Private godsvogne litra ZE – Beholdervogne fra AO, del 2

NYHED: Jecos nye model af en beholdervogn fra Aarhus Oliefabrik er lidt ud over det sædvanlige, idet det denne gang ikke drejer sig om en fordanskning af en tysk vogn, men om en dansk version af en svensk vogn. Er det så godt? Ja, det er det, for det er en rigtig lækker lille vogn!

Svenske Jeco står bag en hel serie af beholdervogne, hvoraf et par fandt vej til Aarhus Oliefabrik

Forbilledet blev bygget af Chr. Olsson fra Falkenberg i Halland. Aarhus Oliefabrik havde hele 13 vogne fra Chr. Olsson, hvoraf de første blev indkøbt i 1955 og de sidste i 1963. Det var dog ikke alle samme type som den aktuelle model, bl.a. havde en af vognene to rum i beholderen, så der kunne transporteres to forskellige produkter ad gangen. Det var også Chr. Olsson, der leverede de fire AO-vogne, der var godkendt til kørsel i England – ikke helt almindeligt. Men ellers er Aarhus Oliefabrik tidligere omtalt ret grundigt her på bloggen, så denne gang springer vi industrihistorien over – interesserede kan læse del 1 af artiklen om Oliemøllen og dens jernbanevogne ved at klikke her.

Hjemstedspladen melder Aarhus, hvor Oliefabrikken i generationer var blandt de største industriforetagner

Chr. Olsson specialiserede sig i beholdervogne og byggede imponerende nok over 1.500 stk.  i årene mellem krigen og frem til midten af 1960’erne. De fleste kom til at køre hjemme i Sverige, mest for forskellige olie- og benzinselskaber, men også Stockholms Benmjölsfabriks Aktiebolag, Nykvarn, havde åbenbart behov for en beholdervogn fra Falkenberg.

Selve beholderen var svejst sammen af jernplader belagt med prodor isoleret med 100 mm glasuld. Beholderens underside var udstyret med dampkappe, ligesom området omkring hanerne kunne opvarmes.

Som det fremgår af billederne, så har vognen et noget anderledes look end andre tankvogne, hvilket ikke mindst skyldes, at selve beholderen er selvbærende. Som det tidligere er omtalt her på bloggen, bl.a. i artiklen om den store bogiebeholdervogn fra Shell, så blev det takket være udviklingen i svejseteknikken i årene op til 2. Verdenskrig muligt at fremstille beholdevogne uden en bærende ramme. Det gav vognen et let og næsten svævende udtryk. Hertil kommer at beholderen uden rammen kunne placeres tættere på skinneoverkanten og med akslerne placeret langt ude mod enderne, gjorde det vognen temmelig lav og langstrakt at se på.

Chr. Olssons helsvejste og selvbærende konstruktion gav vognen et langbenet og langstrakt udseende

På Jernbanen.dk kan man læse, at vognens tara var på 13,2 tons, hvilket var lidt tungere end Scandia-vognene, der stod model for Rocos modeller sidste år. Til gengæld kunne den svenske vogn rumme 25.300 liter og laste 26,8 tons, 2.300 liter og 3,4 tons mere end den danske konkurrent. Vognen kostede AO 72.373,- kr., hvilket var billigere end Scandia-vognene. Måske var det denne kombination af større kapacitet og lavere pris, der gjorde, at alle de sidst indkøbte AO-vogne var fra Chr. Olsson?

Sammenlignende analyse: Scandia (Roco) til venstre og Chr. Olsson (Jeco) til højre

Afviklingen af AO’s jernbanetransport er allerede tidligere beskrevet her på bloggen, så tilbage er der bare at konstatere, at vognen var blandt de sidste, der blev udrangeret i 1986.

Modellen, der er mit første bekendtskab med Jeco, gør straks et meget positivt indtryk. Vægten er overraskende høj, når man tager den forholdsvis lille vogn ud af æsken. Når udpakningen er overstået står man med en fantastisk veldetaljeret vogn i hænderne. Tanksvøbene er meget præcise og beskriftningen er flot og præcis.

