VW Type 2 – Folkevognsrugbrødet

I den tidligere blogartikel om vare- og lastbiler i 1950’ernes Danmark blev VW Type 2, også kendt som Transporteren, eller det mere folkelige ”rugbrødet”, kårret som den ukronede konge af de lidt større varevogne. T2 var den anden modellinje, som tyske Volkswagen gav sig i kast med og vognen fik hurtigt mange tilhængere overalt i verden.

VW Transportere over det hele – i virkeligheden og på modeljernbanen

Forbilledet blev til efter en idé hos den hollandske Volkswagen importør Ben Pon, der besøgte folkevonsfabrikken i Wolfsburg i 1946. Her så han så et improviseret lastkøretøj flytte gods rundt på fabriksområdet og fik det indfald, at man måtte kunne basere et erhvervskøretøj på de allerede gennemprøvede komponenter fra VW Type 1. Pon tegnede de første skitser af den firkantede vogn med føreren forrest, motoren i hækken og ¾ tons nyttelast i midten. Efter en række forstudier og prototype præsenteredes modellen i 1949.

VW Type 1 og Type 2 – samme teknik og dog så forskellige. Den danske importør af VW-biler Skandinavisk Motor Co. A/S fik naturligvis med tiden sine egne transportere

Type 2, som bilen blev døbt, fik blandt andet den samme motor som Type 1, hvilket vil sige den kendte firecylindrede luftkølede boxermotor på beskedne 1.131 kubikcentimeter og en ydelse på 24 hk. Og den karakteristiske lyd selvfølgelig. Året efter modtog de første kunder deres vogne.

Man skulle ikke tro det, men rugbrødet er med en Cd på 0,44 mere aerodynamisk end boblen, der score en Cd-værdi på 0,48! Arbejdet med transporterens design fandt sted i vindtunnel hos den tekniske skole i Braunschweig. Det var den V-formede forruden og taglinien, de gjorde den store forskel

Bilen blev leveret i adskillige varianter. Med fra starten var den lukkede varevogn og kombi’en, der havde sideruder i lastafdelingen og en sæderække monteret inde i vareafdelingen. ”Kleinbus”-udgaven blev tilføjet allerede i maj 1950, mens den charmerende de luxe-udgave af persontransporteren ”Samba” med vinduer hele vejen rundt inkl. i tagkrumningen kom i juni 1951.

Navnet “Samba” efter den brasilianske karnevalsdans skulle givet lede tankerne hen på sorgløs ferie og sol. Sambaen havde ovenlysvinduer og lærredssoltag og blev oprindeligt markedsført som touringmodeller eller til eksklusiv transfertransport hos f.eks. flyselskaberne. I Danmark kunne den blandt andet ses som taxa

Ladvognen med enkelt førerhus kom i august 1952 og en version med dobbeltkabine i 1955 og så var familien stort set samlet. I tilgift til VW’s egne varianter kunne man naturligvis også få en lang række specialudgaver ombygget af mindre karosserifirmaer: Kølevogne, rustvogne, ambulancer, politibiler, brandbiler, stigevogne, autocampere m.fl. Nogle af disse specialudgaver blev solgt gennem Volkswagen-forhandlere. Også i Danmark var der firmaer, der så en forretning i at ombygge transportere, bl.a. POBA, der leverede indretning, der kunne omskabe en varevogn til en feriecamper.

En af de mere specielle varianter: En højloftet version af den lukkede varevogn. Modellen svare næsten til forbilledet. Efter billeder at dømme var Tage Schoubos version en smule mindre “højpandet”

Type 2 blev hurtigt en kommerciel succes. Fra knapt 10.000 stk. produceret i det første år, steg årsproduktionen til 40.000 i 1954, mens årsproduktionen i 1958 rundede 100.000. Produktionen fordelte sig her i Sundborgtiden i midten af 1950’erne i runde tal med ca. 35 pct. kassevogne, 25 pct. kombier, 20 pct. ladvogne og 20 pct. busser.

