NYHED: På Sundborg modeljernbane er det almindeligvis DSB’s materiel, der står i centrum, men Danmark havde i 1950’erne også en mængde privatbaner. En af dem var GDS, eller ”Gribskovbanen” blandt venner. Brawa har udsendt en model af GDS QC 122, der præcis som forbilledet er baseret på en tysk standardvogn. Modellen er i Brawas sædvanlige flotte kvalitet og er anledning til denne blogs første artikel om en privatbanevogn. Med sin sorttjærede vognkasse er GDS QC 122 et lidt anderledes indslag mellem de sædvanlige brune eller hvide lukkede DSB-vogne.

Det er lidt af en fotomæssig udfordring at tage billeder af en sort vogn, så læserne må bære lidt over med kvaliteten denne gang
Forbilledet for GDS QC 122 kan ses afbilledet i Lokomotivet nr. 58, november 1999 s. 23. Her er vognen fotograferet i et godstog i Hillerød i 1944. Billedet blev bragt i den meget læseværdige artikel ”G10 i Danmark” af Torben Andersen. G10 var DB-betegnelsen for en af de tyske standardtyper, ”Verbandsbauart”, der i stort tal blev bygget fra omkring forrige århundredskifte. I tidligere epoker blev vognene typebestemt ved at de var bygget efter Blatt A2, mens de hos DRG blev kaldt “München” og “Cassel”.

Inden under GDS QC 122 gemmer der sig en standardtysker. Man ser tydeligt beslagene til kreaturbinderingene inde i vognen
Også i tiden efter 1. Verdenskrig blev der produceret en mængde jernbanevogne i Tyskland og det var almindeligt for både DSB og privatbanerne at leje vogne gennem diverse udlejningsbureauer. En del af disse blev efterfølgende købt af de danske jernbaneforvaltninger og sammen med deciderede nyanskaffelser blev det til ganske mange tyskere på danske skinner. Jens Bruun-Petersen anslår i sin meget anbefalelsesværdige bog ”Godsvognsmateriellets historie (se Links og litteratur), at der mellem 1920 og 1933 kom omkring 600 åbne og et halvhundrede lukkede vogne fra Tyskland til Danmark. Det var især en række privatbaner, der havde tjent gode penge under krigen, der tog for sig af retterne. Den aktuelle vogntype G10 kom således til Hundestedbanen, Køge-Ringsted, Hørve-Værslev, Odsherred, Varde-Grinsted og Troldheden samt altså Gribskovbanen.

G10 vognene havde en lastevne på 15t og bundfladen 21,3 m2. Dermed var vognen noget større end de tilsvarende danske standardvogne af den lukkede type, her DSB QB
Om Gribskovbanens Drift-Selskab, der var GDS’ korrekte betegnelse, kan ganske kort fortælles, at koncessionen på anlæg og drift af banen blev udstedt i 1879. Det blev lidt usædvanligt vognfabrikken Scandia i Randers, der fik bygningen af banen i hovedentreprise, og både banens bygning og udstyrelse blev lidt af en tumleplads for utraditionelle løsninger. Grydespor, dampvogne og tre-akslede person- og godsvogne var alt sammen ret usædvanligt i Danmark. Driften indledtes i 1880 og Gribskovbanen udviklede sig, især efter forlængelserne til Gilleleje og Tisvildeleje, til en bane for ”landliggere”, d.v.s. borgerskabets familier, der tilbragte sommermånederne i sommerhuse, på pensionater og badehoteller, passende langt fra byens støj og møg. Her i Sundborg-tiden i 1950’erne, hvor fritid efterhånden er blevet demokratiseret, har også folk med mere beskedne indkomster råd til at tage med GDS ud på landet. Persontrafikken på sommersøndage kunne antage betydelige dimensioner og fra Københavns Hovedbanegård kørte der gennemgående vogne til både Gilleleje og Tisvildeleje.
GDS Qc 122 blev bygget af Christorph & Unmark AG (Deutsche Waggonbau AG), Niesky, Tyskland i 1919. Fem vogne af denne type kom til Gribskov i 1920 via en grosserer ved navn Albert Svendsen. Vognene fik litra QC 121-125 og blev tjæret, så de fik en sort grundfarve. GDS var ikke ene om denne metode, også Horsensbanerne HV, HBS og HOJ samt Amagerbanen havde sorte lukkede vogne. Netop GDS QC 122 var en smule højere end andre G10 vogne i Danmark, nemlig 3520 mm mod normalt 3474 mm.

