Indvendig indretning i husene på modeljernbanen giver en ekstra dimension til anlægget. Selvom banegården i Sundborg kommer til at ligge ganske langt fra anlægskanten og dermed beskuerne, så gør det store vinduesparti i midten det alligevel oplagt at bruge lidt kræfter på interiøret.
Forbilledet for hallen skulle selvfølgelig være så dansk som muligt. Der findes eksempler på relativt rigt dekorerede banegårdsforhaller i Danmark, som f.eks. Helsingør, men som oftest er der tale om relativt afdæmpede rum.

Hallen i den nye banegårdsbygning i Horsens. Det er nok lige før ibrugtagningen i 1929. Kilde: Jernbanekilder.dk
Kibri-byggesættet Bahnhof Bonn, der som bekendt lægger krop til Sundborg Banegård, leveres faktisk med indvendig indretning i forhallen og indsigt ned i en af sidefløjene.

Her har vi igen fat i det gamle Kibrikatalog fra 1982/83. Læg mærke til de stemningsfulde interiørbilleder øverst
To ting stod således klart fra starten. For det første måtte forhallen have en indretning, selvom bygningen ville komme til at ligge langs anlæggets bagvæg. For det andet kunne den medfølgende lidt klumpede indretning i kradse farver ikke bruges som den var. Derfor måtte jeg i gang med en ny indretning.
Først måtte grundplanen ridses op. Som trofaste læsere af bloggen vil huske fra den forrige artikel om Sundborg Banegård, så er bygningen ren facade. Bygningsmodellen er åben bagtil, så indretningen kunne laves i form af en bagvæg, to sidemure og et gulv. En kukkasse med andre ord, der kunne skydes ind i bygningsskallen. Et loft blev limet op under taget.

Interiøret blev opbygget som en slags “kukkasse”, lige til at skyde ind i selve banegårdsbygningen tomme skal
Materialerne blev de mest beskedne, nemlig helt almindeligt pap fra bagsiden af en skriveblok. Loftet fik en gang hvid vægmaling og det samme gjorde væggene ned til ca. midt på. Herunder blev de sandfarvet.
Gulvet blev lavet ud af et færdigprodukt fra Busch, tidligere omtalt i artiklen om bygningskulisser og brugt til bl.a. at give den lokale Opel-forhandlers udstillingslokale et pift. Sjovt nok svarer farverne på Busch-produktet fuldstændigt til dem man finder på Københavns Hovedbanegård. Gulvpladen var lidt større end der var behov for, så det bortskårne kanter blev brugt til at smykke lidt rundt omkring og ikke mindst sløre overgangen mellem den sandstensfarvede og den hvide del af væggen.

Nej, dette er ikke Sundborg, men derimod et parti fra hovedindgangen på København H. Farver og materialer svarer da meget godt til Sundborg
Bagvæggen skulle rimeligvis have et stort vinduesparti, svarende til vinduet på sporsiden. Her var der store frihedsgrader, eftersom der ikke er nogen facade på forsiden. På modellen er det store halvrunde vindue lidt mindre på gadesiden i sammenligning med sporsiden. Eftersom man faktisk helst ikke skal kunne se durk igennem bygningen og om på bagvæggen satte jeg lidt matteret plastik fra et chartek i som vinduesglas. Sprosser svarende til dem i vinduet på sporsiden blev lavet af plastik strips fra Evergreen
Nu har de fleste jo nok opdaget lysekronen. Den idé er snuppet fra et nummer af det hedengangne blad ”banen”, hvor man kunne se en lysekrone installeret i en 1:32 model af Bahnhof Bonn. Det så fantastisk ud, så sådan én ville jeg også have. Lysekronen fandt jeg i dukkehusafdelingen i den lokale BR. Selve stearinlysene måtte dog bortopereres – de ville svare til lårtykke alterlys i skala 1:87
Pæren måtte dog skiftes, eftersom dukkehuse kører med 12V belysning, mens modeljernbaner nu om dage jo har 16V. Det problem lod sig let løse med en minipære fra Viessmann.
For at skabe lidt dybde besluttede jeg at lave en balkon og en halvvæg i forhallen. Som det vil erindres så bortrationaliserede jeg i sin tid dørpartiet fra midterbygningen på sporsidens facade, så jeg havde derfor lidt krummelure i overskud. Ved at save det lidt til blev det til dørpartiet i forhallen. Resultatet blev et trefløjet indgangsparti med en bue på hver side.
De to dørbuer besluttede jeg at blænde af med lidt pap så det blev et par ”kiosker”. Den ene kiosk er rimeligvis billetsalget. Om den anden også er det, måske billetsalg til udlandet, ved jeg ikke. Jeg tænkte på at sætte skilte op henover lugerne, men det ville alligevel ikke kunne ses når modellen er færdig, så jeg lod være. Måske den anden kiosk er netop en kiosk med læsestof – eller måske en blomsterhandel, eller en chokoladebutik eller en af de andre små butikker, der godt kunne løbe rundt i epoke III, men ikke i dag. For variationens skyld valgte jeg dog at lukke kiosken i den ene side med et gardin.
Med lidt plastikstrips blev der lavet border og en skranke, mens kioskerne blev lukket af med gennemsigtigt plastik som glasparti. Der var lidt gulv i overskud fra de afskårne kanter, så det blev også brugt til at lave border og kanter med.
I den anden side satte jeg lidt simple dekorationer på væggene, og en ung dame til at ekspedere. Det så ud til at virke, for straks væltede kunderne frem, så det blev nødvendigt med en stump rækværk for at holde styr på køen.
På nettet fandt jeg lidt klassiske danske plakater fra 1950’erne, printede dem og nedfotograferede dem til den rette størrelse. Lidt bænke fra byggesættet og et par papirkurve pyntede også op.

Om det er plakaten fra mødrehjælpen, der får den unge pige til at fortrække ved jeg ikke, men 1950’erne var efter sigende et dydigt årti
I modsætning til byggesættet, hvor der er åbent ned i en af sidefløjene blændede jeg sidefløjene af og nøjedes med at markere døre ind til, hvad der formentlig er en restaurant og en ventesal. Dørene er bare tegnet, så de ser lidt Tintin-agtige ud. Men igen, på en meters afstand og med hele sporarealet på Sundborg banegård mellem forhallen og beskueren, så er der grænser for, hvor meget man i sidste ende vil kunne se.
Skriv et svar