NYHED: Det nye danske modeltogsfirma F 2010, der har overtaget hvor Hobby Trade slap, har som debut udsendt modeller af CRM og ikke mindst styrevognen CRS. Det er sidstnævnte, der skal kigges nærmere på i denne artikel.
Forbilledet blev allerede kort omtalt i artiklen om “modervognen” litra CR. Det berømte trækkraftudvalg, der tidligere er omtalt her på bloggen, bl.a. i artiklen om MO-motorvognen, anbefalede i 1949 blandt andet, at der blev anskaffet et antal styrevogne til samme MO-vogne, så der kunne indføres ”penduldrift” på en række strækninger. Fordelene ved styrevognene var, at man kunne spare omløb på de strækninger, hvor der skulle skiftes kørselsretning en eller flere gange under turen. Det var faktisk ikke så få steder, hvor det var relevant. Med styrevogne kunne der spares en del tid til glæde for både de rejsende og etatens medarbejdere. Ideen var som sådan ikke ny og artiklens overskrift henviser til det forhold, at de første styrevogne i Danmark allerede var i drift hos København-Slangerupbanen (KSB) fra 1930 og at DSB således (heller) ikke på dette område kan siges at have været specielt tidligt fremme.

Forbilledet i drift. Her er det CRS 3659 fotograferet i 1962 i Odense. Billedet er AKomjk’s og stammer fra h087’s arkiv

Set fra siden skal man kigge efter en ekstra gang for at få øje på den lidt anderledes udformning af førerrumsenden – højre side uden dør!
De første CRS’ere blev indsat i Nordsjælland i 1950 på og allerede året efter var turen kommet til strækninger på Fyn og i Sønderjylland, så vogntypen spredtes hurtigt. En snes CRS’ere blev det til, 13 i 1. distrikt og 7 i 2. distrikt. I Sundborgtiden i midten af 1950’erne kørte der bl.a. CRS-styrevognstog på strækninger som Hillerød-Helsingør, Ballerup-Frederikssund, Odense-Svendborg, Haderslev-Vojens samt Tønder-Bramminge-Esbjerg.
Styrevognskonceptet må siges at være blevet en betydelig succes og CRS blev efterfulgt af adskillige andre typer, bl.a. CPS og CLS. Sidstnævnte var varianter af litra CL og blev sat i drift fra begyndelsen af 1960’erne. De blev afløserne for de trods alt noget bedagede CR-vogne fra slutningen af 1920’erne, der havde lagt ryg og vognkasse til CRS’erne. De sidste CRS’ere blev taget ud af daglig drift i 1969.
Så er der spørgesmålet om indretningen, der bl.a. er blevet diskuteret i nogen længde på forummet rundremisen (se nedenfor). Sagen drejer sig om placeringen af tjenestekupeen og det ser ud til, at den indretning modellerne har kun passer til en enkelt CRS, nemlig nummer 3638. Igen er det ikke noget der trækker meget fra i min glæde over 3671.

Tegning af CRS med togførerkupé anbragt bagest i vognen, sådan som modellen har det. Tegningen er h087’s
Den nye vogn har de karakteristiske gitre, såkaldte “fuglebure”, for vinduerne i førerrumsenden. Hermed flyttes endnu en grænse for, hvad man kan forvente af en dansk model. Hidtil har man være henvist til ekstraudstyrslisten hos mindre producenter, hvis man ville have gitre på modeljernbanens MO, lyntog eller CPS-vogn. Og godt ser det ud, selvom gitrene vistnok skulle have haft samme farve som vognkassen.
På Sundborg modeljernbane er det meningen, at der udover den dobbeltsporede hovedbane også skal være en enkeltsporet sidebane mellem Sundborg og Købing og det er jo en strækning, der vil egne sig perfekt til et MO trukket/skubbet styrevognstog. Nu er det selvfølgelig lidt rodet, at den CRM-vogn jeg købte straks den kom ud er uden styreledning. Hvis man er nøjeregnende med den slags kan vognen således ikke indsættes mellem CRS og en MO, i hvert fald ikke, hvis der skal være tale om et styrevognstog. Det tænker jeg lige lidt over det og det kan være jeg bliver nødt til at anskaffe en CR med styreledning. Men det er jo heller ikke det værste, der kan ske.

Styrevognstog med CRS vogn, MO som trækkraft og en Q vogn på slæb. Billedet er taget af HGC i 1960 ved Årslev. I vore dage er det total sidebaneromantik
Mere om emnet styrevogne i almindelighed og litra CRS i særdeleshed kan læses i John Poulsens fremragende lille bog “Styrevognstog”, udgivet af banebøger 1995 (ser også Links og litteratur)
Skriv et svar