DSB private godsvogne litra ZE – Beholdervogne fra Esso

I 1950’erne var Dansk Esso A/S den virksomhed i Danmark, der havde flest beholdervogne. Næsten to hundrede vogne havde selskabet i drift. På den baggrund er der god grund til at nærmere på denne stor-operatør af private vogne hos DSB.

Der er masser af vogne fra DDPA/Dansk Esso på havnen i Sundborg

Forbilledet for vognene i denne artikel var de mange beholdervogne, der indgik i DDPA/Dansk Esso’s vognpark i epoke III. Men lad os starte med varemærket Esso, der faktisk har en ret fascinerende historie. Esso har rødder i Standard Oil Company, der blev stiftet af den navnkundige amerikanske erhvervsmand John D. Rockefeller helt tilbage i 1870.

Standard Oil var en del af gadebilledet i Danmark. Her er vi Skanderborg i 1935. Foto: Arkiv.dk

Standard Oil blev efterhånden moderselskab for en række andre olieselskaber og udviklede sig til en såkaldt ”trust”, altså et kartellignende netværk af selskaber med en indbyrdes indviklet ejerstruktur og en monopollignende status på markedet. I årene op mod forrige århundredeskifte kontrollerede trusten således op mod 95 pct. af al olieraffinering i USA. Det førte til, at de amerikanske myndigheder i flere omgange søgte at opløse trusten, hvilket endelig lykkedes i 1911 gennem et indgreb fra USA’s højesteret. Standard Oil blev splittet op i 34 forskellige selskaber. Navnet Standard Oil blev imidlertid videreført i forskellige sammenhænge og fra 1926 solgtes der olieprodukter under navnet ”Esso”, der er en lydefterligning af bogstaverne ”S” og ”O”, altså S.O. = Standard Oil.

“Nu hedder Standard Esso”. Udsnit af reklame fra foråret 1939, hvor navneforandringen blev indført i Danmark. Kilde: Gamle Danske Tankstationer

Opsplitning af trusten i USA fik Rockefeller til at vende sig mod at udvikle sin olievirksomhed på verdensplan. I Danmark købte Esso sig gradvist ind i Det Danske Petroleums Aktieselskab (DDPA). Dette firma var oprindeligt etableret tilbage i 1889 som et rent dansk foretagende, men baseret på petroleum fra Standard Oil importeret pr. skib fra Amerika. DDPA var lidt af en pionervirksomhed og fik i 1890 leveret Danmarks første tankskib fra B&W. Flere gange gennem DDPA/Esso-rederiets 90 årige historie havde man æren af at have Danmarks største tankskib. DDPA etablerede et “tankanlæg til brandfarlige stoffer” på Refshaleøen i København og omkring århundredskiftet fulgte havneanlæg i et halvhundrede byer over hele landet bl.a. Korsør, Kolding, Randers, Hjørring, Horsens, Vejle og Odense. DDPA’s største anlæg var ved Avernakke syd for Nyborg. Fra havnene fordeltes olieprodukterne videre ud over landet, ikke mindst pr. jernbane og DDPA havde allerede i 1918 over 100 beholdervogne i drift. 

Avernakke er stadig præget af de store oliefaciliteter, her synligt på et satellitbillede fra Google Earth

Den amerikanske kapital blev efterhånden mere og mere dominerende i DDPA og i 1952 tog man skridtet fuldt ud og selskabet blev omdannet til Dansk Esso A/S. Esso havde på det tidspunkt allerede været et salgsnavn så længe, at der nok ikke var så mange forbrugere, der mærkede den store forskel.

Esso dyrkede som så mange andre olieselskaber et tydeligt præg af Amerika i markedsføringen

Den amerikanske overtagelse gav blandt andet anledning til diverse overgangsformer med forskellig beskriftning på jernbanevognene. Med 195 stk. i drift i 1951 var selskabet som nævnt i indledningen den største operatør af beholdervogne i Danmark. Firmaet havde vogne i nummerrækken ZE 502 102 – 457 og som det var tilfældet med de andre olieselskaber, så var der tale om en noget broget materielsamling. Nogle af vognene var indkøbt i serier, mens andre var kommet til enkeltvis, mange af dem som brugte.

