DSB personvogn litra CRM – Med mange indgange

Som sin sidste gerning før firmaet ophørte udsendte Hobby Trade  en meget vellykket model af nærtrafikvognen litra CRM. Det er en helt igennem nydelig vogn, der bliver en pryd for ethvert epoke III-anlæg. Selvom vognen oprindeligt var skabt til og indsat i den københavnske nærtrafik, så havde den her i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne forlængst spredt sig til hele landet. Derfor har vognen også en del anvendelsesmuligheder på modeljernbanen. Desuden lykkedes det Hobby Trade at få styr på teknikken i de tidligere noget træge aksler, så vognen løber let og ubesværet.

En flot model af en vogn med et lidt usædvanligt design. Den store skydedør i midten skulle hjælpe med til at få de rejsende hurtigt ud og ind på storbystationerne

Forbilledet for dagens vogne skal findes tilbage i 1920’erne. Trafikken omkring den voksende storby København steg i et tempo, så det eksisterende jernbanemateriel slet ikke kunne følge med. De toakslede ”rystevogne”, hvoraf litra CV tidligere er blevet omtalt her på bloggen, var blevet bygget i stort tal fra 1912 og frem, men de var særdeles upopulære hos DSB’s kunder og måske især lagt for had i pressen. Dén anskaffelsespolitik var allerede kørt for langt og DSB var under pres for at gøre noget nyt. Samtidig havde statsbanerne fra 1924 fået de nye kraftige S-maskiner leveret og dermed blev det muligt at indsætte nye og større personvogne. Det førte til skabelsen af en helt ny serie store nærtrafikvogne.

Lokaltog med litra S og litra CRM, begge fra Hobby Trade – et tog for både epoke III og den forudgående epoke II (hvis litra altså var FF og vognen teaktræsfarvet, men det kommer sikkert)

De nye vogne fik imidlertid en grundkonstruktionen, der må siges at minde en hel del om de tidligere generationer af toakslede vogne: En undervogn af jernprofiler og ovenpå den var der så anbragt en vognkasse. Eftersom vognkassen således ikke var integreret i undervognskonstruktionen var vognen konstruktionsmæssigt svagere end det vognmateriel, der på samme tid blev anskaffet til fjerntrafikken som f.eks. litra CM. Til gengæld var nærtrafikvognene med 33,5 tons noget lettere end f.eks. en CM’s 37 tons. Desuden løb de meget let, eftersom de som de første personvogne hos DSB var udstyret med rullelejre mod tidligere tideres glidelejre.

Tegning fra hO87’s arkiv

De nye vogne var udstyret med bogier og havde en meget mere behagelig gang i sporet, end de udskældte ”rystevogne”. Det var gennemgangsvogne med to storrum og apteringen bestod af lavryggede læderbetrukne og fjedrende sæder, hvilket også var et stort fremskridt i forhold til de hårde træsæder i de tidligere 3. klasses vogne. De fleste af de nye store nærtrafikvogne havde plads til 78 siddende passagerer, men en del havde kun 77, for at give plads til det der må have været en meget lille togførerkupé. Herudover var vognen godkendt til 30 stående passagerer.

De nye store nærtrafikvogne havde som de seneste af deres toakslede forgængere moderigtig teaktræsbeklædning

Som rystevognene før dem havde de nye bogievogne åbne endeperroner, men det der virkerlig gav dem deres helt egen karakter var en pænt stor midterperron med skydedøre. De relativt mange døre skulle gøre det muligt at ekspedere mange ind- og udstigninger på kort tid – en rigtigt nærtrafikudfordring.

Midterpartiet var udstyret med skydedøre og trukket lidt ind i vognkassen for at give plads til en bred trappe ned til perronkanten

Vognene blev leveret frem til 1934 i et samlet antal på 79. Scandia byggede 61 og Triangel byggede 18. Vognene gjorde de første år primært tjeneste i den Københavnske nærtrafik. Trækkraften var typisk O og S-maskiner og efterhånden som de nye store motorvogne vandt frem blev vognene koblet efter dem. Nærtrafikvognene havde faktisk sjovt nok oprindeligt fået litra FF, hvilket netop indikerede bivogne til motormateriel. Fra 1934 blev 49 af vognene udstyret med egenvarmeanlæg, så de kunne indsættes sammen med de nye motorvogne af litra MP og MO. De kunne dog også stadig bruges i dampfremførte tog. Vognene med egenvarmeanlæg fik tilføjet et M til litraet og i forbindelse med omlitreringen i 1941 overtog vognene litra CR. Det litra indikerede træbogievogne og det var nok mere retvisende i forhold til vognenes anvendelse.

Endnu et close-up af midterpartiet. Den nye model fra Hobby Trade har litra CRM – træbogievogn med egenvarmeanlæg

De oprindelige åbne endeperroner ser med vore dages øjne romantiske ud, men efter krigen blev de vurderet som utidssvarende og fra 1945 begyndte DSB at ombygge CR-vognene, så de fleste fik lukkede endeperroner.

Forbilledet med lukkede endeperroner. Selvom billedet er i s/h får man et meget godt indtryk af det spil, der var i den oprindelige teaktræsbeklædning. Billedet er DSB’s og stammer fra h087’s arkiv

Selvom litra CR var ganske talrig var der aldrig nok til at dække behovet. Selv efter indførelsen af S-tog, der må have lettet presset noget, så var den stadigt mere intensive pendlertrafik omkring storbyen et problem. Desuden var konstruktionen som nævnt i virkeligheden noget spinkel og DSB blev som omtalt i andre blogartikler efterhånden overbevist om, at vognkasser i stål var fremtiden for passagermateriellet, ikke mindst af sikkerhedshensyn. Det førte med visse forsinkelser til CR-vognenes afløser litra CL, der blev ny/ombygget fra 1943.  Med litra CL’s fremtrængen i den københavnske nærtrafik indsattes litra CR i årene efter Anden Verdenskrig over hele landet, hvor vognen forrettede tjeneste i lokale persontog både på side- og hovedbanerne. En del af CR’erne blev desuden fra 1950 ombygget til styrevogne af litra CRS.

Fra 1951 begyndte DSB af sparehensyn at overmale teaktræet med vinrød farve

Vognene var i daglig drift frem til midten af 1960’erne, hvorefter de begyndte at blive udfaset i perioden frem til 1970. Et par vogne er heldigvis bevaret for eftertiden. CRM 3650 ejes således af DSB Museumstog, hvor den efter en restaurering på Centralværkstedet i Aarhus fik sit oprindelige litra FFM 12250 tilbage. Vognen er stationeret i Randers i køreklar stand.

Vognen var udstyret med relativt store vinduer. Taget var hvælvet og hen over dørene var der nogle ret tydelige tagrender

Modellen er helt igennem nydelig, så kort kan det siges. Men lad os for en gangs skyld starte ved det mekaniske, for det var med stor glæde, at jeg som det første – efter at jeg havde taget vognen ud af kassen – kunne konstaterer, at den løb meget fint og let. Vogne bestod med glans Sundborg-helix-prøven og trillede ved egen vægt hurtigere og hurtigere ned ad helixen. Sådan! Hobby Trade fik tilsyneladende til sidst løst problemet med de træge hjul, der plagede modellerne af litra CL og i lidt mindre grad litra CLE. Udfordringerne skyldtes den særlige  konstruktion, hvor boggierne har messinglejer, der kan fungere som strømoptag.

I det ydre ligner Hobby Trades bogier sig selv, men nu virker de! Selvom de er blevet lidt mere matte er de stadig noget plastikagtige at se på, så en gang patinering skal til engang med tiden. Modellen har pladehjul

Det er lidt ironisk at nu hvor bogierne endelig virker, så er de sat under en vogn, hvor de faktisk ikke er helt korrekte. Som nævnt havde CR-familien moderne  og  letløbende  kuglelejer, mens modellen er udstyret med gammeldags glidelejre. Det skyldes at CR’ens bogier er de samme som CL og ECO-modellerne fra Hobby Trade.

Det tog mig lidt tid at opdage det, men vognens lyse og luftige udtryk skyldes ikke kun de relativt store vinduer og at designet som gennemgangsvogn gør, at man så at sige ser lige gennem den. Nej, det lyse udtryk skyldes også, at tagets inderside er malet hvidt, præcis som hos forbilledet! Indersiden af væggene er holdt i en lys brungul, imiterende DSB’s lyse finér sådan som andre senere modeller fra Hobby Trade også er det, frem for den alt for gule nuance hos producentens første modeller.

Med bunden i vejret ses den hvide loftsbemaling

Hobby Trades produkter havde oprindeligt ”modelbredde” i træbeklædningen. D.v.s., det er jo ridser i vognkassens plastik, men lad os nu bare blive i illusionens verden og kalde det ”brædder”. Det er måske ikke helt let at se det på billedet af litra CRM og CU ovenfor, men brædderne på den nye CRM er noget smallere end på den ældre CU-vogn. Hobby Trades model af rejsegodsvognen litra EH havde til gengæld også smalle lister, så det er nok fremtiden, særligt efter at Heljan sidste år udsendte tagrytterudgaven af litra CM. Omvendt passer litra CRM så måske ikke så godt samme med Hobby Trades model af den spidsgavlede litra CM, to vogne der i 1950’erne ellers sagtens kunne ses indsat i samme lokale persontog.

Vognen har tynde, forbilledtro “brædder”. Vognene havde ikke harmonikaovergang, så fra denne vinkel ser vognen lidt bar ud

Vognkasse, indretning og bogier er udført i plastik. Til gengæld er håndbøjlerne i metal, hvilket er den eneste rigtige måde at gøre det på. Også pufferne er af metal og her er resultatet rigtigt flot.

Tagdetaljer

Modellen skulle vise sig at blive den sidste under navnet Hobby Trade. Det ser dog ud til, at efterfølgervirksomheden F2010 har planlagt flere udgivelser af samme hovedlitra, herunder bl.a. litra CRS. En udgave i teaktræ, d.v.s. uden ommaling i vinrød, ville også være oplagt.

Modellen har masser af fine undervognsdetaljer

På Sundborg Modeljernbane er det sjovt at overveje forskellige oprangeringer. Eftersom Sundborg ligger for langt fra København til at indgå i nærtrafikken, så taler vi lokaltog, enten på den dobbeltsporede hovedbane, eller på den enkeltsporede sidebane til Købing. Sådanne tog var i 1950’erne oplagte opgaver for litra S og litra MO, men i Hans Gerner Christensens ”Dagmar og hendes tog” (se Links og Litteratur) ses også et væld af oprangeringer med D-maskiner og litra CR. S.31 ses et sidebanetog fra Svendborgbanen i 1958 med D–CRM–CR–EH.  Næsten tilsvarende ses et lokaltog på hovedbanen til Roskilde i 1958 i ”Danske personvogne” s. 143 oprangeret af D-CR-CR-CR-EH. I 1950’erne behøver man imidlertid ikke holde sig tilbage og kun oprangere CR med vogne af samme hovedlitra. Et godt eksempel er det bruntonede farvebillede i ”Dagmar og hendes tog” s. 28, der viser et lørdagsiltog på Svendborgbanen i 1959 bestående af D-CRM–CP–CP–EH. Man kan også finde billeder af standsende persontog hvor litra CR er sammen med spidsgavlede litra CM og rejsegodsvogne af litra ECO. Næsten alt gælder.

Et 1950’er tog: MO foran en CRM og vognens arvtager litra CL

Mere om emnet kan naturligvis læses i Jens Bruun-Petersens og Ulrik Tarp Jensens ”Danske Personvogne” (se Links og Litteratur). Hobby Trades arvtager F2010 kan findes her: http://www.f2010.dk/modeltog-i-verdensklasse/vogne-2/vogne. DSB Museumstogs CRM (alias FFM) kan man beundre her: http://www.museumstog.dk/?p=materiel&matid=31

Advertisement