Traktor 1, der havde en forhistorie som vraggods fra besættelsestiden, var en enlig svale i DSB’s maskinpark. På trods heraf så er det alligevel en interessant model til et dansk epoke III-anlæg ikke mindst i Rocos flotte og teknisk velfungerende udførelse.
Forbilledet for DSB traktor nr. 1 kan man læse om i Steffen Dreslers grundige bog ”DSB litra N og T, Tyske krigslokomotiver på danske spor”. I forbindelse med Nazi-Tysklands oprustnings i midten af 1930’erne arbejdede man en del med udviklingen af militært jernbanemateriel. Inden for trækkraften spændte det fra smalsporsmateriel, som det der senere skulle blive brugt i forbindelse med de tyske befæstningsanlæg på den jyske vestkyst, og op til store dieselmaskiner, der skulle bruges som trækkraft for de enorme jernbanekanoner.
Et sted midt imellem befandt sig en kategori af Kriegs Motor Lokomotiven, der blandt andet skulle bruges til rangering og transport i områder med brandfare. Brug af åben ild, sådan som der jo er tale om i forbindelse med dampmaskiner, kan godt gøre folk lidt nervøse, hvis det foregår i nærheden af flyverbenzin, raketbrændstof og andre former for drivmidler – for slet ikke at tale om ammunition. Hertil kom, at damplokomotiver med deres røgfaner var ret tydelige for fjendtlige flyvemaskiner. Vil man gemme en stor jernbanekanon skal man ikke parkere et damplokomotiv lige ved siden af den.
Arbejdet resulterede i 1937-1938 i designet af en serie mindre lokomotiver med betegnelsen Wehmacht Rangier (WR) efterfulgt af en angivelse for motorydelsen og akseltrykket. DSB’s rangertraktor 1 var af type WR 360 C14. Typen havde en motorydelse på 360 hk, var trekoblet og havde et akseltryk på 14 tons. Kraften blev overført gennem en hydraulisk transmission til blindakslen. Herfra gik kraften via trækstængerne videre til drivhjulene.
Den aktuelle maskine blev bygget af Berliner Maschinenbau AG (BMAG) alias Schwartzkopff i 1940. Maskinen tilgik det tyske luftvåben ”Luftwaffe” og fik identifikationsnummeret 10058/3. Det er åbenbart ikke helt sikkert, men traktoren startede formentlig karrieren i Hamborg-området inden den i november 1943 kom til Danmark, nærmere bestemt Flakartillerie-Schießplatz Nymindegab. Da krigen sluttede strandede traktoren sammen med nogle mindre dieselmaskiner i Danmark. Materiellet blev overtaget af de danske myndigheder, formentlig efter aftale med briterne, sådan som det skete med f.eks. de tre damplokomotiver af baureihe 38, der hos DSB senere blev betegnet som litra T.
Det er ikke helt klart om traktoren blev sat i drift umiddelbart efter befrielsen, men fra 1947 blev maskinen officielt betegnet som rangertraktor nr. 1 og indsat på Københavns Godsbanegård. Her gjorde maskinen tjeneste på rangerryggen i den såkaldte tur 9, hvilket den viste sig meget velegnet til. Traktoren var nemlig både tung og stærk og kunne trykke ganske lange godsvognsstammer op over bakken.
DSB’s rangertraktorer var på det tidspunkt sorte og sådan omtales traktor 1 også i det meste af litteraturen, omend Steffen Dresler i sin bog om de tyske krigslokomotiver foreslår, at maskinen måske i virkeligheden blot havde beholdt sin mørkegrå ”krigsmaling”. Hvorom alting er, så blev traktoren i 1957 ommalet i den da indførte grønne farve for rangertraktorer. Taget blev aluminiumsfarvet. Eneste anden ydre ændring var montering af nedløbsrør fra førerhusets tag.
Allerede i 1959 kom traktoren imidlertid ud for et uheld, idet krumtapakselen knækkede. Eftersom traktoren jo var overtaget under lidt specielle omstændigheder og eftersom den var en ener i lokomotivparken, var problemet nu, at DSB ikke lå inde med reservedele til den nødvendige reparation. Da der samtidig var en helt ny generation af rangertraktorer under indfasning, så blev det besluttet at udrangere nr. 1. Maskinen blev ophugget senere samme år. Om det skyldes maskinens baggrundshistorie at man ikke forsøgte at afhænde den syd for grænsen ved jeg ikke, men begge de to nye Tysklande brugte gladeligt de robuste og pålidelige traktorer, så man skulle tro, at der måske kunne have været interesserede købere. I Vesttyskland var typen, der dér var kendt som V 36, så populær, at der ligefrem blev bygget nye maskiner efter krigen som supplement til ”krigsbørnene”.
Modellen blev nydesignet af Roco i 2008 og allerede i 2009 fulgte den danske version. At det således er et ganske moderne produkt er der grund til at fremhæve, for man fornemmer på modellen, at både det ydre og det indre til fulde lever op til dagens standard indenfor modeltog.
Som noget lidt usædvanligt for Roco, så er overdelen på denne model ikke af plastik, men i metal. Det er en rigtig god idé for, for det giver det trods alt ikke særligt store lokomotiv en god vægt og dermed en høj adhæsionsværdi. Traktoren står således rigtig godt fast på sporet og det betyder, at trækkraften er ganske imponerende. Det hjælper også at modellen har træk på alle tre aksler og desuden hæfteringe på den forreste aksel.
