NYHED: Roco har netop udgivet en af de kølevogne, som DSB lejede i Tyskland i 1950’erne. Vognene blev indlejet for at kunne holde fødevareeksporten rullende til det sultne og stadigt krigshærgede Europa. Der er tale om en vogn baseret på en tidligere Klein-model, men hvor blandt andet litreringen er ført op til nutidens standard. Vognen ser ud til at stemme særdeles godt overens med forbilledet.
Her står den nye indlejede vogn på industrisporet foran Sundborg Andelsslagteri og afventer indsættelse i den daglige drift
Forbilledet kan denne gang ikke ubetinget kaldes en dansk godsvogn, selvom litreringen siger, at den er det. Der er nemlig tale om en af de tyske vogne, som DSB i et par omgange indlejede i 1950’erne for at imødekomme behovet for transport af ferske fødevare, især kød og fisk. Som det tidligere er omtalt i blogartiklerne om IA-klanen og IKT/IKG så steg transportbehovet for disse varegrupper under krigen og tendensen blev nærmest forstærket da freden kom. Italien, Frankrig, Benelux var storaftagere af danske fødevare og det samme var ikke mindst det krigshærgede Tyskland, inkl. sejrsmagternes tropper i de fire besættelseszoner. I slutningen af 1940’erne stod det klart, at man på trods af ny- og ombygninger havde et akut behov for godsvogne, der opfyldte de tekniske krav til transporterne sydpå. På den baggrund indgik DSB i 1949 en aftale med EVA (Eisenbahn Verkehrsmittel AG). EVA er måske herhjemme mest kendt for sin flåde af beholdervogne, hvoraf nogle en gang imellem kunne ses på arbejde i Danmark, typisk i forbindelse med import af kemiske produkter. Mere derom en anden gang.
Lejekontrakten gik på 57 isolerede vogne til drift i perioden 1950-1956. Vognene var imidlertid ikke af nogen standardiseret type og de enkelte vogne varierede meget i udformning. En del af vognene var bygget i Polen og Ungarn og måske også andre lande, der efter Krigen havnede på den sørgelige side af jerntæppet. Den vesttyske baneforvaltning leverede ikke disse vogne tilbage, ligesom de østlige baneforvaltninger på tilsvarende vis holdt godt fast på det tyskbyggede materiel, de sad inde med. Vognparkens mangel på homogenitet afspejles blandt andet i oversigten på jernbanen.dk, hvor IKI-målene angives som ”Lop: 9,6 – 11,9 m. Afstand: 4,5 – 7 m. Bundflade: 18,6 – 24,1 m². Islast: 2 – 3 tons. Tara: 13,5 – 17,1 tons. Kødkroge. Trykluftbremse eller –ledning”. Der var med andre ord tale om overordentligt forskelligartede vogne, der ikke sådan lader sig sætte på en enkelt fælles formel.
To IKI-vogne ved siden af hinanden: IKI 24 972 (Roco) og IKI 24 968 (Togmodelle). Samme litra og dog så forskellige
Går vi fra det generelle til det specielle og ser nærmere på IKI 24 972, så fremgår det af samme udmærkede hjemmeside, at netop denne vogn blev bygget i 1943, at den i Tyskland havde litra DB 599567, at den blev lejet af DSB i 1949, at den blev overleveret i Padborg 25/6-49, og at den i perioden 1949-50 havde litra Li 19. I 1953 gik vognen retur til Tyskland som litra DB 541916. Der var med andre ord tale om et ret kort ophold i dansk tjeneste og vognen er således egentlig en anelse for tidligt i forhold til Sundborg-tiden, defineret som ”midten af 1950’erne”. Andre af vognens IKI-kollegaer var dog som nævnt i drift frem til 1956, så jeg har ladet vognen slippe inden for. Her skal det måske lige indskydes, at tilbageleveringen ikke betød, at DSB’s trængsler med vognknaphed hermed var ovre, for det var de ikke. Snarere tværtimod. Derfor måtte DSB ud og leje nye vogne i perioden 1954 – 1960, hvor det blev til næsten et par hundrede vogne, der i Danmark fik litra IKL og IFL.
Dette billede kunne lige knapt lade sig gøre i virkeligheden, eftersom IFL i baggrunden til venstre (Klein) og IKL i baggrunden til højre (Klein) først blev leveret da IKI i forgrunden (Roco) blev afleveret. Men så er der til gengæld mulighed for lidt sammenlignende studier, hvoraf det ses, at der var variation i strækbånd og tagudrustning mellem de forskellige litra
Vogntypen var i følge Roco hos DB litreret Tnos. De var sammen med diverse søstervogne blev bygget i stort tal som led i den tyske krigsindsats – emnet er her på bloggen tidligere blevet omtalt i artiklen om krigstidslokomotivet litra N. Vognens karakteristiske vanger, der flugter med sider og gavle var typisk for de tyske krigstidsvogne.
Mange IKI-vogne var udstyret med de dengang moderne Flettnerrotorer, som f.eks. de ombyggede danske IKG og IKT vogne og de sprit nye IKA også havde.
Taget på Roco-modellen er gråt, men lidt vel blankt, så det bør nok patineres en dag. Jeg kan godt lide, at Flettner-rotorerne sidder lidt asymmetrisk
Overskriften om ”den forklædte tysker” skyldes, at DSB ønskede, at lejevognene skulle fremstå som danske. Den 5. april 1950 udsendte DSB nemlig en instruks om, hvordan lejevognene skulle litreres. Heri hedder det: ”Ved vognens påmaling skal i øvrigt drages omsorg for, at en tysk tekst, der kan antyde vognens oprindelse, fjernes således, at disse får præg af at være danske vogne”. Samme ‘omsorg’ udviste DSB ikke da man senere i årtiet lejede en ny omgang kølevogne fra DB, nærmest tværtimod. Da gad man dårligt nok male vognene ud over lige de områder, hvor DSB’s ejermærker skulle dække DB’s. Den historie er meget morsomt afspejlet hos den gamle Klein-vogn af litra IFL, der er den plet-grå vogn på billedet ovenfor.
