En del industrimodeller af H0-bygninger kan med lidt god vilje passere som danske. Det gælder også jernbanetekniske bygninger som den lille signalpost, der med en klat maling godt kan gøre det ud for en DSB bygning, hvis man altså ikke er alt for for nøjeregnende.

Signalposter emmer af jernbanestemning også selvom der er tale om lidt af et kompromis i forhold til forbilledet
Forbilledet for dagens model efter fordanskningen skal være en af de mange signalposter der i epoke III befandt sig overalt i landet.

Fra 1. sals højde er der godt overblik. Der mangler et par detaljer i hullerne i træværket og vinduet
Når jeg har valgt at tage udgangspunkt i netop denne model skyldes det ikke mindst en udmærket artikel i Lokomotivet nr. 89, marts 2007 s. 23 – 30. Her gennemgås dels kontrol-, blok- og signalposternes funktion, dels opregnes en række industriprodukter, der kan overvejes brugt som danske. Den aktuelle signalpost sammenlignes i artiklen med posterne i Trustrup, Esbjerg havn og Vemb.

Signalpost i Viborg. Billedet er fra den omtalte artikel i Lokomotivet og er efter det oplyste taget af TA i 1980
Den udgave af modellen, der er bugt som udgangspunkt for fordanskningen, er fra producenten Kibris side markedsført som en ”museumssignalpost”, der kan versioneres som tilhørende de franske, belgiske eller hollandske statsbaner. Samme model har imidlertid i årtier kunnet fås under betegnelsen “Stellwerk Marbach” (med brun træværk) og “Stellwerk Oberzeisel” (med grønt træværk) og det lyder jo alt sammen såre germansk.
Når modellen åbenbart kan passere som tilhørende flere nordvesteuropæiske baneforvaltninger, så skyldes det velsagtens, at bygningen har visse generiske jernbanetekniske kvaliteter. Det er de samme forhold, der gør, at den kan passere som dansk.
Modellen er som vanligt hos Kibri, enkel og ligetil. Den er fremstillet som ”tryk-sammen-model”, så man kan hurtigt danne sig et overblik over bygningens udformning. Jeg valgte dog at sikre samlingerne med lidt lim.
Murværket har de lidt store sten, der er Kibris standard, men med håndkolorerede enkeltsten og generel patinering opnås en efter min mening acceptabel effekt. Jeg valgte denne gang en lidt mørkere ”fugemaling” end jeg plejer, for jeg ville gerne give bygningen et lidt mere røgsværtet udtryk, end ellers.
Rammer og glas på modellens vinduer er støbt sammen, hvilket gav lidt af en udfordring, da jeg gerne ville have hvide vinduesrammer, mens de på modellen var mørkebrune. Det viste sig dog ikke at være så svært at male forsiden af vinduesrammerne, og faktisk viste det sig, at det mørkebrune i kombination med den efterfølgende patinering gav en udmærket effekt, hvor den hvide maling ikke dækkede helt og derfor bidrog til indtrykket af lidt afskallet maling.
Træværket på modellens overbygning var noget at det mere spændende ved modellen. Som det de ses på det billedet fra Viborg ovenfor, så var grøn den oplagte grundfarve at vælge. Modellen træværket var imidlertid detaljeret med små fine spidser i enderne og smalle lister henover de enkelte samlinger i træværket. På den baggrund besluttede jeg, at der gerne måtte gå lidt nationalromantik i den denne gang, så jeg supplerede den grønne bundfarve med detaljer i rødt. Jeg ved ikke om nogen af DSB’s signalposter havde nøjagtigt en sådan bemaling, men andre DSB-bygninger havde og det ser da festligt ud!
På overbygningens træværk er der på modellen gjort plads til, at der efter tysk skik kan opsættes et skilt med stationens navn, samt nummeret på posten. Såvidt jeg ved, var det ikke udbredt i Danmark i epoke III, men dels er de plane områder på modellen ikke så nemme at komme uden om, dels er det ret stemningsfuldt med stationens navn på bygningen. Derfor fremstillede jeg et par hjemmelavede skilte på farveprinteren og limede dem midlertidigt på modellen til ære for fotografen.
Modellen er fra Kibris side udstyret med indvendig indretning i form af et apparat med håndtag. Jeg er ikke sikker på, at apparatet svare særlig godt til danske forhold, men eftersom indretning af bygninger er et interessant indslag på anlægget, blev det indsat. Først blev apparatet dog malet i en blank grøn kulør, svarende til, hvad DSB’s tilsvarende indretninger havde. Væggen fik en gang neutral grå.
Med indretningen var det naturligt også at sørge for bemanding, så jeg satte en DSB-mand på vagt i posten. Der er tale om en Preiser-figur fra et male-selv-sæt, der blev iklædt DSB’s sorte epoke III-uniform. Det krævede at der blev slebet lidt af kasketten, for DSB’s hovedtøj havde generelt ikke så meget schwung og så stor puld, som de tyske kollegaers.
Så var der belysningen. Det føromtalte apparat havde hul i taget, formentlig for at lys kunne strømme nede fra og op, men med moderne mikropærer er det jo ingen sag at lave en langt mere realistisk loftslampe, som også tidligere omtalt i f.eks. blogartiklen om tankstationen. Så hullet i apparatet blev dækket med en simpel stump pap.

Sortmaling med et tykt lag akrylfare og så en pære i taget og posten er klar til nattjeneste. Se artiklens sidste billede for resultatet
Også denne models tegltag var gråsort fra producentens side, så det blev som andre modeller med tilsvarende skavank (se f.eks. blog artiklerne om husmandshuset og malermesterens hus) malet og patineret. For en gangs skyld flyttede jeg ikke skorstenen.
Den lange og karakteristiske udvendige trappe blev ommalet fra modellens håbløse blå til DSB standardgrøn. Jeg overvejede en overgang sort, men med grøn kunne der være tale om både en jern- og en trætrappe, så det blev det. Da jeg nu var i gang med at male DSB-personel fandt jeg i Preiser-sættet en figur frem, der var på vej op ad en trappe. Med lidt bøjning af armen, kom han til at stå ret naturligt på trappens nederste trin.
Selve modellens fundament gjorde jeg ikke noget ved i denne omgang. Det skal givet bestrøs med sand på et tidspunkt og evt. beriges med lidt ukrudt, men jeg vil vente, til jeg har besluttet, hvor posten til sin tid skal stå, og så ordne tilpasningen til det lokale miljø på det tidspunkt.
Med til byggesættet hørte lidt smådetaljer som redskaber og så det lille telefonskab, der har en slående lighed med DSB’s standard skab. Det skulle blot males gråt
På Sundborg modeljernbane er Kibri-modellen for lille til at være Sundborgs centrale kontrolpost. Derimod vil posten enten kunne bruges som lokalpost på f.eks. havneområdet i Sundborg, eller som signalpost i Købing. Så skal skiltet blot skiftes.
Mere om emnet blok-, signal og kontrolposter kan som nævnt læses i nævnte artikel i Lokomotivet nr. 89, marts 2007 s. 23 – 30.
Ole Edvard Mogensen har for ikke så længe siden udgivet en bog med tiltlen “Signalhuse”, som jeg desværre endnu ikke har fået anskaffet mig.
Kibri-modellen har i øvrigt en række ”kusiner” hos både Faller og Vollmer, der sikkert lige så godt kan bruges som udgangspunkt for en dansk signalpost.
Det er blevet en nydelig bygning. Jeg er selv et par gange begyndt på Artitecs fremragende model af Frederiksbergs signalpost. Den er i resin med en fotoætset trappe og kan varmt anbefales.
LikeLike