Der er pænt langt i mellem nye modeller af danske damplokomotiver i disse år, så der er grund til at fejre det ekstra meget, hver gang vi bliver beriget med ny trækkraft. McK har sendt en utroligt veldetaljeret model af litra Q på markedet og det er firmaet sluppet godt fra.
Forbilledet bliver ofte beskrevet som DSB’s eneste rent dansk udviklede og producerede damplokomotiv. Det ligger der selvfølgelig en rigtig god historie bag og den er i detaljer beskrevet i Steffen Dreslers fremragende: “Damprangelokomotiverne hos DSB 1892-1970″ fra 2009 (se links og litteratur).
Som det vil være almindelig kendt steg jernbanetrafikken i Danmark mærkbart i tiden under og efter 1. Verdenskrig. Godstogene blev så mange, så lange og så tunge, at der var behov for at effektivisere rangeringen. I udlandet var man begyndt at indføre de såkaldte “rangerrygge” på større, strategisk placerede rangerbanegårde og sådanne anlæg blev også indført i Danmark. Den første danske station med rangerryg var Aarhus. Herefter kom København, Fredericia og til sidst Padborg. Det smarte ved dette system var, at man kunne trykke en hel stamme af godsvogne op over en forhøjning – “rangerryggen” – hvorefter vognene ved hjælp af tyngdekraften selv rullede ned ad bakken og fordeltes på sporristene nedenfor. Med denne metode kunne man halvere den tid det tog at nedbryde og oprangere et stort godstog.
Udfordringen var, at DSB’s eksisterende rangermaskiner havde besvær med at skubbe de tunge vognstammer op over rangerryggen. Ofte måtte man enten sammenkoble to F-maskiner, eller også måtte man dele vognstammen. Begge dele kostede på effektiviteten. Det var især indsættelsen af det store godstogslokomotiv litra H, der betød længere og tungere godstog end tidligere. Hvor godstog førhen havde vejet op til 500 tons kunne litra H hale afsted med 1000 tons på krogen.
Som det tidligere er beskrevet her på bloggen så var den almindelige procedure, dengang som senere, at DSB kiggede sig om efter en udenlandsk lokomotivfabrik, der kunne levere et mindre antal prøvelokomotiver. Efter et grundigt testforløb kunne der derefter bestilles et større antal seriefremstillede lokomotiver hos en dansk fabrik. I 1926 havde Ministeriet for Offentlige Arbejder imidlertid indgået en politisk betinget eneretsaftale med A/S Frichs, der forhindrede udenlandske indkøb. Et lokomotiv som det meget succesfulde tyske (oprindeligt preussiske) T 16 kunne i flg. Dreslers bog om “Damprangerlokomotiverne” godt have været et udgangspunkt for et svært rangerlokomotiv til DSB, hvis udviklingen var blevet lagt i hænderne på en tysk lokomotivfabrik. Sådan spillede det politiske klaver imidlertid ikke i Danmark på dette tidspunkt, så DSB var tvunget til at finde ud af det med lokomotivfabrikken i Aarhus.
Forhandlingerne mellem DSB og Frichs, samt den politiske godkendelse og tilhørende bevilling gik imidlertid meget hurtigt. Allerede i sommeren 1929 var man klar med en aftale om, at Frichs skulle udvikle og bygge det nye store rangerlokomotiv. Det var første gang en dansk producent skulle designe et nyt lokomotiv uden DSB’s konstruktionskontor. Det var naturligvis stadig DSB der fastsatte de tekniske krav, ligesom etaten fulgte udviklingen og bygningen af det nye lokomotiv tæt. Men forskellen i forhold til procedurerne i Otto Busses tid var alligevel til at få øje på. Jævnfør for eksempel processen med tilblivelsen af P-maskinen, der er beskrevet i en tidligere blokartikel.
Det stod fra starten klart, at et trekoblet lokomotiv som F-maskinen, ikke ville være nok, så der måtte mindst fire aksler på det nye lokomotiv. Drivhjulene kom i størrelse dog til at svare til F-maskinens ligesom de hos både F og Q var placeret fast i rammen.
Derudover lagde man sig fast på en løsning med tocylindret våddamp uden overheder. Frichs havde nylige erfaring med bygning af D-maskiner og tog udgangspunkt i dette design. Kedlerne hos litra Q kom derfor til at ligne litra D’s. Den største forskel var, at dampdomen hos litra Q var anbragt længere forude og at sandkassen blev placeret under sin egen kappe umiddelbart foran fyrkassen.
Andre gennemprøvede elementer blev hentet hos andre lokomotivdesigns. DSB ville f.eks. gerne have at den nye maskine fik samme regulatortype som hos litra P, og det blev den så.
Q-maskinerne havde også Heusingerstyring ligesom D-maskinen. Drivstangen trak på tredje hjul. På de første maskiner blev stempelstængerne, som det var normalt, ført gennem de forreste cylinderdæksler. Af hensyn til rangerpersonalets sikkerhed, når disse opholdt sig på trinbrædderne forrest på maskinen, blev stempelstængerne imidlertid afkortet kort efter at lokomotiverne var blevet taget i brug. Dette design gik igen på alle de senere leverede maskiner.
Som rangermaskine skulle det nye lokomotiv ikke have slæbetender, så Q-maskinen fik i stedet tre vandkasser, en på hver side af kedlen samt en rammevandkasse. De tre kasser var forbundne. Sidevandkasserne havde et karakteristisk knæk nedad af hensyn til udsynet fra førerhuset. Lidt specielt var det, at sidevandkasserne ikke var symmetriske. Den venstre var lidt længere end den højre.
Det var også af hensyn til udsynet under rangering, at lokomotivet havde store vinduer i alle fire sider. Selve førerhuset var i stålplader med tag af træ belagt med tagpap. Klassisk dansk. Q-maskinen havde fire sandingsrør. De var smart nok placeret på hver side af tredje hjulsæt, så man kunne få sandet ud lige ved det hjul, drivstangen trak på, uanset kørselsretningen. Røgkammerdøren var spids og havde håndhjul efter dansk skik.
På trods af sit meget danske ophav og selvom der var mange tydelig danske særkender ved designet af litra Q, så er der mange der synes, at den færdige Q-maskine kom til at ligne samtidens tyske standardlokomotiver. Det er der måske noget om. Man kan også vælge at se Q-maskinen som et udtryk for en slags dansk standard. Dresler skriver: “Det færdige lokomotiv var derfor i princippet en firekoblet tankudgave af D lokomotivet” (Ibid s. 68)
De tre første nye lokomotiver, Q 337-339, blev leveret i 1930. De blev alle sat i drift i Aarhus. Som alle nye konstruktioner blev de afprøvet grundigt og erfaringerne blev omhyggeligt noteret. Q-maskinerne må have bestået eksamen for allerede kort efter blev der bestilt to mere, Q 340-341. Baseret på de indhøstede erfaringer blev der gennemført diverse mindre ændringer. Q 340 havde som noget lidt særligt vakuumejektor og ditto ledning. De to næste maskiner blev leveret i 1932 og de blev sat i drift ved Københavns Godsbanegård. Disse fem første maskine udgjorde tilsammen serie 1.
Så kom krigen og besættelsen! Og en voldsom stigning i jernbanetrafikken. Ikke mindst tyskernes “særlige transporter” – heltog af militære forsyninger – lagde beslag på ressourcerne. Bloggen har tidligere i artiklen om litra E beskrevet, hvordan DSB fik behov for stadig mere tung trækkraft og det er derfor heller ikke overraskende, at der også var behov for flere tunge rangermaskiner. DSB bestilte således yderligere seks Q-maskiner, Q 342-351, til levering i 1943.
