Som det vil være trofaste læsere bekendt, så var den første bygning der blev omtalt her på bloggen Busch’s flotte model af en modernistisk tankstation fra Esso. Denne gang skal det også handle om en tankstation med bilværksted, men her er vi temmelig langt fra det mondæne. Modellen – eller skulle jeg hellere skrive ”dioramaet” – kommer fra Faller og portrætterer en beskeden forretning med en del skrot og herligt rod omkring.
Forbilledet for det lille værksted fortaber sig så at sige i ruinerne, så jeg ved ikke om værkstedet har noget virkeligt forbillede, men det er da muligt. Arkitekturen er ved første øjekast såre ligetil, men ved lidt nærmere eftersyn ser man, at gavlen har fået en lidt speciel takket facadeforhøjning. Uden halvtaget foran ville værkstedet minde lidt om et hus fra ‘Det vilde Vesten’ og den amerikanske inspiration er formentlig præcis det, som arkitekten er gået efter, selvom det nok nærmere er i en art déco-aftapning fra 1920’erne – måske 1930’erne, der er skal kigges i retning af. Det passer jo såre godt med væksten i bilismen efter 1. Verdenskrig og det deraf følgende behov for benzintanke. En tid, hvor alt amerikansk var ‘in’ – præcis som i 1950’erne.

Luftfoto af tankstation, værksted og skrotplads. Her ses både den takkede 'pral'-facade og det formentlig senere tilføjede havlvtag i bølgeblik
Halvtaget og de to benzinstandere har man sagtens kunne finde forbilleder for i 1950’ernes Danmark. Billedet herunder stammer fra Middelfart. Ved siden af værkstedet, der ser lidt mere ryddeligt ud end Faller-modellen, ser man det fritliggende enfamiliehus, hvor mester utvivlsomt har boet.
Samme kombination kan også ses på stilbilledet fra filmen ”Prinsessen fra Benzintanken” længere nede i artiklen. Jeg har leget lidt med samme opstilling på nogle af billederne i artiklen – her er det murermesterhuset fra Kibri, der spiller rollen som privaten.
Modellen sælges som nævnt i dag under Fallers logo, nærmere betegnet ”Tankstelle mit Autoreparatur”. Som nedrivningshuset kommer også denne bygning oprindeligt fra Pola’s serie med tyske efterkrigsmiljøer.
Værkstedet kommer med sit eget lille diorama. Faktisk er der denne gang mere diorama end bygning, for selve byggesættet er på bare 32 plastikdele. Faller reklamerer på kassen med, at dioramaet er håndkoloreret. Farvevalget på bilerne var imidlertid i et par tilfælde temmelig ved siden af: Citrongul og skrigende orange? Jeg var heller ikke så glad for farven på brolægningen, der var for mørk efter min smag. Derfor måtte store dele af dioramet males om.

Dioramapladen direkte ud af kassen. Nogle af farverne er ret krasse. Pladen er en tung sag og jeg er ikke helt sikker på materialet, men det kunne være en type af resin?
Pola havde i sin tid flere tilsvarende dioramaer i sit program, bl.a. en lokomotivkirkegård og en opstilling af fire trætte skraldebiler af mærket Magirus-Deutz, og de var som værkstedet ganske stemningsfulde og veldetaljerede. På værkstedsdioramaet kan man beundre diverse motordele, men frem for alt more sig med at se, om man kan genkende, hvilke bilmodeller der har dannet forbillede for bilvragene. Generelt er de fleste af dioramaets biler DKW’er, som f.eks. den blågrønne varevogn og den hvid personvogn, begge af typen F7. To virkeligt afpillede biler, hvor bare undervogn, skærme og sæder er tilbage ser også ud til at være F7’ere.
De fleste bilmodeller på dioramaet kunne sagtens have kørt i Danmark, som DKW F7’erne, der tidligere er blevet omtalt her på bloggen. Det gælder også den røde bil i øverste venstre hjørne, der er en Mercedes V 170, og den ældre bil, der står inde i værkstedet, er nok en Ford T. Mere speciel efter danske forhold er formentlig den trehjulede Tempo Hanseat.
Endelig er der også en Autounion-stationcar, og det jo er en slags DKW-efterkommer. Det ville have været en rimelig ny bil her i Sundborg-tiden, så der må være en særlig grund til at den står på skrotpladsen – har der mon været en ulykke i modelland? Som det ses af billedet af dioramapladen, så blev den oprindeligt meget gule Autounion-stationcar malet blågrå.

