Trofaste læsere har sikkert bemærket, at det har været en lang tør sommer i Sundborg – også hvad angår nye artikler. Tørken vil desværre fortsætte en tid frem for jeg må desværre meddele, at der bliver en pause i opbygningen af Sundborg modeljernbane.

Nedpakning. Det ligner næsten noget fra virkeligheden – DSB er i disse år også i fuld gang med at demontere godsarealer overalt i landet. Tragisk ser det jo ud
Det er med blandede følelser, at jeg må se pausen i øjnene, for omstændighederne bag er sådan set lykkelige nok – mit job sender mig nemlig nogle år til det store udland. På den anden side er det selvsagt ærgerligt at skulle afbryde et godt modeljernbaneprojekt.
Demonteringen er, som det fremgår af åbningsbilledet, allerede i gang. Alt bliver pakket omhyggeligt ned for det er jo ikke fordi jeg er færdig med modeljernbanehobbyen. Langt fra. Det meste af materiellet må sendes på magasin, men nogle ting tager jeg med. Det vil også gøre det muligt at fortsætte med at skrive artikler til bloggen. Der bliver desværre hverken tid eller plads til at opbygge et anlæg det nye sted, men jeg håber, at jeg i et eller andet omfang kan fortsætte med mindre projekter, som så senere kan indbygges på et genrejst Sundborg MJ.

Det er faktisk især ærgerligt at afbryde byggearbejdet netop nu, hvor næste generation er begyndt at bidrage til projektet
Selvom bloggen således fortsætter, så er det meget sandsynligt, at der bliver lidt længere mellem artiklerne. Især i den nærmeste periode. Der kommer helt sikkert også til at gå længere tid imellem jeg kan få fat på – og dermed skrive om – de seneste danske epoke III-nyheder. Indtil videre har jeg et lille lager af hel- og især halvfærdige artikler, som jeg regner med at kunne lægge på bloggen hen over efteråret.
Jeg håber læserne kan bære over med afbrydelsen.
Kommer til at savne Dine indlæg om opbygningen at Dine bane, hvor der har været mange god forslag, som tit har kunne bruges på en eller anden måde ..
Mvh
Jørgen Steffensen
Herning
LikeLike
Jeg kommer til at savne dine mange – meget seriøse og grundige indlæg. Artiklerne og dine foto, som er af professionel kvalitet, har været en uundværlig inspiration til vores fælles hobby. Jeg er derfor meget glad for at bloggen trods alt fortsætter. Du og din famile ønske alt mulig held og lykke med det nye job i udlandet. De bedste hilsner fra Thomas Albøg Olsen, Ringsted.
LikeLike
Ligesom Jørgen Steffensen kommer jeg også til at savne den entusiasme du ligger for dagen, omvendt vil jeg ønske dig alt mulig held og lykke med din udstationering – det er jo heller ikke alle der har mulighed for den oplevelse – modeltog kan altid genoptages. Held og lykke, pas på dig selv.
Bedste hilsner
Bo
LikeLike
Hej.
Ja du vil blive savnet, men vi har nok alle perioder hvor modeltoget må vige til fordel for noget andet. Jeg vil ligesom de andre benytte lejligheden til at sige dig TAK for alt det du har bidraget med. Din side er absolut et besøg vær for kvaliteten af dine indlæg er i top.
Held og lykke til dig og din familie. Pas godt på hinanden og så glæder jeg mig til at få en mail fra Robotten at nu reder nyt igen ;). Mon ikke der er mere inspiration også fremover.
Venlig hilsen
Knud Lund Kristensen, kværndrup.
LikeLike
Kan kun være enig. Det har altid været en fornøjelse at følge bl.a. dine kitbashing projekter – det at tænke ud af rammerne, der gør et byggesæt er fantastisk læsning – Al held med ustationeringen.
LikeLike
Først tillykke med din nye funktion, altid godt med fornyelse i den hjemlige trummerum og så bliver det forhåbentligt også til en oplevelse for familien.
Altså det hele positivt. Og på den baggrund kan vi læsere, ihvert tilfælde jeg, glæde os på dine vegne og se frem til når der kommer noget nyt engang i fremtiden!
Vi er jo sikkert mange, der er lidt afhængige af “vores egen epoke” og synes det er dejligt at læse om og se på.
Held og lykke til dig og familien.
Med venlig hilsen
Steff
LikeLike
Hej, det er en skæbne der overgår mange modelbaner.
Jeg vil ønske dig held og lykke med dit job.
Jernbaneinteresse og modelbane kan jo heldigvis dyrkes på mange måder.
En skønne dag pakker du vel op igen!
Skriv gerne på bloggen! så vi måske kan høre lidt om udenlandske baner?
Eller modelbanefilosofiske betragtninger fra en erfaren mand.
Med venlig hilsen Lars Møller Jensen
LikeLike
Kære alle
Tak for de mange opmuntrende ord! Og for forståelsen – det med afbrudte modeljernbaneprojekter er der tydeligvis mange der kender.
Bedste hilsner
Sundborg
LikeLike
Tillykke med din nye, udenlandske udfordring. Det er jo værd at huske på, at modeltog er en hobby og for at sådan en, må man have en indtægt ordet har du jo heldigvis. Alt efter hvilket udland du kommer til at bo i, vil der forhåbentlig blive lejlighed til at rapportere lidt om både lokale jernbaner og modeltog.
Held og lykke ønskes du af
Claus og den samlede stab fra Nystrup Grus A/S
LikeLike
Hej Hr. Sundborg
Håber Du stadigvæk læser på Din blog !
Vi – J&B Rail – savner Dig og Dine indput ….
Der er for lidt inspiration at finde i gamle Danmark, fordi os – der leger med modeltog – glemmer / ikke gider at vise frem.
Så kom snart hjem til os igen ………..
Mvh
J&B Rail
LikeLike
Hej Sundborg
Mon du snart er tilbage i det Danske? Vi savner dine fine blog indlæg.
Mvh
Simon Mosbjerg Mørch
LikeLike
Hej Sundborg
Mon du mon snart er tilbage i det Danske?
Vi savner dine fine blog indlæg 🙂
Mvh
Simon M. Mørch
LikeLike
Tak Simon, jeg håber du vil læse med på de nye blogindlæg 🙂
LikeLike
Kom hjem, kom hjem, kom dog hjem …….
Din indlæg mangles !
LikeLike
Altid rart at være savnet. Nu starter bloggen igen – ser frem til dine altid gode bemærkninger.
LikeLike
Mon du snart kommer hjem Sundborg? 🙂
LikeLike
Om ca. to år tror jeg 🙂
LikeLike