Arbejdet med banegårdens hovedbygning i Sundborg går videre. Efter de indledende overvejelser i artiklen om “Sundborg banegård del 1” i november og et lille fejlkøb er det nu besluttet at bygningen bliver baseret på en lidt nedtonet udgave af Kibris monumentale udgave af Bahnhof Bonn. Hvorfor kan man læse lidt om i det følgende.
En skitse af en mulig kommende banegårdsbygning i Sundborg, baseret på Kibris Bahnhof Bonn, men i rødsten og med Dannebrog i top
Som det fremgik af den tidligere artikel om de indledende overvejelser vedrørende hovedbygningen på Sundborg station, så var det ikke fra starten givet, at det ville gå sådan. Faktisk kom jeg så langt som til at indkøbe et eksemplar af Auhagens model Neupreussen med henblik på at lave en gang kit-bashing af byggesættet. Men der opstod et problem.
Nogle af bloggens trofaste læsere vil muligvis have spottet den lidt ruinagtige prøveopstilling af elementer fra Neupreussen på dette billede fra blogartiklen med ”Årsopgørelsen fra 2010”
Det viste sig nemlig, at når jeg stillede en hastigt sammentapet version af bygningen op ved siden af nogle af de lige så midlertidigt samlede byhuse, som jeg har tænkt mig at placere rundt om Sundborg banegård, så så Neupreussen simpelthen ikke imponerende nok ud størrelsesmæssigt. Og det selvom, jeg havde “bredt facaden lidt ud”.
Problemet: En prøveopstilling viste, at Auhagen byggesættet efter min smag ikke fyldte nok ved siden af byhusene
Som tidligere konstateret, så er banegårdsbygningen på anlæggets hovedstation per definition en øjenmagnet. Derfor synes jeg, at bygningen helt klart skal se ud af noget og her er det det relative størrelsesforhold, der betyder noget. Problemet ville formentlig slet ikke være nær så stort, hvis det var nogle af Auhagens egne huse, der var planlagt til at ligge op ad banegårdsbygningen, eller hvis jeg havde haft planer om at bruge f.eks. ældre Kibrihuse, der er noget mindre end de byhuse, jeg har indkøbt. Efter at have gået rundt om prøveopstillingen et par uger var beslutningen modnet: Jeg skiftede kurs og indkøbte et stk. Bonn-banegård fra Kibri.
- Løsningen? En hurtig prøveopstilling gav grund til optimisme. Proportionerne mellem stationsbygningen og de omkringliggende huse er efter min mening nu meget bedre.
Auhagens i øvrigt udmærkede byggesæt blev således pakket sammen og lagt på hylden. Jeg er dog sikker på, at jeg nok skal finde noget andet at bruge sættet til, for sættets arkitektur vil være meget let at passe ind et andet sted på anlægget. Byggesættet kan bruges til meget andet end en banegård f.eks. boliger, erhvervsbyggeri eller måske en offentlig bygning. Det skal blive fornøjeligt at kit-bashe Neupreussen.
Dobbelt op! Her er en lille illustration af forskellen i størrelse mellem Neupreussen (Auhagen) og Bonn (Kibri). Sidstnævnte er næsten dobbelt så lang
Kibris version af Bonn er jo i øvrigt ikke den eneste på markedet. Faller tilbyder sin egen udgave, men den er efter min mening for klein i proportionerne, plus at forsiden og bagsiden af midterpartiet er det samme, og faktisk er jeg mere interesseret i bagsiden end konditorkageforsiden.
Her er et billede af den rigtige banegård i Bonn i 1915. Bygningen er opført i årene 1883-84 og ligger på den venstre side af Rhinen. Da Bonn i 1949 blev hovedstad i det, der skulle blive Vesttyskland (BRD), fik stationsbygningen pludselig en vigtig rolle som ankomstpunkt for udenlandske regeringsbesøg. Bygningen er i dag fredet
Nok er Kibris bahnhof Bonn stor og visse detaljer er decideret opulente, men eftersom jeg har tænkt mig primært at bruge sporsiden, så mente jeg nok, at jeg kunne nedtone det preussiske og fremhæve noget, der kunne passere for at være dansk.
Vilhelminsk arkitektur. Her er et par detaljer, som ikke kommer med
Efter således at have besluttet at bruge Kibris Bonn som udgangspunktet for den kommende banegårdsbygning i Sundborg var næste skridt nærmere at studere danske banegårdsbygninger i samme stil. Hvor meget skulle ændres i det arkitektoniske udtryk for at få en banegårdsbygning, der passede til en større dansk provinsby i 1950’erne?
