DSB restaurantvogn litra CAR – Mad til de sultne

VARIANT NYHED: De ti restaurantvogne med litra CAR var ret enestående hos DSB. Der har kørt andre restaurantvogne i Danmark, såsom de blå CIWL-vogne, der først og fremmest løb i internationale forbindelser. Og så var der jo restauranter i lyntogene. Men litra CAR var den eneste DSB-vogn, der indeholdt en bar- og restaurantafdeling efter samme koncept, som kendes fra talrige udenlandske jernbaneforvaltninger. Men det er kun en del af billedet, for CAR var hverken udelukkende restaurantvogn eller oprindeligt bygget som sådan.

Litra CAR blev oprindeligt udgivet af Heljan for mere end to år siden, men nu fås den i en udgave som udseendemæssigt passer til Sundborgtiden, det vil sige i midten af 1950’erne

Forbilledet for restaurantvognen var baseret på de personvogne af litra CA, der blev bygget fra 1932 og som er omtalt i en tidligere artikel her på bloggen. I 1950’erne blev en del af CA-vognene ombygget til at tage sig af serveringen på landsdelstogene og i visse internationale forbindelser.

Litra CAR sammen med sit ophav litra CA i baggrunden

Forud for indsættelse af litra CAR havde ”Det internationale Sovevognsselskab” CIWL, haft koncession på at drive spisevognene hos DSB. De markante og bestemt meget flotte blå vogne sås derfor ikke kun i de internationale tog, men også i indenlandske tog mellem landsdelene. Dette arrangement, der løb frem til maj 1949, viste sig imidlertid at være en skidt forretning i de indenlandske forbindelser, sikkert fordi de fleste danskere i efterkrigstiden foretrak den økonomiske hjemmesmurte madpakke frem for togrestauranten. I de internationale forbindelse fortsatte indsættelsen af CIWL’s egne vogne, men i de indenlandske tog var der brug for nytænkning. Derfor valgte DSB at prøve med egne restaurantvogne, hvor serveringen dog stadig blev varetaget af CIWL.

Frem for at bygge nye vogne valgte man at ombygge i første omgang seks af CA-vognene, der som allerede beskrevet i bloggens artikel om dette litra, i vidt omfang var underudnyttede i årene efter besættelsen, bl.a. fordi de var så tunge. I 1951 fjernede man på Centralværkstedet i Århus fem hele og den ene halve kupé i de udvalgte vogne.

På den måde fik man i stedet plads til et køkken og en restaurantafdeling. I køkkenet blev der installeret komfur og isskab – det var før køleskabet blev en dagligdags foreteelse.

Indretningen i den nye litra CAR ved lanceringen i 1951. Foto: Jernbanekilder.dk

I selve restauranten blev der installeret en spisesalon med 16 pladser fordelt på fire borde samt en bardisk til stående betjening. De tre sidste kupeer forblev uændrede og kunne rumme 24 fællesklassespassagerer. Midtergangen blev bevaret, så der fortsat var passage gennem toget uanset, hvor i stammen vognen blev indsat.

Zinkbardisk til stående betjening. Men der var en stang at holde fast i! Foto: Jernbanekilder.dk

Da vognene også skulle kunne anvendes i MO-trukne tog blev de udstyret med de nødvendige ledninger. Efter ombygningen blev vognenes maksimalhastighed sat op fra 120 km/t til 140 km/t, hvilket egentlig virker lidt umotiveret, for der var jo ikke foretaget nogen tekniske forbedringer på vognene. Omvendt skulle de jo kunne følge med de nye helsvejste stålvogne af litra CC, så det har været en nødvendig opgradering af hensyn til køreplanerne. Endelig blev vognene omlitreret fra CA til CAR.

Restaurantvognene var angiveligt en pæn succes og både CIWL og DSB var tilsyneladende tilfredse med arrangementet. I 1953 ombyggedes endnu tre vogne, så bestanden nåede op på ni. Restaurantvognene var her i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne indsat i landsdelsforbindelserne på strækningen Nyborg-Århus-Aalborg. CAR kørte også i de internationale forbindelser på strækningen Hamborg-Frederikshavn (”Nordpilen”) samt Hamborg-Nyborg. Litra CAR havde af samme grund tyske slutsignalholdere. Litra CAR kørte også i en kort periode i bådtoget ”Englænderen”, men her var udnyttelsesgraden angiveligt ikke så god, så det holdt man op med igen.

Ved udgangen på Sundborg-tiden i 1959 begyndte man at indrette vognene lidt anderledes. Sidegangen blev fjernet og endnu en kupé blev inddraget, hvilket nu gav plads til 21 siddepladser i restauranter og syv i baren. Også køkkenet blev udvidet, og der kom bedre faciliteter med flaskegas til at holde maden varm. Der blev også indrettet et særskilt rum til toldpligtige vare. Til gengæld var der så kun to kupeer tilbage, med plads til 16 passagerer på 2. klasse. Og så kom der i øvrigt endnu en CAR til, så det samlede antal restaurantvogne nåede op på ti stk.