Ladvogne var populærer og er meget anvendelige på modeljernbanen. CLOC var varemærket for likører, gin, whisky og vodka fra De Danske Spritfabrikker i perioden 1922-82. Forkortelsen stod for det latinske Cuminum Liquidum Optimum Castelli, som kan oversættes til ‘slottets bedste kommenlikør’

VW Type 2 var sammen med Citroën HY fra 1947, Tempo Matador og DKW Schnellaster blandt de første varevogne, hvor føreren var placeret oven over forakslen. Rugbrødets succes startede imidlertid en trend hos europæiske bilproducenter i Europa, hvor Bedford, Morris og Fiat snart lancerede deres egne lette varebiler med samme konfiguration. Også Goggomobil fulgte hurtigt efter med kassevogne med umiskendelig VW-indflydelse

VW Type 2 sammen med kollegaerne fra Goggomobil, DKW, Tempo og Citroën

Danmark var tidligt med på Type 2-bølgen. På trods af de snærende importbegrænsninger for nye biler blev der i 1951 importeret 151 stk, stigende over de efterfølgende år til 1.806 i 1954. Alle kørte rugbrød: Fra storemagasiner til den lokale brugsforening. Bladehuse, radioforretninger, benzinselskaber og selvfølgelig industri og håndværksvirksomheder af enhver slags. Varevognen blev ofte indrettet som mobilt serviceværksted med maskiner og reservedelslager. I København havde f.eks. KTAS mange transportere, der futtede rundt og tog sig af telefonnettet.

Det Kongelige danske Post og Telegrafvæsen blev aldrig storforbruger af VW rugbrød, men havde dog enkelte i drift i 1950’erne. P&T foretrak engelske varebiler

Folkevognsrugbrødene satte således hurtigt deres præg på bybilledet. Markante blev rugbrødene også fordi de store flader på siderne, fronten og hækken blev fantasifuldt udnyttet som reklamesøjler. Selv taget blev nogle gange inddraget, f.eks. med mekaniske dukker. Billedbladet havde således i slutningen af 1950’erne en pressefotograf i fuld størrelse på en af deres transportere.

Det skyldes vel de sort/hvide fotos, at man ofte tænker på 1950’erne som ganske grå. I det lys er det næsten overraskende at se to så gule selvkørende reklamesøjler som bilerne her. Men den er god nok. Louis Hansen & Søn kørte gods ud for DSB på Frederiksberg – lidt langt fra Sundborg måske, men et par helt fantastiske modeller er det nu alligevel

Der var ikke mange ændringer på Transporteren fra introduktionen og frem til 1967, men et par modifikationer er værd lige at nævne. Den første ændring var, at bilen fra slutningen af 1951 fik en bagklap i hækken, så man også kunne komme til lasten den vej. I 1955 blev baggruden gjort lidt større ligesom forruden blev højere og taget blev ført frem over forruden i ”kasketstil”. Hjulstørrelsen blev sat ned fra 16 til 15”. Disse årgange benævnes T1b for at skelne dem fra de tidlige versioner af Transporteren, der ofte kaldes T1a. T1c er betegnelsen for udførelsen fra 1964.

Brekina udmærker sig ved at fremstille både T1a og T1b, mens den tredje model fra Magic er en T1c. Sidstnævnte er egentlig for moderne for Sundborg MJ, men forskellene i forhold til de forregående serier er ikke større, end at det godt kan passerer

Fra 1950 til 1956 blev transporterne bygget i Wolfsburg sammen med Type 1, men derefter blev de bygget på en helt ny fabrik i Hannover. Produktion af T1’eren fortsatte frem til 1967, hvor T1 nr. 1.833.054 løb af båndet og den nye generation T2 blev introduceret. Den blev efterfulgt af flere generationer T’er, men her bevæger vi os langt udenfor Sundborg-epoken, så det lader vi ligge. Produktionen af den klassiske T1 fortsatte imidlertid i Brasilien helt frem til 1975.

