Private godsvogne litra ZE – Beholdervogne fra BP del 2

NYHED: Tillig er dykket ned i kassen med tyske standardbeholdervogne og har udsendt sin egen BP-version, sådan som disse vogne så ud i 1950’erne. Selvom Fleischmann gjorde noget tilsvarende for nøjagtig et år siden, så er det i sig selv et udmærket initiativ, men, men, men: Bloggen kan i bedste ekstrabladstil denne gang bringe en afsløring. Læs videre og find ud af, hvori skandalen består!

Ved første øjekast en fin lille vogn – men skandalen lurer!

Forbilledet synes at have været en af de mange toakslede beholdervogne bygget efter fællestyske standarder i 1910’erne, 20’erne og 30’erne. Når jeg skriver synes, så er det fordi det ikke er muligt præcis at sige, hvilken vogne det drejer sig om. Det kan jo lyde mystisk, for modellens litra er da ellers tydeligt nok: ZE 503 676. Men nu kommer afsløringen: Slår man op på det uundværlige site http://www.jernbanen.dk, så fremgår det nemlig med al ønskelig tydelighed, at vognen med det litra slet ikke tilhørte BP, men Aarhus Oliefabrik!

Skandale! ZE 503 676 var bygget for AO af Scandia i 1934 og kan derfor ikke være en tysk standardvogn tilhørende BP. Dette selskab havde (med en enkelt undtagelse) i epoke III nummerrækken 503 301 – 384, så litra 503 676 er helt umuligt

Nå, jeg overdramatiserer naturligvis her for effektens skyld, men ærgerligt må det nu alligevel være for Tillig. Skulle vognen mon have haft litra ZE 503 376? Den vogn ser nemlig ud til at være bygget af Gothaer Waggonfabrik, A.G. i 1913 efter tyske standardspecifikationer og ville som sådan svare meget godt til Tilligs toakslede model. Den pågældende vogn målte 8,8 m over pufferne og 4,0 m mellem akslerne. Beholderen kunne rumme 15.000 liter og vognen laste 15,7 tons, mens egenvægten var 10,1 tons.

Jeg har ikke kunnet finde noget billede af ZE 503 376, men her er et af søstervognen 675 også bygget af Gothaer, omend i 1928. Den ligner jo meget godt Tillig-modellen. Billedet er taget i 1954 af Clausen og tilhører DMJK

ZE 503 376 (hvis det altså er den vi taler om her) var en af de mange danske beholdervogne, der førte en omflakkende tilværelse. Som tidligere omtalt i artiklen om beholdervognen fra Jansen Benzin, så fandtes der i tiden omkring 1. Verdenskrig talrige mindre danske oliefirmaer. Et af dem hed Alfred Olsen og dette firma indkøbte vognen i 1926, hvor den fik litra ZE 503 163. Vognen havde først hjemsted i Aarhus, men fra 1929 blev hjemstedsadressen flyttet til Esbjerg nye havn, hvor Alfred Olsen samme år anlagde et tankanlæg til brændselsolie. Fra 1937 distribuerede Alfred Olsen også benzin. I 1946 overtog Danish American Gulf Oil både Alfred Olsen og firmaets vogne, der hos Gulf kom til at køre brændsels- og solarolie.

Dengang Tillig hed Sachsenmodelle havde man denne nydelige model af ZE 503 167 fra Danish American Gulf Oil i programmet. Som det ses er der tale om helt den samme grundmodel

Bloggen har tidligere gennemgået BP’s farverige firmahistorie “British Petroleum” i sidste års artikel om Fleischmanns model af ZE 503 378 og her blev det omtalt, hvordan BP Olie-Kompagniet A/S efter krigen ekspanderede i Danmark. Blandt andet anskaffede man sig i 1940’erne og 50’erne både nybyggede og brugte beholdervogne. Hvis den aktuelle vogn skal være ZE 503 376 blev den købt af BP i 1950, hvor den så fik sit nye litra og nyt hjemsted i Fredericia.

BP Olie-Kompagniet A/S havde henved 60 beholdervogne i drift hos DSB i 1950’erne, hvor firmaets jernbaneaktiviteter var på sit højeste i Danmark.

Vognen havde oprindeligt haft bremsehus, men fik senere dette fjernet ligesom trykluftbremse blev indført. I 1966 blev vognen omlitreret til 0701376, men blot fire år senere i 1970 blev den udrangeret. Da havde den også 57 års tjeneste bag sig – ganske imponerende karriere! Revisionsdatoen på vangen på modellen er 26/11 1953, så vognen har stadig mange år til gode på skinnerne.

Modellen baserer sig som nævnt på Tilligs standardvogn og svarer derfor teknisk set til de to vogne fra Jansen Benzin, som Tillig/Tog og Tekno udsendte sidste år, og som er omtalt i en tidligere artikel her på bloggen. Udseendemæssigt ligner vognen i høj grad sidste års Fleischmann-vogn og man kan måske godt undre sig lidt over, at Tillig ikke valgt f.eks. en græsgrøn version, sådan som BP’s vogne så ud efter 1956.

To næsten ens vogne. Til venstre Fleischmann, til højre Tillig

Somme vil måske undre sig endnu mere over, at der er købere til vognen (altså bl.a. mig). Svaret på det spørgsmål er øh, hmm, tja, bom-bom – jeg må nok indrømme, at der vist mest var en vis portion nysgerrighed involveret. De to vogne fremstår meget ens, men jeg kan jo henvise til, at der jo er lidt forskel i stiger og rækværk. Eftersom disse alligevel næsten aldrig svarer helt til de danske forbilleder, jævnfør billedet ovenfor, så er det vist heller ikke noget rigtigt overbevisende argument. Der er vist ingen bedre forklaring, end at beholdervogne har en sært dragende indvirkning på mig – og mange andre modeljernbanefolk, tør jeg vel tilføje.

Set ovenfra – den vinkel hvor de fleste modeljernbanevognen ses det meste af tiden – er der faktisk forskel på de to modeller. Det er Tillig øverst og Fleischmann nederst

Allerede da Fleischmanns BP-vogn kom sammenlignede jeg den med Tilligs model fra Jansen Benzin. Med to BP-vogne bliver det selvsagt endnu mere oplagt. Samlet set må man nok placere Fleischmanns udgave på førstepladsen, selvom Tilligs grundmodel bestemt også er attraktiv, ikke mindst når man sammenligner med, hvad andre producenter har sendt på markedet af ”danske” versioner, jævnfør blogartiklen om beholdervognene fra Esso.

Jeg har allerede oversolgt den fejlagtige litrering, men faktisk er der desværre flere smuttere. Af vognens adresseplade fremgår således, at BP Olie-Kompagniet A/S har adressen Sct. Anne Plads 5, Kopenhagen. Der skulle have stået Sct. Annæ (med ”æ”) Plads 5. E/æ-forvekslingen, kunne jeg nok have vist forståelse for – mange danskere ville sikkert kunne begå den samme fejl – værre er det at København staves på tysk! Hvad andet kan man sige til det end: Hrrmpf!

Hjemstedspladen er som sædvanlig for tysk og for lille. Desværre er der også fejl i teksten

Nå, nu vil jeg ikke være negativ mere, for jeg kan sådan set godt lide vognen. Gad vide om der kommer et nyt og rettet oplag senere? Og så kan man jo også håbe på, at modellen indvarsler en tid med endnu flere danske beholdervogne fra Tillig.

På Sundborg modeljernbane er der ved at være rigtig mange – måske for mange – beholdervogne. Som tidligere nævnt indarbejder jeg nok en fiktiv ”Nordhavn” i layoutet, gemt under Sundborg banegårds hovedbygning, hvor jeg kan gemme længere togstammer, og f.eks. rangere beholdervogne bort til tænkte olieinstallationer uden for anlægget. Men mere herom senere.  Og så er der selvfølgelig de lokale virksomheder, der med mellemrum har brug for en tankfuld BP-dieselolie.

Beholdervognene udgjorde i 1950’erne den største gruppe af private vogne hos DSB og også på Sundborg modeljernbane breder de sig

Mere om emnet BP-vogne kan som nævnt i tidligere blogartikler læses i Lokomotivet nr. 61, august 2000 s.4.

Occam skrev i sin tid en lille anmeldelse af Tillig-vognen fra Gulf: http://www.mj-blog.dk/2006/04/tankvogn-fra-sachsenmodelle/#more-15

Vi slutter med det overordnede perspektiv: Vognen har sin charme, men lidt ekstra korrekturlæsning ville have været godt!

Advertisement