Endnu et hus til Banegravsgade er færdigt. Det er et hjørnehus med to mindre butikker i stueetagen. De røde sten og sandstensornamentikken er ret tæt på en stil, der var meget populær i Danmark omkring år 1900. Også i den del af Danmark, der på det tidspunkt lå syd for grænsen – huset ligner nemlig temmelig meget et virkeligt hus i Haderslev.

Chr. IV-stil eller pseudo-nederlandsk renaissance er to betegnelser, der indimellem bruges til at beskrive historistiske huse med rødt murværk og ikke altid ægte sandstensornamenter. Det er langtfra venligt ment
Forbilledet for Kibri-modellen er, som det blev omtalt i den første artikel om husene i Banegravsgade, måske ikke sådan direkte at finde ude i den virkelige verden, men så i hvert fald tæt op ad mange nordeuropæiske huse fra forrige århundredskifte. Denne gang kan jeg, som allerede antydet, ovenikøbet bakke påstanden op med et billede af et hus, der ligner gevaldigt meget.

Se huset til højre. Det er jo rent Kibri. Fotoet stammer fra Haderslev i 1939. Læg i øvrigt mærke til, at det er det tyske mindretals avis, der holder til i stueetagen
Den måske mest charmerende og tidstypiske detalje ved huset er den lille falske gavl, der pryder hjørnepartiet. Det er på engang en beskeden og sjov tilføjelse, der ligesom forsøger at hævde huset. Jeg afslører nemlig ikke noget ved allerede nu at sige, at efterhånden som byggeriet af Banegravsgade skrider frem, så vil der komme en del flere tårne og gesvejsninger på hjørnehusene.

Lidt renaissance og barokdetalje på et hus fra en tid, hvor industrialiseringen af Danmark gik rigtig hurtig
Modellen er taget fra et af de samme byggesæt, som blev omtalt sidste gang, så egentlig er der ikke så meget at tilføje – det er stadig et godt sæt.
Eftersom bygningerne i Banegravsgade kun kan være 3 cm. dybe, så var der desværre ikke plads til mere end selve hjørnet af huset plus en ekstra cm. Til gengæld var der så hele to facademoduler at gøre godt med på husets langside. Det passede mig sådan set rigtig godt, for Kibri-modellen ville egentlig være lige lovlig kompakt, bygget lige ud af æsken. Den slags lidt sammenklemte huse ser man masser af i byerne i f.eks. Holland og Belgien, og sikkert også i Kibris tyske hjemland, men ikke rigtigt i Danmark. Udstykningerne af grundene i Banegravsgade tilbage i 1880’erne har ret sikkert været tilpas store, så to facadeelementer forekommer passende. Faktisk havde jeg overvejelser om at tilføje et tredje modul, men så blev huset pludselig for langt i forhold til højden, så to elementer var det rigtige valg denne gang.
Med to facademoduler fulgte så også to butiksmoduler til stueetagen. Jeg ville gerne have plads til to mindre butikker denne gang. Den ene kunne have indgang i de afskårne hjørne, mens der måtte skabes en ny indgang til den anden butik.

Butiksvinduerne fra byggesættet er sådan set fine nok, der skulle bare flyttes lidt rundt og skæres hul til en dør
Så var der taget. På grund af de to sammenklæbede facader kunne byggesættets tag ikke bruges. Det var desuden et gråt bly- eller zink tag, så det var ikke noget stort tab at skulle erstatte det med gode danske tegl.

