NYHED: Der kan let komme et nostalgisk strejf, når man som modeljernbaneentusiast dyrker en tidligere epoke. For mit eget vedkommende bliver dette særlig tydeligt i forbindelse med de nye vogne fra Roco med påskrifter fra Aarhus Oliefabrik. Jeg voksede op i smilets by i 70’erne og 80’erne og dengang kunne man altid se disse vogne fra perronerne på Aarhus H. Roco har givet sit bud på to Scandia-vogne fra Oliefabrikkens ret omfattende vognpark, og det er der efter min mening kommet noget overraskende godt ud af.
Aarhus Oliefabrik var igennem mange år en meget stor arbejdsplads, der satte sit præg på byen, ja hele landet og verden med i form af produkter til fødevareindustrien og landbruget
Forbillederne for Roco-vognene blev bygget hos Scandia i 1957, men inden vi ser nærmere på dem, skal vi lige bruge lidt tid på historien bag Aarhus Oliefabrik, eller ”Oliemøllen”, som virksomheden almindeligvis blev kaldt i min barndoms Århus (med bolle å – jeg har svært ved at vende mig til at et flertal i byrådet har genindført dobbelt aa’erne).
Stor og mægtig lå Oliemøllens byafdeling med tårne og skorstene i Jærgersgårdsgade, klods op ad Aarhus H. Her på et billede fra 1930 d.v.s. før den endnu eksisterende administrationsbygning i 1938 erstattede alle de små byhuse foran fabrikken
Virksomheden blev oprindeligt grundlagt i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik og fremstillede proteinrigt kraftfoder til landbruget. Den planteolie der blev til rest i forbindelse med foderproduktionen kunne imidlertid bruges i den fremvoksende margarineindustri og snart blev virksomhedens hovedproduktion olier til fødevarer. Firmaet skiftede derfor i 1892 navn til Aarhus Oliefabrik.
I de efterfølgende år udviklede virksomheden produktrækken med en lang række vegetabilske olier og specialfedtstoffer, der blandt andet blev brugt til fremstilling af chokolade, biscuits, karameller, toffees, vafler og salatolier til både konservesfabrikker og husholdningsbrug. Hertil kom vitamin- og lecthinpræparater samt kemisk-tekniske produkter til kosmetik- og medicinalvareindustrien. Også produktionen af oliekager og -skrå til kraftfoderstof for kreaturer fortsatte.
Vognen må befordre: Vegetabilske og animalske olier, Acetone, Melasse, Glyceria. Andre af firmaets vogne måtte køre med metylalkohol og den stærke base natronlud
Til produktionen skulle der bruges mange forskellige råvarer, hvoraf en stor del kom langvejs fra. Fra Ceylon (som Sri Lanka hed dengang) fra Hollandsk Ostindien (i dag Indonesien) og fra Vestafrika fik man f.eks. kopra, der er den hvide masse fra kokosnødder. Sojabønnerne kom fra Manchuriet i det nordlige Kina, ligesom palmekerner, sesamfrø og jordnødder blev sejlet til Aarhus fra eksotiske steder. Aarhus Oliefabrik brugte også råstoffer, der kunne fås herhjemme, så som hør- og solsikkefrø, ikke mindst under verdenskrigene, hvor det var det svært at skaffe råstoffer, så fabrikken måtte holdes kørende med erstatningsprodukter. Man forarbejdede i perioder også hval- og fiskeolier.
Som supplement til fabrikken i Jægergårdsgade anlagde man under 1. Verdenskrig en afdeling i Aarhus Sydhavn. Ikke mindst siloanlægget fra 1928 blev et af Oliefabrikkens mest markante bygningsværker. Med i alt 36 siloer fordelt i tre rækker à 12 cylindere på en fælles basis og med en fælles overbygning var anlægget ved sin opførelse det største af sin art i Europa.
Siloanlægget på havnen var massivt. Fabrikken havde to produktionsanlæg: Havneanlægget og byanlægget i Jægergårdsgade
Velsagtens fordi råvarerne blev importeret langvejs fra var Aarhus Oliefabrik fra starten internationalt indstillet. Allerede i 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i det nuværende Letland, der var en del af zar-Rusland, og senere fulgte produktionsselskaber og datterfabrikker i blandt andet Tyskland og England. Der blev også oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de råstofproducerende lande og Oliefabrikken blev blandt andet hovedaktionær i verdens største producent af palmeolie, United Plantations i Malaysia. Snart havde virksomheden aktiviteter i mere end 60 lande. I årene 1910-18 var Aarhus Oliefabrik i øvrigt selv på udenlandske hænder, idet en engelsk industrimand havde aktiemajoriteten.
Hjemstedspladen siger Aarhus H, men Oliefabrikken havde verdensomspændende aktiviteter
Virksomheden var ikke alene storimportør af råvare, men endnu vigtigere storeksportør af de færdige olieprodukter og det i en sådan grad at fabrikken i 1930’erne stod for 10 pct. af Danmarks samlede industrieksport. Ret godt skuldret! I den periode havde virksomheden omkring 1.400 arbejdere og funktionærer svarende til cirka 10 pct. af de århusianske lønmodtagere. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af banegårdens indtægter fra udgående gods. Man havde også sit eget kraftværk. Aarhus Oliefabrik havde kort sagt enorm betydning for byen, ikke kun på grund af sin økonomiske størrelse, men også fordi man var en velfærdsorienteret virksomhed. Fabrikken organiserede ferie- og fritidstilbud for de ansatte samt sociale forsikringsordninger i en tid, hvor der kun i begrænset omfang var offentlige støtte at hente. Med sit sociale liv, sine mange ansatte og sin koncentrerede beliggenhed i de to store anlæg udgjorde fabrikken næsten en by i byen.
Aarhus Oliefabrik anskaffede sig de første jernbanevogne i 1933 og fabrikken fik vogne i nummerserien fra ZE 503 671 og frem. Før besættelsen havde man et dusin vogne indsat og efter Krigen blev vognparken igen udvidet så Oliefabrikken her i Sundborg-tiden havde en snes vogne i drift. Vognparken toppede i 1960’erne med 30 vogne. Takket være fremskridt i svejseteknik og materialer, så kunne vognene efter krigen laves større end førhen og ser man på de aktuelle modeller, så ser de da også væsentlig mere tykmavede ud, end de ældre beholdervogne fra f.eks. BP og Esso, tidligere omtalt her på blokken. De aktuelle Roco-vogne skal således forestille to af de tre vogne som Aarhus Oliefabrik i 1957 indkøbte hos Scandia i Randers. Scandia stod selv for konstruktionen, hvor beholderen blev lavet i aluminium og isoleret med 80 mm glasuld. Vognene var desuden udstyret med varmedampkappe under beholderne for at kunne holde olierne flydende i vognen.
Den store helsvejste tank og isoleringen gav vognen et tykmavet udseende, der er ramt meget godt med Roccos model. Aftapningshanen under vogne var i øvrigt lavet i silium, der er en legering af silisium og aluminium
Her i Sundborg-tiden kom vognene fra Aarhus Oliefabrik langt omkring. I Danmark var der leverancer til margarinefabrikker i Vejen, Sønderborg, Slagelse og København og i udlandet havde fabrikken kunder i Sverige, Tyskland og Italien. Oliefabrikken indkøbte i 1960’erne, som noget unikt for private danske operatører, fire vogne der måtte køre i England.
Vogne fra Aarhus Oliefabrik efter en S-maskine - så må vi være på vej til en margarinefabrk i 1. distrikt
Hvis jeg lige skal fortælle resten af historien ud over Sundborg-tiden, så fortsatte Aarhus Oliefabrik som nævnt med at udvide antallet af beholdervogne i de efterfølgende år og i modsætning til andre virksomheder, så moderniserede Oliefabrikken sin vognpark da DSB i 1960’erne strammede de tekniske krav. Nogle få vogne blev udrangeret frem til 1970, men flere fik flyttet beholderne over på ledige undervogne fra litra HD og Aarhus Oliefabrik fortsatte med at have beholdervogne i drift frem til 1986. Byanlægget i Jægergårdsgade lukkede produktionen i 1961, men havneanlægget fortsatte og eksisterer endnu. Det samme gør administrationsbygningen i Jægergårdsgade fra 1938. Efterhånden blev hovedparten af produktionen overflyttet til udenlandske fabrikker, mens Aarhus-fabrikken i stigende grad kom til at fungere som udviklings- og forskningsafdeling. I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret som Aarhus United A/S, og i 2005 fusioneredes med det svenske firma Karlshamns AB. Den nye koncern, kaldet AarhusKarlshamn AB og forkortet AAK, fik hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag en omsætning på 8 mia. kr. og 2.500 ansatte verden over, heraf omkring 400 i Aarhus. Firmaet leverer fortsat vegetabilske specialfedtstoffer til fødevareindustrien, kosmetikproduktion og til den farmaceutiske industri og har udover Danmark og Sverige produktionsfaciliteter i Mexico, Holland, UK, Uruguay og USA.
Blogkollega MY 1 2 87 har venligt sendt mig dette flotte billede af Oliemøllens store siloanlæg på havnen i Aarhus. Billedet er taget i 2009
Ja, det blev lidt langt, men det er – synes jeg – et stykke interessant dansk industrihistorie, sørgelig lidt kendt uden for Oliemøllens egen by. Tænk på det, næste gang du sætter tænderne i et stykke chokolade eller smører et margarineprodukt på en kiks – der er højst sandsynlig en Aarhushistorie inden i!
Aarhus Oliefabrik: Leverandør til fødevareindustrien på dit modeltogsanlæg!
Modellerne er som nævnt fra østrigske Roco og baserer sig på en af firmaets standardbeholdervogne. Roco-grundmodellen vil være kendt af bloggens læsere fra artiklen om Esso-vognene, hvor den dengang ikke efterlod noget særligt godt indtryk som model af en dansk vogn.
Rocos standardbeholdervogn her forklædt som en repræsentant for Dansk Esso
Det gør den til gengæld denne gang, hvor vognen faktisk i forbløffende grad ligner forbilledet, selvom der umuligt kan være blevet tænkt på Scandia-vogne til Aarhus Oliefabrik, da Roco i sin tid designede sin standardbeholdervogn. Det er først og fremmest det samlede optiske indtryk, der er ret vellykket – detaljer som løbebroens udformning, domen og alle hanerne under vognen er ikke korrekte. Som altid når der er tale om en tillempelse af udenlandske industrivogne til danske forbilleder er der derfor tale om kompromisset ædle kunst, men her synes jeg resultatet er ret vellykket.
Løbebroen er lidt speciel og ikke helt som hos forbilledet, men som altid hos Roco er den nydelig og fin i detaljerne
De tekniske sider er der ikke grund til at ofre mange linjer på, det hele er som det kan forventes af en veltjent model fra en af de store producenter: Løbeegenskaberne er fortrinlige, vægten er god, støbning, påsatte detaljer og trykkekvaliteten af litreringen er bare i orden.
På Sundborg modeljernbane kører vognene fra Aarhus Oliefabrik ret sikkert produkter til nogle af byens store fødevarevirksomheder. Hvis slagteriet forstår at følge med tiden, så er der sikkert produktion af konserves og så skal der bruges produkter fra Aarhus. Måske er der også et sted i byen en margarine- eller biscuitfabrik eller måske chokoladeproduktion?