To gange Autounion. Stationcar-modellen fra dioramaet fik en mindre markant farve, selvom Brekina-modellen ved siden af sådan se dokumenterer, at gule biler sådan set godt kunne findes i 1950'erne
Med hensyn til selve byggesættet, så er murene på værkstedet pudsede og skal nok forestille at have været enten hvide eller gule, inden de fik den aktuelle noget skidne farve – en nuance jeg er ret glad for, for det ligner meget godt tilsmudsede mure. Til gengæld var murstenene i pyntebåndene over døre og vinduer vildt overdrevne, sådan som det også var tilfældet med nedrivningshuset. Mellemrummene mellem stenen blev spartlet ud med plastikmasse, så båndene i stedet blev til betonbjælker.
Selve byggesættet tog ikke lang tid at samle. Værkstedet er basalt set bare fire vægge med vinduer og et tag. Halvtaget over benzinstanderne er blot to tagplader og lidt ”bjælker”. Vinduerne var af den konventionelle slags, hvor ”glasset” limes på bagsiden af vinduesrammen. Eftersom der er tale om en lidt slidt erhvervsbygning besluttede jeg at prøve en teknik et diskret sted på bygningen, nemlig: Den revnede vinduesrude. Normalt prøver man jo af al magt at forhindre, at der kommer lim på ”glasset”, men med lidt held og øvelse kan man trække en limklat ud til en lang snor, og klaske den på bagsiden af vinduet. Bagefter ser det – hvis limsnoren ikke blev for tyk – fuldstændigt ud som om ruden er revnet.
Som sædvanligt ville jeg have lys i bygningen, så jeg afdækkede indersiden af væggene og taget i værkstedet. Denne gang brugte jeg sort papir, som jeg havde liggende – der fulgte ikke noget med byggesættet.
Lyset blev leveret af den sædvanlige minipærer fra Viessmann. Der måtte dog lige bores hul i dioramapladen, så ledningerne kunne trækkes ud under bunden. På grund af den åbne garageport og de ret store vinduer i den lille bygning besluttede jeg at male indersiden af væggene lysegrå. At beholde dem sorte ville blive alt for dystert. Jeg satte også lidt plakater op – dog ingen frække pin-ups.

Ved nattetide kan man se ind til værkstedet, hvor der er arbejde igang på noget der ligner en gammel Ford T
På Sundborg modeljernbane er det ikke afgjort, hvor modellen skal placeres. En mulighed er, at vi befinder os, om ikke på landet, så dog i udkanten af en landsby jævnfør det nedenstående billede fra ”Prinssesen fra benzintanken”. I såfald skal der nok strøs lidt flere landbrugsmaskiner rundt omkring.

I filmen "Prinsessen fra benzintanken" ligger benzintanken, værkstedet og beboelseshuset i udkanten af en landsby
En anden mulighed er, at placere tankstationen og værkstedet i bymæssige omgivelser. I så fald utvivlsomt i et af byens mere beskedne kvarterer, når man tager bygningens forfatning og mængden af bilrenoveringsprojekter i betragtning.

Den gamle tankstation kan selvfølgelig også placeres i et bymiljø, formentlig i et af de mere ydmyge kvarterer
Mere om emnet ældre Pola, nuværende Fallerbygninger, er der her en tysker, der har tænkt lidt over tingene: http://dirk-schindelbeck.de/archives/4785
Links til mere information om ”Prinsessen fra Benzintanken” findes i den tidligere artikel om Esso-tankstationen
Hej Sundborg!
Er først for nyligt blevet opmærksom på denne herlige blog og er ved at læse mig igennem den. Virkeligt inspirerende.
Tempo Hanseat kunne sagtens have kørt i Danmark – jeg husker den fra min barndom i slutningen af halvtredserne, hvor vores lokale malermester havde en sådan. Den tiltrak sig meget opmærksomhed.
LikeLike
Ja. absolut spændende side om biler i model. Jeg har faktisk en del fotos af biler i 50erne, bl.a. den omtalte tempo hanseat med DK nummerplader benyttet som erhvervs køretøj…
LikeLike
Hej John
Det lyder meget interessant med din samling af fotos af biler fra 1950’erne. Er det nogen du kan overtales til at offentliggøre? På et tidspunkt fik jeg lov til at bringe nogle meget flotte billeder af lastbiler fra Louis Hansen & Søn – de kan ses her. Hvis du har billederne i digital form er du meget velkommen til at sende dem til mig på sundborg.mj@gmail.com, så vil jeg med stor glæde lægge dem på bloggen. En Tempo Hanseat med DK-nummerplader vil helt sikkert interessere mange.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Skal se om jeg kan finde dem frem, men mange er fra 20erne og 30erne, men jeg har da et par stykker fra 50 erne. Jeg vender tilbage !!…. Fandt iøvrigt fotoet af Hanseaten i dag, så det har jeg, den har papegøjeplader kan jeg se !….
Date: Thu, 12 Dec 2013 10:32:41 +0000
To: overstormesteren@hotmail.com
LikeLike