Den er godt nok sort! Man kan dog godt få øje på de smalle kølejalousier i siderne og skydedøren er jo også ganske tydelig. Vognen var 1,5 m bred
Under besættelsen fik nogle af GDS’ vogne trykluftsbremser, bl.a. QC 122. I 1950’erne, hvor DSB havde brug for flere lukkede godsvogne, lejede man fire GDS-vogne, nemlig QC 121-124. Hos DSB fik de midlertidig litra LQ og der blev påsat en plade med dette litra. Vognen kom tilbage til GDS i slutningen af årtiet, men eftersom godsmængden hos GDS i mellemtiden var faldet markant blev QC 122 sammen med andre vogne hensat på Borupgård Teglværks sidespor. Vognen blev udrangeret i 1970/71. For QC 122 og QC 126 sluttede historien imidlertid ikke her, for Nordsjællands Veterantog fik fat på vognene. De er ikke for tiden køreklare, men gør i stedet tjeneste som lagervogne for klubben, opstillet i Græsted.
GDS kan også siges at leve videre, dog som en del af Hovedstadens Lokalbaner A/S, der er en fusion af fem nordsjællandske privatbaner og Lille Nord. Trafikselskabet Movia er hovedaktionær. Lokalbanen A/S kører hvert år mere end 3,5 millioner km med over 6,5 millioner passagerer. Der er 29 togsæt, 138 km spor samt 66 stationer og holdesteder. Det er den dag i dag en meget hyggelig tur gennem skoven.
Modellen er rigtig flot. Brawas produkter hører unægtelig prismæssigt til i den øvre ende af markedet, men kvaliteten er generelt også derefter. Det er vel ikke så underligt, at modellen ligner sit tyske forbillede særdeles meget og man skal ud i de meget små marginaler for at finde forskellene. De tyske slutsignalholdere skulle f.eks. ikke være der og kan man nænne at skære i den fine vogn, så bør de fjernes.

Af en eller anden grund, så har Brawa ikke gjort specielt meget ud af undervognen. Til gengæld kan man tydelig se firmanavnet
Et andet kapitel er litreringen. Eftersom der som nævnt er billeddokumentation i den i starten nævnte artikel i Lokomotivet, så er det svært at have noget imod vognen. Og så alligevel. Det er en litrering der svare til DSB’s i epoke II. Modellen er imidlertid påført revisionsdatoen 7/9 57, altså epoke III sådan som Brawa også averterer vognen. Ser man på billeder af andre GDS-vogne, så burde GDS-litreringen i epoke III svarer til DSB’s 1950’er litrering. Carsten Schwartz tog på Borupgård Teglværk i juni 1976 et billede af vogninskriptionen fra GDS QC 122 og her er baneforvaltning og vognlitra placeret sammen i typisk 1950’er stil (se nederst på denne side). Det ser således ud til, at modellen enten skulle have haft en anden revisionsdato engang i epoke II, eller skulle have haft en epoke III litrering. Spørgsmålet er blevet debateret på forummet Sporskiftet (se henvisning nederst i denne artikel). Nå, det er den slags fejl (hvis det da er en fejl), jeg personligt er parat til at leve med, når det nu ellers er sådan en flot vogn.
Modellen er som det fremgår sort og blank og ligner noget der lige er kørt ud fra malerværkstedet. Ser man på gamle billeder er det imidlertid tydeligt, at tjæren efterhånden falmede og gjorde vognene gråsorte. UTJ har i på ovennævnte Sporskifte-tråd netop gjort opmærksom på, at de tjærede vogne egentlig var brunlige i en meget mørk nuance, lidt som træsveller. Desuden ses det af de gamle billeder, at vognsiderne med mellemrum fik skiftet nogle af brædderne ud, ofte de nederste lag. En afvigende farve her ville derfor være oplagt. En mere mat overflade ville også gøre det lettere at fotografere vognen, så jeg vender nok tilbage med noget patinering på et senere tidspunkt.

