Ford Eifel – Bilen med de mange fædrelande

Også denne gang skal det handle om en bilmodel, der blev samlet i Danmark og som derfor var et relativt almindeligt syn på landets gader og veje i 1950’erne, også selvom bilen på det tidspunkt havde et par årtier på bagen. Der er taler om en af de små Ford-modeller, tilpasset det europæiske marked. Oprindeligt blev bilen i Danmark solgt som Ford Junior. Senere blev den markedsført under sit tyske salgsnavn: Ford Eifel.

Åbningsbillede. Amerikansk mærke, britisk design, tysk produceret og samlet i Danmark - den lille Ford Eifel havde mange fædrelande

Forbilledet for denne artikels bil, var et resultat af den markedstilpasning som Ford følte sig presset til i begyndelsen af 1930’erne. Som allerede omtalt i artiklen om bilproduktion i Danmark erkendte Ford på det tidspunkt, at man måtte diversificere udbuddet af produkter og tilbyde de europæiske købere biler, der var mindre og billigere, end de biler Ford udviklede til det amerikanske marked. Udviklingsarbejdet af særlige europæiske modeller fandt i første omgang sted hos Ford i England, og fra fabrikken i Dagenham syd for London begyndte man snart at sende biler ud til de europæiske købere. Oprindeligt hed den europæiske lille-Ford Model Y, senere fulgt af den lidt større Model C.

I Skandinavien blev de små europæiske Ford-modeller markedsført under navnet Ford Junior

I tilgift til de færdige biler leverede engelsk Ford også biler i samlesæt til lokal færdigmontering, heriblandt til Fords samlefabrik i Københavns Sydhavn og til Fords tyske fabrik i Köln. Som det også tidligere er omtalt her på blokken betød tidens økonomiske krise og nationale industripolitikker, at de europæiske regeringer i højere og højere grad stillede krav om, at en del af komponenterne i de producerede biler skulle købes lokalt. Dette gjaldt ikke mindst i Tyskland, hvor regimet krævede, at mindst 50 pct. af delene i Fords biler skulle være tysk fremstillet. Derfor begyndte Ford at producerer motorer og også karosserierne i Tyskland og efterhånden blev der flere og flere forskelle på tyske og engelske Ford-modeller, ligesom der var helt unikke tyske modeller som f.eks. Cabrio-Limousinen, der blev lanceret i 1935. Også navnene på de tyske Ford-biler blev germaniseret, først til ”Köln” efter produktionsstedet og derefter til ”Eifel”, et bjergparti ikke langt fra byen.

Annonce fra Ford Nyt, Februar 1937, der reklamere for en tysk Ford, samlet i Danmark. Teksten lyder: ”Ny Smart Ford-Model; For Folk, der sætter Pris paa at have en Vogn, som snart kan være lukket og snart aaben, er der kommet et begrænset Antal af en ny Type af Junior de Luxe paa Markedet under Navnet ’JUNIOR CABRIO-LIMOUSINE’, hvoraf vi bringer et Par Billeder”

Det med ”det nye” var faktisk en sandhed med modifikationer, for nok var Ford cabrio-limousinen ny i Danmark, men faktisk var det i virkeligheden et restparti, der i 1937 blev importeret knocked down fra Tyskland og samlet på fabrikken i København. Der var nemlig tale om biler, der ikke var nået at blive samlet, da Ford i Köln året før gik over til en ny model. Og så er vi endelig fremme ved dagens bil, der er en model af netop den tyske 1936 Ford Eifel.

Den mest synlige opdatering, der gjorde det nævnte restparti uinteressant i Tyskland, var at Eifel’en blev udstyret med en såkaldt ”alligatornæse”, et designtræk der var på mode på det tidspunkt.

Den karakteristiske stømlignede ”alligatorsnude” på tyske Fords 1936 model kunne genfindes hos konkurrenten GM’s Opel Olympia

Nye eller ej, så blev Fords cabrio-limousiner fra annoncen ovenfor en succes i Danmark, så fra 1937 importerede man flere af disse og andre tyske modeller, alle med det nye ”alligator-design”. Som man kan regne ud, så var navne- og modelforvirringen for Ford i Danmark efterhånden blevet ganske omfattende, og i 1938 skiftede Ford derfor politik, så de tyske modeller derefter blev markedsføres i Danmark under betegnelsen Ford Eifel, mens de engelskproducerede biler fortsat blev solgt under navnet Ford Junior.

Krigen lagde en dæmper på produktionen af personbiler i Tyskland og den sidste Eifel blev produceret i 1940. Forinden var Ford i Köln desuden gået videre til en mere moderne model og egen udviklet model, nemlig den oprindelige Taunus – et navn der senere skulle blive hæftet på generationer af Ford-modeller fra Tyskland.

Fire generationer Ford, der alle blev produceret i Tyskland: Model A, Eifel, Taunus og 12M/15M

Modellen af den tyske Ford Eifel er fra Busch og fås i både en standardudgave og en billigversion uden krom. Der er tale om en ret prunkløs model uden de store falballader – ingen pyntelister eller kunstfærdige logoer her. På den måde svarer modellerne meget godt til de meget hverdagsagtige forbilleder for den lille bil.

På Sundborg modeljernbane er der for tiden to Ford Eifel-modeller. For danske forhold ville det nok have været at foretrækker, at der var tale om engelske Ford-modeller med ”flad” front frem for tyske alligatorsnuder, men er man jo egentlig henvist til at tage, hvad der udbydes. Og en europæisk 1930’er Ford er det jo. Forden er en relativ lille bil og egner sig som sådan glimrende til danske forhold. Her i midten af 1950’erne er der tale om 20 år gamle biler, hvilket bestemt ikke forekommer urealistisk. Det betyder også, at bilerne ikke længere hører til de dyreste i vognparken, så måske vil de være passende køretøjer for en mindre gårdejer og en skolelærer?

Gårdejeren på vej hen til sin bil?

Det er måske en overvejelse værd at forsøge at ”trække kalechen op” på en af bilerne, for med Sundborg-scenen sat til efterårslandskab vil det nok alene være for de meget friske, at køre med åben vogn. Måske man kunne modellere en opslået kaleche med noget model-putting? Det må blive et fremtidigt projekt.

Mere om emnet kan f.eks. findes her:  http://www.fordyandcmodelregister.dk/