der var designet med lav luftmodstand og bedre vægtfordeling som de primære hensyn. Bilen blev en kommerciel fiasko, men fik et langt efterliv som et ikon for sin tid og dens drømme.

Chrysler Airflow fik langt større opmærksomhed i eftertiden end salgstallene i samtiden egentlig berettiger til. Sammenlign f.eks. bilens aerodynamiske design med MY’en herover!

Forbilledet blev produceret af Chrysler Corporation fra 1934 til 1937, men historien startede allerede omkring 1930, hvor nogle fremsynede Chrysler-ingeniører begyndte at lave vindtunneltests. Optagetheden af aerodynamik lå i høj grad i tiden, jævnfør bloggens artikel om CM-vognen, men hvor mange designs i samtiden var baseret på fornemmelser, så gik Chryslers ingeniører videnskabeligt til værks. På den måde fandt man ud af, at det kasseagtige design, der hidtil havde været fremherskende, var så aerodynamisk ineffektivt, at bilerne faktisk havde lavere luftmodstand når de bakkede, end når de kørte ligeud! Hovedårsagen var, at luftstrømmene blev fanget af opretstående former såsom kølergitre, forlygter og forruder i stedet for at blive ledt udenom i et blødt flow.

Stilles Airflow’en op ved siden af en repræsentant for bildesign omkring 1930, her en Opel P4, bliver de bløde organiske former tydelige. Kassen oven på Opel’en understreger pointen

Den nye Chrysler Airflow fik på baggrund af disse grundige studier en strømlinet krop, der var glat og lav sammenlignet med andre biler. Forlygterne blev indbygget i selve fronten, hvor de på traditionelle designs sad som separate Micky Mouse ører på siden af køleren. Luftstrømmene blev søgt ledt uden om hjulene ved at forskærmene dækkede forhjulene så meget som muligt, mens baghjulene blev næsten helt indkapslet. I stedet for den traditionelle flade forrude fik Airflow’en en forrude der blev delt i to, så der dannedes en let V-form.

Den todelte og vinklede forrude skulle blive et markant stiltræk for efterfølgende generationer af biler helt op i 1950’erne

Men det var ikke kun i det ydre, Chrysler gik nye veje. Et andet problem Chrysler-ingeniørerne tog op var vægtfordelingen. På traditionelle biler omkring 1930 var ca. 65 pct. af vægten placeret over bagakslen. Når der var passagerer i bilen blev vægtfordelingen yderligere skæv med 75 pct. eller mere over baghjulene. Det betød usikre køreegenskaber, især på glatte veje. Hos Airflow’en blev både motoren og passagererne flyttet længere frem i bilen, så passagererne sad foran den bageste aksel. Det resulterede i en næsten 50-50 vægtfordeling og langt bedre håndtering. Endnu et område, hvor Airflow’en var med helt fremme, var selve bilens grundkonstruktion, der blev opbygget som en såkaldt monocoque konstruktion i svejst stål. I begyndelsen af 1930’erne byggede mange bilproducenter som f.eks. General Motors, Ford og også Chrysler endnu i vidt omfang bilerne op omkring et træskelet, præcis på samme måde, som jernbanemateriellet var konstrueret. Svejseteknikken var kun langsomt ved at vinde indpas i industrien, som tidligere drøftet i artiklen om CB-vognen.

Chryslers Airflow var bygget helt i stål. Der var tale om en konstruktion med en stålramme, hvorpå stålpanelerne var fastgjort. Det gjorde bilen meget stærkere og sikrere end de biler, hvor kabinen var (delvist) konstrueret i træ

Da bilen gik i produktion hos Chrysler og det lidt billigere tvillingemærke DeSoto viste det sig imidlertid, at anvendelsen af al den nye teknologi gav problemer. Ikke mindst svejseteknikken var et svagt punkt og det anslås, at de første 2-3.000 eksemplarer havde betydelige produktionsfejl, herunder at motorerne kunne rive sig løs, når bilen kom op på ca. 130 km/t! Det lyder jo unægtelig noget farligt!

Ikke alene havde bilen tekniske svagheder, det viste sig også hurtigt, at bilen var en salgsmæssig fiasko. Køberne kunne simpelthen ikke lide det nytænkende design. Bilen var for avanceret og for anderledes og 1930’ernes økonomiske depression hjalp heller ikke på bilsalget. Det første år solgtes således kun lidt over 10.000 Airflows.

Chrysler reagerede på den manglende forbrugerinteresse på to måder, dels begyndte man at tilpasse Airflow’ens design mere i retning af publikums smag, dels introducerede man en ny model ved navn Airstream. Her genbrugte man nogle af de futuristiske aerodynamiske detaljer fra Airflow’en, men Airstream’en var som sådan et konventionelt køretøj. Ikke desto mindre blev Airstreamen hurtig populær og solgte allerede det første år, fire gange så godt som Airflow’en. I sit sidste år, 1937, var Airflow-salget nede på 4.600 enheder og Chrysler gav op og trak modellen væk fra markedet. Samlet salgstal: Under 30.000 enheder, ikke meget efter amerikanske forhold.

Airflow med Airstream ved siden af. Navneligheden var nok ikke tilfældig

På kort sigt brændte Chrysler fingrene med Airflow’en, og i en lang årrække derefter gik mærkets designs i en mere konservativ retning, men på den lidt længere bane stod det klart, at Airflowen havde vist vejen for fremtidige bildesigns. Årsagen var selvfølgelig, at Chrysler trods alt havde haft fat i noget af det rigtige. Alle biler konstrueres i dag ved hjælp af vindtunneler (det er derfor, de ser så ens ud), ligesom en jævn vægtfordeling og anvendelsen af svejseteknik nu er det naturlige udgangspunkt, når en ny bil skal konstrueres.

Også stilistisk fik Airflow’en stor betydning. Der er således nogen der mener, at Ferdinand Porsche skulle have ladet sig inspirere af Chrysler Airflow, da han konstruere det, der skulle blive til VW Type 1. Tydeligt er det også, at Airflowen påvirkede designs som Volvo PV 36 Carioca fra 1935 og Toyota AA fra 1936.

Selvom det nok er en myte, at Ferdinand Porche importerede en Airflow til Tyskland i 1930’erne for at lure designet af til brug for udviklingen af Folkevognen, så vidner de overordnede linier dog om et vist åndeligt slægtskab mellem de to biler

Modellen af den firedørs Imperial sedan (C-10) Airflow-version er en del af Busch’s “Masterpiece”-serie. Der er således tale om en topmodel, hvor prisen er omkring det dobbelte af en standardmodelbil fra samme firma. Jeg var imidlertid heldig og faldt over den til under halv pris.

Det fremgår forhåbentlig af billederne, hvor flot detaljeret Airflow’en er, ikke mindst, når den sættes op ved siden af et par ældre modelbiler som Brekinas gamle Opel P4 og Wikings VW Type 1, som på billederne oven for. Ikke mindst de flotte hjul, er et helt kapitel for sig. Jeg kan også virkelig godt lide farven, der har noget afdæmpet og tidstypisk ubestemmeligt søgrønt over sig.

Modellen forestiller 1936-udgaven, hvor Chrysler endnu engang forsøgte at gøre Airflow’en mere spiselig for køberne, bl.a. ved at udstyre bilen med et større bagagerum. Fronten blev også modificeret

På Sundborg Modeljernbane er der kun plads til en enkelt Airflow, bilens sjældenhed taget i betragtning. Men er der overhovedet plads til det? Har der kørt Airflows i Danmark? Ja, det har der! Firmaet Bohnestedt-Petersen importerede i 1930’erne Chrysler og tvillingemærket DeSoto til Danmark. I 2017 var der en 1934 Chrysler Airflow til salg i Brande for 64.800,- kr

Bilen blev averteret som 95 pct. komplet, men som det ses var der et stykke vej før den ville være klar til et veteranshow

 

Chrysler var faktisk i mellemkrigstiden et ganske populært mærke i Danmark, og i 1950’erne havde firmaets mindre lastbiler tilsyneladende en pæn markedsandel. Også offentlige institutioner som postvæsnet, forsvaret og andre kørte gerne Chrysler.

Men hvem i Sundborg vil mon køre rundt i en Chrysler Airflow? Bilens tekniske avantgardestatus taget i betragtning skal vi måske tænke i retning af en ingeniør eller måske en teknikfascineret tandlæge? Hvis vi antager, at bilen har været hos samme ejer i hele sin levetid, og eftersom bilen her i midten af 1950’erne er ca. 20 år gammel, må det formentlig være en moden herre (for en herrer er det), der sidder bag rattet. Måske overingeniøren på konservesfabrikken?

Overingeniørens bil på konservesfabrikkens gårdsplads: Stadig velholdt og strampudset

Mere om emnet kan på dansk læses på http://www.bilhistorie.dk/Bilen.asp?id=59, hvor der er en gennemgang af ikonet. HEr er en kortere historie: https://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE4089396/Kunderne-d%C3%B8mte-Chrysler-Airflow-ude/

På engelsk kan man bl.a. slå op på: http://www.chrysler.dk/history/1930.html

Med hensyn til Airflows i Danmark er der her et link til et billede af Bohnstedt-Petersens bevarede Airflow: http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.bohnstedtpetersen.dk/images/Fotogalleri/images/Fotogalleri_a68.jpg&imgrefurl=http://www.bohnstedtpetersen.dk/Fotogalleri.htm&usg=__I7lapuwLPFQvI7QqjjC77fbwhEY=&h=87&w=116&sz=3&hl=da&start=1&zoom=1&itbs=1&tbnid=0hDWjjv7hBG6dM:&tbnh=65&tbnw=87&prev=/images%3Fq%3Dbohnstedt-petersen%2Bdesoto%26hl%3Dda%26sa%3DX%26gbv%3D2%26tbs%3Disch:1&ei=Qkw9TafsC8Xzsgay1PH0Bg

Her er et andet interessant billede fra Hellerup i 1950’erne. Hvis det er en Airflow på billedet, så er det dog ikke en årg. 1936, som modellen, så vidt jeg kan se: http://traditional-hotrods.dk/?p=93

Hvis man er interesseret i Volvos Airflow inspirerede PV 36 Carioca kan man læse en grundig beskrivelse her: http://www.volvoforhandlerne.dk/nyheder.asp?n=162&a=nyheder