Det er let at glemme, at markedet for mellemstore varebiler i 1950’erne bestod af meget mere end VW Type II Transporter, men det gjorde det. Udover britiske og franske mærker var der også fra Tyskland flere producenter, der forsøgte at gøre VW rangen stridig. En af dem var den ret moderne udformede DKW Schnelllaster, der også kunne ses herhjemme.
Med en front der fra kølergrillen over vindspejlet til taglinjen forløber i ét stykke, så er der noget næsten moderne over Schnelllaster'ens design
Forbilledet var tyske Auto Unions første bil efter Anden Verdenskrig. Lanceret i 1949 var vognen et oplagt forsøg på at få del i markedet for de billige erhvervskøretøjer, der var så hårdt brug for under den europæiske genopbygning.
En Schnelllaster på læssevejen. Er der radioer til afhentning?
Auto Union bestod som tidligere beskrevet af fire fusionerede mærker: Wanderer, Audi, Horch og så DKW. Ligesom førkrigsmodellerne som f.eks. DKW F7 var bilen forhjulstrukket og udstyret med en totaktsmotor, der hos de første udgaver ydede beskedne 20 hk. Oprindeligt var motoren tocylindret, men hos senere versioner blev vognen opgraderet til en trecylindret motor, der ydede ”hele” 32 hk.
De senere versioner fik en større motor. 3=6 på kølerhjælmen henviser til, at en trecylindret totaktsmotor i følge DKW svare til en sekscylindret firetaktsmotor – hmm…
Bilen var oprindeligt udstyret med tre fremadgående gear, senere fire. Selve karosseriet var bygget op omkring en ramme af profilrør. Med føreren placeret lige bag forakslen, motoren foran samt en kompakt bagaksel var lastarealet rummeligt. Omkring 5 m³ i kassevognsudgaven. Der var desuden mulighed for mange forskellige modeller: Kassevogn, ladvogn, minibusser, kombier o.s.v. Hertil kom en række specialudgaver.
Konkurrenter på markedet for større varebiler: DKW Schnelllaster (Busch), Tempo Matador (Epoke) og VW Type 2 Transporter (Brekina)
Den første udgave F 89 L blev fremstillet i årene 1949-1954, mens modellen fra årene 1954-1955 blev kaldt Typ 30 og i 1955-1962 var bilen kendt som Typ 3. Det blev til ca. 28.000 Schnelllaster’er og bilen blev produceret i Tyskland, Spanien, Argentina og Brasilien.
Schnelllasteren blev en salgssucces og produceret flere steder i verden
Har Schnelllasteren så kørt herhjemme? Ja, det har den bestemt. Som det fremgik af artiklen om DKW F7, så havde DKW allerede før krigen en pæn markedsandel i Danmark og efter besættelsen var man ivrig efter igen at få gang i forretningen og her er fotobevis for, at der skam var DKW’ere i Danmark i 1950’erne.
DKW'ere hos en forhandler i Danmark. Til venstre ses to Schnelllaster'ere. Den ene er tydeligvis en ladvogn, mens den anden nærmest ser ud til at være en slags dobbeltcap
Modellen er en billigudgave fra Busch, købt i et sæt med 1950’er-modeller sammen med Fiat 600 og Volvo 544. Af samme grund er modeller beskeden m.h.t. detaljer, men sådan får man jo, hvad man betaler for.
Modellen er som forbilledet relativt beskedent udstyret
På Sundborg modeljernbane tøffer den lille totakter rundt med en reklame for Grundig Radio på siden. Den påskrift er fra producentens side utvivlsomt valgt ud fra en overvejelse om, at bilen på den måde vil kunne indgå i forskellige europæiske sammenhænge. Tyske Grundig var også herhjemme et ret udbredt varemærke.
Med hele to varebiler indenfor samme branche er der åbenbart gang i salget af radiofoniaflytningsapparater i Sundborg
Mere om emnet kan for de tyskkyndige studeres her: http://www.dkw-schnellaster.de/
Vil man se levende biller, så kig her: http://www.youtube.com/watch?v=_3olPwPEVFY
Der ser lidt dødt ud i industrikvarteret. Det er måske søndag?
Skriv et svar