Lidt patinering har modellen faktisk i form af en fin sodstribe ned langs tagrygge. Taget er ret fladt og på forbilledet var det belagt med tagpap
Mon der kommer flere vogne til danske privatbaner fra Brawa baseret på G10? Det kommer nok an på, hvor godt GDS-modellen sælger. Som nævnt ovenfor er der privatbaner nok at tage af. Brawa har tidligere udsendt modeller af DSB’s litra IE, der var hvidmalede G10-vogne, baseret på opkøb fra danske privatbaner – modeller som jeg imidlertid i første omgang sprang over, fordi jeg allerede har et par IE’er fra Roco. Med den flotte Brawa-vogn i hånden kunne jeg godt være lidt fristet til at udvide vognparken med en IE. Roco udsendte i øvrigt i 2001 en model af OHJ QH 354, der var endnu en dansk G10.
På Sundborg modeljernbane er der vel egentlig brug for en forklaring på, hvad GDS-vognen laver uden for Nordsjælland? På modellen er adressetavlen påført ”Fra: Hillerød Til: Tisvildeleje” – en meget lækker detalje i øvrigt. På føromtalte billede af GDS QC 122 i Lokomotivet kan der læses ”Fra: Hillerød Til: Frederiksberg”. Her skulle vognen med andre ord en tur ud på DSB’s skinner. I tilfældet Sundborg er der helt sikkert ikke tale om en rutevogn, for så meget regelmæssigt gods er svært at forestille sig til og fra GDS. Gribskov leverede i gamle dage store mængder brænde til hovedstaden, men det er jo nok heller ikke det, der køres med. Der var førhen kulsviere i Gribskov, så måske er der sække med trækul i vognen? Fisk fra Gilleleje eller kildevand fra Mårum giver nok ingen mening, men måske er det en vognladning fra en virksomhed i Hillerød? Er der nogen af bloggens læsere, der har et godt bud?
Mere om emnet store tyske vogne hos privatbanerne kan som sagt læses i Jens Bruun-Petersens ”Godsvognsmateriellets historie” og i Torben Andersens ”G10 i Danmark”, bragt i Lokomotivet nr. 58, november 1999.
Ole Chr M Plum har skrevet en hel bog om Gribskovbanen, som det imidlertid ikke er lykkedes mig at skaffe. GDS kan i stedet studeres: http://evp.dk/index.php?page=gribskovbanen—gds og her: http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=134&n=gribskovbanens-driftselskab-gribskovbanen
GDS’ rullende materiel er omtalt her: http://evp.dk/index.php?page=gds—rull-materiel
Der er billeder af QC-vognene 121 og 123 næsten helt nede mod slutningen af artiklen, dog ingen af QC 122. Carsten Schwartz’ billede af vogninskriptionen fra GDS QC 122 i 1976 ses her: http://www.gate2train.dk/24871761
Tekniske data kan findes her: http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=134&vognid=5632&n=gds-qc-122
Nordsjællands Veterantogs QC 122 kan ses her: http://www.veterantoget.dk/materiel/gods-og-pakvogne/gds-qc-122.aspx
Den omtalte tråd på debatforummet Sporskiftet kan findes her: http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/dansk-i-model/jaf-tankvognen-fra-hk-modeller-og-gds-qc-122-fra-brawa
Og besøg så i øvrigt Christian Borchs meget spændende modeljernbaneprojekt, hvor GDS er temaet: http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/layout/gds-i-model
GDS QC 122 var faktisk det meste af sit aktive epoke-IIIa-liv udlejet til DSB. Den var kun tilbage et år mellem 1944-1957 så vidt jeg husker, udover værkstedsophold. Som DSB-vogn havde den en DSB-brun plade påskruet med DSB’s lejenummer henover GDS-vognnummeret.
LikeLike
Mere QC 122: vognen er helt igennem en almindelig G10 og dermed hverken højere eller lavere end andre G10’ere. Det er i øvrigt helt forkert når der på modellen er skrevet “Danmark” på vangen, gor GDS’ vogne var særlige ved at der ikke stod “Danmark” nogen steder………
LikeLike
Kære UTJ
Oplysningen om højden på forbilledet stammer fra den citerede artikel fra Lokomotivet nr. 58, november 1999. Her står der side 22: “Hos GDS var en enkelt vogn endnu større, idet GDS QC 122 var 3520 mm høj. Disse forskelle opstod fordi der var mange vognfabrikker om at bygge typen.” Men det er måske ikke rigtigt?
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Du spørger, hvad din Q-vogn kan have kørt med på Gribskovbanen, og jeg aner ikke, hvad man transporterer garvesyre i – tromler, tønder eller tanke. Men fra 1941 til 1965 var der lige nord for Slotspavillonen et privat sidespor ind til Dansk Garveekstrakt Fabrik, som alene i 1941/42 fik 1455 ton gods og afsendte 741 ton. Kilde: Birger Wilckes bog Gribskovbanen, Dansk Jernbaneklub 1980, s. 156.
LikeLike
Hej Søndenfjords
Herligt! Det var lige den slags oplysninger, jeg håbede nogen sad inde med. På nettet fandt jeg denne fine beskrivelse af garvesyrefabrikken: http://www.vores-nordsjaelland.dk/page_id__736_path__0p4p147p151p.aspx
Det fremgår bl.a. at fabrikken blev etableret under krigen og at produkterne blev leveret i trætønder indtil fabrikken i 1947 begyndte at levere garveekstrakten som pulver i 25-30 kg’s papirssække. Papirsækkene lyder jo som noget, der præcis efterspørger en lukket godsvogn.
Det fremgår også at fabrikken ikke kunne klare sig i konkurrencen med importerede produkter og at produktionen af garvesyreekstrakt ophørte i 1955. Til gengæld blev der herefter fremstillet krom-garveekstrakt frem til fabrikkens endelige lukning omkring 1960.
Det ser ud til, at der måske er en sko eller lædervarefabrikation et sted i nærheden af Sundborg.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike