Mellem Sundborg banegård og konservesfabrikken skal der opbygges en kulisse, der videreformidler temaet: Større provinsby i 1950’erne. Til det formål skal der bruges et antal byhuse i halvrelief langs bagvæggen. Husene bliver oveni købet hævet 7 cm over sporterrænet nede i banegraven, så man rigtigt kan se dem. Efterfølgende artikler vil følge bygningen af de enkelte huse.
Forbilledet for Banegravsgade skal være en typisk handelsgade i en større dansk provinsby. Jeg overvejede først om gaden mon overhovedet kunne siges at være en tiltrækkende adresse for handlende og måske bare skulle være en beboelsesgade. Måske endda bare baggårde? Men dels ville det blive lidt trist for beskuerne – butikker er mere underholdende at se på end opgange, dels tror jeg faktisk, at en beliggenhed så tæt på byens centrale trafikknudepunkt ville give god mening for forretninger i 1950’erne. I 1970’erne og 1980’erne vil butiksdøden helt sikkert hærge Banegravsgade og efterlade en enkelt kiosk og en pizzabar. Men i epoke III bør der stadig være plads til en del butikker.
Sundborgs banegård skal som bekendt forestille at være bygget i 1880’erne og det vil være naturligt at forestille sig, at den nærmeste bebyggelse er opført nogenlunde samtidig med banegården. Man kan godt forstille at nogle af grundene først er blevet bebygget senere, og at de oprindelige huse er blevet ombygget gennem årene. Måske er nogle blevet revet ned og har givet plads til nye bygninger. Men huse fra før 1880’erne tænker jeg ikke ligger i Banegravsgade. De findes andre steder i Sundborgs middelalderkvarter.
Husene skal som nævnt have forretninger og det er et helt kapitel for sig. Ikke blot var der mange, men der var også mange forskellige typer erhverv repræsenteret i en bygade i 1950’erne. En enkelt gade kunne dække stort set alle dagligdagens behov med både tøj, mad og husgeråd. Der var endda mulighed for i et vist omfang at købe mere luksusprægede artikler hos guldsmeden og konditoren. Der var også servicefag som pengeinstitutter, frisører og vaskerier, mens liberale erhverv som læger, tandlæger og advokater evt. holdt til i etagerne oven over. Langvarige forbrugsgoder såsom møbler, hårde hvidevarer og biler samt underholdning som musik og radio/tv-forretninger, restauranter og værtshuse kunne også findes i handelsgaderne i 1950’erne. Endelig var der i epoke III stadig en del håndværkere i bymidten, ofte med værksted i baggården.
De fleste butikker var set med vore dages øjne små. Det var butikker med betjening: ”Hva-sk-d-vær’?”. Man var selvfølgelig ”Des” med kunderne, så snart de var færdige med at være børn. Selvbetjeningsbutikker var i Danmark noget splinter nyt i midten af 1950’erne, så den forretningstype skal der helt sikkert ikke være nogen af i Banegravsgade. Varerne var inde i butikken, bagved disken og der var ikke som i dag mange forskellige varer af samme type. Der var derfor ikke store krav til butikkens areal. Der var mange husejere, der gerne ville have butikker i deres ejendomme. For selv hvis butikken gik fallit, havde husejerne nemlig krav på at få deres tilgodehavende før andre kreditorer.
De handlende ejede for det meste deres egen butik og det var en selvfølge, at mand og kone arbejdede sammen i forretningen. De klarede det meste selv, måske med lidt ekstra hjælp og evt. en dreng til budkørsel. De fleste butiksejere syntes ikke at havde haft store forventninger til virksomheden. Butikken skulle løbe rundt og gerne give lidt overskud, men ekspansion forventede de færreste. Kundegrundlaget for en typisk købmandsbutik lå på omkring 100 kunder, der til gengæld var trofaste.
