Den velkonstruerede og harmoniske firecylindrede 170’er var i næsten tyve år Mercedes’ tilbud til det brede købersegment. Bilen var så gedigen, at det var den eneste personbil Mercedes producerede både før, under og efter Krigen. En del af bilerne til det danske marked blev samlet her i landet og bilen indskriver sig dermed i det lidt overset stykke dansk industrihistorie, der tidligere er beskrevet i en artikel her på bloggen.
Mercedes 170 ligner det den er: En solid mellemklassebil i fineste 30’er design. Ikke så underligt, at den også var populær i Danmark, hvor en del af dem blev samlet i København
Forbilledet tog sit udgangspunkt i Mercedes’ ønske om at udvide produktrækken ”nedad”, ved at etablere sig på det marked for mellemklassebiler, som man regnede med ville opstå som resultat af en massemotorisering i Tyskland i 1930’erne. På den tid var Daimler Benz AG Tysklands bilfabrik nummer to efter Opel regnet i omsætning. Man gjorde sig inden for både lastbiler og personvogne, men med hovedvægten på de dyrere segmenter. Det skulle der laves om på. På den baggrund introduceredes Mercedes 170 V med karosseribetegnelsen W 186 så i februar 1936 på ”Berliner Automobilausstellung” som Daimler Benz’ bud på en hverdagsbil.
Ligner den sig selv? Jeg kan specielt godt lide den “enorme acceleration” fra 20 – 70 km/t på kun 16 sekunder!
”V’et” i typebetegnelsen stod for ”Vorn” og adskilte modellen fra den samtidigt lancerede 170 H, hvor motoren var placeret bag kabinen, altså ”im Heck”. Også Mercedes eksperimenterede nemlig i midten af 1930’erne med motorer placeret bag bagakslen, men i modsætning til andre producenter som f.eks. VW, Renault og Fiat, gik man hurtigt bort fra hækmotorkonceptet igen.
Her er model 170 V placeret foran et opslag i ”Bilen i 30’erne”, hvor billedteksten lyder: ”Nu og da synes vovemodet hos Daimler Benz at antage overraskende former”. 170 H-versionen blev ikke nogen succes
Mercedes 170 V havde et for tiden avanceret centralrammechassis bygget i rør. Synkroniseret gearkasse og hydrauliske bremser var teknikker, der ikke var selvfølgelige i midten af trediverne, men 170’eren havde dem. Endelig var der den firecylindret motor på 1,7 liter, der ydede 38 hk, hvilket kunne bringe vognen op på 108 km/t på de nye tyske autobaner.
Mercedes’ mellemkrigsmodeller kunne fås med flere forskellige karosserier som to- og firedørs sedan, to- og firedørs cabriolet, tour-modeller, roadsters med bare to sæder plus ”svigermorsæder” bagest, lukkede varebiler, modeller med lad, ambulancer og (naturligvis) en række militære varianter. Sedanerne var rimeligt rummelige med plads til to voksne foran og til nød tre bagi.
En Mercedes ladvogn? Jo, det fandtes skam i de gode gamle dage
I Danmark blev bilerne samlet på generalagenten Chr. Bohnestedt-Pedersens fabrik i Sundkrogsgade i København. Fra 1936 og til Krigen brød ud samlede man cirka 2.500 stk. 170 V og i øvrigt et lille antal af den mindre succesfulde 170 H. Efter krigen bygges endnu 36 stk. 170 V’er af dele, som det var lykkedes firmaet at skjule for tyskerne i frihavnen.
Bohnstedt-Petersen i Sundkrogsgade ca 1937
Efter krigsudbruddet fortsatte produktionen, dog i nedsat takt frem til 1942. Da havde man nået ca. 90.000 eksemplarer af de forskellige varianter.