Aarhus Oliefabrik og storindustrien
Mere om emnet Aarhus Oliefabriks jernbanevogne kan først og fremmest læses i Lokomotivet nr. 95, februar 2008, s- 6-14. Der er virkelig grund til at fremhæve den gennemgribende research, der ligger bag artiklen, hvor Torben Andersen har haft adgang til vognarkivet fra Aarhus Oliefabrik, bl.a. datalister, kørselsbøger, skrivelser m.v. Mere af den slags i de kommende numre af bladet, tak!
Mere om ”Oliemøllens” betydning for byen Aarhus kan læses her: http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00584.htm og for de mere erhvervsorienterede her: http://www.virk-info.dk/Virk-Aa/Aarhus%20Olie/AarhusOlie.htm
Oliefabrikkens siloanlæg regnes for et betydningsfuldt værk inden for den nordiske funktionalisme og indgår i arbejdet med at sikre nationale industriminder for eftertiden. Mere kan læses her: http://www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/igangvaerende-projekter/industrisamfundet/industrihistoriens-danmarkskort/aarhus-oliefabrik
I dvd-serien ”Danskernes egen historie”, ”Oplevelser fra Østjylland” er en lille knapt 8 min. lang film om Aarhus Oliefabrik med den sigende titel Copra og Sojaskrå. Når man ser på gamle billeder fra Oliefabrikkens indre er det påfaldende så lidt tøj arbejderne har på – der må have været meget varmt i de store pressesiloer. Og fedtet. Se f.eks. billederne i Arbejdermuseets arkiv: http://www.arbejdermuseet.dk
MY 1 2 87 har sendt mig links til et par meget sjove film på YouTube. Den første viser olieproduktionen på fabrikken i 1936 http://www.youtube.com/watch?v=8CbcskPMYXI, mens den anden viser aktiviteterne i Ceylon (nuværnede Sri Lanka) samme år http://www.youtube.com/watch?v=poxQVAnW4DI
MY 1 2 87 har desuden anbefalet bogen “Havnearbejderne i Århus”: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=176:bog-havnearbejderne-i-arhus&catid=67:boger-om-havne&Itemid=153, hvor man også flere gange kommer ind på Aarhus Oliefabrik. Jeg har desværre ikke selv læst bogen (endnu), men tippet er hermed videregivet.
Med hensyn til andres mening om Roco-vognene så er der en diskussion på følgende link – krydret med et par anekdoter fra andre gamle Århus-drenge (med bolle å): http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/dansk-i-model/aarhus-oliefabrik-fra-roco
Konklusion: Selvom den er baseret på en standardindustrimodel, så er det efter min mening en fin vogn, med en sjov historie bag
Tak for filmstumpen om Aaarhus Oliefabrik. Denne del af filmen slutter med teksten
“”Og saa gaar vi ned på Banegaarden – A.O.´s egen banegaard, der står i forbindelse med aarhus Hovedbanegaard…….”
Det kunne være spændende at se fortsættelsen.
/Svend
Hej Svend
Helt enig – filmstumpen slutter jo lige dér, hvor det bliver rigtig spændende for os tognørder. Jeg ved ikke hvorfor det ikke er hele filmen Bymuseet i Aarhus har lagt på YouTube, men kun de to klip. Måske er resten af filmen gået tabt? Det er trods alt 75 år siden den blev optaget.
M.v.h.
Sundborg
Har du hele filmen, som filmstumpen fra Oliemøllen stammer fra?
Eller hvor har du set den?
Desuden – det fantastiske luftfoto – er det fundet på biblioteket?
Karen
Hej Karen
Jeg har desværre ikke mere af filmene, end det der ligger på You-tube – en skam det ikke er hele materialet der er lagt ud på nettet. Luftfotoet kan jeg ikke lige huske hvor jeg har fra, det er muligvis fra “Til vejrs over banerne” (se Links og Litteratur)
M.v.h.
Sundborg