Vare- og lastbiler i 1950’ernes Danmark

Bortset fra afstikkere til et par postbiler og en enkelt flyttebus, så har bloggen her hidtil kun beskæftiget sig med personbilerne i epoke III. Det er derfor på tide at se lidt på de mange erhvervskøretøjer, der også bør indgå i et modeljernbanemiljø. Denne gang skal det derfor handle lidt om, hvilke typer af vejkøretøjer man med rimelighed kunne forvente at støde på ved varehuset, læssevejen og industrien i epoke III. Artiklen vil også indeholde forslag til, hvordan man kan sammensætte en beskeden vognpark af vare- og lastbiler. Det bliver lidt på samme måde som bloggen tidligere har set på sammensætningen af personbilparken i Danmark 1950’erne.

I denne artikel skal der leges lidt med statistik som udgangspunkt for sammensætningen af vare- og lastbilparken på anlægget

Forbilledet for sammensætningen af bilparken på modeljernbanen kan passende tage udgangspunkt i lidt statistik fra virkelighedens Danmark i midten af 1950’erne. Metoden skal dog ikke overdrives, for et modeltogsanlæg er jo bygget op om infrastruktur, så der vil ofte være en overrepræsentation af erhvervskøretøjer. De bidrager nemlig meget til den rette atmosfære af aktivitet rundt om jernbanen. På den anden side kan man altid få noget sjovt ud af at studere de faktiske forhold i sin foretrukne jernbaneepoke. Lad os derfor igen se lidt på, hvad vi kan få ud af Statistisk Årbog, der allerede er blevet brugt til noget tilsvarende i en tidligere blogartikel om personbilparkens sammensætning i 1950’ernes Danmark. Vi ser nærmere på ”Motorparken pr. 31. december 1957”, for nu at tage et år inden for rammerne af Sundborg-æraen. Her finder vi hovedtallene: Rutebiler: 3.181 stk. (1%); Hyrevogne: 11.254 stk. (3%); Personbiler: 269.051 stk. (67%): Vare- og lastbiler: 114.987 stk. (29%): Automobiler i alt: 398.473 stk. (100%).

Tabel 135. Motorparken pr. 31. december 1957

I artiklen om personbilparken endte jeg op med et forslag til 15 modeller, der kunne illudere 1950’ernes Danmark. Eftersom der i 1957 var 2,3 personbiler for hver vare/lastbil må opgaven denne gang være at identificere 6-7 typiske vare- og lastbiler. Når der kan og skal regnes lidt rundt, så skyldes det blandt andet, at andelen af personbiler var i stadig stigning i forhold til vare- og lastbilerne gennem tiåret. Kører man således tidlig 1950’er-modeljernbane, så bør blandingsforholdet nok være mere i vare- og lastbilernes favør. Omvendt vil der sidst i tiåret være relativt flere personbiler – og flere biler i det hele taget.

Den mere detaljerede oversigt hos Danmarks Statistik er for vare- og lastbiler organiseret ud fra vægtforhold, nærmere betegnet nyttelastens størrelse. Det ses hurtigt, at det var de små kategorier, altså varevognene, der udgjorde hovedparten af vognparken. I 1957 var der således 71.191 køretøjer med nyttelast op til 1000 kg. Det svarede til 62 pct.

Tabel 137: “Motorparken” fordelt efter art og vægtforhold

Det er måske ikke så underligt for tænk engang over, hvor mange håndværkere og småindustrier der har brug for en eller flere varevogne: Gas & vandmesteren, blikkenslageren, købmanden, bageren, fiskehandleren, slagteren osv., osv. En anden betydelig gruppe – hvis vi lægger et par vægtklasser sammen, er de mellemtunge lastbiler med en nyttelast på 4.000 – 6.000 kg, men mere derom om lidt.

Små frem for store

Mens det således er muligt at sige en hel del om vare- og lastbilernes størrelse, så er det ikke muligt ud fra tabel 137 at sige noget om køretøjernes alder, men her kan man få lidt hjælp af tabel 134, der handler om nyindregistreringer. Desværre dækker denne tabel kun årene 1956 og 1957, men heraf fremgår det, at det drejer sig om henholdsvis 11.231 og 13.086 nyregistrerede vare- og lastbiler de to år.

Indregistrering af motorkøretøjer 1956-1957

Går man tilbage i ældre udgaver af Statistisk Årbog ser man, at der i årene efter krigen skete en løbende og betydelig udskiftning af denne del af bilparken. Det harmonerer meget godt med de politiske ønsker om at give prioritet til erhvervsbilparken, når de sparsomme valutareserver skulle have ben at gå på. En sjov udløber af denne politik er tidligere omtalt i blogartiklen om Citroën TA. Vi kan derfor tillade os at konkludere, at der fortrinsvis skal indkøbes efterkrigsmodeller af vare- og lastbiler til et dansk epoke III-anlæg.