Nogle af de hyppigst forekommende butikker var købmandsforretninger, bagere og slagtere. Her spillede lovgivningen dog også ind. Af hensyn til den offentlige sundhed var salg af ferske fødevare som mælk, kød og fisk i en tid uden køle- og frysediske stærkt styret. Mælkesalget blev først frigivet i 1971 og helt frem til 1973 var det ikke tilladt for supermarkederne at sælge frisk kød. Med moderne teknologi og liberaliseringer gik det stærkt tilbage for slagterforretningerne, mens de tidligere så udbredte ismejerier fuldstændig forsvandt fra gadebilledet. Men det er en anden historie og uden for Sundborg-MJ’s emneområde
Her er en liste over nogle typiske forretningstyper i provinsbyen i 1950’erne:
- Apotek
- Bager
- Bank/Sparekasse
- Blikkenslager
- Boghandler
- Bogtrykkere, bogbinderier
- Broderihandel
- Budcentral
- Bødker
- Børstenhandler
- Cykelhandel/værksted
- Damefrisør
- Elektriker/værksted
- Farveri
- Fiskehandel
- Fotograf
- Galanteriforretning
- Gas- og vandmester/værksted
- Glarmester/værksted
- Grønthandel
- Guldsmed
- Herrefrisører/barber
- Isenkram/Jernhandel
- Ismejeri/Mejeriudsalg
- Kaffe/Tehandel
- Kiosk
- Konditor/Konditori
- Konfekture/Chokoladehandel/Slikbutik
- Købmand/Kolonial/Brugsforening
- Lædervarehandel
- Maler/værksted
- Manufakturhandel
- Margarineudsalg
- Materialist
- Mekaniker/værksted
- Murer/værksted
- Møbelhandel/Møbelsnedkeri
- Optiker/Brilleforretning
- Ostehandel
- Pensionat
- Reklamebureau
- Restaurant
- Sadelmager
- Skoforretning/Skomager
- Skrædder
- Slagter
- Snedker/værksted
- Taxa/Lillebil
- Tobak
- Trikotage
- Trævare
- Tømrer /Tømmerhandel
- Vaskeri /renseri/rulleforretning
- Viktualier
- Værtshus
- Øl og vinhandel
Så mange butikker bliver der ikke plads til i Baegravsgade, så der vil skulle vælges, efterhånden som husene bygges. Det bliver sjovt! Gode forslag til at gøre listen længere modtages gerne.
Modellerne vil i første omgang komme fra Fallers og Kibris serie med byhuse. Læsere af tidligere artikler om Sundborg banegård vil huske, at jeg endte med Kibris Bahnhof Bonn som udgangspunkt for Sundborg banegård, ikke mindst fordi bygningen skulle passe til netop disse huse.
På Sundborg modeljernbane er der to grunde til at hæve husrækken langs baggrunden. For det første er der er brug for at camouflere nedkørslen til helixen med en vejbro. Det er den bro, der kommer til at diktere omgivelsernes gadeniveau. Der er imidlertid også en anden fordel ved en hævet baggrund, nemlig at det øger dybdeeffekten i anlægget. Hæves baggrunden snydes øjet fordi horisonten ”forsvinder”. En tredje fordel ved et hævet areal er, at der kan anlægges et skjult spor under det, hvilket kan bruges til at bortrangere godsvogne. De skal så forestille at blive kørt væk til ikke-synlige industrier og havnefaciliteter uden for anlægget.
Der bliver desværre ikke plads til husene i fuld figur, men kun i halvrelief. Jeg ville gerne have haft mulighed for at få tagryggene og lidt af bagsiderne med, men det bliver der simpelthen ikke plads til. Den gode nyhed er, at der med en dybde på ca. 3 cm. i det mindste bliver tale om lidt taghældning, så det går nok. Eftersom byggesættene ikke er født som reliefbygninger, men som hele huse er der med andre ord udsigt til en gang reel kit-bashing. Det kommer ikke mindst til at gælde stueetagerne med butikkerne, hvor der i et vist omfang skal bygges en del fra grunden.
Umiddelbart tænker jeg mig, at de huse, der ligger nærmest banegården er blevet opført først, så her taler vi historisme som den fremherskende arkitektoniske stilart. Bevæger vi os fra banegården til venstre og over mod konservesfabrikken til højre kunne man evt. tænke sig en gliden i tiden. Husene opført i tiden omkring 1. Verdenskrig kunne i arkitektonisk henseende evt. have lidt skønvirke og nationalromantik, mens man nærmere konservesfabrikkens 1930’er arkitektur evt. kunne tænke sig lidt art déco og modernisme sneget ind. Nu er jeg imidlertid ret vild med de mange byhuse i historistisk stil som tilbehørsindustrien tilbyder, så der bliver nok en overvægt af dem.
For ikke at få en lang monoton husrække vil det være nødvendigt med et par sidegader. Eftersom der ikke er meget dybde at give af vil det være nødvendigt at sløre forholdene med nogle store efterårsfarvede allé-træer, hvilket sådan set blot vil være helt i tråd med 1880’ernes byplanlægning, inspireret som den var af storbyernes parisiske boulevarder.
Mere om emnet provinsbyens arkitektur og næringsliv kan bl.a. som nævnt studeres i Den Gamle By i Aarhus. Her er man ved at anlægge “Den Moderne By”, der dækker tiden fra 1900 til 1974. Projektet omfatter ikke kun gader, baggårde, boliger og værksteder, men også forskellige former for forretninger. Derfor har Den Gamle By lavet en nøjere undersøgelse af byernes erhvervsfordeling i 1900tallet for bl.a. at få noget at vide om forretningernes beliggenhed, typiske navne og udbredelsen af forskellige erhverv. Resultaterne af kan læses her: http://www.dengamleby.dk/fileadmin/media/dgb/PDF_er/Detailhandel.pdf
En anden kilde til inspiration har været og vil fortsat blive Occams flotte storbydiorama, der vandt 2. prisen i DMJU’s dioramakonkurrence i 2010. Se det her: http://www.mj-blog.dk/category/anlaeg-og-styring/storbydiorama/
Hvis man vil se, hvad bygning af modelhuse i skala 1:87 kan føre til, så kan følgende link anbefales. Selvom temaet er Tyskland i epoke IV og der slet ikke er noget tog i sigte er, så er der alligevel mange ideer at hente her: http://www.stummiforum.de/viewtopic.php?f=51&t=65741&hilit=stadthaus
R.P. Kristiansens kollonialforretning kan genbesøges her.
Hvad med en legetøjs/hobbyhandel? Eller Schous Sæbehus, farve/tapethandel – evt. med hobbyafdeling som på Callisensvej i Hellerup (de solgte bl.a. britisk Jouef i H0…)? Mange cykelhandlere solgte modeltog – f.eks. Tailors på Østerbrogade/Koldinggade. En uhrmager skal der vel også være, mens viktualierne kan forfines med ‘charcuterie’ og ‘røgvarer’. En kaffebar samt en smørrebrødsforretning er vel heller ikke af vejen.
God fornøjelse med det fortløbende projekt.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg
LikeLike
Kære Flemming
Herlige forslag! En forretning med modeltog er jo oplagt.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Kære Sundborg
Du skal prøve at finde nogle fonte der ikke skriger “Jeg er en PC-font” som dit købmandskilt gør det 🙂 På det tidspunkt du befinder dig i rent modelbanemæssigt forståes, brugte man jo ofte glasskilte 🙂
Mange hilsner
Claus Frost
LikeLike
Så kunne det være interessant, hvis du kunne komme med en font der skriger “Jeg er glasskilt-font”
LikeLike
Jeg er ret interesseret i at vide mere om ideen med glasskilte. Går ud fra, at det var noget med at butiksskiltet var malet på en glasplade, eller var skiltet bare dækket med glaspladen? Tænker at det var for at få en blank og skinnende overflade. Ville der også være lys bag glaspladen/skiltet?
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Skal der ikke være et hotel? Fx et lille missionshotel – i perioden rejste de handelsrejsende med tog og boede tæt på banegårdene
LikeLike
Sådan noget som Ansgar i Kolding, http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=500
LikeLike
Hej Claus
Et hotel er en god ide! Og tak for linket til Kolding. Jeg tror, jeg foretrækker Grand Hotel eller Jernbanehotellet frem for Missionshotellet, men det er mest fordi jeg gerne vil kunne få en kold øl, mens jeg bygger på anlægget 😉
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
“Glasskilte” var skilte, der bestod af håndtegnede bogstaver, ofte i guldbronce eller hvidt, som var monteret eller malet spejlvendt på “bagsiden” af en klar glasplade, som derefter var malet undenom bogstaverne, ofte i sort. Når skiltet var monteret retvendt, gav denen teknik en meget flot, blank overflade. Bogstaverne kunne være udført i formpresset karton, hvilket især for guldbogstavernes vedkommende gav en fin dybdevirkning bag det blanke glas, når skiltet sad på butiksfacaden og sollyset spillede i guldbroncen. Dekorationsmulighederne med skiltene var legio; frugt- og grøntbutikker kunne f.eks. have malede drueklaser, bananer etc. som supplement til bogstaverne, håndmalet i flere lag for at give farvespil, skygger etc. Glasskilte var aldrig belyst bagfra; den teknik hører en senere tid til i form af f.eks firkantede bogstavkakler, som er monteret i kasser med lysstofrør bag. Endelig er der neonskilte, men de fandtes i Danmark stort set kun i de helt store byer. I Sundborgs tidsperiode var også håndtegnede, malede reliefbogstaver monteret på en plade elelr direkte på mur en meget almindelige skilteform. Desværre er udbuddet af sådanne reliefbogstaver til modelbrug meget beskedent, nok fordi der fandtes næsten lige så mange håndtegnede typografier, som der var skilte. Det vil være en stor mundfuld at producere at helt alfabet i de f.eks. 5-10 forskellige skrifttyper og bogstavstørrelser, som vil være nødvendige til at give variation i et bybillede.
LikeLike
Kære Morten
Meget fornem forklaring. Jeg må helt klart forske mere i emnet og se om jeg kan finde nogle egnede billeder af glasskilte på nettet og andre steder. Præcis det her er for mig med til at gøre modeljernbanen til sådan en fascinerende hobby – tænk hvor vidt omkring den kan føre en 🙂
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Tah, Morten! Jeg husker de smukke skilte, som stort set forsvandt i min sene barndom – og jeg anede intet om teknologien/teknikken bag; glad at jeg stadig kunne lære derom!
LikeLike
Der kan stadig ses nogle af de flotte glasskilte i bybilledet den dag idag.
F.eks. hos den aldeles hyggelige Nygaards Kaffe her i Frederikshavn anno 2013:
LikeLike
Men dog! Flot – nu har jeg bare ikke været i Frederikshavn siden 1953 (jeg er jo en gammel ged). Det sidste glasskilt jeg erindrer er fra Jægersborg Alle i Charlottenlund, Købmand Lund opretholdt det til det sidste over den del af forretningen, som solgte kaffe, tobak, og piber.
LikeLike
Med hensyn til glasskilte til modeljernbanen, så skulle jeg mene, at et almindeligt højglans foto af et skilt fundet og fotograferet ‘ret på’ ude i det virkelige liv fint kan illudere et glasblankt skilt. Problemet er blot at finde 1:1 skilte, der har overlevet tidens tand. Der findes vist kun enkelte i Den Gamle By og på andre museer. Man må derfor nok søge til sort/hvide fotos i lokalhistoriske bøger, indscannet og kraftigt efterbehandlet i Photoshop, farvepåført og udprintet på højglans fotopapir. Det er et større projekt at gå i gang med, men måske kunne der være basis for en lille produktion med salg til andre entusiaster. Det er meget vigtigt for den rigtige tidsatmosfære på modeljernbanen, at skilte ser autentiske ud, og det kræver studier af autentiske 1:1 skilte. Men når man ser på, hvad dygtige modelbyggere i øvrigt formår, så kan de også lave flotte skilte, der ikke bare er klippet ud af reklamebrochurer eller telefonbøger eller printet ud med en computerfont. Andre former for skilte, som man f.eks. finder i bøger, må man også relativt let kunne rentegne i overstørrelse på papir, farvelægge, indscanne og køre ned i skala, og derpå printe skiltet ud på en farveprinter. Tidligere tiders 1:1-skilte var alle håndtegnede, så 1:87-skilte må gerne se håndtegnede ud, bare de ikke er sjusket udført. Fordelen ved at tegne skiltet i stor størrelse og derpå nedskalere det efter indscanningen er, at man derved kan få de fine detaljer med, som man ikke vil kunne, hvis man prøver at tegne skiltet direkte i 1:87. Men start med at gå en tur på biblioteket og se, hvad der findes af bøger. Gamle postkort etc. er en anden mulighed, og endelig findes der også reklamemærkater fra 1930’erne til 1960’erne, med de rigtige tidstypiske skrifttyper. Men pas på! Skilte kan let blive en hobby i hobbyen. 🙂
LikeLike
Og så er der – udover glasskiltene – også emaljeskiltene, ikke at forglemme. Selv om de var blanke, tror jeg, at de ser bedst ud som almindeligt farveprint på blankt papir og ikke højglans fotopapir: https://www.google.dk/search?q=emaljeskilte&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=OzRPUuaPNubw0gX6k4D4DQ&ved=0CGIQsAQ&biw=1032&bih=898&dpr=1
LikeLike
Hvad angår glasskilte, så kunne man måske netop efterligne virkeligheden ved at udprinte spejlvendt på overheadfilm (til laserprinter) og vende “glassiden” udad ved montering ?.
Farvemætningen (dvs. udskriftskvaliteten) skal dog være nogenlunde høj, sådan at farverne ikke bliver alt for blege/gennemsigtige.
Blot en idé…
LikeLike
Ostehandel – jeg husker vinduer med et indre vandfald/hvirvelstrøm. Svært at se igennem, og man kunne alligevel lugte osten fra den modsatte gadeside…
LikeLike
Slagterskiltene – forgyldte dyrehoveder. Gris, ko, sommetider hest. Visende hvilke slags kød, som solgtes
LikeLike
Og husk sirenerne! Brun-bejsede hylere, som hver onsdag klokken tolv blev afprøvede. Der skal da være een af dem på eet af husene?
LikeLike
Hej Claus
God idé. Den kolde krig var ganske kold i midten af 1950’erne, så der skal både være sirener og raske jens’er på anlægget.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike