Denne gang skal vi ”følge ledningen” fra hjertet i Rocomotion-systemet, multizentrale-pro, og hen mod sporet, hvor diverse sensorer engang skal muliggøre den fuldautomatiske drift. På vejen må vi imidlertid gøre et ophold ved tilbagemeldemodulet 10787, der er en del af Rocomotions ”centralnervesystem”. Beskrivelser af modulet er imidlertid sørgeligt fraværende i Rocomotion-manualen, så her kommer lidt om den lille sorte boks

Tilbagemeldemodulet ligner i det ydre en række andre Roco-produkter, men det er en slags ”sort monolit” i Rocomotion-verdenen – uden den ingen fuldautomatisk togdrift. Og den har sin pris
Som allerede beskrevet i artiklen ”En ny begyndelse – Rocomotion del 1”, så er den gode nyhed, at selve Rocomotion-softwaren gratis. Den dårlige nyhed er, at den hardware der skal til for at koble Rocomotion til den fysiske verden i form af modeltogsanlægget bestemt ikke foræres væk. Her tænkte jeg specielt på tilbagemeldemodulet. Jeg plejer ikke at skrive så meget om priser her på bloggen, men modulet koster omkring kr. 600,-. Eftersom man hurtigt skal bruge nogle stykker så bliver det til lidt af en investering, hvis man ønsker automatisk togdrift. På denne måde får Roco – antager jeg – alligevel en forretning ud af det hele. Så vidt jeg ved, kan man nemlig alene bruge Rocos autoriserede tilbagemeldingsenheden 10787, så det skal man lige overveje om man vil spille med på, inden man kaster sig over den fuldautomatiske Rocomotion-styrede togdrift. Men der er måske læsere derude, der har fundet omveje rundt om monopolet?

Tilbagemeldemodulet er hjørnestenen for alle automatiserede funktioner på et Rocomotion-styret anlæg. Og modulet er uomgængeligt
Nå, efter denne lille advarsel om omkostningerne ved at have en hobby, så må vi hellere kigge nærmere på kalorius. Den korte forklaring er at tilbagemeldemodulet formidler impulser fra diverse sensorer tilbage til multizentrale-pro, der igen er forbundet til den computer, der kører Rocomotion.
Multizentrale-pro, der tidligere er omtalt i en artikel her på bloggen, er Rocomotions computerinterface. Multizentrale-pro forbindes fra stikket ”Bus Out” med tilbagemeldemodulet. Det sker med et sekspolet kabel, der ligner en gammeldags telefonledningl. Igennem dette kabel løber ikke alene tilbagemeldingerne, men også strøm til tilbagemeldemodulet.
Tilbagemeldemodulet selv har to bus-porte og her er det lige meget, hvilket stik man bruger. At modulet har to bus-porte skyldes, at man kan forbinde flere moduler med hinanden i en kæde. Det første modul i kæden har så forbindelse tilbage til multizentrale-pro’s ”Bus Out”-port.

En illustration hentet fra manualen for tilbagemeldemodulet viser tilbagemeldemodulet serieforbundet
Tilbagemeldemodulet har otte porte. De er igen underopdelt i to grupper à fire porte. Fidusen ved det er, at man på den måde kan forbinde to forskellige strømkredse til hvert modul. Man kan selvsagt også bruge alle otte porte til en og samme strømkreds, og indtil videre har jeg ikke haft brug for andet. Forbindelsen med sensorerne på anlægget sker gennem kabler, fastgjort til modulet via skrueklemmerne, nummereret ”1-8”. Forbindelsen til sporet sker til porten markeret med et ”+”.
Som det fremgår af nedenstående tegningen, så ”serieforbindes” sensorerne til hinanden og til tilbagemeldemodulet. I dette tilfælde er der tale om reedkontakter, men tilbagemeldemodulet kan også håndtere sporbesatsensorer – det vil den næste artikel i serien se nærmere på.

Også denne illustration er fra manualen for tilbagemeldemodulet. Her ses, hvorfor det kan være en fordel at gruppere sensorene efter fysisk nærhed - og have tilbagemeldemodulet i nærheden, for der er en del ledninger
Når man første gang forbinder modulet med Multizentrale-pro starter initialiseringen op automatisk. Det vil sige, at Rocomotion selv sørger for, at modulet bliver indlemmet i systemet og tilbagemeldeinformationerne udlæses korrekt. Det kan tage nogle øjeblikke. Hvert tilbagemeldemodul skal have sin egen adresse og mModulet er på forhånd udstyret med adressen 01, men det kan let omprogrammeres via Rocomotion.
Tilbagemeldemoduler er udstyret med otte små LED’er, een for hver port. Disse lyser, når sensoren, der er forbundet til den pågældende port, påvirkes. Ved en momentsensor lyser LED’en kort op, mens den hos f.eks. en sporbesatsensor lyser lige så længe, der er en strømforbruger, altså et tog, på den pågældende skinnestreng. (Fortvivl ikke, næste artikel kommer som sagt til at handle om sensorer.) Hvis man montere tilbagemeldingsmodulet på et synligt sted, kan man således bruge denne funktion til at overvåge f.eks. en skjult banegård. Selv har jeg valgt at prioritere tilbagemeldemodulets nærhed til de relevante sensorer og dermed mindske ledningssalaten og mine tilbagemeldemoduler er således monteret på anlæggets ikke-synlige del. Når systemet fungerer markeres påvirkningen af en sensor nemlig på sportavlen på computeren og det er efter min smag tilstrækkeligt – også mere om det længere fremme.
Mere om emnet kan som nævnt læses i Rocos manual for tilbagemeldemodulet, der imponerende nok har en dansk version. Her skal der dog lige lyde en lille advarsel, for som det er tilfældet med så mange tekniske manualer, så har oversætteren garanteret ikke selv haft en modeltog mellem hænderne, da oversættelsen blev lavet. Derfor er det efter min erfaring klogt jævnligt lige at krydstjekke med den engelske eller endnu bedre den (originale) tyske version. Når den danske oversættelse f.eks. taler om ”skiftespor”, så er det tyske udtryk ”schaltgleis” og med det menes Roco kat.nr. 61117 der er et geo-line spor med indbygget reedkontakt. Se det er jo en noget andet end et sporskifte, hvis det var det oversættere tænkte på. Men læs selv mere her: http://145.37.208.112/modeltreinen/Roco%20digitaal/Bestanden/10787.pdf
den eneste vej ud af monopolet er at opgradere til en Bronze version fra Traincontroller og så er mulighederne åbne mht. hvilke tilbagemeldere der vil bruges.
men det er hele kernen i sagen,
LikeLike
ja og så en sådan en her
http://www.ldt-infocenter.com/
eller den her GenHSI ( google det)
Begge er selvbyg.
LikeLike
Der findes en omvej for udvidelser til modulet
LikeLike
Der findes en omvej for udvidelser til modulet (glemte link)
http://www.ldt-infocenter.com/dokuwiki/doku.php?id=de:gbm-8
LikeLike