Strømoptaget er upåklageligt. Alligevel er der modeljernbaneentusiaster, der bytter om på akslerne, så hæfteringene flyttes til den midterste. Det har jeg nu ikke fundet nødvendigt.
Som det stykke krigsmateriel lokomotivet var, er der ikke overdrevent mange detaljer på modellen. Der medfølger en lille pakke med løsdele til selvmontering, så som håndgreb, vindskærme og en lille overgangsbro. Delene er lette at montere. Også beskriftningen er som på forbilledet spartansk. Til gengæld står den helt skarpt som altid hos Roco.
Kun på enkelte punkter afviger modellen fra forbilledet. De eftermonterede danske tagrender er allerede nævnt, og derudover havde traktor 1 nogle vandrette håndbøjler og en udluftningsklap på taget, som modellen heller ikke har. Ser man på gamle billeder af traktor 1, så ser det ud til at lygteføringen ændrede sig gennem årene, men det er nu et emne for feinschmeckere, og ikke så nemt at rette. Modellen har to lygter for og to bag, og naturligvis retningsbestemt lysskifte. Farven på lyset er, som oftest ved lysdioder, noget koldt.
På Sundborg modeljernbane skal der jo nok en god forklaring til for at retfærdiggøre, at rangertraktor 1 tilsyneladende har forladt tjenesten på godsbanegården i København for i stedet at futte rundt i Sundborg. Så længe der ikke er nogle F-maskiner at få (skynd jer nu Hobby Trade – vi kan ikke vente!), så må der være tale om en maskine, der er midlertidigt overført som erstatning for en nedbrudt F’er. Nå, det er jo mest for sjov, for det er klart, at statistisk og historisk set, så burde der ikke være plads til traktor 1 på et gennemsnitligt dansk modeljernbaneanlæg – men det er vi jo så nogle, der vælger at se lidt stort på.
Som det fremgår af billederne, så er traktoren patineret en smule – jeg går og overvejer om der skal mere til, men vil på den anden side heller ikke overdrive
Mere om emnet skal først og fremmest læses i Steffen Dreslers allerede nævnte ”DSB litra N og T, Tyske krigslokomotiver på danske spor”, udgivet på forlaget Lokomotivet i 1998. Her er Tillæg 1 afsat til ”Overtagne motorlokomotiver” og DSB rangertraktor 1 er omtalt over et par spalter. Bogen, der allerede er rost til skyerne i artiklen om litra N, fås stadig. Se også omtalen under Links og litteratur.
Fotos af forbilledet kan som vanligt også findes på jernbanen.dk: http://jernbanen.dk/motor.php?s=9&litra=&typenr=3
Rocos model blev anmeldt i Banen nr. 111, juni-juli 2009 s. 20-24. Og der er flere fans af Rocos model derude, læs f.eks. Vollers positive anmeldelse af treskinneudgaven her: http://modeltog.voller.dk/weblog/link/default.aspx?id=191
Elgen har udstyret sin Traktor 1 med Krois-kobling: http://www.emjblog.dk/?p=92. På samme blog er beskrevet hvordan strømoptaget er søgt yderligere forbedret ved at flytte rundt på akslerne: http://www.emjblog.dk/?p=904 Samme fremgangsmåde er beskrevet i forbindelsen med ovennævnte anmeldelse i Banen.
Occam har en Lima model som er anmeldt her: http://www.mj-blog.dk/2006/05/rangertraktor-1
Samme model har Gug-Frydendal Modeljernbane – en side der desværre ikke er så aktiv for tiden. Her er en opskrift på, hvordan Limas model digitaliseres: http://www.gfmj.dk/GFMJ/traktor_1.php
Limas model blev i øvrigt også anmeldt i Lokomotivet, da den kom på markedet. Det skete i nr. 46, november 1996 s. 22-23.
Hos Modelbane Europa i Hadsten har man en Lenz-model af en DB V36. Den kan man læse om og i øvrigt beundre her: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk/V36.html
Og her er for sjov en V36 bygget i Lego!: http://www.flickr.com/photos/bricks-on-rails/5776287973/in/set-72157626717363973/
Endelig kan tyskkyndige læse om forbilledet WR 360 C 14 alias V 36 her: http://de.wikipedia.org/wiki/Wehrmachtslokomotive_WR_360_C_14
Du kalder dette lokomotiv for en “ener i Danmark”, hvilket ikke er korrekt:
Mindst ét lokomotiv af model V36 udover DSB 1 har kørt i DK, først hos TKVJ som M2, senere hos Lollandsbanen som M14.
I øvrigt en god artikel.
LikeLike
Hej mr-data
Du har ret: TKVJ M2/LJ M14 var også en (efterkrigs) V36. Jeg har omdøbt artiklen til “En ener hos Statsbanerne” – på den måde kan henvisningen til traktorens litra bevares og den jernbanehistoriske nøjagtighed opretholdes 🙂
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Hæ! Jeg er ved at designe remisen og ledte efter stof om traktoren. Naturligvis skulle jeg finde din fine artikel. 🙂
Kun ti års forsinkelse er faktisk ret godt gået herfra…
Gad vide, om der i mellemtiden er kommet noget frem om “original” bemalingen? Min er også grøn… lige på kanten til at være for ny…
LikeLike
Jeg har ikke set nogle fremkomme med nye oplysninger i sagen, men bemaling blev drøftet igen på diverse fora i anledning af Brawas model. Den var jo i øvrigt grøn/rød. Laver du selv remisen fra grunden?
LikeLike