Privat godsvogn litra ZE – Beholdervogn fra Esso

1950’erne var Esso den virksomhed i Danmark, der havde flest beholdervogne. Næsten to hundrede vogne havde selskabet i drift. Bloggen har tidligere omtalt Fleischmanns beholdervogn fra BP, der udkom for et par måneder siden og i det samme tovognssæt var der en tilsvarende vogn fra netop Esso. Den og et par tidligere udgivelser af vogne fra samme olieselskab skal bloggen se nærmere på denne gang.

Esso var det olieselskab, der i Danmark havde fleste beholdervogne i drift i1950’erne, så det er bestemt ingen dårlig idé at udsende vogne netop derfra

Forbilledet var en af de mange beholdervogne, der indgik i Dansk Esso’s vognpark i epoke III. Selve varemærket Esso har faktisk en ret fascinerende historie og har sine rødder i Standard Oil Company, der blev stiftet af den navnkundige amerikanske erhvervsmand John D. Rockefeller helt tilbage i 1870. Standard Oil blev med tiden moderselskab for en række andre olieselskaber og udviklede sig til en såkaldt ”trust”, altså et kartellignende netværk af selskaber med en indbyrdes indviklet ejerstruktur og en monopollignende status på markedet. Standard Oil trusten voksede sig kæmpestor og i årene op mod forrige århundredeskifte kontrollerede trusten op mod 95 pct. af al olieraffinering i USA. Det førte til, at de amerikanske myndigheder i flere omgange søgte at opløse trusten, hvilket endelig lykkedes i 1911 gennem et indgreb fra USA’s højesteret. Standard Oil blev splittet op i en række selskaber, hvoraf Exxon Corporation var det største. Navnet Standard Oil blev imidlertid videreført i forskellige sammenhænge og fra 1926 solgte Exxon sine produkter under navnet ”Esso”, der er en lydefterligning af bogstaverne ”S” og ”O”, altså S.O. = Standard Oil.

Esso’s karakteristiske logo i de amerikanske farver blå, hvid og rød var med fra starten

Opsplitning af trusten i USA fik imidlertid Rockefeller til i stedet at udvikle sin olievirksomhed på verdensplan og i Danmark købte Esso sig gradvist ind i Det Danske Petroleums Aktieselskab (DDPA). DDPA var oprindeligt etableret tilbage i 1889 som et rent dansk foretagende og startede med et tankanlæg til “brandfarlige stoffer” på Refshaleøen i København. Det var blandt andet petroleum importeret pr. skib fra Amerika. DDPA var lidt af en pioner på tankskibsfart og fik i 1890 leveret Danmarks første tankskib fra B&W. Flere gange gennem DDPA/Esso-rederiets 90 årige historie havde man æren af at have Danmarks største tankskib. Fra 1960’erne sejlede Esso desuden råolie til sit eget raffinaderi i Kalundborg, men så er vi ude af Sundborg-æraen. Skibsfarten stod centralt for DDPA og omkring århundredskiftet fulgte havneanlæg i et halvhundrede byer over hele landet bl.a. Korsør, Kolding, Randers, Hjørring, Horsens, Vejle og Odense. DDPA’s største anlæg var ved Avernakke syd for Nyborg.

Avernakke er stadig præget af de store oliefaciliteter, her synligt på et satellitbillede fra Google Earth

Fra havnene fordeltes olieprodukterne videre ud over landet, ikke mindst pr. jernbane og DDPA havde allerede i 1918 over 100 beholdervogne i drift.  Dagens vogn ZE 502 164 var en af flere, der oprindeligt indgik i DDPA’s vognpark og som Esso senere overtog. Vognen var bygget som tysk standardvogn af Wagenbau AG i Wismar i 1919. Den målte 8.8m over pufferne, mens akselafstanden var 4 m. Vognen kunne laste 19.000 liter eller 15,2 tons og var udstyret med trykluftledning og rangerskruebremse.

Den amerikanske kapital blev efterhånden mere og mere dominerende i DDPA og i 1952 blev selskabet omdøbt til Dansk Esso A/S. Navneforandringen gav blandt andet anledning til diverse overgangsformer med forskellig beskriftning på jernbanevognene. Med 195 stk. i drift i 1951 var selskabet den største operatør af beholdervogne i Danmark. Firmaet havde vogne i nummerrækken ZE 502 102 – 457 og som det var tilfældet med de andre olieselskaber, så var der tale om en noget broget materielsamling.  Nogle af vognene var indkøbt i serier, mens andre var kommet til enkeltvis.

Her er lidt blandede bolsjer. Den aktuelle Fleischmann-vogn bærer bare Esso’s logo, mens de øvrige i en eller anden form også skilter tydeligt med DDPA

I dag er Esso-logoet imidlertid forsvundet fra gadebilledet i Danmark, hvilket skyldes at norske Statoil i 1986 overtog forretningen. Esso lever imidlertid som varemærke videre i en række lande, sjovt nok blandt andet i Norge. Et andet land, hvor man heller ikke kan finde Esso som varemærke er USA. Det skyldes at også andre af de oprindelige Standard Oil-selskaber gjorde krav på navnet, så fra 1972 har man i selskabets oprindelsesland brugt Exxon som varemærke. I dag er firmaet fusioneret til Exxon Mobile Corporation, og er stadig et af verdens allerstørste selskaber.

Af adressepladen på Fleischmann-vognen fremgår, at DDPA/Esso mens selskabet stadig var aktivt i Danmark havde hovedkontor på den fornemme adresse Skt. Annæ Plads i København

Modellen fra Fleischmann svarer ikke overraskende i teknik i et og alt til den kollega-vogn fra BP, der tidligere er omtalt her på blokken. Der er derfor ikke meget nyt at skrive om detaljeringsgrad og køreegenskaber – de er som de skal være.

De to Fleischmann-vogne fra henholdsvis Esso og BP. Selvom Esso-vognen på mange måder er en lækker lille vogn så er den ikke er helt så tæt på sit forbillede som BP-vognen

Til gengæld bør der gøres opmærksom på et par fejl i beskriftningen. Den første fejl er, at logoet burde have haft en smallere blå ring omkrandset af endnu en hvid ydre ring. Den anden fejl kan alt efter temperament enten forundre eller ærgre: På den ene side af vognen er logoet venstrevendt i stedet for højrevendt.

Find to fejl ved logoet. På dette billede kan Fleischmann-vognens (til højre) Esso-logo sammenlignes med Kleins produkt (til venstre), både m.h.t. til udforming og placering

Når man er færdig med at stirre på den gale side, så står hovedindtrykket tilbage af en udmærket vogn. Jeg er ikke helt klar over, om det er fordi beholdervogne er sådan et populært undertema i vores hobby, eller om det er fordi vognparken var så sammensat, at det under alle omstændigheder er svært at ramme den enkelte vogn nærmere end 90 pct., men faktum er, at der tilsyneladende er et pænt marked for tillempede modeller. Det har således vist sig, at ingen af mine fire ældre modeller egentlig svarer særlig godt til deres forbilleder, ja faktisk ser det for mig ud som om, at Fleishmanns ZE 502 164 trods logo-bøffen hører til blandt de bedre modeller af Esso-vogne fra en af de store udenlandske producenter.

ZE 502164 (i midten) med fire kollegaer, nemlig ZE 502 218 fra Märklin (øverst tilvenstre) og ZE 502 228 fra Roco (øverst til højre) samt ZE 502 218 fra Klein (nederst til venstre) og ZE 502 222 også fra Märklin (nederst til højre)

Læg mærke til, at både Klein-vognen og den sorte Märklin-vogn har samme litra, ZE 502 218! Forbilledet, ikke kun for de to enslitrerede vogne, men også alle de øvrige vogne på billedet bortset fra den aktuelle Fleischmann-model, var en serie vogne bygget af Tatra i Tjekkoslovakiet i 1946. Vognene målte 8,8 m over pufferne, havde en akselafstand på 4,5 m. og en kapacitet på 24.000 liter/22,5 t i de svejste tanke. De mere moderne Tatra-vogne var således noget større end den gamle Wismar-model. Det kan måske nok godt undre, at det skulle være den samme vogntype, der går igen i alle tre produkter, for særlig ens ser de jo ikke ud. Kig selv ind på jernbanen.dk og foretag nogle sammenlignende studier mellem modeller og forbilleder.