De gode danske tegl blev fremstillet ved at udskære en byggeplade fra gode tyske Auhagen. Taghældningen blev fastsat til 45 grader
Jeg limede hovedelementerne i huset sammen, mens jeg overvejede næste fase. Nu skal man jo være ærlig, også om de ting der ikke går godt – hvordan skal andre ellers kunne lære af ens fejl – så her er det på sin plads at komme med en indrømmelse. Kibri-byggesættene i denne serie er af “klik sammen typen”. Derfor følger der nogle samleelementer med til sættene, som skal bruges til at holde facadeelementerne sammen på bagsiden. Jeg var alt for optaget af at lime en sådan holder fast til at opdage, at facadeelementerne på forsiden, desværre forskubbede sig. Da limen var grundig tør og jeg vente facaden om, så viste der sig en grim revne ned gennem huset. Jeg tænkte, at det kunne jeg nok dække med kit og patinering henad vejen – det var imidlertid ikke så let. Hvad jeg skulle have gjort var at brække facaden op, slibe ned og prøve igen. Fejlen blev ikke bedre af, at der også i samlingen ved hjørneelementet opstod en revne – sandsynligvis fordi vinklen på byggesættet er mere spids end den 45 graders vinkel jeg gav mit hushjørne. Akja! Måske jeg kan dække revnen med en tagrende eller en plastik strip.
Efter at have limet hoveddelene sammen kiggede jeg i flere dage på taget og overvejede om det mon var dét. Det var det ikke. Særligt når jeg satte huset op ved siden af det sidstbyggede kom taget til at se noget bart ud. For at komme uden om de lidt vel udsmykkede kviste, som fulgte med byggesættet, ville jeg gerne have nogle lidt mere beskende tagtilføjelser. Jeg overvejede at scratch-bygge kvistene, men så fandt jeg et andet byggesæt frem, denne gang fra Faller, hvor kvistene egentlig passede meget godt til modellen.

Kviste fra Faller under ombygning. På grund af den fastsatte taghældning kom jeg alligevel til at bygge det meste af kvistene selv, begyndende med sidestykkerne
Også tagene på kvistene måtte laves fra grunden – på dette tidspunkt var jeg lige ved at fortryde, at jeg ikke bare havde bygget kvistene selv fra starten. Man kan selvfølgelig regne den slags ud, hvis man kan huske skoletidens geometri, men man kan også bare fumle sig frem til de rette vinkler. Eftersom der altid vil opstå små skævheder, når man går i gang med at kit-bashe industrimodeller, så ender det alligevel med, at der skal individuelle tilpasninger til. Grundformen blev fiflet frem med pap fra en skriveblok, som derefter blev beklædt med selvklæbende tagsten fra Noch. Køb skala N udgaven, skala hO versionen er alt for grov.
Farverne på Auhagen og Noch produkterne passede selvfølgelig overhovedet ikke sammen, så det hele måtte males over med en gang Humbrol 82. Det ligner altid et græskar fra Halloween, når første lag tagfarve er kommet på, men med en gang patinering hjælper det lidt på det.

Sådan kom taget så til at se ud til sidst. Desværre er vinduerne fra Faller faktisk lidt skæve i det, noget jeg først lagde mærke til, da jeg så billedet her, så måske er det ikke noget, man lægger så meget mærke til i virkeligheden (går jeg og håber)
Så var der selvfølgelig den sædvanlige facadebehandling. Mørtelfarve mellem murstenene, enkelte mursten fik en let afvigende (mørkere) farve som var de blevet lidt hårdere brændt, og endelig udsmykningen. Denne gang eksperimenterede jeg lidt med både den brunlig “skidt på dåse”, Citadels Agrax Earthshade, som jeg tidligere har omtalt, og den sædvanlige hjemmeblandede grå-sorte wash. Jeg prøvede også to forskellige lysegrå nuancer til highlights. Jeg synes egentlig selv det fungerede meget godt med de adskillige lag forskellig farve, så det bliver nok metoden fremover, selvom det forlænge produktionstiden noget.
Og så tilbage til butikkerne. Som det fremgår af billederne ovenfor, så malede jeg stueetagen i en mørkere grå nuance end byggesættets oprindelige farve – Vallejos Dark Sea Grey, for at være mere præcis. Det gjorde jeg for at give huset lidt mere “nedre tyngde”, efter at de øvre dele havde fået de omtalte lag patinering. Stueetagen måtte så også have et par omgange skidt. På et tidspunkt bliver det meste af dette selvfølgelig dækket af butiksskilte. Der måtte også laves en butiksdør af plasticcard og ditto-strips, der som sædvanlig kom fra Evergreen. Egentlig var det kun en halv dør, for vinduesruderne var en del af det oprindelige vindue fra byggesættet. Rammer og dør er lettere tilsvinet.