Disse nye lokomotiver af serie 2 adskilte sig på nogle punkter fra forgængerne. Mest iøjnespringende var de forhøjede kulkasser bagpå. De såkaldte ”rygsække” øgede kulmængden fra 2,0 til 2,5 tons. Sidevandkasserne blev desuden forhøjet. Pufferne blev forstærket i form af mere solide cylinderpuffere ligesom pufferplankerne blev mere solide. Også fodpladen blev gjort bredere.
Den størst ændring på “krigsmaskinerne” var imidlertid ikke synlige udefra, men alligevel mere betydningsfulde for driften. Det handlede om fyrkasserne. Normalt blev fyrkasser fremstillet i kobber, men eftersom dette materiale var svært at skaffe under krigen blev maskinerne 342-351 bygget med fyrkasser i stål. Stål har andre fysiske karakteristika end kobber og derfor skulle maskinerne fyres anderledes end DSB’s andre damplokomotiver. Lokomotiverne med stålfyrkasser skulle også udvaskes anderledes, f.eks. skulle der bruges varmt vand. Der blev monteret et emaljeskilt under røgkammerdøren for at gøre fyrrenseren opmærksom på, at lokomotivet havde stålfyrkasse.
Nogle steder i jernbanelitteraturen står der, at stålfyrkasserne blev udskiftet med kobberfyrkasser efter krigen. Der kan dog også være tale om at rutinemæssige kedelskift bare byttede rundt på, hvilke maskiner der havde stålfyrkasser og hvilke der havde kobberfyrkasser. Kilderne er ikke enige.
De første Q-maskiner havde ved leveringen dampbremse samt en vægtstangshåndbremse. Under krigen gik DSB over til trykluftsbremse og Q-maskinerne fik dette udstyr i 1943-44. Rangermaskinen skulle kunne betjenes af en enkelt mand, så man kunne både styre og standse maskinen i begge sider. Regulatoren og trykluftbremsen kunne på Q-maskinerne således betjenes fra begge sider af førerhuset.
I 1945 kom en fjerde og sidste levering til. Det var maskinerne med numrene Q 348-351. Dermed kom DSB’s beholdning af Q-maskiner op på 15.
Og så er vi endelig kommet op i Sundborg-tiden. Her kan det konstateres, at Q-maskinerne trofast passer deres dont på de store rangerbanegårde. Serie 1-lokomotiverne Q 337-339 var i Fredericia og Padborg, mens Q 340-341 var på godsbanegården i København. Det samme var serie 2-lokomotiverne Q 342-344, mens Q 345-349 var i Aarhus og Q 350-351 i Fredericia.
Trods den lave maksimalhastighed, anvendtes Q-maskinerne også i beskedent omfang til strækningskørsel. Det var dog først med TIB fra maj 1952 at litra Q fik en træktabel, hvilket kan betyde, at det først var fra dette tidspunkt, at Q-maskinerne egentlig burde anvendes til dette formål. Det var under alle omstændigheder kun kortere ture. Bl.a anvendtes Q-maskinerne i perioder på godsforbindelsesbanen rundt om det indre København, ligesom der er eksempler på, at de aarhusianske Q-maskiner kørte godsvogne til Brabrand.