Vognene blev omlitreret med nye numre i 1200-serien i 1961, fik nye UIC-numre i 1967 og helt nyt litra BRh i 1969. De forblev i trafik indtil 1971, hvor kontrakten med CIWL om restauranternes drift udløb. Med forberedelsen af IC-systemet blev spisevognskonceptet erstattet af togkioskerne i litra Bk, og CAR-vognene blev sendt til ophugning. Min CAR 1045 passer ind i dette generelle billede. Den blev bygget hos Scandia i 1932 som CA 1021 og ombygget til CAR i 1951. Vognen blev RIC-mærket i 1958. Indretningen blev opdateret i 1960 med flere pladser i spiseafdelingen og lang bardisk, hvorefter vognen blev omlitreret til CAR 1285 i 1961. Igen omlitreret i 1969 BRh 285. I 1972 blev den som prøvevogn for designgruppen. Vognen blev i 1975 ombygget til Tjenestevogn 787 inden den blev udrangeret og ophugget i 1980. Et langt og omskifteligt liv!

Her er den simpelthen: Min CAR 1045 ved lanceringen i 1951. Se bare revisionsdatoen. Foto: Jernbanekilder.dk

Modellen af litra CAR blev oprindeligt udsendt sammen med modellen af litra CA i maj 2011, men blev i første omgang kun leveret i varianter, der var lidt sene i forhold til Sundborg-tiden. Det drejede sig om 1960’er litraerne CAR 1289 og BRh, så de var begge dømt ude i en Sundborg-sammenhæng. Jeg overvejede oprindeligt at købe CAR 1041, der var et litra der tilsyneladende passede til min periode, idet det var en af de vogne, der var med i første ombygning i 1951. Men der var så noget galt med påskriften, idet de ellers meget flotte store bogstaver ”Restaurant” på vognsiden, så vidt jeg har kunnet regne ud, er en senere tilføjelse. Heldigvis ville rygterne allerede den gang vide, at der senere ville kommer vogne med udseende som i 1950’erne. Det er så der vi er i dag.

Men nu er der så selvfølgelig et andet problem. Som det er fremgået ovenfor, så er den indvendige indretning i modellen ikke korrekt i forhold til midten af 1950’erne. Jeg klager ikke – jeg her købt vognen efter relativt grundige forstudier og med åbne øjne. Man skal nok ikke regne med, at Heljan kommer med en fabriksversion af den tidlige indretning, så hvis man vil have en mere korrekt version af indmaden, må man nok selv i gang. Men det kunne sikkert også være et ganske sjovt projekt.

Teknisk set svarer vognen i vidt omfang til modellen af litra CA og den har jeg allerede prist højlydt i de tidligere artikler om litra CA og CAE.

På Sundborg modeljernbane er CAR en meget velkommen tilføjelse til vognparken. Det er herligt endelig at have en restaurantvogn på anlægget. Litra CAR var selvfølgelig ikke så almindelig en vogn, men på den anden side er det en rigtig sjov vogn at kunne spænde efter en MY eller en stor dampmaskine, der buldre gennem landskabet. Vognen har både RIC-raster og 2-klasses markering og er således klar til indsats i internationale forbindelser. Jeg er stadig i tænkeboks m.h.t. internationale tog på anlægget, så det kan godt være, at vognen i første omgang bliver indsat i et stort landsdelstog i stedet for.

Der er indtil videre tilsyneladende god plads i baren, så velkommen om bord!

Mere om emnet kan bl.a. læses i Lokomotivet nr. 64, februar 2001, s. 16. Side 17 er helliget en plantegning af vognen. I Lokomotivet nr. 84, december 2005 s. 21 – 27 er der en gennemgang af ”Danske 30’er-vogne”, herunder litra CAR. CA, CAE og CAR er også omtalt i Lokomotivet nr. 65, april 2001, s. 5-6 under overskriften ”DSBs personvogne i 1950’erne og 60’erne: Litra B og C”.

Man kan også læse om forbilledets litra CAR i ”Danske Personvogne” s. 167-168 (se links og litteratur)

CAR’s ombygninger og karrierer samt billeder af vognene kan studeres på Jernbanen.dk: http://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1941&litra=CAR&typenr=

Lidt om overlevende CAR-vognkasser (en blev til sommerhus og en til radioklub) samt ikke mindst en menu 8desværre uden årstal) kan studeres her: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=35810#p36137

Med hensyn til modellerne bragte Lokomotivet i nr. 105 september 2011 s. 40 en anmeldelse af litra CA og CAR, der blev beskrevet som “nogle formidable flotte vogne, der nøje følger forbillederne udvendigt såvel som indretningsmæssigt”.

Der har på forummet Sporskiftet været en til tider varm debat om Heljans CA-modeller, særligt litra CAR. Debatten kan følges her: http://www.sporskiftet.dk/forum/ca-car-fra-heljan

Mere om de særlige spisevogne som  CIWL havde indsat i Danmark kan læses i bøgerne om de internationale togforbindelser samt ikke mindst i John Poulsens bog om dette emne (se links og litteratur). CIWL står jo i øvrigt for Compagnie Internationale des Wagons Lits et des grands Express Européens. Se også Mosebanen nr. 47 for mere om dette fantastiske kapitel i europæisk jernbanehistorie: http://www.sporskiftet.dk/biblioteket/tidsskrifter/mosebanen

Artiklen her blev oprindeligt udgivet i november 2013. Fra oktober 2019 indgik diverse billeder fra Jernbanekilder.dk