Som tidligere noteret, så mindede Aarhus’ 2. banegård en del om Bahnhof Bonn. Det er en lidt sjov historie, men der var tilsyneladende strid om, hvem der var arkitekten/arkitekterne bag Aarhus 2. I følge artiklen “1884: Ny hovedbanegård i Århus” skrevet af Asger Christiansen til Jernbanehistorisk Årbog ’09, krævede overbaneingeniør, oberst W.A. Thulstrup det egentlige faderskab, mens arkitekt Th. Arboe, kendt fra talrige andre DSB-bygninger, af obersten blot fik anderkendelse for udformningen af facaden. Det faderskab skulle de måske ikke slås så meget om, for i det udmærkede værk af Mads Østerby, ”Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984)”, findes nedenstående billede med bemærkningen: ”Var det baneingeniør Thulstrup evt. i kompagniskab med Th. Arboe der forsøgte sig som ’mestre’ i pasticher i syntetisk neo renæssance?”. Ikke nogen særlig venlig karakteristik af bygningen eller af d’herrers kompetancer.
Aarhus H 2 - Jysk neorenaissance. Bygningen blev opført i 1884 da den oprindelige hovedbygning fra banens åbning blev for lille og blev selv revet ned for at give plads for den nuværende bygning i 1929
På nedenstående billede kan det konstateres, at i hvert fald grundstrukturen mellem model og forbillede er sammenligneligt: Dominant midterparti, sidefløje og markante tværstillede endebygninger
Sundborg/Bonn a la Aarhus H. Basalt set er det byggesættet i fuld størrelse
En banegårdsbygning, der er samtidig med både Aarhus H 2 og Bonn er Kolding 2. (2-tallet hentyder til, at det er den anden bygning, med det navn. Den nuværende hovedbanegård i Aarhus er således Aarhus H 3). Banegården blev indviet i 1884 og her er man åbenbart mere sikker på, at ophavsmanden er førnævnte Thomas Arboe. Også Kolding banegård er historisme, men væsentligt mere afdæmpet end Aarhus H 2 og Bonn.
- Kolding banegård kort efter opførelsen
Også denne bygning har træk der genfindes i Kibrimodellen: Vinduer med halvrund udformning for oven – både i stuen og på første sal. Midterpartiet har tre store indgangsdøre præcis som Bonn, og skiffertaget giver syndsforladelse for at bevare den del af Kibri byggesættet. Sandstensornamentikken er relativt afdæmpet, men det gennemgående bånd mellem stueetagens vinduer er jo helt sammenlignelige med Bonn. Flagstangen er en god detalje, som jeg tror jeg til sin tid vil indfører i Sundborg.
Sundborg/Bonn a la Kolding. Sidefløjene er væk
En tredje bygning med stiltræk, der kan med lidt god vilje kan genfindes i Bahnhof Bonn, er Svendborg Station. Bygningen blev opført i 1876 til åbningen af banen fra Odense. Selvom banen blev etableret af Sydfyenske Jernbaner, og strækningen først i 1949 blev overtaget af DSB, så blev den neo-klassisicistisk indspirerede hovedbygningen tegnet af den fra DSB-bygninger så velkendte N.P.C. Holsøe. Stationsbygningen blev i 1916 udvidet af en anden DSB-arkitekt, nemlig Heinrich Wenck. Mens Mads Østerby som nævnt var meget lidt begejstret for Aarhus H 2 i ”Danske jernbaners byggeri”, så får Svendborg en mere blid medfart, hvor bygningen bliver set som bevis på, at Holsøe var en ”særdeles alsidig og iderig arkitekt”
Den smukke stationsbygning i Svendborg
Sundborg/Bonn a la Svendborg. Midterpartiet er udeladt, mens sidefløjene er tilbage
Mere om emnet danske stationers arkitektur kan læses i den allerede nævnte bog af Mads Østerby: ”Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984)” Odense Universitetsforlag, Odense 1984. Den nævnte artikel af Asger Christiansen: “1884: Ny hovedbanegård i Århus” i Jernbanehistorisk Årbog ’09 er også meget læseværdig.
