Der er i dag formentlig ikke mange, for hvem navnene Nash og Ramler klinger velkendte. I mellemkrigstiden var Nash imidlertid ikke noget ukendt mærke – min oldefar havde f.eks. en Nash. 1950’erne betød valutakurser, restriktioner og importbegrænsninger at Danmark var et svært marked for amerikanske biler. Alligevel lykkedes det tilsyneladende et mindre antal Nash’er, at komme ud at rulle på de danske veje.

Nash var langt fra noget ukendt mærke i Danmark, men den lille Rambler var nu ikke særlig almindelig
Forbilledet for dagens bil, blev produceret hos Nash i Kenosha, Wisconsin, der producerede nogle ret innovative biler med en helt egen stil. Nash var f.eks. firmaet bag Nash Metropolitan, der tidligere er omtalt her på bloggen. Omkring 1950 producerede Nash som alle andre på det tidspunkt typiske amerikanske “wide-and-low” modeller. En markedsanalyse viste imidlertid, at der var en niche i det amerikanske marked for små biler. Høje priser og ligefrem kvoter på stål p.g.a. Koreakrigen spillede også ind i overvejelser: Mindre bil, mindre stål. På den baggrund udviklede man en bil med mindre dimensioner, men med udstyr og komfort som en full-size model. Ramler, som modellen blev navngivet efter en klassisk Nash-bil fra 1902, fik dermed æren for at være den første amerikanske compact car. Eller Amerikas mindste dollargrin, om man vil.
Konceptet var banebrydende. Niels Kryger skriver i ”Bilen i 40’erne og 50’erne”, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. 2003, s. 86: ”For Nash lykkedes det … at bryder traditionerne… ikke mindst med den allerkæreste lille Nash Rambler, som havde personlighed og en egen beskeden elegance…”. Bilen var efter samtidens målestok næsten tilbageholdende med forkromningerne, men ellers var det de halvdækkede hjulkasser der sprang i øjnene. De var et kendemærke for Nash’s biler på den tid. De halvdækkede hjulkasser gav lavere luftmodstand, men også en større venderadius end mere konventionelle design.

At bilen kan opfattes som ”kær” rimer meget godt med at Rambler’en i markedsføringen ofte blev præsenteret som en bil for elegante kvinder
Ved lanceringen i USA kostede bilen USD 1.808. Bilen blev bevidst ikke lagt i det laveste markedssegment, for Nash ville undgå at bilen fik et image som lille og billig – lille og fiks var, hvad man stilede efter. Derfor blev bilen født med udstyr, der hos andre producenter kostede ekstra, så som dæk med hvide sider, store hjulkapsler, elektrisk ur og AM radio. Kan det bliver mere 1950’er-agtigt?
Motormæssigt var bilen heller ingen lilleput. Den var udstyret med en 6-cylindret britisk Vanguard motor, der ydede 82 hk, altså væsentligt mere end små europæiske biler på den tid. De relativt mange kræfter kunne bringe den 1.200 kg tunge vogn op på 130 km/t.

Lille og fiks. Det var i USA. Sammenlignet med europæiske bilmodeller er Ramleren ikke speciel lille
Det er svært at finde information om bilernes udbredelse herhjemme, men der skulle bl.a. findes et gamle billede fra Hellerup, hvor en Rambler futter af sted. Strandvejen ville sikkert også i dag være det bedste sted at kigge efter den type bil. Ikke desto mindre var der offentlig interesse i Danmark for bilen, som nedenfor ses afbilledet i Politikens Hvem-Hvad-Hvor Årg. 1951. Billedteksten der ledsager fotoet lyder: “Nash bygger europæisk model. For at kunne imødegå den tiltagende europæiske konkurrence på det amerikanske bilmarked har Nash ladet fremstille en lille model, der bliver billigere end de sædvanlige amerikanske vogne. Nash vil ikke selv fremstille motoren men vil anvende den engelske Vanguard-motor, som man har ment var den, der kom nærmest til de amerikanske krav.”
I 1954 slog Nash og Hudson sig sammen i American Motors Corporation (AMC) og Rambler’en kunne en overgang fås med enten et Nash eller et Hudson logo på fronten. I 1957 gik AMC over til kun at bruge Rambler som brand, og det navn blev op gennem 1960’erne gennemgående for en serie biler, der gjorde AMC til den fjerde største amerikanske bilproducent efter GM, Ford og Chrysler. Herefter gik det igen nedad for AMC, der til sidst blev overtaget af Chrysler i 1987 – men nu er vi langt uden for Sundborg-æraen
Modellen er produceret af Oriental Toys fra Hong Kong og dermed i familie med modellerne af Nash Metropolitan og Morris Minor 1000, der tidligere er omtalt her på bloggen. Som med disse to modeller var Rambler’erne kun tilgængelig en kort overgang i Tigerbutikkerne, så man skal nok ikke gøre sig håb om at finde flere.
Det gode ved de hyppige modelskift hos amerikanske biler i 1950’erne er, at modellen på trods af de lidt grove detaljer forholdsvis let lader sig identificere som enten en 1951 eller 1952 Rambler. Modellen må dog siges egentlig ikke at yde forbilledet fuld retfærdighed, for den fremstår noget mere plump og tung i det, end originalen. Forbilledet har nok været hardtop udgaven, men i så fald er særligt ”mellembjælken” mellem dør og tag bleve alt for tung at se på. Nå, men til en anskaffelsespris på 10 kr. er der ikke grund til at være andet end glad for den lille model, der, synes jeg, på trods af sit amerikanske ophav ikke vækker unødig opsigt i gadebilledet.
På Sundborg modeljernbane burde der rimeligvis ikke være mere end højest en enkelt Rambler, men til den næsten latterligt lave anskaffelsespris blev der selvfølgelig købt lidt ekstra ind. Det bliver derfor nok mest til baggrundsoptræden for den i øvrigt sjove lille bil.
Mere om emnet kan som anført blandt andet læses i ”Bilen i 40’erne og 50’erne” af Niels Kryger. Nyt Nordisk Forlag, Kbh. 2003
I bogen ”Rambler 1950-1969 Photo Archive” af Patrick R. Foster, Iconografix, Hudson, USA 2002 kan man se en mængde herlige billeder af de små Ramble’re og deres noget større arvtagere fra 1960’erne.
Ellers er der sædvanligt meget godt på nettet, start f.eks. her: http://en.wikipedia.org/wiki/Nash_Rambler
Til sidst bør det nævnes at modellen, da den kom frem, blev anmeldt hos Occam: http://www.mj-blog.dk/2007/01/amerikanerbiler-fra-tiger-butikker/
Som model virker den noget klumpet og ikke særlig fix at se på. Med dagens teknologi bør sådanne modeller virke noget bedre ar se på.
LikeLike