Jeg har leget lidt videre med gratisversionen af WinTrack og her er så version 3 af den synlige del af anlæggets sporplan. Jeg har desuden moret mig med at skitsere det omgivende landskab og lægge lidt farve på. De angivne bygninger er fri fantasi og tagprofilerne kan derfor ikke genfindes i tilbehørskatalogerne, men den samlede tegning kan forhåbentlig bidrage til at videreformidle ideerne bag anlægget.
For tiden bygges der som bekendt på den del af anlægget, hvor hovedstationen Sundborg ligger og sporplanen her er nu ret fast. Indkørslen til stationen fra skyggebanegården ”København” via Sundborg helix’en vil være camoufleret af en gadeoverføring (A), og de blødt svungne perronspor vil ligge i en slags banegrav med en lang støttemur (B). I midten troner en hævet hovedbygning (C) jævnfør tidligere blogartikler herom. En “luftbro” vil føre over til en mellemperron (D). Spor 1 nærmest hovedbygningen er til lokale tog, ikke mindst sidebanetoget til Købing, så tog mod Padborg i spor 2 og tog mod København i spor 3, mens spor 5 er til godstog.
Diverse opstillingsspor (E) er placeret ca. midt på stationsområdet og arbejdsfordelingen mellem dem er ikke ændret i forhold til det tidligere beskrevne: Spor 5 til vogne mod København, spor 6 til vogne mod Padborg, spor 7 til diverse forfaldende opgaver som særtog etc. samt spor 8 til vogne ad sidebanen til Købing. Så har vi læssevejen (F) med galgekran og varehuset (G). Driftsdepotet (H) med tilhørende drejeskive og korte opstillingsspor til bl.a. banetjenesten giver sig selv.
Så langt er planerne rimeligt faste. Det følgende kommer til at handle om en række detaljer der stadig mangler afklaring. Det gælder blandt andet det nøjagtige forløb af havne- og industrisporene.
”Sundborg Inderhavn” vil formentlig få havnespor langs tre sider. På havnen vil der dels blive lads til diverse lavere pakhuse (I), dels større industrier i halvrelief. Der er ikke taget stilling til, hvad disse kunne være men et korn- og foderstof anlæg (J) og et større speditionsfirma (K) kunne være muligheder. En eller flere havnekraner ville pynte. Et forbindelsesspor (L) vil føre til et par skjulte opstillingsspor under Sundborg hovedbygning. Sporene vil fungere som ”Sundborg Nordhavn”, hvor længere stammer af åbne vogne kan rangeres ud efter stenkul ligesom beholdervogne skal ud til olieselskabernes (tænkte) depoter. Det er bl.a. omtalt i tidligere blogartikle om beholdervognene fra Jansen, BP og Esso. Mængder af andre vogntyper kan selvsagt også sendes denne vej.
Ude i venstre side (delvist i en vindueskarm) går tre private spor ind til nogle virksomheder (M). Jeg har ikke endnu taget stilling til, hvilke typer af industrier, der vil blive tale om, men nogle af sporene må blive relativt korte, så det kan ikke være virksomheder, der kræver store mængder vogne. Det længste spor kunne evt. blive anvendt til de flere gange omtalte Sundborg Andelsslagteri (N). Området mellem industribygningerne kunne evt. udnyttes til at antyde et arbejderkvarter (O).
Den synlige udkørsel bliver en ”luksusdiamant” (P). Efterårsskovens blade (Q) dækker sporene på side- og hovedbanen, samt udtrækssporet, der ”forsvinder” ud i verden.
Også i øverste højre hjørne er der plads til lidt industri (R). Sporet hertil er trods mange overvejelser stadig med i planen, først og fremmest fordi det ville være lidt ærgerligt med et ”dødt hjørne”. Forbindelsessporet (S) kommer til delvist at ligge i vejens brosten, hvilket forhåbentlig kan bidrage til at sløre, at der her er tale om et spor langs anlægskanten, hvilket jo ellers under normale omstændigheder er et modeljernbanedesign-mæssigt ”no-no”. En mulighed er at anlægge byens gasværk heroppe, ikke mindst fordi det så vil generere en herlig masse trafik fra Sundborg station og ikke mindst havnen, ikke kun kul, men også biprodukter som koks og tjære. En anden mulighed er at lægge en anden og mere ”normal” industri i dette hjørne, sådan som det er skitseret på tegningen.
Selvom byggeriet af det der i tidligere artikler blev omtalt som fase 1 er det aktuelle, så kan der jo godt samtidig være overvejelser om fase 2, det vil sige den del af anlægget, der skal rumme den dobbeltsporede paradestrækning og sidebanen med stationer. Her er planerne så endnu mere løse.
Som det erindres fra artiklen om Planen for næsten 1½ år siden, så gik den dobbeltsporede hovedstrækning på det tidspunkt ned gennem midten af det åbne landskab. Det gav selvsagt mulighed for relativt meget landskab omkring sporene, men eftersom sidebanen, der krydsede hovedbanen, nødvendigvis måtte ligge højere end den dobbeltsporede strækning, så ville det give et ”kigge ned-problem” i forhold til hovedsporet, der for det meste måtte placeres lavere end det omgivende landskab. Det var jeg ikke så tilfreds med, så derfor er den dobbeltsporede paradestrækning nu flyttet frem til anlægskanten (T). Det giver en herlig lang blød kurve med et godt 4 m langt forløb, hvor de store landsdelstog og de tunge godsdrenge rigtigt kan strække ud. Nogle MJ’er bryder sig ikke om, at det ikke er umiddelbart logisk hvor toget dukker op næste gang, så det vil sikkert ikke falde i alles smag, at stykket mellem udkørslen fra Sundborg station og frem til paradestrækningen er skjult og oven i købet skifter retning inde under efterårsskoven (U). Det skyldes primært hensynet til sidebanens sporføring, hvilket jeg skal vende tilbage til. Det skjulte skinnestykke er så til gengæld en ret skarp kurve – radius for det inderste spor er 42 cm – hvilket ikke ville have set godt ud i det åbne land. Den skarpe kurve er med til at give maksimal plads til paradestrækningen. Efter det lange sus, forsvinder hovedbanen så ind under Købing (V), hvor den dykker ned under den synlige del af anlægget i en helix til den skjulte banegård ”Padborg”.
Sidebanen Sundborg-Købing over Knagsted dukker første gang ud under en vejbro i skoven (W). Under det skjulte forløb har sporet vundet højde, så det kan føres over den dobbeltsporede hovedbane. Herefter bugter sporet sig de næste godt fire meter gennem landskabet inden det forsvinder ind under en vejbro (X). Under Købing laver sporet en U-vending, vinder lidt højde og dukker frem igen (Z). Herefter er der indkørsel på mellemstationen Knagsted (AA). Her er spor 1 tog mod Sundborg og tog 2 tog mod Købing, mens sporene 3 og fire kan anvendes til godsvogne. Eftersom togene på sidebanen kan passere hinanden i Knagsted er der givet nok for stationsforstanderen at gøre. Stationen ligger på dette udkast uden egentlig bymæssig bebyggelse omkring sig, så der er nok tale om ”Knagsted station”, mens ”Knagsted by” ligger et par kilometer væk, bag skoven. Ved udkørslen findes endnu en vejbro (BB).
Sidste del af sidebanen dukker frem af skoven bag savværket (CC). Savværket, der også kunne være et teglværk eller en grusgrav, hvis landskabet rundt om blev ændret lidt, har et stikspor ind fra den frie bane.

Savværket (eller teglværket, eller grusgraven) vil forhåbentlig kunne give lidt ekstra trafik i endnu et ellers dødt hjørne
Umiddelbart før Købing ligger indkørslen til byens største arbejdsplads, sukkerfabrikken (DD). Fabrikken, der nok desværre kun kan blive en kulisse, er som antydet i tidligere blogartikler flyttet hertil i planerne med henblik på at generere maksimal trafik med roer og meget andet til sukkerproduktionen, samt naturligvis sukkervognene af litra U.
Så er vi fremme ved endestationen Købing med en passende bygning til publikumsbetjeningen (EE). Spor 1 og 2 er perronspor, mens spor 3 og 4 er til godsbetjeningen. Der bliver forhåbentlig plads til lidt købstadsbebyggelse i baggrunden (FF).
Udover at give længere kørestrækninger på sidebanen, så har den reviderede sporplan også den fordel, at de skjulte partier muliggør ekstra spor til overhaling/opstilling af tog på sidebanen hele tre steder. Det kan udnyttes til at forlænge køretiderne yderligere, mens det sjoveste sikkert er at tilpasse køreplanerne sådan, at togpassager skal foregå på Knagsted station.

Skjulte strækninger. De indledende kurver fra udkørslen fra Sundborg station er ikke medtaget af hensyn til overskueligheden
Det er et velkendt modeljernbanetrick, at lade anlægget skråne op mod baggrunden. Det snyder øjet og giver anlægget større dybde. Ved at rykke den dobbeltsporede hovedstrækning frem og derefter lade sidebanen gå i zik-zak op gennem anlægget skabes der niveauforskelle.
Den reelle dybde af et anlæg er altid en kilden sag, for det er helt afgørende, at man kan nå sporet overalt. Der skal derfor placeres lemme i anlægget på strategiske steder.