Her er lidt blandede bolsjer. Fleischmann-vognen i forgrunden bærer bare Esso’s logo, mens de øvrige i en eller anden form også skilter tydeligt med DDPA

I dag er Esso igen forsvundet fra gadebilledet i Danmark, hvilket skyldes at norske Statoil i 1986 overtog forretningen. Det er måske derfor det er så let at forbinde logoet med epoke III. Som varemærke lever Esso videre i en række lande, sjovt nok blandt andet i Norge. Et andet land, hvor man heller ikke kan finde Esso er USA. Det skyldes at en række af de oprindelige Standard Oil-selskaber alle gjorde krav på navnet, så fra 1972 har man i selskabets oprindelsesland kunnet se Exxon brugt som varemærke i et logo, der tydeligt minder om Esso’s. Exxon Mobile Corporation er i dag stadig et af verdens allerstørste olieselskaber.

Af adressepladen fremgår, at DDPA/Esso havde hovedkontor på den fornemme adresse Skt. Annæ Plads i København

Modeller af vogne fra DDPA/Dansk Esso har der været en del af over årene. Nogle mere vellignende end andre så det skal vi se lidt nærmere på i det følgende.

Modeller af vogne fra Dansk Esso er ikke noget nyt, se f.eks. denne fine reklame fra Long

Da artiklen her oprindeligt udkom i august 2011 var Fleischmanns model af ZE 502 164 helt ny, så vi kan starte med den. Vognen indgik i et tovognssæt sammen med en kollega fra BP, der tidligere er omtalt her på bloggen. Her kan man læse mere om Fleischmann-modellens detaljeringsgrad og køreegenskaber, der naturligvis var, som de skulle være.

De to Fleischmann-vogne fra henholdsvis Esso og BP kom som sæt i 2011

ZE 502 164 var en af flere, der oprindeligt indgik i DDPA’s vognpark og som Esso derfor senere overtog. Vognen var bygget af Wagenbau AG i Wismar i 1919. Den målte 8,8 m over pufferne, mens akselafstanden var 4 m. Vognen kunne laste 19.000 liter eller 15,2 tons og var udstyret med trykluftledning og rangerskruebremse.

Der findes ikke billede af ZE 502 164, men her er et af kollegaen ZE 502 165. Foto: JBM via Jernbanen.dk

Sammenligner man billedet herover med modellen kan man måske godt se, hvad Fleischmann har tænkt, for firmaets grundmodel af en nittet beholdervogn er vel ikke helt ved siden af, selvom ZE 502 164 egentlig mere ligner Tilligs grundmodel som f.eks. set i artiklen om Jansen Benzin. Hvorfor Fleischmann i sin tid valgt at gøre modellen sort fremfor sølvfarvet som på billedet skal jeg ikke kunne sige, men det var ZE 502 164 måske?

Fleischmanns grundmodel af en nittet tysk beholdervogn har mange kvaliteter, men der er selvfølgelig kun en tilpasning i forhold til ZE 502 164 

Der bør rimeligvis her gøres opmærksom på et par fejl på Fleischmanns model. Den første fejl er, at logoet burde have haft en smallere blå ring omkrandset af endnu en hvid ydre ring. Den anden fejl kan alt efter temperament enten forundre eller ærgre: På den ene side af vognen er logoet nemlig venstrevendt i stedet for højrevendt.

Find to fejl ved logoet. På dette billede kan Esso-logoet på Fleischmann-vognen (til højre) sammenlignes med Kleins (til venstre), både m.h.t. til udforming og placering

Vender vi os nu mod mine endnu ældre modeller af vogne fra DDPA/Dansk Esso, så drejer det sig vogne fra Klein Modellbahn, Roco og Märklin. Lad det være sagt med det samme: De er sommetider ret langt fra forbillederne. Jeg er ikke helt klar over, om det er fordi beholdervogne er sådan et populært undertema i vores hobby, eller om det er fordi vognparken var så sammensat, at det under alle omstændigheder er svært at ramme den enkelte vogn nærmere end 90 pct., men faktum er, at der tilsyneladende er et pænt marked for tillempede modeller.