Klein-vognen er nok den der umiddelbart kommer tættest på, selvom bladet ”Lokomotivet” tidligere har bedømt den som en kun delvis vellignende model. Tovognssættet fra Märklin kom på markedet i 2005, hvilket passede med, at de var på udsalg da jeg for et par år siden genoptog den herlige modeljernbanehobby. Jeg skriver naturligvis dette som undskyldning for, at havde jeg dengang researchet lidt mere ville det hurtigt være blevet klart, at vognene ikke ligner deres forbilleder særligt godt. Jeg ville måske endda helt have undladt at købe dem, hvis dette havde stået klart for mig dengang. Samme historie gælder Roco-vognen, hvor ikke mindst det udbyggede gelænder omkring domen må siges at ligge ganske langt fra forbilledet.

Det er sjovt med de mange forskellige beholdervogne, men det ville have været endnu sjovere, hvis de også var mere i overensstemmelse med forbillederne

Nu skrev jeg med vilje ovenfor ”store udenlandske producenter”, for som med BP-vognen lagde Fleischmanns grundmodel i henholdsvis 1999 og 2002 ”krop” til det lille danske firma DWA’s småserier af først ZE 502 261 og så ZE 502 267. Førstnævnte var en sortmalet vogn, svarende til den aktuelle model, mens den anden var grå og havde to Esso-mærker på beholderen. Det var måske værd at overveje, hvis/når Fleischmann er klar til den næste danske beholdervogn. Et godt billede af netop denne grå Esso-vogn kan ses i Lokomotivet nr. 52, maj 1998, s. 8.

I modsætning til de øvrige vogne i denne artikel er ZE 502 222 ikke sort, men lysegrå. Det er den fordi asfalt ikke indgår i rækken af produkter, den må transporterer

På Sundborg modeljernbane er det måske værd at overveje, hvad alle vognene fra DDPA/Esso kan bidrage med til trafikideen. Bør de måske sammensættes til en blok og køre sammen rundt på anlægget, eventuelt fra Avernakke til Sundborg og andre destinationer? Måske har Esso et depot på den ikke-synlige del af anlægget i ”Sundborg Nordhavn”?

Træk med Esso beholdervogne. De er nok tomme, for jeg er ikke sikker på, at”klædeskabet” alias traktor 43, kunne klare så mange fyldte beholdervogne i virkeligheden

Mere om emnet – ikke mindst billeder af forskellige Esso-vogne – kan som altid med udbytte studeres her: http://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?Aar=1893&Navn_ID=91&n=dansk_esso_a/s

Men ellers vil jeg denne gang først og fremmest henvise til Morten Flindt Larsens indsigtsfulde bemærkninger til denne blogs artikel om BP-vognen – de kan læses her.

På Sporskiftet.dk kan man læse om andres indtryk af Fleischmann-vognen her: http://www.sporskiftet.dk/forum/fleischmann-581107-danske-esso-og-bp-tankvogne-h0

Roco-vognen er omtalt hos Occam: http://www.mj-blog.dk/2006/05/tankvogn-fra-roco/#more-85

Og Voller har Märklin-vognene: http://modeltog.voller.dk/models/view.aspx?i=234

Mere om beholdervogne, herunder vognene fra Esso, kan læses i Lokomotivet nr. 45, august 1996, s.15 og nr. 74, maj 2003 s. 14-16. Anmeldt blev Fleischmann-modellen i Lokomotivet nr. 105 september 2011 s. 44.

Hvis man ikke vil vente på, at Fleischmann evt. udsender flere danske beholdervogne fra Esso og andre, så kan man selv gå i gang, f.eks. med litrering fra KM Text. Inspiration kan evt. søges i Lokomotivet nr. 102, december 2010, s. 23.-24.

Angående ideer til anvendelsen af beholdervogne i trafikken på anlægget har der på forummet Sporskiftet.dk været en længere diskussion om reglerne for kørsel i epoke III, og hvordan disse måske ikke altid blev overholdt: http://www.sporskiftet.dk/forum/tankvognsk%C3%B8rsel

Der er også gode ideer at hente i overvejelserne bag JD’s havneanlæg, start f.eks. her: http://www.sporskiftet.dk/forum/k%C3%B8replan-havnegods-langt-indl%C3%A6g

(Gen)læs også gerne blogartiklen om Esso tanksttionen fra Busch, der tidligere er beskrevet her på bloggen, og se et autentisk 1950’er billede af en Esso benzinstation findes her: http://www.fynskebilleder.dk/billede/5853?&page=108&date_start=19430101&date_end=19930623&showperpage=48#ia

Reklamer