Nye frem for ældre

Det sidste problem er, at statistikkerne ikke siger noget om vognparkens fordeling på mærker. I Hvem-Hvad-Hvor fra 1961 har jeg fundet lidt statistik på importen af nye lastbiler i 1959 og 1960. Det er lidt sent for min valgte periode, men der er huller i min samling af HHH, så det kan være, at nogle af læserne ved mere? Under alle omstændigheder kan oversigten  alligevel give en indikation af, hvordan situationen var med hensyn til nye biler. Kort sagt: Det er Bedford, der dominerer! Vær også opmærksom på, at listen ikke omfatter varevogne, for i så fald ville VW T2 Transporter helt sikkert være højt placeret.

Et lille skema fra Hvem-Hvad-Hvor 1961 med de mest solgte lastbilmærker 1. halvår af 1959 og 1960

Men nu bestod lastbilparken jo af andet end nye biler og en anden kilde jeg har haft meget fornøjelse af i undersøgelserne er Christian Hauberg Rasmussens bog: ”Danske Fragtmænd gennem 100 år”. Her kan man læse, at de første år efter krigen var kendetegnet ved en meget sammensat vognpark med mange amerikanske førkrigsmodeller, hvoraf en del helt sikkert var blevet samlet her i landet, jf. blogartiklen om bilproduktion i Danmark. Først langsomt blev der lukket op for import af nye biler og i 1952 blev importen af erhvervskøretøjer helt frigivet. Typiske lastbilmærker var ifølge bogen MAN og Mercedes Benz fra Tyskland samt Volvo og Scania Vabis fra Sverige. Også mærker som Büssing, Ford, Chevrolet og Triangel var angiveligt udbredte (s.60). Sidstnævnte bilmærke vil sikkert være kendt for de fleste epoke III-fans, men for evt. nye læsere så producerede Trianglen i Odense lastbiler, busser og brandbiler helt frem til 1957.

Biler alle vegne

En ting er statistik, noget andet er, hvad der kan skaffes. Modellerne på anlægget må nu engang udvælges indenfor udbuddet af modelbiler i skala 1:87, så selvom det kunne være rigtig sjovt med en Triangel-lastbil på anlægget, så findes den ikke på markedet (endnu). Nå, men med denne indledende beklagelse kan vi gå i gang med at lege lidt med udvælgelsen af de 6-7 vare- og lastbiler til modelbilparken.

Lad os starte med de små klasser: Varebilerne. Kigger vi nærmere på tallene i tabel 137, så må det blive til tre varebiler i de to mindste klasser på henholdsvis 0-500 kg og 501-750 kg. Mulige kandidater kunne her være en Citroën 2 CV, der lastede 250 kg, den lille Goggomobil, med en nyttelast på lige godt 500 kg eller et par af de førkrigsmodeller, der allerede tidligere er omtalt her på bloggen så som Ford A, DKW 7 eller Mercedes 170 V. Endelig kunne man overveje at bruge en caravan-udgave af den mest populære bil i Danmark i 1950’erne: Opel Olympia. Eller måske den ligeledes populære Volvo. Et mere outsider-agtigt bud kunne være en Skoda.

Små varevogne: Citroën 2 CV, Goggomobil, Ford A, DKW 7, Mercedes 170 V, Opel Olympia, Volvo, Skoda i blandet orden

Rykker vi endnu et trin op ad stigen kommer vi til vægtklasserne 751–1.000 kg og 1.001–1.500 kg. Selvom overgangen fra stor varevogn til lille lastbil vel er flydende, så falder Citroën HY med en nyttelast på 1.500 kg lige netop indenfor denne kategori. Men ellers finder vi her den udødelige VW Type 2 Transporter, der i 1950’er-versionerne for det meste kunne klare en nyttelast på 930 kg. I denne klasse findes også andre varebiler som Tempo Wiking og Matador samt DKW Schnelllaster, alle med nyttelast på omkring 750 kg. Det er modeller, der er lette at komme til på det danske modeltogsmarked.

Større varevogne: Citroën HY, Tempo Wiking, Tempo Matador, VW Type 2 Transporter og DKW Schnelllaster

For at finde den næste kandidat må vi lige se lidt på statistikken igen. Heraf fremgår, at de næste vægtklasser hver især har meget færre medlemmer, end de fire første. Man må derfor slå nogle af klasserne sammen for at få en kritisk masse af mindre lastbiler, der kan udløse den næste model på banen. Nærmere bestemt kunne det være vægtklasserne fra 1.501 kg og op til 3.000 kg. I dette spektrum findes der på markedet en række mindre lastbiler i udgaver fra 1950’erne såsom Opel Blitz og Hanomag L 28, hver med en nyttelast på omkring 1.750 kg.

