I et par generationer fra ca. 1880 og frem til 1930’erne byggedes en stor mængde huse i Danmark med halvvalmet saddeltag, blankmur og afrundede rammer over døre og vinduer. Huse af denne type kunne findes overalt især i mindre byer og på landet, ikke mindst som stuehuse på mange landbrugsejendomme. På trods af at disse stiltræk herhjemme opfattes som typisk danske, så kunne de også findes i en del af vore nabolande og det er nok grunden til, at tyske Auhagen har fundet det besværet værd at forsyne markedet med en model af en generisk bondegård af en art fælles nordvesteuropæisk tilsnit. Med få detaljeforbedringer vil ingen opfatte huset som andet end typisk dansk.

I 1950’erne var der stadig mange husmandsbrug i Danmark og de kunne fint have stuehuse som dette her
Forbilledet for dagens hus kunne fint have været et stuehus på en mindre landbrugsejendom – et husmandssted et sted i Danmark. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt et stort antal husmandsbrug i Danmark, som et resultat af en bevidst økonomisk og social politik, der skulle stimulere landbrugsproduktionen og komme fattigdommen blandt jordløse landboer til livs.

Et typisk stuehus på et dansk husmandssted opført i stilen ”Bedre Byggeskik”. Huset her ligger på Kolding-egnen
Byggesættet sælges af tyske Auhagen som en særlig eksportmodel af en hollandsk gård, der også kan versioneres som til belgiske eller en franske forhold. Byggesættet er ret beset en rødstensvariant af en anden bygning i firmaets katalog, nemlig en bygning i gule sten med røde partier i murværket. At dét er det oprindelige byggesæt ses bl.a. af, at rødstenspartierne på den bygning har krævet en egen støbeform, der så genfindes i rødstensbyggesættet. Det ville have været unødvendigt meget besvær, hvis originalen havde været ensfarvet. Det er desuden gulstensvarianten, der fremhæves af Auhagen i kataloger, pamfletter m.m., så det er helt sikkert det oprindelige byggesæt. Auhagen har i sit program en del bygninger i preussisk stil, så den gule bygning er måske en bondegård fra det nord(øst)lige Tyskland – måske er der nogle af bloggens læsere, der ved det?
Det er især stuehuset der ser ud som om, det kunne ligge stort set hvor som helst i Danmark. Den store ladebygning og den lave mellembygning kunne også passere som dansk. Når jeg alligevel har valgt ikke at bygge gården lige fra kassen, så skyldes det et par ting, som jeg fik lyst til at gøre anderledes – det skal jeg vende tilbage til om lidt. Der er masser af trelængede gårde i Danmark, men bygningerne er i så fald som regel nogenlunde sammenlignelige i proportionerne. Den lave mellembygning giver efter min mening helheden et lidt forkert udtryk. Laden er efter danske forhold vældig høj, og hvor er mon stalden henne? Man kan sikkert have et par grise i udhuset, men til et traditionelt dansk familielandbrug hørte både kostald og grisesti. Efter omlægningen af dansk landbrug til animalsk produktion i slutningen af 1800-tallet blev der behov for mere plads til dyrene og derfor ville en tydelig staldbygning gøre gården mere dansk at se på. Den sidste lille udansk detalje er, at stuehuset vender den ”fine side” væk fra gårdspladsen. I dansk tradition vender hovedindgangen ind mod gårdspladsen, for her i landet er det åbenbart produktionen og ikke prydhaven, der er det centrale!
Stuehuset er imidlertid i sig selv dels et meget fint byggesæt, dels en meget anvendelig model til et dansk epoke III anlæg. På den baggrund valgte jeg i første omgang alene at samle denne bygning og en tilpasset version af mellembygningen, mens jeg tænker lidt videre over, hvad resten af sættet skal bruges til.