Jeg kan meget godt lide de flotte butiksvinduer fra byggesættet. Måske lige i overkanten til danske forhold, men inden for det mulige
På Sundborg modeljernbane kommer huset jo til at ligge i en handelsgade, så der skal identificeres et par butikker til formålet. Denne gang er der tale om to mindre lokaler, så det skal findes et par passende erhverv, måske en tobakshandel og en lille købmandsbutik? Eller en frisør og en grønthandler?

Banegravsgade vokser. Nu er der to huse. Jeg ved endnu ikke om lige netop disse huse kommer til at ligge ved siden af hinanden, men det er muligt
Mere om emnet kan selvfølgelig fortsat findes de steder, der blev omtalt i første artikel om husene i Banegravsgade. Mere om Haderslev, byens historie og arkitektur kan findes her: http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Bymuseet-i-Haderslev/07-Haderslev-by.html
og her: http://www.haderslev.dk/borger/kultur,-fritid-og-idræt/kultur/kulturarv,-museer-og-historisk-arkiv
Hei!
Nok en flott bygning, men denne gangen er det noe som ikke helt stemmer med rytmen i fasaden. Tillat meg litt arkitekturanalyse:
I gesimsen veksler det fra venstre mot høyere: tre “tagger” (tannsnitt), konsoll, fem “tagger”, konsoll, to “tagger”, konsoll, fem “tagger”, konsoll, åtte “tagger” (skjøten), konsoll, fem “tagger”, konsoll, to “tagger” osv, som kan skrives 3-5-2-5-8-5-2-5-2-5-3.
Dene ene åtteren skurrer i mine øyne. Jeg tror huset ville bli penere med rytmen 3-5-2-5-5-5-2-5-2-5-3. Da ville (“stue”-) etasjen med butikkene dessuten “gå bedre opp”, for den midterste pilasteren er for bred slik det er nå.
Men nok en gang – strålende arbeid!
Mvh Peder i Oslo
LikeLike
Jeg synes du har lavet endnu flot arbejde.og kan ikke følge kritikken.
LikeLike
Hej Sundborg!
Utroligt flot hus, alt det der “talsludder” tror jeg at man skal se bort fra og glæde sig over en meget flot model
Mikael P
LikeLike
Hej Sundborg
Det ser aldeles godt ud!
Jeg undrer mig dog over, at du ofte blander pap og plastic – jeg ville have foretrukket at stykke kvistene sammen af plasticstumper i stedet for – det ville ikke være sværere (og ejeller ret meget dyrere) end at bruge pap.
Samlingen mellem de to facadestykker kunne måske camoufleres med et nedløbsrør ?.
Fortsæt endelig det gode arbejde!
LikeLike
Hej 🙂
Du stiller spørgsmål til om butiksruderne måske er i overkanten efter Danske forhold.
Nej bestemt ikke. Flere butikker på Østerbrogade på Østerbro, København, har netop denne type vinduer bag de moderne facader.
Mvh Erling Larsen
LikeLike
Tak for alle de gode kommentarer til huset.
Jeg kan, når jeg ser på billederne af huset, godt følge Peders bemærkninger en del af vejen, for rytmen i ”taggerne” er for det første lidt indviklet og for det andet er facaden jo sammensat af to moduler, hvor der så at siger mangler tagger i hver ende. Der var vist nogle ekstra tagger med i byggesættet, så det kan være jeg kan finde noget frem der. Jeg synes nu ikke problemet er så tydeligt i den virkelige verden – man ser sjovt nok tingene lidt anderledes i ”Preiser-menneske-perspektiv” på fotos.
Carsten foreslår et nedløbsrør og den tanke har jeg også selv haft. Imod taler, at nedløbsrør i Danmark som regel er placeret på hjørnerne. For taler, at det på billedet fra Haderslev faktisk ser ud som om, der netop er et nedløbsrør præcis der, hvor det ville sidde på mit hus. Så jeg tænker lige lidt videre.
Og så er det rigtigt, at jeg gladelig blander alle mulige materialeformer, så længe det kan lade sig gøre at få dem til at hænge sammen. UHU universallim er et virkeligt alsidigt produkt!
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Et alternativ til “nedløpbsrør” kan være et vertikalt reklameskilt (lyskasse). Her et i dobbelt forstand norsk eksempel:
Mvh P.
LikeLike