Mindre lastbiler: Opel Blitz og Hanomag L 28

Den sidste kategori er så de større lastbiler fra 3.000 kg og op. Her er vi så fremme ved den ældre udgave af Opel Blitz og Mercedes Benz  L701, der kunne laste 3.300 kg, eller MB L3500 3.500 kg. Alle flotte modeller, men taler vi et dansk epoke III anlæg er det egentlig kun mellemregninger indtil vi når frem til en af de få britiske lastbiler, vi er så heldige at have til rådighed på det danske marked. Det handler om Bedford O. Denne typiske lastbil i 1950’ernes Danmark kunne fås i udgaver med nyttelast på 3, 4 og 5 tons. Som det fremgår af den lille liste fra H-H-H, så var Bedford overordentlig dominerende på markedet i denne periode.

Større lastbiler: Bedford O, Opel Blitz, Ford FK, Mercedes Benz L701 – Førstnævnte var klart dominerende

Nu startede jeg med at beregne 6-7 vare- og lastbiler, så hvad med den 7.? Her vil jeg foreslå lidt kunstnerisk frihed og vælge et køretøj der knytter an til jernbanedriften, så måske en vognmand der kører for DSB, en af postvæsnets biler eller eventuelt en af DSB’s egne biler?

Kandidater til 7. bil: En lille postbil af mærket Goggomobil, en VW Transporter der kørte for DSB på Frederiksberg og en Mercedes lastbil fra DSB’s godsbefordring

Så kom vi så langt: 3 små varebiler, 1 større varebil, 1 mindre lastbil, 1 større lastbil og bonusbilen. 7 biler i alt. Men hvilke af de smukke kandidater skal vi så vælge? På billedet nedenfor ses et bud, men det står naturligvis enhver frit for at vælge anderledes.

Og vinderne er…

På Sundborg modeljernbane har jeg, som det med al tydelighed er fremgået, ikke kunnet begrænse mig til blot syv vare- og lastbiler. Dertil er udbuddet alt for fristende stort. Det gælder ikke mindst, når producenterne udsender reklamebiler, der kan bistå med at fremmane atmosfæren af dansk provins i midten af 1950’erne. Så ender man uundgåeligt med en stor flåde af VW Transporter. Selvom de danske firmapåskrifter måske ikke alle er lige autentiske, så er de fabelagtigt stemningsskabende på anlægget.

Men igen: Alt modelbyggeri består af kompromisser og intet her bør tages for bogstaveligt. Så hvis jeg nu skal forsvare min egen praksis lidt i forhold til det teoretiske grundlag, så vil jeg gentage budskabet fra indledningen om, at statistikken kun skal forstås som retningsgivende. En modeljernbane portrætterer jo et udsnit af virkeligheden. Jeg har det med bilerne på samme måde, som jeg har det med beholdning af rullende jernbanemateriel, hvor jeg har flere sukkervogne litra U og flere godstogsmaskiner litra N end statistikken nogensinde vil kunne forsvare. Pointen er imidlertid, at det alt sammen kan begrundes med anlæggets trafikidé og på samme måde bør det efter min mening også være med beholdningen af vare- og lastbiler. Selvfølgelig skal der derfor være plads til lastbiler af mange størrelser og modeller ved anlæggets læssevej og varehuse, også selvom de dermed bliver overrepræsenteret i forhold til statistikken. På samme måde vil busser, rutebiler og hyrevogne flokkes omkring stationsbygningen og let blive groft overrepræsenteret på anlægget. Men derfor kan man jo godt tænke lidt over, at mere end halvdelen af erhvervskøretøjerne i 1950’erne var små varevogne, når man køber biler ind til anlægget.

Selvfølgelig er der mange vare- og lastbiler ved industri og lagerbygninger. Hvad ellers?

Mere om emnet kan for de hårde facts vedkommende studere i diverse årgange af Statistisk Årbog, der kan findes på nettet, f.eks: http://www.dst.dk/Statistik/ags/Publikation.aspx?address=aarbog1958

Christian Hauberg Rasmussens bog: ”Danske Fragtmænd gennem 100 år”, er udgivet af Danske Fragtmænd i år 2005.

Vil man inspireres af autentiske 1950’ermiljøer med vare- og lastbiler er der en del billedmateriale på diverse lokalhistoriske sites – prøv at google 1950, lokalhistorie og navnet på en by, vælg billeder og læn dig tilbage i stolen og genoplev epoke III. God fornøjelse!

Advertisement