Mulige placeringer af mandehuller i anlægget. Hullet i inderhavnen eksisterer allerede – en plade med vand og skibe vil senere dække det. Det hul har vist sig at være stort nok til en voksen mand (mig)
Ja, det var så lidt om planerne, som de ser ud lige nu. Det eneste der er helt sikkert er, at det færdige anlæg ikke bliver præcis som på skitsen, for gode (og mindre gode) ideer bliver ved med at dukke op under byggeriet. Selve byggeriet går så til gengæld aldrig så hurtigt som tænkt, men hvad pokker – det er jo en hobby dette her og skal ikke være en stressfaktor.
Har Du ikke problemer med længdeforskellen på Dine stationen.
Eller det kun tanken at de lange stammen kun skal stoppe på den store station
LikeLike
Hej Steff
De lange stammer vil kun køre på hovedstrækningen og stopper derfor kun på hovedstationen og de to skyggebanegårde. Her er kapaciteten ca. 2 meter tog. Sidebanen med mellem- og endestation har kapacitet til togstammer på ca. 1 meter. Jeg kunne måske godt have presset en station ind på den dobbeltsporede strækning, men jeg foretrækker en lange “paradestrækning” i stedet.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Hej
Når sidebanen forlader Sundborg og forsvinder i skoven, skal den så ikke foretage en skarp S-kurve for at fange paradestrækningen, og i så fald hvor skarp er S-kurven så?
I øvrigt et spændende layout, som jeg følger interesseret.
Vh
Jørgen Lambert
LikeLike
Hej Jørgen
Tak for interessen! Jeg prøver at undgå S-kurver eftersom den slags kan have det med at forårsage afsporinger. Den paradestrækning der skal fanges, er den del af sidebanen der løber parallelt med den dobbeltsporede hovedstrækning. For at nå derover er det nødvendigt med en skjult kurve, der dog ikke behøver at være så skarp og sagtens holder sig på de 42 cm radius, jeg helst ikke vil gå under. Men du har ret i, at det allerførste stykke, lige der hvor sidebanen først forsvinder ind i skoven vil være en S-kurve, om end en blød en af slagsen, lagt med flexspor. En anden og mere kritisk S-kurve vil så følge inde under skoven. Det kan godt være jeg skal have kigget lidt grundigere på, hvordan jeg får løst den detalje – og ellers skal der jo masser af prøvekørsler til.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Hej vil høre hvad er målene på anlægget mvh Allan
LikeLike
Hej det er et fint anlæg du har eller havde kunne læse mig til det var blevet pillet ned fo år tilbage , jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvilken type ballast /skærver du har brugt ved og imellem dine skinner. Syntes de har en fin str. Og en fin brun farve.
Mvh jesper
LikeLike
Hej Jesper
Det er rigtigt, at anlægget er pillet ned for tiden, og faktisk nåede jeg aldrig at lægge ballast omkring sporene. Billederne på bloggen med ballast er fra mindre plader med spor, som jeg har lavet, dels for at få noget interessant at fotografere materiellet på, dels for at afprøve forskellige materialer. De brune “skærver” er fra Hobby Trade, men jeg er ikke sikker på, at det produkt er på markedet længere. Det er lidt trist, for det var et godt produkt. Der findes imidlertid tilsvarende produkter fra f.eks. Noch og Woodland Scenics og jeg vil tro, de er lige så gode. Sporene i sandballast er lavet med fint siet sand fra børnenes sandkasse. På et rigtigt anlæg ville jeg dog nok gå efter et kunstprodukt – det vil være ærgerligt at få sand i lokomotivernes ædlere dele.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hej, er lidt nysgerrig efter at høre hvad status er på modelbanen idag ?
Hvad er det planen at dimensionerne skal være i størrelsen ?
Mvh Jesper
LikeLike
Status er fortsat den lidt mærkelige, at jeg faktisk ikke har nogen operativ modeljernbane i øjeblikket. Jeg har skrevet lidt om det diverse blog-årsopgørelser. Jeg har de sidste seks år været i udlandet for mit job og huset derhjemme er lejet ud. Modeljernbanen er demonteret og venter på, at jeg en dag kommer tilbage. Der går dog nogle år endnu. Billederne på bloggen er derfor ikke fra noget ekssterende anlæg, men fotos af opstillinger jeg laver af diverse løse rekvisitter. Jeg har nemlig nogle flyttekasser med modeltog med mig ud i verden og jeg køber også lidt nyt, når jeg engang i mellem er i Danmark. Det er dog ikke det samme og jeg glæder mig til engang at kunne bygge på det rigtige anlæg igen. Du spørger til dimensionerne og mit togrum er ca. 6 gange 3 meter, minus nogle døre. Om jeg lige ender med at bygge videre på sporplan 3 eller om jeg finder på noget andet må tiden vise.
LikeLike