Modellen er baseret på en af de forme, Roco har overtaget fra Klein. Det er der jo intet forgjort i, tværtimod så vil jeg mene, at danske MJ’ere er heldige når vi nu forhåbentlig kan se frem til diverse nyudgivelse af tidligere tiders Klein-materiel. Klein-vognene af litra IKL og IFL fra 1990’erne kan endnu findes rundt omkring – desværre ofte til opskruede priser – men de fleste af dem ville have godt af et nyoptryk, især f.s.v.a. litreringen. Selv ejer jeg tre af dem, men det kan jeg vende tilbage til en anden gang, måske/såfremt/ifald ROCO genudsender dem. Jeg har forsøgt at finde ud af, om Klein tidligere har udgivet netop IKI 24 972 og kan ikke se at dette skulle være tilfældet, så også det lover godt for fremtidige Roco-udgivelser.
Roco-vognen sammen med en af de Klein-vogne, der blev udgivet engang i 1990'erne. Læg i øvrigt mærke til de forskellige tagprofiler - Klein-vognen er højere, for på denne vogn sidder islugerne i gavlene
Men lad os nu se nærmere på IKI-vognen, der umiddelbart fremstår meget nydelig. Sammenligner man med billedet af originalen, der let findes på jernbanen.dk, kan man tælle sig frem til, at endog antallet af brædder er korrekt, så der er ikke tale om overdrevne ”modelmål” her. Originalbilledet har færre Flettnerrotorer end modellen, men det skyldes måske den vinkel originalbilledet er taget i – eller individuelle forskelle på vognene? Litreringen ser også helt korrekt ud og står, som vi forventer det af Roco, fuldstændig skarpt. Det er som nævnt i modsætning til de mere end ti år gamle Klein-vogne, hvor litreringen er noget ulden.
Litra close-up. Sådan! Helt skarpt og ned i rillerne
Undervognene på mange toakslede Kleinvogne er/var lidt specielle rent modeljernbanemæssigt, idet hjulsæt og lejre var bevægelige. Hensigten er vistnok at give vognen en bedre gang i sporet, ikke mindst i skarpe kurver. Om det teknisk set er en smart løsning er der vistnok delte meninger om – i hvert fald virker ikke alle mine tre Klein-vogne lige stabile. Roco har denne gang valgt at beholde de bevægelige hjul, måske fordi der er tale om en pænt lang vogn. Ophængning på den nye vogn forekommer strammere end hos de gamle Klein-vogne, men jeg skal have prøvekørt nogle flere modelkilometer før jeg tør lægge hovedet på blokken (ha-ha) på, at det fungere. Fungere det ikke, så kan en klat lim jo hurtigt gøre hjulophænget lige så fast som på andre vogne.
Dette er min første Roco-vogn i den nye indpakning i den klare plastkasse som Roco har overtaget fra en anden tidligere konkurrent og nuværende samarbejdspartner, nemlig Fleischmann. Jeg har altid syntes godt om Fleischmannkassen (jf. artiklen om kadavervognen litra ZC), så jeg vil hævde, at det er et fint valg.
Vognen i den fine nye Roco-kasse, der - bort set fra firmanavnet - helt svare til Fleischmanns
Skal man absolut dryppe et par dråber malurt i bægeret, så vil det være, at Roco udsender vognen med samme noget tykke håndgreb, som Klein-vognene havde i sin tid. Oven i købet til selvmontering. Det fik jeg så ikke lige gjort inden billederne blev taget.
Her på hjørnet skulle håndbøjlerne have siddet. Formanden ser i øvrigt ud til at have fundet en lille plet på den ellers meget renskurede vogn. Eller er det hullerne, han er utilfreds med?
Sidste bemærkning herfra må gå på vognens farve, der er meget hvid. Det er egentlig lidt underligt, for de gamle Klein-vogne blev udsendt i nydelige “brækkede” farver. Vognen må snarest have en gang patinering!
På Sundborg modeljernbane vil vognen indgå i trafikken omkring det efterhånden mange gange lovede slagteri. Eftersom lejevognene ikke mindst var anskaffet for at holde eksporten til det sydlige udland rullende, så er det meget naturligt, hvis vognen primært vil blive set i de store godstog mod Padborg, side om side med de “indfødte” DSB-vogne.
Mere om emnet tyske lejevogne – både litra IKI fra første halvdel af 1950’erne og litra IKL og litra IFL fra anden halvdel af årtiet kan læses i et par ældre numre af bladet ”Lokomotivet”. Modellerne fra Klein er bl.a. omtalt i nr. 52, s. 26, mens både modeller og forbilleder omtales i nr. 54 s. 21-25. ”Lokomotivet” ser i øvrigt ud til at overleve endnu en stund – lederen i det seneste nummer (nr. 103) lyder i hvert fald optimistisk. Herligt!
Konkurrenten Banen bragte i nr. 122, april-maj 2011, s.116-117 (en månedstid efter denne blogartikel først kom på nettet) en anmeldelse af Roco-modellen.
Det var så enden på litra IKI, der oven i købet slår kors for sig med de lidt specielle krydsede strækbånd på gavlen
Meget velskrevet og uddybende artikel om kølevognene – tak for det!
Kunne du eventuelt også oplyse hvilken maks. hastighed IKI 24972 havde – og om den evt også var udstyret med gennemgående ledning for dampvarme eller elektrisk energiforsyning?
(var vistnok ofte tilfældet i D…)