I sin bog ”Damptog gennem Danmark” gennemgår W.E. Dancker-Jensen en række lokomotivtyper. Om Q-maskinen skriver han: ”Q-maskinen var firekoblet, og så kunne den høres, når den rigtig trak. Det var meget karakteristisk, når man kom i nærheden af Enghave, eller rangerbjerget derinde ved værkstedet, og så hørte Q’erne. Det var en meget hård lyd”. For personalet var det selvsagt vigtigt, om maskinerne var lette at betjene. Om det siges: ”Omstyringen skete med en skrue, så Q-maskinen egnede sig mindre til hurtig rangering frem og tilbage. Til gengæld havde den mange kræfter til at trykke lange stammer op ad rangerbjergene”. Sammenfattende konstateres: ”Det var en god og stærk maskine”. (Dancker-Jensen, 1996, s. 59)
Der er i tidens løb sagt og skrevet meget kritisk om kvaliteten af damplokomotiverne fra Frichs. Q-maskinerne synes imidlertid ikke at have været så dårlige. I “Damprangerlokomotiverne” skriver Steffen Dresler: “Endelig skal vel bemærkes, at jf. reparationsbøgerne, må Q-lokomotiverne have været solidt og tilfredsstillende byggede, da bøgerne ikke udviser ekstraordinære reparationer. De må derfor regnes for en af Frichs’es mere tilfredsstillende produktioner sammenlignet med andet leveret damtogsmateriel.” (Op.cit. s. 72)
Q-maskinerne var også nogle af de damplokomotiver, der holdt sig længst i aktiv tjeneste. De fleste Q-maskiner blev taget ud af drift i slutningen af 1960’erne, da leverancerne af de nye dieselrangermaskiner af litra MH og MT kunne mærkes. Den sidste, Q 350, blev hensat så sent som 1971 og endeligt udrangeret i 1976.
To ud af 15 producerede Q-maskiner er bevaret, hvilket egentlig ikke er nogen dårlig statistik. Q 345 kan i dag beundres på Jernbanemuseet i Odense, mens Q 350 tilhører Geesthather Eisenbahn, der er en tysk jernbaneklub i nærheden af Hamborg.
Man ser jævnligt Q-maskinerne beskrevet som forholdsvis anonyme. Det skyldes vel, at de for det meste blev brugt på rangerterrænerne, hvilket vil sige væk fra offentlighedens søgelys. Relativt få har derfor den varme fornemmelse af at “den har jeg set engang”. Nu har jeg ingen personlig erindring om dampæraen, så for mig er Q-maskinerne ikke mere anonyme eller fjerne end så meget andet epoke III-materiel. De er tværtimod fuldt ud så spændende og eksotiske som alle andre lokomotiver.
Modellen er fra McK og er denne producents første damplokomotiv. Hvis man nu bare vil se, hvordan modellen tager sig ud uden al denne snak, så se på filmen her, inden vi går videre:
Modellen var pænt længe undervejs, hvilket der sådan set ikke er noget usædavnligt i, når man sammenligner med tidligere erfaringer fra modeltogsverdenen. I slutningen af juni 2018 kom modellerne endelig i butikkerne. På det tidspunkt skulle man faktisk fem år tilbage til sommeren 2013 siden, der sidst blev sendt et dansk damplokomotiv på markedet. Det var litra F fra Hobby Trade.
Som det ses af billedet herover så er chassis, kedel og nederste del af førerhuset støbt i metal, mens skorstenen er drejet i messing. Det mærker man, når man holder i modellen, for den er pænt tung i det. Det er godt for lokomotiver, model såvel som rigtige, behøver tyngde for at kunne stå fast og trække/skubbe lange tog. Nu har jeg ikke noget anlæg lige for tiden, så jeg kan desværre ikke oplyse noget om maskinens trækkraft. Motoren er fra ESU og dekoderen er enten en ESU lokPilot eller en ESU lokSound – sidstnævnte selvfølgelig til dem, der foretrækker deres maskine med lyd. Som det fremgår af videoen ovenfor, så synes jeg ikke maskinen kører helt jævnt, men det kan måske være et spørgsmål om tilkøring. Gangtøjet er støbt i metal. Smådetaljer som trin er lavet af ætset metal, mens håndbøjler m.m. er fremstillet i metaltråd. Det er alt sammen bedre end plastik.
Desuden er modellen udstyret med fjedrende puffer, hvilket jeg som tidligere betroet i artiklen om litra PD er absolut til fals for. Fjedrende puffer er mere en gimmick end noget der har betydning for driften. Men jeg elsker det!
Modellen har detaljeret indretning af førerpladsen, som det allerede er fremgået af billedet af regulator m.m. ovenfor. Førehuset er forbilledrigtigt malet i en brungul kulør, hvilket gør det relativt let at se detaljerne ude fra.
Som noget nyt for modeller af danske damplokomotiver har modellen lys i førerrummet og gnistrende diodelys i fyret. På YouTube filmen kan man se, hvordan det tager sig ud. Egentlig var en af de ting der var specielle ved stålfyrkasserne, at fyrkassedøren ikke måtte stå åben. Hvis man går meget op i den detalje må man nok hellere tage en af Q-maskinerne med kobberfyrkasse.
Modellerne leveres med tur-tavler med forskellige numre, der kan sættes på siderne af lokomotivet. Disse tavler angav hvilken rangertur lokomotivet kørte den pågældende dag. Tavlerne havde forskelligt udseende fra depot til depot og modellerne leveres med tavler, der passer til de originale lokomotivers tjenestesteder. Numrene på tavlerne passer desuden med de ture de originale Q-maskiner kørte. Der er to sæt numre med hver fire turtavler til hver lokomotivmodel.
Betragter man nu alle billederne i denne artikel er det tydeligt, at der er tale om en særdeles flot model af et damplokomotiv. Detaljerigdommen er enorm.
Ikke mindst detaljerne omkring gangtøjet er, som det blandt andet fremgår af billedet herover, helt utroligt flot lavet.
Påtrykkene er virkelig flotte, som man kan se at billederne. Det er fantastisk så små detaljer man kan få med – gå lige tilbage og se emaljeskiltet med “stålfyrkasse” en gang til!
Noget ikke alle producenter af dansk jernbanemateriel får med hver gang er de meget smukke skyggerbogstaver på dansk jernabanemateriel anno epoke III og før. Men Q maskinen har det. Udfordringen er måske, at der skal trykkes to farver oven i hinanden. Men hvor er det flot, når det lykkes. Også ros til litraets varme gule farve.
Endnu et område hvor McK med Q-maskinen har flyttet standarden er nummerpladen på røgkammerdøren. Disse var som bekendt i messing og er sande samlerobjekter i dag. Normalt er de “bare” trykt på modellerne som al anden beskriftning, men McK er gået skidtet videre så rammen omkring nummeret hæver sig fra røgkammerdøren. Det er bare flot!
McK har udbudt Q-maskiner med følgende numre: 337, 342, 343, 345, 346, 349, 350. Nummer 337 er som det vil fremgå af ovenstående en serie 1-maskine, mens resten er serie 2-maskiner. McK opererer med en forretningsmodel, hvor der kun udsendes et afmålt antal modeller (mellem 140 og 200) i hver udgave. Min model er nr. 83 af Q 350. Og det er enormt gennemført. På billedet herunder kan man læse fabrikspladen for Q 350 og se, at lokomotivet var fabriksbygning nr. 344 fra Frichs. Det passer! Slå selv efter på jernbanen.dk. Til gengæld er Århus på fabrikspladen skreve med bolle-å og det er ikke helt rigtigt.
Man kan læse mere om overvejelserne angående stavning af Aarhus i kommentarfeltet under denne artikel, men det korte af det lange er, at bynavnet på modellens fabriksplade er skrevet med bolle-å, men dette bogstav blev først indført i Danmark i 1948. Eftersom A/S Frichs gerne ville fremstå som en moderne virksomhed i en moderne by, så brugte fabrikken naturligvis bolle-å på fabrikspladerne herefter. Sagen er imidlertid, at Q-maskinerne som beskrevet ovenfor blev bygget i årene 1930-1945, hvor Aarhus blev skrevet med to Aa’er. Det er naturligvis en udfordring der er til for at blive taget op og John Jul Iversen har derfor designet sin egen version af en fabriksplade fra Frichs med Aarhus epokerigtigt stavet med to A’er. Man kan bestille disse individualiserede fabriksplader fra salg@skilteskoven.dk
Andre iagttagere har gjort opmærksom på, at førerhusets tag rager for langt ud fortil. Det ser ud som om lokomotivet har kasket på. Såvidt jeg kan se går fejlen igen på tegningerne på instruktionsbøgerne, så det er næppe en fejl opstået i produktionsfasen. Kan man leve med det? Det må den enkelte jo afgøre. Måske kunne man save lidt af bagkanten af taget af og så rykke taget lidt tilbage. Jeg ved ikke, om det er risikoen værd.
