DSB personvogn litra CC – 1950’ernes standardstålvogne

Mens vi venter på den næste Heljan-personvogn, nemlig litra CM i tagrytterudgave, kan vi jo se lidt på bagkataloget. Hvad er her mere oplagt end at tage fat på de smukke og stilrene vogne af litra CC, der op gennem 1950’erne blev DSB’s moderne standardpersonvogne i de store landsdelsforbindelser og i de internationale tog. Heljan leverer særdeles korrekte og meget velkørende modeller af vognene, der er en pryd for ethvert modeljernbaneanlæg.

CC’erne var både talrige og ganske alsidige. De kan derfor anvendes i flere forskellige oprangeringer på epoke III-anlægget

Baggrunden for anskaffelsen af CC-klanen var det meget store behov for fornyelse i personvognsparken, der var efter besættelsen. Trævognene af litra CM fra 1920’erne var slidte og utidssvarende og med 30 år og en krig på bagen var det vel heller ikke så underligt. Tænk blot på, hvordan de 30 år gammel Bn-vogn så ud før de for nylig blev udrangeret! De fåtallige og ret tunge nittede stålvogne litra CA fra 1932 forblev, som allerede beskrevet på bloggen, en designmæssig parentes hos DSB. De endnu sjældnere svejste stålvogne litra CB fra 1937 pegede derimod mere fremad. De nye CC-vogne kom til at minde en del om sidstnævnte, men blev naturligvis fremstillet i en opdateret og mere tidssvarende efterkrigsversion.

Fire generationer eksprestogsvogne fra DSB i kronologisk orden: Bagest litra CM, så litra CA, CB og forrest litra CC

CC’erne var som CB’erne helsvejste stålkonstruktioner. De løb på 3 m svejste stålbogier og måtte køre 140 km/t, 20 km/t hurtigere end CB’erne. CC-vognen havde som litra CL de moderne kuck-kuck ventiler på taget. På den første levering var ventilerne forskudt, således at de sad over kupéerne, mens de på de senere leveringer fra 1955 og frem sad langs vognens centerlinje. I modsætning til litra CB, der havde glat tag, havde CC-vognene sikker i taget og mindede også her om litra CL. Disse langsgående forstærkningsbånd må have virket efter hensigten, eftersom de  er gået igen i DSB-materiel helt op til vore dage.

Kuck-kuck ventiler og sikker på taget var med til at gøre litra CC moderne

CC-vognen var som de tidligere generationer af vogne til fjerntrafikken designet som sidegangsvogn med ni kupeer med plads til i alt 72 siddende passagerer. I sidegangene var der som hos litra CB indrettet ni klapsæder. CC-vognene blev af samtiden opfattet som et væsentligt skridt fremad m.h.t. rejsekomforten, ikke mindst hvad angik de sanitære forhold.

Zooom! Gennem landskabet i fineste 1950’er stil

De første seks vogne blev leveret fra Scandia i Randers i 1950 og de næste otte i 1952.  I 1953 blev en større serie på 26 vogne leveret og en del af dem blev udstyret med styreledninger, så de kunne bruges i motorvognstog.

I 1956 fik litra CC flotte sølvtag ligesom de blev grupperet som 2.- klasse, da denne betegnelse afløste fællesklassen. Det var angiveligt en lettelse af klassificeringen i de internationale tog som det denne RIC-mærkede vogn er ved at blive indrangeret i

Mens leveringen af CC-vognene var i fuld gang fremlagde Personvognsudvalget af 1949 sine resultater – det skete i 1953. Udvalgets anbefalinger, som tidligere er blevet omtalt i artiklen om litra CL, dannede grundlag for sammensætningen af DSB’s vognpark i de efterfølgende årtier, ja vel i virkeligheden helt frem til beslutningen om at satse på togsæt frem for lokomotivtrukne persontog. Hvad angik fjerntrafikken bekræftede udvalgets anbefalinger måske ikke overraskende, at de svejste stålvogne i fremtiden skulle dominere vognparken. Behovet for de  mange nye stålvogne blev dels begrundet i sikkerhedshensyn, dels i ønsket om at kunne oprangere ensartede togstammer. Det sidste peger jo lige frem til introduktionen af IC-systemet i 1974. Som et skridt i retning af gennemførelsen af moderniseringen af vognparken besluttede man derfor at anskaffe ikke mindre end 71 nye CC-vogne, så DSB til en start kunne formere alle de store eksprestog af stålvogne.

Flere af dem der, tak! DSB besluttede at opbygge en hel flåde af CC-vogne

I 1955 var det således igen tid til leverance af 14 nye vogne, mens der i årene 1956-1959 blev føjet yderligere serier til på i alt 46 vogne. Igen i årene 1960, 1963 og 1964 blev der leveret vogne, men nu er vi uden for Sundborg MJ’s tidsperiode, så her må der henvises til ”CC-specialliteraturen” for yderligere detaljer (se nedenfor). Det skal dog bemærkes at nummerrækken for CC’er er et emne for sig, for der blev sprunget noget rundt i rækkefølgen, så det ikke nødvendigvis er de ældste vogne, der har det laveste litra. Går man op i den slags bør man derfor kigge nøje efter i diverse oversigter – www.jernbanen.dk anbefales i denne forbindelse.

Så er vi igen ude på de lange skinner. Moderne stålvogne trukket af diesel var 1950’ernes vision af fremtiden

I alt blev det til 140 stk CC-vogne. Lægger man hertil den umiddelbare forgænger litra CB’s 8 stk. og CC-erens søstervogn CD, der blev leveret i 12 stk., så blev det til ikke mindre 160 vogne, der var stort set ens. Hermed overhalede CC’erne de gamle CM-vogne, som de mest talrige bogiepersonvogne hos DSB. CM’erne blev da også udrangeret i takt med leveringen af litra CC.

Medlemmer af samme klan: Litra CB og litra CC

Selvom litra CC her i midten af 1950’erne var toppen af poppen hos DSB, så gik udviklingen naturligvis ubønhørligt videre. I det efterfølgende årti introduceredes de nye B-vogne bygget efter UIC-standarder. Det bør dog nævnes, at CC’erne var så vellykkede konstruktioner, at de langt fra blev udrangeret med ankomsten af den nye generation af persontogsmateriel. I stedet blev de opgraderet til B-vognsstandard og omlitreret til litra Bg og Bgh alt efter om de fik den nye gummivulst, eller beholdt den gamle harmonika. RIC-mærkningen blev dog fjernet og CC’erne blev flyttet fra den internationale trafik og over til lokaltrafik. Her gjorde de til gengæld god fyldets til op i 1980’erne.

Modellen er fantastisk – så enkelt kan og bør det efter min mening siges. Den ser godt ud og den køre godt.

“Jeg syn’s bedst om åbne landskab” er der sang, der siger…

Den positive vurdering er selvsagt ikke et synspunkt jeg står alene med. Allerede ved sin fremkost i 2003 blev modellen meget positivt anmeldt i Lokomotivet nr. 76, december 2003 s. 12-13. Vognen blev igen gennemgået i Lokomotivet nr. 79, september 2004 s.39 i anledning af andet oplag. Jeg skal ikke her gentage alle de punkter, der ved de lejligheder blev fremhævet som korrekte, men gentage den spøgefulde bemærkning om at ”nu mangler kun askebægerne i rygerafdelingen samt pladsmarkeringen”. Lokomotivet havde i nr. 86, maj 2006 en gennemgang af samtlige industrimodeller af ”DSB person-, post og rejsegodsvogne Epoke III” ss. 5-10) og også i den komparative analyse klarede CC’en sig strålende med prædikatet ”en af de bedste modeller fra Heljan”.

Så suser toget gennem skoven

På minussiden (hvis vi nu skal være kritiske) skal blot noteres, at tagventilerne på de tidligere oplag var sorte i stedet for samme farve som taget – det ses på nogle af billederne i denne artikel. Men på den anden side er det jo ikke værre, end at en klat maling hurtigt kan ændre på det. På samme måde er harmonikaerne fra Heljans side leveret i sort plast, hvor de burde være lærredsfarvede. Også det klare en klat maling. Interessant er det, at hvor de nye Heljanvogne af CA-klanen har fået monteret håndbøjler i hakket ved dørene ind mod vognkassen, så mangler disse hos CC-vognene. Og sådan udvikler hobbyen sig hele tiden til det bedre!

Tagventilerne bør have samme farve som taget. Gråt eller sølvfarvet, alt efter modellen. Som det ses er ventilerne sorte på den forreste vogn, en litra CC, mens de er korrekte på den efterfølgende litra CD

På Sundborg modeljernbane er der adskillige anvendelsesmuligheder for litra CC. Vognene kunne her i midten af 1950’erne først og fremmest ses i de store landsdelstog, der i denne epoke blev fremført med både damp- og diesel. CC’erne kunne også ses i MO-fremførte tog som bådtoget ”Englænderen”, det sorte lyntog ”Sønderjyden” og det internationale tog ”Nordpilen”. Som de nyeste og mest moderne vogne hos DSB var litra CC i de første år RIC-mærkede m.h.p. international trafik.

I Sundborg vil CC-vognene først og fremmest blive indsat i de store eksprestog på hovedbanen, d.v.s. i landsdelstog og evt. i internationale forbindelser

Skal de flotte vogne ikke patineres? Jo, på et tidspunkt. Eftersom CC-erne endnu er ganske nye her i midten af 1950’erne og desuden er indsat i de ”fineste” tog, så må de forventes at være ganske velholdte. Let patinering i form af bremsestøv på bogierne og lidt fedt på pufferne må derfor række, når den tid kommer.

Mere om emnet kan som allerede nævnt læses i de ovenfor angivnes anmeldelser i Lokomotivet. Samme fortrinlige blad havde i nr. 48, maj 1997, s. 3-5 bl.a. en skalategning af CC nr. 1109-1114 af første levering fra 1950. I Lokomotivet nr. 61, august 2000, s. 12-13 bragtes en omtale af litra CC og en skalategning af vogne af serien 1115-1144. Endelig bragte bladet i nr. 83, september 2005, s. 28-33 en endnu grundigere gennemgang af litra CC, denne gang med en skalategning af vogne i nummerrækken 1149-1168.

Slå også som nævnt litra CC op på www.jernbanen.dk og nærstudér numre og serier og nyd frem for alt de fine billeder af det store forbillede.

Advertisement