DSB personvogn litra CD – Børnevognen

At DSB forsøger at tiltrække børnefamilierne med særlige tilbud, er ikke noget nyt. I 1950’erne blev de såkaldte ”børnevogne” indsat i landsdelsforbindelserne. Med bare 12 stk. produceret og kun små ydre afvigelser fra søstervognen litra CC, er det måske nok lidt af en specialitet, men ikke desto mindre en sjov afveksling i et langt eksprestog på modeljernbanen.

De særlige kupeer for rejsende med små børn gav uundgåeligt litra CD tilnavnet ”børnevognen”

Forbilledet blev til efter inspirationen fra folkhemmet Sverige, hvor det vel tidligere end herhjemme blev moderne at være opmærksom på samfundets medansvar for trivslen hos de små og deres forældre. Litra CD var en søstervogn til de talrige litra CC, der tidligere er omtalt her på bloggen. De første seks CD-vogne blev leveret fra Scandia i Randers samme år som de første CC-vogne, det vil sige i 1950. De sidste seks blev leveret i 1953. CD-vogne blev primært indsat i de store landsdelstog, men kunne også ses i bådtogene mellem København og Kalundborg.

Litra CD – “Børnenes ven”

Ind imellem to kupeer i vognenes ene ende blev der indrettet et puslerum. Adgangen til puslerummet skete gennem en skydedør fra sidegangen. Efter plantegninger at dømme var puslerummet på størrelse med et af vognens toiletter, så der var ikke ligefrem tale om fyrstelige pladsforhold. Alligevel var rummet indrettet med et nedklappeligt puslebord, udslagskumme med potte, håndvask, sæbeautomat, affaldsspand og bletørreskab (det var, oh skræk, før engangsbleernes tid). Alt i alt får gennemgangen af faciliteterne en til at tænker, at ”spædbørnskosteskab” måske ville have været en mere rammende betegnelse. Og der var ikke noget vindue.

På jernbanemuseet i Odense kan man finde dette stemningsfulde skilt

Indføjelsen af puslerummet gav de to omgivende kupeer et indhak og gjorde hver af dem 2 sæder mindre og CD-vognene kunne af denne grund kun medtage 68 siddende passagerer. De reducerede kupeer blev til gengæld forbeholdt rejsende med små børn. Set udefra var litra CD næsten magen til CC, idet der dog var ekstra kuck-kuck ventiler lige over den særlige børnekupé.

Den særlige børneafdeling var markeret med skilte i vinduerne ud for kupeerne

Børnevognene var populære hos publikum, ikke mindst mødrene. Og mødre må det have været, der klemte sig ind i puslerummet for i 1950’erne var der garanteret ingen rigtige mænd, der blev set med en ble i hånden. På skiltet ovenfor står der oven i købet “ledsagerske”, måske børenkupeen ligefrem var forbudt område for farmand? Med fare for at lyde som min kone, så var der til gengæld helt sikkert kun mænd i det Personvognsudvalg, der i 1953 anbefalede ikke at bygge flere litra CD. Man anså åbenbart behovet for dækket med landsdelsforbindelserne. Kørte der aldrig småbørn med de øvrige tog i Danmark?

Trods populariteten var der kun 12 ”børnevogne” hos DSB, så der har sikkert været kamp om pladserne

Litra CD tjente tilsyneladende statsbanerne trofast indtil tærsklen af IC-epoken. I 1973 blev tre af CD’erne ombygget til rejsegodsvogne litra BDg, mens de øvrige ni fik børnekupeen fjernet og blev omlitreret til Bgh.

Modellen af CD adskiller sig fra Heljans side kun fra modellen af litra CC ved de ekstra tagventiler, de små hvide påtryk på vinduerne ud for børnekupeerne og så litraet naturligvis. Den indvendige indretning i de to kupeer er ikke ændret, men det kan man jo så selv fornøje sig med.

I fugleperspektiv kan man se de ekstra kuck-kuck ventiler i taget over børneafdelingen

De første CD-vogne fra Heljan var RIC-mærket, hvilket ikke var korrekt, eftersom vognene kun var indsat i den indenlandske trafik. Min model af CD 1212 er fra andet oplag og her er fejlen rettet, for der er ingen RIC-mærkning. Revisionsdatoen for modellen af CD 1212 er 10.8.58

På Sundborg Modeljernbane passer CD-vognen perfekt til et landsdelstog på hovedbanen. Med det begrænsede antal vogne og den specialiserede anvendelse, er der nok kun plads til den ene  CD i vognparken. Men effekten af de små hvide lapper i vinduerne er overraskende stor, når landsdelstoget løber ind på Sundborg station og småbørnsfamilien sprinter ned langs perronen for at komme ind i den rigtige kupé.

CD-vognen indsat i et landsdelstog på hovedbanen på vej til Sundborg

Mere om emnet kan læses i Lokomotivet nr. 82, maj 2005, s. 38, hvor børnevognen er grundigt beskrevet. På s. 39 bringes en skalategning af vognene af første serie med numrene 1201-1206. Også i standardværket “Danske Personvogne” af Jens Bruun-Petersen og Ulrik Tarp Jensen kan man læse lidt om vognen s. 178-179.

Og så er der som nævnt yderligere information at hente på Jernbanemuseet i Odense, hvor der udover et autentisk skilt fra en børnevogn også er en lille grynet propagandafilm om børnekupeens fortræffeligheder. Det kan ikke have været helt let at holde balancen og jonglerer barn, ble og pudder, mens toget fór hen over skinnerne.

Så er det om at skynde sig, for nu kører toget. “Børnekupé”-skiltene i vinduerne ser ud til at have deres virkning på mødrene