Skanderborg Modeljernbane Klub benytter Bonn som stand-in for Aarhus 2, vistnok indtil klubben, der med rette er kendt for sine smukke bygninger, får lavet noget mere originalt. På klubbens hjemmeside http://www.sdmjk.dk/ er der ikke mange/nogen billeder af Bonn (her dog et: http://www.sdmjk.dk/galleri/aarhus_vis_stor.asp?BID=ar36&action=next). I et ældre nummer besøgte Banen SDMJK kan man skimte bygningen et par steder. Klubben er i øvrigt tragisk ramt af vandskade og skimmelsvamp – håber klubbens mange fine originale bygninger bliver reddet.
Mere om Kolding banegård kan læses hos Leif Leer Sørensen: ”Huse og pladser i Kolding, en arkitekturguide”, 2004
For mere om Svendborg se EVP’s hjemmeside:
Tyskkyndige kan fornøje sig med historien om Bonn Haubtbahnhof her: http://de.wikipedia.org/wiki/Bonn_Hauptbahnhof
Morten Flindt Larsen har nedenfor i kommentarfeltet gjort sig tanker om brugen af et par af Kibris øvrige modeller byggende på Bahnhof Bonn, og hvordan de evt. kunne bruges som udgangspunkt for en gang kitbashing. Her følger billeder af et par modeller til evt. videre inspiration.
Her er de to Kibribyggesæt, der er omtalt under diskussionen nedenfor
Hej Sundborg!
Igen en rigtig fin arktikel! Har aldrig hørt om nævnte bog, eller Aarhus H “2”. I værd fald noget der skal læses op på. 😉
At bygge Svendborg ud af Bonn, var måske heller ikke en helt dårlig idé, omend jeg nok ville vælge kun at have et midter parti mellem “tårnene”.
Tror du slipper godt fra projektet, men glæder mig stadig meget itl at høre mere. 😀
//Miles
Halløjsa,
I stedet for at bruge en hel Bonn-model, kan man måske “nøjes” med 4-5-6 endebygninger, som på et tidspunkt fandtes som enkeltbyggesæt (hedder det mon sådan?), og så stykke stationsbygningen sammen af løsdelene, så midterpartiet af bygningen lige som forbilledet får samme type vinduer som endepartierne. Det kræver så, at man bygger et helt eller delvist nyt tag, og jeg kan ikke lige gennemskue, hvor mange byggesæt et sådant projekt koster i kroner og ører. Men det bliver mere “a la Svendborg”. Fordelen ved en sådan “kitbashing” er, at slutresultatet bliver en bygning med et meget fint murværk og flotte vinduesbuer og sandstenspartier i relief; ikke som på de mere todimensionale papbyggesæt. Grå fugning og kunstnerisk tørbørstning af murstenene vil sætte prikken over i’et.
Vh
Morten
Spændende læsning.
Jeg synes overetagerne på mellemstykkerne ser lidt kedelige ud. Kunne du evt. erstatte dem med en reel førstesal, ligesom alle de stationsbygninger du viser har?
Blot en tanke 🙂
Tak for interessen og de gode kommentarer.
Den endebygning Morten tænker på, er måske B-9354 som Kibri markedsfører som en “Bahndienstgebaüde”. Den ”fine” endefløj fås også som enkeltmodel B-9333 “DB Reisebüro”. Jeg har sat et par katalogbilleder ind sidst i artiklen ovenfor. Faller har også gennem årene haft både endebygninger og mellemfløje fra firmaets version af Bonn i programmet. Den mere simple Kibri-endebygning kunne man helt sikkert kitbashe til noget dansk-lignende arkitektur – med nyt tag, hvis flere facademoduler skal sættes sammen.
Ved at bruge endebygningerne som udgangspunkt ville man selvfølgelig undgå de overetager på mellemfløjene, som Occam er inde på, og som man ikke genfinder på de danske banegårdsbyggerier. Det er så vidt jeg kan bedømme nærmest en slags halvetager – måske er der tale om lavloftede rum med personalefaciliteter? Jeg har selv tænkt på, om man skulle lave hele tagkonstruktionen på mellemfløjene om, evt. så de fik samme hældning som de øvrige bygninger. Tagprofilerne på originalen er lidt specielle, meget lav taghældning mod tagryggen og en afrunding mod murene. Tagbelægningen er heller ikke af skiffer, som hos de øvrige tage. Måske bliver det for kompliceret at lave om, men det ville være oplagt også at kaste et kritisk blik på overetagen, så tak for ideen.
M.v.h.
Sundborg