Daimler Benz fabrikkerne omkring Stuttgart udgjorde en meget vigtig del af den tyske krigsindustri og blev derfor grundigt bombet af de allierede. Trods ødelæggelserne kunne produktionen genoptages i maj 1946, et år efter at freden var brudt ud. Der blev meget forståeligt i første omgang fra okkupationsmagtens side givet prioritet til lette lastbiler og andre nyttekøretøjer, alt sammen under streng kontrol. Efter endnu et år, i juli 1947, genoptog man fremstillingen af personbiler, dog nu kun firedørs sedanen. I maj 1949 kom dieselversionen 170 D til. Den blev en populær hyrevogn både i Tyskland og i Danmark. 170’eren var i starten stort set identisk med førkrigsversionen, men fra maj 1950 satte man en større motor i og tilføjede et lille ”a” til typebetegnelsen. I maj 1952 kom så den sidste version, nemlig 170 Vb, med visse detaljetilpasninger, såsom større forrude.
Mercedes 170 V som billig-model fra Busch
Man skulle tro, at Daimler Benz ville have indstillet produktionen af 170-modellen, da den nye mellemklasse ponton-Mercedes 180 præsenteredes, men på samme måde som Volvo, der som tidligere beskrevet i en artikel her på bloggen havde svært ved at opgive PV 444/544 da Amazon’en kom frem, så fortsatte Mercedes med at bygge 170’eren og indpassede den i modelprogrammet som en økonomimodel. I juli 1953 introduceredes 170 S-V, hvor man kombinerede chassis og motorer fra den gamle 170’er med den større karosse fra S-modellen og dermed gav 170’eren endnu et par år på markedet.
170 S-V havde en karosse, der mindede en del om 220 S, der ses her på billedet sammen med den klassiske 170’er. Mere om 220’eren en anden gang. Begge modeller ser unægtelig noget gammeldags ud ved siden af den nye ponton-Mercedes 180
Da produktionen ophørte endeligt i september 1955 var der blevet fremstillet næsten 174.000 Mercedes 170’er af diverse typer næsten ligeligt fordelt på før- og efterkrigseksemplarer.
Modellerne af sedanen og ladvognen er begge fra Busch. Den grønne model er oven i købet fra billigprogrammet, hvor der er sparet noget på kromen. Krom er der til gengæld lidt rigeligt af på den brune standardmodel, hvilket jeg har søgt at nedtone med lidt brun maling på dele af fælgene, sort på forlygternes bagside samt lidt patinering på køleren.
Den mere sjældne cabriolet er et ”brugtvognskøb” fra et legetøjsmarked. Modellen er fra en gang i 1980’erne, hvor Vollmer en overgang forsøgte sig udi modelbilproduktion.
Mercedes 170 S er en meget efterspurgt veteranbil i dag og har nok også været lidt af en sjældenhed i Danmark i 1950’erne
Ladvognen – for nu ikke at bruge det amerikanske udtryk pick-up truck for dette højgermanske køretøj, startede tilværelsen som en reklamevogn for benzinselskabet Aral, og var som sådan blå/hvid. Eftersom Aral mig bekendt aldrig har opereret i Danmark blev bilen malet om i en mere diskret grå/sort uniform. Som et forsøg blev bilen patineret ret kraftigt.
Reklamebiler i dobbelt forstand. Fundet i en tilbudskasse i det lokale supermarked for mange år siden. Ser ud til at den tyske producent af skopudsmiddel Erdal har en lokal grossist i Sundborg
På Sundborg modeljernbane kan man forestille sig, at en af sedanerne kommer til at gøre tjeneste som hyrevogn, eftersom Mercedes også i 1950’erne var et udbredt mærke i den branche. Den anden kunne så eventuelt tilhøre en ældre lektor (i tysk måske) på Sundborg Gymnasium. Lektoren har utvivlsomt haft bilen siden 1930’erne. Ladvognen må køre for en af Sundborgs mange virksomheder. Det blandede gods på ladet tyder på en intern transport, hvis det da ikke er en købmand i oplandet, der er på vareudleveringstur. Der er måske alt i alt lidt mange Mercedeser i Sundborg, men jeg kan ikke rigtig stå for modellen, fordi den ser så hverdagsagtig og typisk ud, hvilket allerede blev antydet i blogartiklen om personbilparken i Danmark i 1950’erne.
Mere om emnet kan læses i ”Bilen i 30’erne, Design i bevægelse” af Niels Kryger, der som sædvanlig kommer godt rundt om Mercedes 170’s tekniske og kulturhistoriske betydning.
Sådan kører Mercedes 170 V ud af artiklen for denne gang
Sundborg MJ 
Skriv et svar