Før i tiden, og det vil sige før parcelhus-boomet i 1960’erne, var det meget almindeligt med udhuse. Fordringsløse bygninger, med vægt på den praktiske anvendelighed fremfor fin arkitektur. Denne artikel handler om to modificerede udhuse, bygget på baggrund af dele fra byggesæt fra henholdsvis Auhagen og Kibri.
Forbillederne for denne artikels udhuse er de beskedne småbygninger, der i epoke III lå mange af rundt omkring i gårde og baghaver. Oprindeligt rummede udhusene pladskrævende funktioner, som man af forskellige hensyn gerne ville holde lidt væk fra hovedhuset. Det kunne være brændselslageret, et vaskerum og eller måske et grovkøkken. Før træk-og-slip blev almindeligt var der også retirader (lokummer) i udhusene. Hertil kom alt det vi også i dag bruger udhusene til så som haveredskaber, cykler, barnevogne m.m.
Men udhusene kunne rumme mere end det. Der kunne f.eks. være små værksteder, der kunne supplere hustandsindkomsten lidt. Min mormor og morfar boede en tid i et hus fra 1930’erne, hvor der i bunden af haven var et udhus meget lig den tilpassede bygning fra Auhagen. Udover diverse lagerfaciliteter gik der også et par grise, i hvert fald da jeg var dreng i 1970’erne. Det var ikke ualmindeligt i overgangen fra landbrugssamfund til modernitet, at husholdningsbudgettet blev suppleret med ikke alene en betydelig nyttehave, men også lidt dyrehold. Selv i mit århusianske barndomskvarter med huse der var bygget i 1940’erne, var der tilladelse til hønsehold. Ikke at vi nogensinde havde høns, men tankegangen var ikke så fjern.
Modellerne bygger som nævnt denne gang på produkter fra henholdsvis Auhagen og Kibri. Auhagen-modellen stammer fra byggesættet af en bondegård/husmandssted, tidligere omtalt i artiklen om et stuehus til et husmandssted. Som nævnt dengang, så besluttede jeg, at jeg ikke ville bygge hele gården trelænget, hvorved udhuset måtte gøres fritliggende. Det betød nye endevægge til udhuset, og heldigvis har Auhagen udgivet et sæt med byggeplader, der har nøjagtigt samme mønster og murstensstørrelse som byggesættet. I byggesættet var udhuset udstyret med ca. 1 ½ etage mod gårdspladsen, hvilket ville se lidt voldsomt ud efter danske forhold, så toppen måtte her tages af bygningen. For at få passende fald på skråtaget måtte der så også tages ca. 5 m.m. af højden af muren på bagsiden.
Eftersom endevæggene var nye, var der ingen sokler, der passede til, så der måtte produceres nye ”fødder” til udhuset. Valget faldt på godt gammeldags pap fra en skriveblok. Med lidt patinering ligner det fuldstændig beton. Bygningen fik også et nyt tag. Det blev fremstillet af Evergreen 4526 ”Metal Siding” 040” med 1 mm mellemrum, tykkelse 1 mm. Dejligt nemt at arbejde med.
Kibri-bygningen er i modsætning til Auhagen-udhuset ”født” fritliggende. Nærmere bestemt stammer det lille udhus fra det byggesæt, der er omtalt i artiklen om malermesterens hus. Udhuse med de ovenfor beskrevne funktioner er selvfølgelig ikke noget særligt dansk, så det er ikke spor underligt, at et tysk byggesæt indeholder et udhus.
Kibri-udhuset var udstyret med et tag, der ikke så specielt dansk ud, så også her måtte der et nyt Evergreen-tag på. Eternit var/er meget udbredt i Danmark til udhuse, så en grå grundfarve og en gang patinering hjalp på “indfødsretten”.
Det færdige udhus er måske en anelse højere, end man ville bygge det i Danmark og de små vinduer er heller ikke helt typiske, men de røde mursten og det grønne træværk gør omvendt en del for at trække udhuset i en overbevisende retning.
Som det fremgår, så har bygningen en lille træ-udbygning på den ene gavl. Jeg var i starten ikke helt klar over, hvad det var. Der så ud til at være håndtag på de enkelte vinduesrammer, men om det skulle være glas eller fintmasket net var – syntes jeg – ikke helt til at afgøre. Efterfølgende – og med god hjælp fra bloggens læsere – har det kunnet fastslås, at det drejer sig om et kaninbur.
På Sundborg modeljernbane er der denne gang startet med to udhuse, men der bliver brug for mange flere. I byen, på landet, langs banen – alle har brug for et sted at gøre af alle sagerne. Det vil helt sikkert give anledning til opbygningen af små miljøscener – jeg kan næsten ikke vente.
Som allerede omtalt i artiklen om malermesterens hus, så kunne den slags småbygninger også være en del af en håndværksvirksomhed. Bygningen ville så evt. kunne rumme en del af lageret – det er bare et eksempel på en af anvendelsesmulighederne.
Mere om emnet udhuse på modeljernbanen kan bl.a. læses i arkitekt Poul Wind Skadhauges med rette berømmede artikler i Signalposten. Se f.eks. ”Danske småhuse fra 1920’erne” og ”Villavejen 5”, hvor der er beskrivelser af udhuse. Også Erik V. Pedersen har bygget udhuse i model, se f.eks. artiklen ”Byg dig en forstadsvilla” i Banen.
Hvis man vil investere i ægte danske udhus til modeljernbanen, så kan man jo kigge ind hos EpokeModeller og/eller Danscale, der begge tilbyder autentiske modeller af disse beskedne, men helt uundværlige bygninger.
Træudbygningen på den ene gavl af Kibribyggesættet kunne være kaninbure. Har selv lavet lignende kaninbure i 1:1, da jeg i min dunkle fortid en overgang boede på et nedlagt husmandsted.
LikeLike
Kære Jørgen
Kaninbure lyder meget rigtigt. Sådan nogen kan sikkert godt være i to etager og det lyder bestemt sandsynligt, at husstanden har suppleret indkomsten med både duer og kaniner. Så har der sikkert også været en hønsegård og selvfølgelig en ordentlig køkkenhave ved siden af. Tak for bidraget!
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Udbygningen på Kibri huset passer fint med et dueslag: Her sidder duerne og slikker solskin, når de ikke har lyst til at være inde i mørket.
Alle min morfars dueslag havde lignende udbygninger.
LikeLike
Hej Lars
Det giver mening, at udbygningen har forbindelse med dueavlen. Sammen med kaninburerne er der således nu to gode bud på anvendelsen.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Det kunne være brændselslageret, et vaskerum og eller måske et grovkøkken.
Hvis udhuset rummer vaskerum vil der være en skorsten til rugkedelen på udhuset
LikeLike
Det ser rigtig godt ud, hvordan får du dine fure, mellem murestene, så hvide?
LikeLike
Hej Henrik
Opskriften på farven har jeg fra Skanderborg Modeljernbaneklubs fantastiske hjemmeside: http://www.sdmjk.dk/byggetips/mursten.asp
Gul mur: Fuge, 3 gul/1 brun/3 hvid; mursten, 1 brun/4 gul.
Rød mur: Fuge, 8 gul/4 brun/8 hvid/1 sort; mursten, 2 gul/2 brun/1 rød.
Bygger man i plast er det meget nemt: Man laver en relativ tynd opløsning af farven, så den løber ned i fugerne mellem stenene. Når farven er halvtør kan man tørre efter med en klud, så fjernes det meste af farven fra stenene, som jeg jo så i øvrigt synes om at give lidt individuelt præg.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike