Så er husbyggeriet i Banegravsgade i gang. Der lægges ud med et hus baseret på Kibri-produkter fra serien med klik-sammen byhuse. Med dannebrogsvinduer, indgang til boligerne gennem porten og en let asymmetrisk facade kunne dette hus godt ligge i en dansk provinsby. Men hvilken slags butik skal der indrettes i stueetagen?
Første hus i Banegravsgade er bygget og ligger lidt ensomt her i efterårssolen
Forbilledet for huset skal man måske ikke lede sådan direkte efter – som det ses på et af de efterfølgende billeder er facaden nemlig anvendt i flere forskellige Kibri-produkter. I een sammenhæng henvises til Görlitz ved floden Neisse, der i dag danner grænse mellem Tyskland og Polen. Da huset blev bygget har det jo ligget solidt inden i Kejserriget, men det er en anden historie. I en anden sammenhæng henvises til ”Hansaplatz”, der unægtelig lyder meget nordtysk. Men faktisk er det netop pointen, at huset ser sådan lidt ubestemmeligt fælleseuropæisk ud, for i tiden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig bygges der masser af den slags huse overalt i Nordeuropa.
Samme arkitektoniske stil her i Sølystgade Aarhus 1960
Sjovt nok ligner visse detaljer på facaden dem man finder på ”Hovedgadehus 1900”, der er beskrevet i den fantastiske artikel om ”Danske stationsbyhuse”, skrevet af Poul Wind Skadhauge og trykt i det nu hedengangne Signalposten i 1986 (se nedenfor). Hovedgadehuset blev beskrevet som ”en afglans af den storby-arkitektur, der netop var på vej ud”, det vil sige omkring år 1900. Så tænker man Sundborg som en by der i størrelse ligger mellem storbyen og stationsbyen og rykker byggetidspunktet 10 år tilbage, så passer det jo meget godt.
Skadhauges hus Hovedgadehus 1900 havde en gadefacade ”udstyret med alle slags cementstøbte standardvare”. Det er præcis, hvad man skal forestille sig udsmykningen på dagens hus også er
Modellen er komponeret på baggrund af to Kibri-byggesæt, der egentlig er variationer over det samme tema i form af en spidsvinklet hjørneejendom. Jeg kan rigtig godt lide ideen med de forskellige vinkler, som findes i denne husserie, fremfor de rette vinkler, som hjørneejendomme i model ellers som oftest har – bare en skam jeg ikke rigtig lige kan bruge de spidse vinkler her i Banegravsgade.
Huset er sammensat af elementer fra to Kibri-byggesæt, der basalt set er to farvevarianter af samme facade
Som det ses på billedet herunder, så er bagdelen ved sådan at komme til at købe to ret ens byggesæt, at man får lidt mange ens facader. Efter at have kigget lidt på situationen besluttede jeg, at varianten med de gule sten skulle bygges først. Jeg var imidlertid ikke helt overbevist om de brunlige gesimser og vinduesudsmykning i en dansk sammenhæng, så jeg besluttede at ”kalke” dem hvide i stedet for.
En hel række facader. Jeg besluttede at starte med gulstenshuset
De hvide gesimser betød så, at det ville være godt med vinduesrammer i en kontrasterende farve og her var det så heldigt, at det tilsvarende rødstenshus fra Kibris side var udstyret med brune vinduesrammer. Vinduesrammerne og de kalkede facadedetaljer blev dæmpet med en gang patinering. Før det havde fugerne fået den sædvanlige behandling (man ser det dog ikke ret tydeligt på billederne) og udvalgte mursten fik let afvigende farver. Vinduesrammerne i de små kviste fik en gang brun maling.
Selve modellen er en “klik-sammen” konstruktion, som egentlig kan klares uden brug af lim. Det er nu meget rart at fæstne det hele med en klat alligevel. Især når det ikke er en hel kasse, men bare en facade uden bagvæg vi taler om.
Så var der taget. Eftersom huset skal placeres som en halvreliefbygning langs anlæggets bagvæg, så måtte der skæres til. Det ville have været rart med lidt mere dybde i husrækken, men det tillader pladsen desværre ikke – sådan er det jo ofte med modeljernbaner.
Eftersom der er tale om en halvreliefbygning måtte halvdelen af taget fjernes
På Sundborg modeljernbane skal huset som nævnt flere gange placeres i Banegravsgade, selvom jeg endnu ikke helt præcist har overblik hvor. Som beskrevet i artiklen om byplanlægningen, så bliver der formentlig to husblokke mellem banegården og konservesfabrikken, så vi taler rimeligvis en midterplacering mellem to hjørnehuse. Jeg er mere usikker på, hvilken butik der mon skal indrettes i stueetagen. Vinduerne er sådan set meget flotte med de mange små sprosser, men der må nu være lidt mørkt inde bagved. Måske en hyggelig the-handel? Men det er også en ret stor butik med to vinduesfag, så det skal være en forretning med en hvis omsætning. Kibris forslag er en restaurant. I øjeblikket hælder jeg mest til et apotek, men jeg lytter gerne til gode forslag.
Lidt tungt butiksparti, men porten er meget lig, hvad man ville kunne finde i mange danske byhuse omkring århundredskiftet
Mere om emnet kan som nævnt findes i artiklen ”Danske stationsbyhuse” af Poul Wind Skadhauge i Signalposten nr. 1, 1986 s.17. Takket være hjemmesiden med samme navn som bladet, er artiklen kun et par klik herfra: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1986&nr=1
Vil man vide noget om Görlitz og måske se lidt på huse i samme stil som Kibri-byggesættet kan man kigge her: http://en.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6rlitz
En god og informativ artikel – jeg har selv bygningerne og har tænkt mig at indrette restaurant (eller bodega) bag de tilgitrede vinduer – sådan en rigtig, gammeldags brun bodega ville passe fint bag de dystre ruder. På facaden kunne evt. monteres halverede øltønder og potter med lyserøde petunier…
Jeg kan i øvrigt anbefale bogen “Gadebilledet, der forsvandt” af Susanne Mertz, Borgen 1991, som er en dejlig kavalkade over københavnske butuksfacader – desværre alle i sort/hvid. Bogen giver dog et godt indblik i denne verden, der i dag stort set er forsvundet.
Jeg lavede for tyve år siden glasskilte på følgende måde. Jeg havde et sort/hvidt fotografi af et byhus med forretning, taget lige forfra omkring år 1900 (og faktisk i 1:87). Byhuset var dengang en træskoforretning.
I en kopiforretning fik jeg lavet kopier på klar acetatfolie, og jeg klistrede så skiltene på nogle passende strimler af tynd messingplade. Resultatet – det lille byhus – står i dag på det historisk-tekniske modeljernbaneanlæg på Danmarks Tekniske Museum på et af de første moduler, lidt til højre for torvet.
I øvrigt stod den oprindelige bygning indftil 1969 på Lyngbyvej på Østerbro, hvor hele den østlige husrække faldt til ære for Kong Bil. Huset stod lige dér, hvor senere Magisterforeningen byggede nyt domicil (på strækningen mellem Vibenshus Rdd. og Sejerøgade). Der var dengang en ejendommelig lugt af brændt kakao og lakrids i kvarteret som følge af naboskabet med de to konkurrerende fabrikker Heinrich Jessen (Pernille-, Senator-chokolade) og Galle & Jessen.
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg
Butikken i Banegravsgade
Allerførst, Tak for dine mange spændende artikler. Og da det er tilladt at kommentere på udviklingen i Sundborg, syntes jeg det kunne være oplagt at åbne en boghandel, evt. en antikvarisk boghandel eller en kombineret boghandel og fotohandel – som netop var meget oppe i tiden omkring 50érne og vel egentlig også for kvarterets målgruppe.
Hej Sundborg
Det er blevet til et flot og meget dansk udseende hus – “danske” farver kan gøre underværker.
Bygningens stil og de småsprossede butiksvinduer ville harmonere godt med f.eks. et antikvariat eller en antikbutik, der mestendels sælger glas, mindre møbler, lamper, gammelt legetøj, gamle broderier og husgeråd, og lignende.
Den slags butikker fandtes vel også i 1950’erne (oftest kaldet marskandiser) ?.
Hei Sundborg
Du er god med farver: dette ble et helt annerledes hus enn hva man ser på eskelokket – bravo!
Jeg har selv klødd meg i hodet for å finne en mulig leietager i dette huset; med så “tett” fasade er det best å velge en virksomhet som skylder kundene diskresjon. Brun kafé (= vannhull for alkoholikere) er en mulighet.
Kanskje vel så naturlig er apotek, som beskyttet av offentlige privilegier ikke var like avhengig av lokkende utstillingsvinduer. Dessuten skyldte man kundene diskresjon; mange foretrakk å kjøpe sine medisiner ute å være på offentlig utstilling. Her et talende bilde fra Oslo: http://www.nb.no/gallerinor/hent_bilde.php?id=54520&size=1
Mvh Peder
Tak for kigget
Det godt til min husbygger, og hun også bedst lide Kibri
På en af vores stationer, er vi ved at lave noget tilsvarende, men her tager vi os plads til at vise baggårde, for vi se husene både fra facaden og bagfra, os det er næsten bagsiderne der mest spændende.
Men det fylder, og vi skal regne med 23 cm for også at få en mindre brostens vej foran op mod et gelænder på buevæggen
Husrækken starter med et 120 grader hus på hjørnet og bliver vel ca. 60/ 70 cm og så igen et hjørnehus med en mindre gade.
Efter gaden sllår vejen et knæk, og til sidst kommer der ½ huse, men skåret skævt i samme smig
Hvor der er baggårde bliver det sikkert nødvendigt med noget akryl for og ½ husene får et stykke 4 m/m krydsfiner, der sikkert bliver skåret silhuet efter husene.
Den bydel bliver 5 – 6 cm over banegårdpladsem, da der skal køre tog nedenunder
Jeg synes ikke, at det ligner hverken en restaurant eller et brunt værtshus. Og i Sundborg tiden var der ikke ret mange the-butikker i Danmark, og yderst få udenfor hovedstaden. Apothek er et godt forslag. Det ligner jo ikke en gammeldaws kolonial med kaffemøller osv
Hej
Tak igen for en inspirerende artikel.
Jeg har også bygget den pågældende bygning – og hos mig bliver forretningen til bager og konditori – hhv til venstre og til højre. “Schweizer Konditoriet” i guld på sort baggrund.