Ned og op igen – Den anden helix er færdig

Så er den anden helix på hovedlinjen klar. Denne gang er konstruktionen en spiral, hvor kurvernes radius er de samme hele vejen op og ned, bortset lige fra ind- og udkørslen. Afstanden mellem top og bund er 21 centimeter og helixen er opbygget af trapezformede moduler.

Den anden helix på den dobbeltsporede hovedlinje er så godt som klar. Sporene er dog ikke permanent fastgjorte endnu, men holdes på plads med tegnestifter indtil prøvekørslerne er færdige. Her er N202 på vej op med et prøvetog

Mens den første helix blev døbt Sundborg helix er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skal kalde den nye. Jeg overvejede at døbe den ”Købing-helix”, men det gik jeg fra eftersom den nok er lokaliseret under denne lokalitet på anlægget, men på den anden side ikke har sporforbindelse til Købing station. Jeg kunne også kalde den for ”Padborg-helix” eftersom den fører ned til skyggebanegården med det navn, men så skulle den første jo logisk have heddet ”København-helix”. Det går imidlertid heller ikke for den er jo allerede døbt ”Sundborg-helix”. Eller hvad med “Trapezhelix”, eller “hexagonhelix”? Jamen, der er ikke det problem der ikke kan gøres større, bare man spekulerer tilstrækkeligt længe over det. Nå, jeg tror jeg nøjes med at kalde den, ”den anden helix”.

Her bygges ”den anden helix”. Sporene er Piko A, der er både økonomiske og nemme at arbejde med

I modsætning til den første helix, der af hensyn til det øvrige anlæg endte som en langstrakt oval, så er den anden helix en mere regulær spiral, hvor kurvernes radier er de samme hele vejen op og ned, bortset lige fra ind- og udkørslen. Afstanden mellem top og bund er 21 centimeter og er således den samme som for den første helix’ vedkommende, eftersom hovedsporene og skyggebanegårdene er i niveau med henholdsvis hovedsporene på Sundborg banegård og skyggebanegård København.

Spiralen tager over 2½ omgange dobbeltsporene de 21 centimeter ned i dybet

Konstruktionsmæssigt blev helixen denne gang opbygget af trapezformede moduler samlet til en sekskantet spiral. Inspirationen hertil fandt jeg i My 1 2 87’s grundige artikel om emnet, der igen henviste til en schweizisk modeltogsside. Det smarte ved sidstnævnte er et fiffigt regneark til beregning af diverse mål for helixer. Man taster blot de vigtigste mål ind: Radius, skinnebredde, sikkerhedsafstand og frihøjde, og programmet regner resten ud. My 1287 har i øvrigt for nylig udviklet sin egen helix-calculator, men da havde jeg allerede brugte den schweiziske version.

Det schweiziske program i arbejde

Trapezmodulernes størrelse bestemmes således frem for alt af skinneradierne. Som beskrevet i artiklen om den første helix, så anbefaler kendere at bruge kurvespor fremfor de mere bøjelige flexspor. Jeg ved ikke om det er så vigtigt, men Piko-A sporene fungerede rigtig godt på den første helix, så jeg besluttede ikke at eksperimentere, men bruge samme opskrift også denne gang. Det dikterede så målene på helix-modulerne.

Inden jeg gik i gang for alvor lavede jeg en prøveopstilling i bølgepap, ikke mindst for at realitetstjekke, at helixen rent faktisk kunne være indenfor anlægsrammen. Det kunne den, hvis jeg lige tog 3 centimeter af spidserne to steder på hver sekskant.

Prøveopstilling i bølgepap og malertape

Da papmodellen desuden virkede overraskende stabil gik jeg i gang med at udskære modulerne i træ. Som MY 1 2 87 brugte jeg 4 mm krydsfiner. Jeg kan også bekræfte, at det med modulerne er muligt at udnytte materialet meget effektivt og at det går relativt hurtigt at udskære modulerne (når man først har taget sig sammen til det).