Luftfoto af husmandsstedet, dog uden avlsbygninger. Det er vist naboen, der er kommet forbi – husmanden har sikkert ikke selv haft råd til en traktor her i 1950’erne
Modellen har kun få år på bagen, hvilket blandt andet ses på de meget præcise støbninger. De enkelte mursten står fuldstændig skarpt. Farverne er gode, afdæmpede og realistiske, mens selve plastikken er af en type, som limen binder fantastisk godt på.
Nu har jeg netop prist huset for at være kernedansk at se på, men jeg fandt som nævnt et par detaljer, som kunne bruges til at forstærke indtrykket yderligere, ligesom udanske bygningstræk som skodder naturligvis måtte udelades.
For det første lavede jeg vinduerne om til dannebrogsmodellen. Det gjorde jeg ved at dele ruden i den øverste tredjedel af hvert vindue med små stykker plastik strips. Herefter blev vinduerne genmalet med en passende grøn kulør. Jeg overvejede at male vinduesrammerne hvide, nu jeg var i gang, men jeg besluttede i stedet for en gangs skyld at bruge en anden kulør og dermed beholde den grønne farve. Beslutningen var også inspireret af billet af det originale hus, bragt ovenfor.

Halvvejs færdig med at male vinduerne, efter at de var blevet naturaliseret som dannebrogsmodeller. Farven er Humbrol 76. På de umalede vinduer ses de små bidder af hvide plastik strips
Den anden ændring jeg lavede var til dels en konsekvensrettelse, for det at skille stuehuset fra udhuset med det skrå tag betød, at jeg måtte indsætte en stump af ladens tag som reparation ligesom jeg måtte male taget for at sløre reparationen. Jeg ville nu nok have malet taget alligevel, for sorte teglsten, som modellen har fra Auhagens side, betyder i Danmark glaserede sten og det forbindes med dyrere byggerier som patriciervillaer og bankhovedkvarterer, ikke beskedne landlige huse.

Her ses den transplanterede del af taget. Til den nye tagfarve brugte jeg Humbrol 82, der i første omgang er skræmmende skrigende orange, men som efter en god gang patinering kommer til at se meget realistisk ud. Taget måtte have i alt tre gange orangerød for at dække den oprindelige sorte kulør
Den tredje ændring ved stuehuset var den sædvanlige skorstensflytning. Op på tagryggen med kaloriusserne.
Soklen var fra Auhagens side fremstillet med stenpræg. Jeg overvejede en stund at ændre dette til en pudset sokkel evt. i beton, men efter at have læst lidt på nettet og kigget på en del billeder af lignende danske huse fandt jeg ud af, at det på landet ikke var ualmindeligt at bruge marksten til sokler – de har rimeligvis været lige ved hånden og gratis. Selvom soklens sten er lovligt flade til at være marksten, så fik de lov at blive.
Resten af byggesættet var ret lige til: Tagrender, nedløbsrør og dørene var som man kunne ønske sig. Lidt grå maling til fugerne mellem murstenene samt lidt fremhævning af enkelte sten på samme måde som beskrevet i tidligere artikler på bloggen, blev tilføjet.
Vinduesdekorationer og afblænding var i ét sæt, hvilket alt andet lige er noget nemmere at håndterer frem for de klip-selv løsninger, som mange Kibri-huse benytter sig af. Lidt sjovt at Auhagen har valgt at inkludere hele tre sæt afblændinger, nemlig et fransk, et belgisk og et hollandsk sæt. Er der virkelig så stor forskel på smagen i gardiner? Jeg valgte det hollandske sæt, dels fordi jeg tænkte, at det nok var det tætteste på danske forhold, dels fordi det indeholdt potteplanter og anden form for dekoration.

Typiske hollandske vindue?! På det færdige hus ses det næsten ikke, at der er brugt plastik strips til at fordanske vinduerne med
På Sundborg modeljernbane vil huset på ingen måde på forhånd være begrænset til at være en del af en landbrugsejendom, men kunne lige så godt få en rolle som et fritliggende hus på landet eller blive placeret i en lands- eller stationsbysbebyggelse. Huset kunne til og med ligge i udkanten af Sundborg, så almindelig er dets arkitektoniske udtryk i en dansk sammenhæng. Eftersom udhuset er ”løst” er det naturligvis en mulighed at placere det et helt andet sted på anlægget, men det må tiden vise.
Mere om emnet danske gårde huse på landet kan bl.a. læses her: http://genanvendgaarden.dk/kend-din-gaard.aspx
Blog-kollega Niels har også fordansket sin Auhagen bondegård, bl.a. ved at ”kalke” udhusene hvide. Se det flotte resultat her: http://niels-modeltog.webs.com/bondegrden.htm
Skriv et svar