NYHED: Meget tilpas for bloggens gennemgang af vare- og lastbiler, der passer til danske epoke III-anlæg, har flittige Brekina sendt en model af Hanomag L 28 med påskrift fra mejeriet Trifolium på markedet.
En typisk mindre 1950’er-lastvogn, meget velegnet til danske forhold
Forbilledet L 28, der kom frem i 1950, var den første helt nykonstruerede lastbil fra tyske Hanomag efter Anden Verdenskrig. Hanomag, der står for “Hannoversche Maschinenbau AG”, kunne ellers føre rødderne tilbage til den tyske industrialiserings barndom, nærmere bestemt 1835. Oprindeligt var firmaet et jernstøberi og en maskinfabrik, men fra 1846 kastede man sig over bygningen af damplokomotiver. En del af disse endte i Danmark, både hos privat- og hos statsbanerne. Bl.a. blev der hos Hanomag produceret litra P og litra F og de nordtyske maskiner havde ry for at være godt bygget.
P 920 var ikke bygget af Hanomag, men mange af de andre P'er var
Med tiden kastede fabrikken sig desuden over damplokomobiler, traktorer, entreprenørmaskiner, biler samt diverse militært isenkram. Især det sidste førte under den tyske oprustning i 1930’erne mange ordre med sig: Jernbanekanoner, artilleritraktorer, granater og meget mere. Navnet Hanomag blev ligefrem synonymt med tyskernes mest udbredte pansrede mandskabsvogn Sd.Kfz. 251, et halvbæltekøretøj der blev produceret i over 15,000 eksemplarer. Af samme grund blev Hanomag i løbet af krigen voldsomt bombet af allierede luftstyrker. Hannover og dermed Hanomag endte efter krigen i den britiske besættelseszone og selvom produktionsanlægget var kraftigt medtaget kunne fabrikken allerede i august 1945 igen producere de første traktorer.
Der var brug for lastbiler - mange lastbiler, da Tyskland og resten af Europa skulle genopbygges efter krigen
Fem år senere kom så Hanomags bud på en let til mellemtung lastbil. Man udbød oprindeligt L 28 med 1½ tons nyttelast, men med tiden udkom der andre versioner med henholdsvis 2, 2½ og 3 tons nyttelast. Hanomag selv producerede modellen som både ladvogn og kassevogn, mens forskellige karosserifabrikker kunne tilbyde mere eller mindre specialbyggede varianter, f.eks. som brandkøretøjer, tankvogne eller lette busser.
Som det ses har jeg to varianter af Hanomags L 28 nemlig en helt almindelig ladvogn med presenning og så den nye mælkebil, med lavt lad og høje endevægge
Motoren i L 28 var en vandkølet fire-cylindret firetakts dieselmotor med 2,8 liter slagvolumen. Fra 1953 blev motoren udstyret med en kompressor, hvilket gav Hanomagen en karakteristisk lyd i form af en blanding af “dieselbanken” og “sang” fra kompressoren. L 28 var i første omgang udstyret med en 50 hk motor, mens programmet senere blev suppleret med motorer med 65 hk og 70 hk.
„Diesel-Nageln und Singen“ var angiveligt lyden af en Hanomag L 28 motor
Medvirkende til Hanomagens succes var givet, at designet var i takt med tiden. Den langnæsede motorhjelm og de indbyggede forlygter gav vognen et klart amerikansk look. Rivalerne Opel Blitz (1952) og Borgward B 1500 (1954) fik efterfølgende et lignende udseende.
Det amerikanske look var gennemgående hos mange tyske efterkrigsbiler, her konkurrenterne Opel Blitz og Hanomag L 28
L 28 var i produktion i 10 år inden den blev gradvist udfaset. Blandt de ydre ændringer kan nævnes at vognen i 1955 fik normalt hængslede døre, hvor den oprindeligt havde haft ”selvmordsdøre”, præcis som Brekinas model. En anden synlig ændring var, at den delte forrude blev erstattet med en stor buet panorama-rude de sidste produktionsår. L 28 blev i sin helhed erstattet af mindre varebiler, mens Hanomag gennemløb en række fusioner, overtagelser og delvise frasalg, der bl.a. betød, at bilproduktionen i 1969 blev overtaget af Daimler-Benz. Hanomag er i dag ejet af japanske Komatsu og producerer entreprenørmaskiner.
Kørte der Hanomager i Danmark? Absolut, se f.eks. blogartiklen om vare- og lastbiler i 1950’ernes Danmark, hvor Hanomag er på top 15-listen.
Fotobevis! Her ruller en noget tungt læsset Hanomag gennem Aarhus i 1958
Modellerne er fra Brekina. Den grønne vogn med presenningen fandt jeg engang brugt på en hobbymesse til et beskedent beløb. Hvis man ser nøje efter kan man se at der på dørene er en lille stjerne med mange takker, hvilket sammen med den grønne farve indikerer, at det handler om en tysk politibil – en mandskabsvogn velsagtens. Jeg har ikke på nettet kunnet finde noget om forbilledet for denne model, men det ser ud til, at den firehjulstrukne version af Hanomag A L 28 bl.a. var populær hos det vesttyske grænsepoliti Bundesgrenzschutz.
På dette billede ses den tyske sherif-stjerne tydeligt, men ellers lægger man nu ikke så meget mærke til den på den ellers diskrete grønne lastvogn
Nyheden, der blev annonceret i starten, er den ”danske” Hanomag, der som det allerede er fremgået af billederne, har påskrifter fra Trifolium, Storkøbenhavns Mejerier. Før almindelige landmænd i slutningen af 1800-tallet begyndte at organisere andelsmejerier over det ganske land var det i høj grad herregårdsmejerierne, der sad på markedet for mælk, ost og smør til salg i byerne. Under indtryk af konkurrencen fra de mindre landbrug etableret nogle store godser og forpagtergårde på Sydsjælland deres eget firma, nemlig Andelsselskabet Trifolium. Det første af selskabets mejerier blev opført i Haslev i 1899. I 1900 åbnedes et mejeri i Fakse og et i Dalmose og i 1907 kom der et Trifoliummejeri i Maribo på Lolland. Eftersom selskabet således havde en hel kæde af mejerier og tilstrækkelig kapital var man i stand til selv at bringe produkterne tættere på forbrugerne og dermed tjene flere penge. I 1901 etableredes således en mælkeforsyning på Frederiksberg og i 1902 fulgte et engros-lager i København for afsætning af produkterne. I 1906 åbnedes et lignende engros-lager i Aarhus. Trifolium blev kongelig hofleverandør i 1926.
”Trifolium, Storkøbenhavns Mejerier”. Ambitionerne fejlede vist aldrig noget hos de sydsjællandske godsejere og proprietærer
Som det sikkert vil være mange af bloggens læsere bekendt, så havde Trifolium også to jernbanevogne, bygget hos Scandia i henholdsvis 1901 og 1908. Vognene havde hjemsted i Haslev. Den ene vogn blev udrangeret i 1934, mens den anden blev solgt til Bryggeriet Stjernen i 1946. Sidste år sendtes en epoke II-model baseret på en Märklin-vogn på markedet. Vognen passede desværre ikke tidsmæssigt til Sundborg MJ og var desuden et godt stykke fra forbilledet.
Om Trifolium ejede Hanomag-lastbiler ved jeg ikke – jeg har ikke kunnet finde noget på nettet, der kunne bekræfte det, men måske nogle af læserne ved mere?
I den ret underholdende fortegnelse ”Danmarks ældste Forretninger” kan man læse, at Trifolium efter krigen gennemførte en omfattende modernisering og rationalisering. Herefter bestod aktiviteterne af mælkeforsyningen på Frederiksberg samt ”et i Maribo beliggende hypermoderne produktions- og konsummælksmejeri”. Man kan også læse, at formand for bestyrelsen i 1950’erne var ”kammerherre, hofjægermester, baron C. A. Blixen Finecke, R. af Dbg. (f. 1889)” – ikke noget helt almindeligt lokalt andelsmejeri. I dag er det slut med Trifolium mælk, men navnet lever videre i DLF-Trifolium A/S, der er et frøfirma, så det har stadig noget med landbrug at gøre.
På Sundborg modeljernbane er både lastbilerne fra Trifolium og det tyske politi selvfølgelig noget langt hjemmefra. Den grønne presenning-vogn kan nu sagtens gå for at tilhøre en lokal vognmand – en klat maling ville evt. kunne dække det lille polizei-mærke, men lige nu genere det mig nu ikke så meget. Trifolium-vognen må være i Sundborg for at hente en last af noget af den særligt gode mælk fra egnen – eller er der nogen, der har en bedre idé?
Som bare endnu en lokal bil fra en mindre vognmand glider den grønne Hanomag let ind i gadebilledet på Sundborg MJ
Mere om emnet Hanomag som lokomotivproducent med meget mere kan læses her: http://jernbanen.dk/fabrik.php?id=18&n=hannoversche_maschinenbau_ag_(vormals_georg_egestorff)_hannover-linden_tyskland
Om ”Danmarks ældste forretninger”, heriblandt Trifolium kan læses her: http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20600-651/Side_606_Tran_-_Troe.html
Og jernbanevognene fra Trifolium kan man som vanligt sætte sig ind i på jernbanen.dk: http://jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?Aar=1893&Navn_ID=41&n=mejeriet_trifolium
Skriv et svar