Et trapezformet modul i 4 mm krydsfiner

Det at modulerne sammenlimes i forskudte lag gør hele konstruktionen meget stabil. De for den senere togdrift så farlige knæk er ikke til at spore. Med skinneunderlaget blev det hele tre lag. Som skinneunderlag valgte jeg endnu en gang kork, som jeg synes er et rart materiale at arbejde med.

Jeg samlede først modulerne i sekskanter, som derefter blev sat sammen til helixen

Helixen blev understøttet af 12 gevindstænger placeret skiftevis inderst og yderst i sekskanterne. Det smarte ved at bruge gevindstænger er, at man sammen med spændeskiver og møtrikker kan finjustere helixen indtil konstruktionen er helt perfekt. Det viste sig, at der trods alle beregninger bestemt var brug for denne fordel. Hvor muligt blev gevindstængerne fastgjort til anlæggets grundramme. De blev desuden gjort tilstrækkeligt høje til, at de til sin tid dels kan bære endnu et lag med spor fra sidebanen, dels kan hjælpe med til at understøtte en landskabsplade, hvor endestationen Købing formentlig engang vil finde plads.

Stænger, spændeskiver og møtrikker – prisbillige materialer til anlægskonstruktionen

Belært af erfaringen fra den første helix skal stigningen være så lille som muligt. Læs mere om kvalerne med den rette stigningsprocent i artiklen om den første helix. Nedkørslen er mindre sart, selvom der naturligvis også her er en grænse. Af samme grund besluttede jeg at lave om på sporplanen i forhold til den der blev skitseret i blogartiklen om  sporplanen version 3. Ifølge den oprindelige plan var det meningen, at det yderste spor skulle være nedkørsel og det inderste opkørsel. Fordelingen var tænkt sådan af hensyn til sporlængden på skyggebanegård Padborg. Da det imidlertid viste sig, at skyggebanegården uden problemer kunne laves lang nok selv med en retvendt helix besluttede jeg at bytte om på arbejdsfordelingen mellem sporene, så opkørselen kom til at ske i det yderste spor og nedkørslen i det inderste spor.

Hos Piko A spor har R2-kurven en radius på 42,188 cm og R3 en radius på 48,375 cm.  Det inderste spor blev således 6,6 m langt, det yderste 7,6 m. Frihøjden mellem hver omgang blev mindst 6,5 cm, hvilket følger NEM-normen. Hertil kom – som rigtigt påpeget i kommentarerne nedenfor – selve krydsfinérens tykkelse, korkunderlaget samt skinnelegmet – afrundet til 1,5 cm. I alt altså en højde pr. omgang på 8 cm. Beregnet efter det schweiziske hjælpeprogram nævnt ovenfor gav det stigninger på henholdsvis 3,0 procent i det nedadgående inderspor og 2,6 procent i det kritiske ydrespor.

Helixen er blevet grundigt prøvekørt med så meget forskelligt materiel, som jeg har orket. Her er litra P på vej ned

Stigningsprocenten i det opadgående spor har vist sig helt tilfredsstillende. Selv svagere lokomotiver som Heljans P-maskine og Hobby Trades litra D klare det de skal. P-maskinen trækker uden vanskeligheder et persontog på 6 bogievogne eller 15 hvide godsvogne i et provianttog, mens D-maskinen trækker de 10 toakslede vogne, der passer sig som overgrænse for modeljernbanens mindre godsslæber eller søndagstoget med glade skolebørn i rystevogne. Heljans MY og Hobby Trades litra S trækker uden besvær de to en halv meter lange tog, der er maximumkapaciteten på skyggebanegårdene, mens Rocos litra N bare er helt ustoppelig, næsten uanset, hvor meget man kobler på. Det har været en stor tilfredsstillelse at se det hele fungere.

Mere om emnet kan som nævnt læses hos MY 1 2 87, der for nylig fremstillede sin egen “Helix Calculator”:  http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=343:helix-calculator&catid=53:misc

Se også forskellige spørgsmål og svar om “helix beregneren” på Sporskiftet: http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/layout/helix-calculator-free-version

Jeg brugte som angivet den schweiziske forbindelse, der kan findes her: www.stayathome.ch/gleiswendel.htm

Advertisement