Også set bagfra skete der en gradvis udvikling over årene i retning af større bagruder og større ditto lygter. Her ses fra venstre mod højere en T1a, T1b og T1c

Modellerne af VW Type 2 fås fra en række forskellige producenter. De fleste af bilerne på billederne i denne artikel er fra Brekina, mens de enkeltfarvede er fra Herpas billigserie Magic. VW’erne fås også fra andre producenter som f.eks. Wiking. Brekinamodellen er, synes jeg, hæderlig nok, men den er ikke helt ung længere. Bl.a. er forlygterne mørkegrå og semitransparente. Det kunne gøres bedre, som f.eks. hos Magic.

Brekina modeller med en Herpa Magic i midten. Selvom sidstnævnte er en billigmodel er forlygterne lykkedes ganske godt

Brekinas produktion gennem årene har budt på flere modeller med påtrykte danske firmareklamer, og der er meget der tyder på, at firmaet vil fortsætte linjen og servicerer danske kunder med nye modeller fremover. Hertil kommer de modeller som initiativrige folk i den danske modeljernbanebranche har fået fremstillet i småserier. Modellen fra CAFAX er et godt eksempel på dette.

Udover de specielle danske modeller kan man jo også bruge generiske firmabiler som f.eks. denne ladvogn med olietønder under presenningen. Hvem siger den ikke udmærket kunne have kørt i Danmark?

På Sundborg modeljernbane er der, som man vil kunne fornemme, allerede (for)mange “rugbrød” i drift, men det er svært at begrænse sig, når modellerne er så flotte, som er. Det er lige ved at udvikle sig til en hobby-i-hobbyen at samle VW’ere med danske påskrifter.

Tidligere i år kom et par helt utroligt flotte reklamebiler fra Fona. Her ses varianten med den ældre 50’er bemaling

Man kan med stor sandsynlighed glæde sig til, at der i fremtiden kommer endnu flere modeller med tidstypiske danske 1950’er reklamer. Indtil videre er der udgivet kassevogne og ladvogne, men hvad med kombi’er eller busser med danske påtryk?

Når der nu ikke for tiden findes rigtige danske reklamebiler af dobbeltcap-typen, så kan man jo snuppe en svensk, her Scandia-Vabis

Det facinerende ved de små rugbrød er, at de er så pokkers stemningsskabende. Ikke mindst når de fås med danske påskrifter og i farver, der fremmaner 1950’erne

Baggårdsindustri og Folkevognsrugbrød passer utroligt godt sammen, når der skal skabes et danske epoke III-miljø til modeljernbanen

Mere om emnet kan først og fremmest studeres i Jørgen Kjærs fremragende bog ”Folkevognsrugbrødet”, Forlaget Motorploven, Hadsten, 2009. Over næsten 400 smukt trykte sider på glittet papir og i god størrelse gennemgås VW Type 2 ud fra et dansk perspektiv. Bogen lægger hovedvægten på de gode historier om, hvordan bilen blev brugt af danskerne til daglig og til lange eventyrlige ferieture. Billedsiden er egentlig det bedste, for bogen er rigt illustreret med fotos og genoptryk af brochurer og reklamer. Der er rigtig mange eksempler på spraglede danske ”rugbrød” fra diverse større firmaer og små håndværkere, foruden militærkøretøjer, brandbiler og alle mulige andre privat- og erhvervskøretøjer. Producenterne af modelbiler i skala 1:87 har bare at se at fortsætte leverancerne af danske transportere, for der er forbilleder nok at tage af. Bogen kan varmt anbefales.

Og så kan folkevognsrugbrødet kaste sig ud i myldretidstrafikken i Sundborg, hvor den med sin autentiske 1950’er stil er uhørt stemningsskabende