Fleischmanns ZE 502164 (i midten) med fire kollegaer, nemlig ZE 502 218 fra Märklin (øverst til venstre) og ZE 502 228 fra Roco (øverst til højre) samt ZE 502 218 fra Klein (nederst til venstre) og ZE 502 222 også fra Märklin (nederst til højre)

Læg mærke til, at både Klein-vognen og den sorte Märklin-vogn har samme litra, ZE 502 218! Forbilledet, ikke kun for de to enslitrerede vogne, men også alle de øvrige ældre vogne på billedet herover (bortset fra den netop gennemgåede Fleischmann-model fra 2011), var en serie vogne bygget af Tatra i Tjekkoslovakiet i 1948. De tjekkiske vognene målte 8,8 m over pufferne, havde en akselafstand på 4,5 m og en kapacitet på 24.000 liter/22,5 t i de svejste tanke. Ser man på billedet kan godt undre en del, at det skulle være denne vogntype, der er afbilledet i produkterne fra Roco, Klein og Märklin.

Parade i 1948 af het nye vogne til det kapitalistiske DDPA/Dansk Esso bygget af Tatra i det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Sådan var der så meget i gamle dage

Vognene på billedet herover er tydeligvis lyse, men man kan godt blive i tvivl og de er sølvfarvede eller lysegrå. Undtagen en af Märklin-vognene er alle de ovenfor beskrevne modeller imidlertid sorte og DDPA/Esso havde skam sorte vogne i 1950’er. Se bare fotoet herunder af forbilledet for både vognen fra Klein Modellbahn og den ene Märklin-vogn, nemlig ZE 502 218.

Forbilledet for ZE 502 218. Beholderen er blev kapslet ind i et lag isolering sikkert for at forhindre asfalt i at stivne. Isoleringen må være foretaget ret kort tid efter leveringen. Foto: Clausen via Jernbanen.dk

Hvilken udgave af vogne, der ligner bedst (eller mindst) kan man egentlig godt diskurtere. Tanken har fået et isolerende lag, der gør den mere buttet at se på, men helt så fed som Märklin-vognen er den jo ikke. Med hensyn til Klein-vognen så vurderede bladet ”Lokomotivet” i sin tid vognen som en kun delvis vellignende model.

Det er sjovt med de mange forskellige beholdervogne, men det ville have været endnu sjovere, hvis de også var mere i overensstemmelse med forbillederne

Den lysere Märklin-model ZE 502 222 må også siges at være noget langt fra forbilledet. Det kan siges med stor grad af sikkerhed, for den vogn findes der nemlig et billede af.

ZE 502 222 har om ikke andet så dog nummeret til fældes med Märklin-vognen. Resten er diskutabelt

Tovognssættet fra Märklin kom på markedet i 2005, hvilket passede med, at de var på udsalg da jeg nogle år senere genoptog modeljernbanehobbyen. Jeg skriver naturligvis dette som en slags undskyldning for, at havde jeg dengang researchet lidt mere ville det hurtigt være blevet klart, at disse vogne ikke ligner deres forbilleder særligt godt. Jeg ville måske endda helt have undladt at købe dem, hvis dette havde stået klart for mig dengang. 

I modsætning til de øvrige gamle modeller er ZE 502 222 ikke sort, men lysegrå. Det er nok fordi asfalt ikke indgår i rækken af produkter, den må transporterer

Samme historie gælder egentlig den ældre Roco-model ZE 502 228, hvor tankens tykkelse og ikke mindst det udbyggede gelænder omkring domen må siges at ligge ganske langt fra forbilledet. Jernbanen.dk har ikke noget billede af denne vogn, men også den var i serien fra Tatra, så den burde derfor ligne vognene fra fotoet herover. Den kan vel ikke siges, at være tilfældet. 