Også undervognen er flot. Beholderens nederste del er sortmalet og skiller sig dermed ud fra den metalfarvede overdel. Mellem bremseudstyret ses også varmeledningerne, der skulle holde indholdet flydende i den kolde tid

Men det der særligt skiller sig ud er de utroligt fine gelændere, stiger, håndbøjler. De er helt fantastisk tynde i forhold til f.eks. gelænderne på Roco-vognene fra AO, men samtidig virker de solide nok, eftersom de er lavet af metal. Vognen har fine løbeegenskaber – her rulles straks ved egen vægt ned ad Sundborg helixen i modsætning til den nyligt omtalte CLE.

Jeg er kun stødt på et enkelt billede af vognen, og det er i den fremragende artikel om Oliemøllens vogne i Lokomotivet nr. 95, februar 2008. På artiklens åbningsbillede s. 6 ses bl.a. 072 2 693-1, der var  vognens litra i epoke IV. Heraf fremgår det, at modellen alt i alt ligner sit forbillede meget godt bortset fra, at løbebrættet langt tanken er placeret højere på forbilledet, end på modellen. Desuden har gelænderet fem lodrette stivere i stedet for modellens fire. Løbebræt og gelænder skjuler på billedet domen, så her er det ikke rigtigt muligt at sammenligne, men der kan være forskel. Netop løbebrætter og gelændere er næsten aldrig helt rigtige, når der er tale om fordanskede industrimodeller af beholdervogne (se blot tidligere blogartikler om beholdervognene fra BP, Esso og Shell), så jeg er personligt helt parat til at tilgive vognen og Jeco denne unøjagtighed.

Løbebræt og gelænder svarer ikke helt til forbilledet, men hvor er det dog fint lavet!

På Sundborg modeljernbane er der med de to tidligere omtalte Roco-vogne nu tre modeller af vogne fra Aarhus Oliefabrik. Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket, at Chr. Olsson-vognen faktisk er for sen i forhold til de selvdefinerede rammer for Sundborg modeljernbane, for Oliemøllen indkøbte først vognen i 1961. Min ”undskyldning” er, at eftersom vogntypen blev bygget fra 1945, så kunne AO, hvis de havde været et par år hurtigere ude, jo godt have haft sådanne vogne i Sundborg-tiden.

Når man er generaldirektør for sin egen modeljernbane kan man jo heldigvis selv bestemme, så Chr. Olsson-vognen har ikke noget at skamme sig over på Sundborg MJ. Modellen fås i to nummervarianter, nemlig ud over ZE 503 694, som jeg har, også ZE 503 693.

Som sine kammerater fra Scandia/Roco kan Chr. Olsson-vognen selvfølgelig kører produkter fra Aarhus Oliefabrik til nogle af Sundborgs store fødevarevirksomheder. I virkeligheden blev de to vogne med litra ZE 503 693 og 694 primært brugt til trafik til Italien og Tyskland, så det kan jo også være, at vognen mest skal ses i de store godstog, der kører gennem Sundborg til og fra en sydlige grænse, nærmere bestemt skyggebanegård “Padborg”. Vi får se…

Vognen må befordre vegetabilske og animalske olier. Det er mindre specifikt end de to andre AO-vogne, der for tiden fås i model. De må også fragte acetone, melasse, glycerin og natronlud

Mere om emnet Aarhus Oliefabriks jernbanevogne kan som tidligere nævnt først og fremmest læses i Lokomotivet nr. 95, februar 2008, s- 6-14.

Jecos aktuelle program af beholdervogne med firmapåskrifter fra især en lang række svenske benzinselskaber kan studeres her: http://mjhobby.se/mjhobby/prodlist.asp?qsLang=&type=2&id=902&code=902955

Læser man svensk kan man følge med i diskussionen om forbillederne og Jecos modeller her: http://www.jvmv2.se/forum/index.php?mode=thread&id=86359