Smør var og er en vigtig eksportvare for Danmark. I Sundborgtiden i 1950’erne spillede jernbanerne en stor rolle for transporten af de særlige tønder, kaldet dritler, som smørret blev pakket i. Epokemodeller har smørdritler i programmet og som epoke III-entusiast bør man ikke snyde sig selv for at have nogle stående på landstationen eller ved mejeriet.
Smørdritler med hver godt 50 kg friskkærnet lurmærket dansk smør til eksport
Forbilledet for de små modeller af smørdritlerne var de standardiserede tønder, der blev indført i forbindelse med at smøreksporten til især England steg i anden halvdel i 1800-tallet. Navnet kommer af ”drittel”, der som bekendt på tysk betyder ”en tredjedel”, her forstået som 1/3 af hovedvægtenheden. Af hensyn til det engelske marked blev indholdet af en dansk smørdrittel fastsat til 1 cwt, som var 112 engelske pund, svarende til 50,80 kg.
En drittel er en lille tønde
Dritlerne var fremstillet af træ fra de danske bøgeskove. De store bøgekævler kunne fint transporteres pr. jernbane til savværkerne, så her er også en idé til modeljernbanen. Savværkerne fremstillede så de stave, det vil sige træstykkerne som tønderne blev samlet af, og stavene blev så som halvfabrikata leveret til bødkerværksteder rundt om i landet. Bødkerne lavede selve dritlerne – stavene blev holdt sammen med pilebånd. Og der var brug for mange, for årsproduktionen af dritler taltes i millioner. Dritlerne blev så leveret til de lokale mejerier, hvor de blev fyldt med smør.
En bødker samler en smørdrittel
Smør fremstilles ved kærning af fløde, der egentlig er indpiskning af luft og efterfølgende æltning. Først skal fløden dog pasteuriseres ved opvarmning til mindst 80 grader og så skal fløden syrnes ved tilsætning af mælkesyrebakterier. Skummetmælken, der blev tilovers, blev sendt tilbage til landmændene og de fleste landbobørn i 1950’erne drak aldrig andet – sødmælken var der jo penge i, så den blev solgt.
Smørproduktion. Smørret skovles direkte over i dritlerne
På mejerierne blev dritlerne ved pakningen forsynet med en kontrolseddel, der angav fremstillingsdatoen og mejeriets nummer. Det berømte mærke med de fire sammenslyngede bronzealderlurer på dritlerne stammer fra 1901. Årsagen var, at der i England blev solgt smør opblandet med margarine som om det var rent dansk smør, så derfor var der brug for et kvalitetsmærke, der garanterede ophavet og renheden. Lurmærket blev oprindeligt udviklet i privat regi, men påbudt ved lov i 1906 og overført til staten i 1911. Den status havde mærket fortsat her i Sundborg-tiden i 1950’erne. I dag ejes mærket af Mejeriforeningen. Lurmærket markedsføres stadig i mere end 100 lande og er angiveligt det mest udbredte smørkvalitetsmærke i verden.
Fra mejerierne skulle dritlerne transporteres videre til aftagerne, og det var ikke mindst her jernbanerne kom ind i billedet. Smør til England blev især udskibet fra Esbjerg, så mange jernbanevogne endte her, med deres last af dritler.
Illustrationen her er fra "Danske Statsbaner 1951", der er lidt af et katalog over alle de typer gods DSB kørte med. Læg mærke til teksten
Epoke III var dritlernes sidste tid, for brugen af denne gamle emballageform ophørte i 1967. I stedet gik man over til at eksportere smør i papemballage. Sikkert nemmere, men lidt mindre romantisk var det vel.
Modellerne er som nævnt fra danske Epoke Modeller. De er støbt i metal og har derfor en udmærket vægt, der gør, at de ikke så let vælter. Men pas på, de kan rulle langt!
Vejtransport var naturligvis også vigtigt, ikke mindst mellem mejeriet og stationen
På Sundborg modeljernbane vil dritlerne selvfølgelig først og fremmest kunne bruges som godslast i de hvide vogne. På nedenstående billede kan man se, at det er vogne med et tydeligt markeret ”Kødvogn” på siden, så der var åbenbart ingen smalle steder der. Man kunne også tænke sig de små modelsmørdritler på ladet af lastbiler eller ved et mejeri – hvis der bliver plads til det.
Lurmærkede smørdritler læsses i en kødvogn!
Mere om emnet smør og jernbaner kan man læse på Erik V. Pedersens hjemmeside, der altid er et besøg værd: http://evp.dk/index.php?page=2—stationer-stubbekobing—nykobing-f EVP har samme billede som ovenfor af den omsorgsfulde portør, men bemærker så: ”Man kan måske undre sig over, hvor portøren er på vej hen med smørdritlerne. Der er ingen “bro” udenfor porten, og vognen / vognene står forkert i forhold til portåbningen!!!” – og det har han jo ret i.
Epoke Modellers smørdritler finder man her: http://epokemodeller-online.dk/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=27&category_id=15&option=com_virtuemart&Itemid=2
Min far var bødkermester i Nørre Sundby, så jeg har set mange dritler blive fremstillet i min barndom. Stavene kom med en skonnert fra Falster. Din beskrivelse af fremstillingen er helt korrekt.
Senere sejlede jeg som matros på DFDS´ eksportbåde på England, og så masser af smørdritler blive lastet og losset. Den tids (1968) dritler kunne ikke altid holde til havnearbejdernes hårde behandling, så vi losse jævnligt drittelformede smørklumper.
Poul
Hej Poul
Tak for dit indlæg. Skonnerter der sejler dritlestave og drittelformede smørklumper – jeg synes det altid er rigtig sjovt at få den slags detaljer serveret, så stor tak for dem!
M.v.h.
Sundborg
Skummet
Skummetmælk,er er det der er tilbage efter fløden er taget fra. ¨Når fløden anvendes til smørproduktion er rest pruduktet kærnemælk