Alle billederne af modellerne ovenfor stammer fra den oprindelige 2011-blogartikel om DDPA/Dansk Esso. Siden er der sket en del på markedet, hvilket fremgår af YouTube-videoen herunder. Heraf ses også, at der er sket en del med patineringen af det rullende materiel i Sundborg de sidste 10 år. På de oprindelige fotos er modelvognene alle lige-ud-af-æsken rene. Man skal imidlertid ikke se længe på gamle fotos af beholdervogne fra olieselskaberne før det bliver tydeligt, at disse vogne som regel var ganske beskidte. Videoen herunder viser, hvordan dette på forskellig vis kan eftergøres i model:

Lad os nu se lidt nærmere på disse nyere modeller af vogne fra DDPA/Dansk Esso. Vi kan starte med vognen fra Roco, for mens den gamle Roco-model af ZE 502 228 var baseret på dette firmas grundmodel, så udgav Roco i 2018 igen en model af en vogn fra DDPA/Dansk Esso, men denne gang tydeligvis baseret en opdatering af Klein Modellbahns gamle grundmodel. Roco overtog som bekendt Kleins forme for år tilbage. Det er ikke nogen dårlig model, slet ikke til prisen.

Rocos 2018-version af DSB ZE 502 231 er sjovt nok baseret en gammel Klein-grundmodel

Mens Rocos gamle sorte model var noget langt fra forbilledet, så er vi her noget tætter på forbilledet, bedømt ud fra sammenligninger med forbillederne af Tatra-vogne højere oppe i denne artikel. Mere præcist end det kan det så heller ikke blive i denne omgang for jeg er heller ikke her er bekendt med noget foto af ZE 502 231 fra midten af 1950’erne. 

Som det er fremgået af videoen og billedet ovenfor så gik jeg hårdt til patineringen af Roco-vognen

Den næste af de nye vogne vi kan kigge på er Brawa-modellen, som også udkom i 2018. Denne model er af ZE 502 282. Her handler det om en lidt ældre vogn, bygget i Wismar i 1931. Vognen var 8,8 m over pufferne 4 m. Den kunne laste 13.600 liter. Brawa har desværre de seneste år udsendt ”danske” vogne baseret på tyske grundmodeller, der ikke er specielt korrekte, men eftersom jeg ikke har set noget foto af originalen er det ikke let at sige, om denne Esso-vogn er langt fra forbilledet eller ikke.

Brawas model af ZE 502 282

Brawa er kendt for en meget høj teknisk standard og denne model er bestemt også lækker at have mellem hænderne. De mange påsatte detaljer er fine, løbeegenskaberne upåklagelige og påskrifterne skarpe

Brawa-modellen har tydelig beskriftning, men listen over godkendte godslaster afviger faktisk fra listen hos jernbanen.dk

Også Brawa-vognen fik en omgang med svinebørsten, omend i mildere grad end Roco-modellen. Et af de produktet jeg brugte til at illudere oliespild er fra Vallejo og hedder “Engine fuel stains”. Ideen er at det beholder sin blanke overflade også efter det er tørret og jeg synes egentlig at virkningen er ganske overbevisende.

Nu er der igen spildt olie!

Den hidtil nyeste model af en vogn fra DDPA/Dansk Esso kommer fra danske Dekas. ZE 502 226 blev annonceret i marts 2019 i samme serie som de her på bloggen tidligere omtalte vogne fra Dansk Sojakagefabrik og B. Ringsted. Vognen har derfor de samme fremragende kvaliteter som disse inklusiv et væld af undervognsdetaljer, håndbøjler, bremseslanger med meget mere.

Dekas er nok den leverandør, der efter min ringe mening har gjort det bedst

Her er der endelig et foto af forbilledet, for ZE 502 226 er faktisk den forreste af de opstillede Tatra-vogne fra 1948. Sammenligner man den flotte Dekas-model med fotoet af forbilledet herunder er det tydeligt, at vi her er meget tættere på originalen.

Forbilledet for Dekas model af ZE 502 226. Man inviteres til at foretage egne sammenlignende studier. Foto: JBM via Jernbanen.dk

Hvis man nu er blevet træt af at ens gamle Marklin-udgave af Ze 502 222 ikke ligner, så er der råd for i 2019 udsendte Dekas en model af en vogn med samme litra. Af samme grund købte jeg nu ikke 222 igen, men valgte derimod søstervognen ZE 502 226. Dekas udsendte også grå vogne uden DDPA påskrifter af ZE 502 219 og 235 for perioden 1960-65, men så er vi udenfor Sundborg-tiden.

En lille parade fra DDPA/Dansk Esso til at slutte afsnittet om modellerne af på 

På Sundborg modeljernbane er det måske værd at overveje, hvad alle vognene fra DDPA/Esso kan bidrage med til trafikideen. Bør de måske sammensættes til en blok og køre sammen rundt på anlægget, eventuelt fra Avernakke til Sundborg og andre destinationer? Måske har Esso et depot på den ikke-synlige del af anlægget i ”Sundborg Nordhavn” som indikeret i indledningen?

Træk med Esso beholdervogne. De er nok tomme, for jeg er ikke sikker på, at ”klædeskabet” alias traktor 43, kunne klare så mange fyldte beholdervogne i virkeligheden

Mere om emnet – ikke mindst billeder af forskellige Esso-vogne – kan som altid med udbytte studeres her: http://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?Aar=1893&Navn_ID=91&n=dansk_esso_a/s

Meget godt om beholdervogne fra DDPA/Dansk Esso kan findes i Torben Andersens ”DSB godsvogne 1945-1965, 2. del Private godsvogne Litar ZA til ZU”, TpT 2017. Heri er et langt og grundigt kapitel om sagen s. 59-65. Det meste af teksten kan genfindes i Lokomotivet nr. 160, maj 2015: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?år=2015&nr=120.

Man kan desuden finde mere om beholdervogne, herunder vognene fra Esso, kan læses i Lokomotivet nr. 45, august 1996, s.15 og nr. 74, maj 2003 s. 14-16. Fleischmann-Esso-modellen blev anmeldt i Lokomotivet nr. 105 september 2011 s. 44. https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2011&nr=105

Reklamen der informere om omstillingen fra Standard til Esso er fundet hos ”Gamle Danske Tankstationer”. Hjemmesiden kan varmt anbefales til alle med lidt benzin i blodet og/eller med interesse for trafikhistorie:  https://gamledansketankstationer.dk/essos-historie/

Den stemningsfulde folder ”Ind til Esso” har jeg lånt fra denne fine franske hjemmeside: https://www.20th.ch/esso.htm Der er tilsvarende materiale fra en række europaiske lande, så man kan se hvordan Esso tilpassede sig markederne i f.eks. Frankrig, Italien eller Schweiz.

Angående ideer til anvendelsen af beholdervogne i trafikken på anlægget har der på forummet Sporskiftet.dk været en længere diskussion om reglerne for kørsel i epoke III, og hvordan disse måske ikke altid blev overholdt: http://www.sporskiftet.dk/forum/tankvognsk%C3%B8rsel

Der er også gode ideer at hente i overvejelserne bag JD’s havneanlæg, start f.eks. her: http://www.sporskiftet.dk/forum/k%C3%B8replan-havnegods-langt-indl%C3%A6g

Hvis man ikke har nok vogne allerede kan man selv gå i gang med at lave endnu flere Esso-vogne, f.eks. med litrering fra KM Text. Inspiration kan evt. søges i Lokomotivet nr. 102, december 2010, s. 23.-24. https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2010&nr=102

(Gen)læs også gerne blogartiklen om Esso tanksttionen fra Busch, der tidligere er beskrevet her på bloggen.

Nu bliver vi vist anmodet om at forsvinde fra Essos Sundborg-faciliteter. Tak for denne gang!

Artiklen her blev oprindeligt offentligjort 21. august 2011. Godt 10 år senere den 21. maj 2021 blev artiklen opdateret med YouTube-videoen om patinering af tre Esso-vogne fra Brawa, Dekas og Roco.

Advertisement