Historien om litra Q som model er imidlertid ikke komplet uden også at nævne det selvbyggersæt som Tikøb Hobby sendte på markedet tilbage i efteråret 2006. Overdelen passede til hhv. en Märklin og en Jouef undervogn, så der var behov for et donor-lokomotiv i tillæg til overdelen.
Fordelt over to artikler i bladet Banen (nr. 102 og 103) beskrev Allan Steen Larsen hvordan han på baggrund af overdelen fra Tikøb Hobby og en Liliput-undervogn byggede sin model af litra Q. Det var en større affære, der bl.a. involverede udsavning af en del af metalundervognen. Lige lovligt friskt for mine nerver/evner. Måske var det i virkeligheden derfor byggeriet af Q-maskinen aldrig blev til noget.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge mit byggesæt til nu. Måske en stationær udgave af en Q-maskine?
På Sundborg modeljernbane er det måske nok lidt i overkanten at have en Q-maskine til at tøffe rundt. Som det fremgår ovenfor var litra Q specialiserede lokomotiver til de store rangerbanegårde. Uanset hvor meget jeg kunne ønske mig at have en rangerbanegård med ryg og alle sporristene, så er der bare ikke plads.
Men nu har jeg anskaffet mig lokomotivet og så må jeg hellere finde på en god begrundelse for, at Q-maskinen befinder sig i Sundborg. Og der er måske et lille smuthul, for selvom Q-maskinerne mest kørte i København, Fredericia, Padborg og Aarhus, så blev de ind imellem udlånt til andre stationer. Q maskiner har, især hen mod slutningen af dampæraen, gjort tjeneste i bl.a. Esbjerg, Korsør og Næstved. Jeg tænker, at grunden til at Q-maskinen er i Sundborg, måske har noget med roekampagnen at gøre. I kampagnemånederne blev der f.eks. skibet masser af sukkerroer til Fredericia havn. Det betød at der skulle trykkes tungtlastede vognstammer med sukkerroer op ad bakken fra havnen til stationen m.h.p. videreforsendelse, sikkert bl.a. til sukkerkogeriet i Odense og til eksport. Det var så hårdt arbejde, at man i midten af 1950’erne ofte brugte en H-maskine eller to sammenkoblede Q-maskiner til opgaven. Faktisk tror jeg, at der er brug for en Q-maskine i Sundborg til noget tilsvarende roearbejde mellem den ikke-synlige del af havnen og så Sundborg banegård.
Mere om emnet både model og forbillede, kan på forbilledlig vis læses på McK’s hjemmeside. Det er præcis den slags baggrundsoplysninger om modellerne, som producenterne efter min mening bør forsyne deres kunder med: http://mck-h0.dk/kategori/test-overkategori/dsb-q/. Samme oplysninger genfindes i de små pamfletter, der kommer i æsken sammen med lokomitivet.
Jernbanen.dk kommer man aldrig uden om: http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=Q&typenr= Som det ses er en del af billederne i denne artikel lånt fra denne uundværlige hjemmeside.
Den grundigste gennemgang af Q-maskinens historie må ellers siges at være Steffen Dreslers ovenfor citerede “DSB Damprangerlokomotiver” fra 2009, s. 67-74. (Se Links og Litteratur). Hvis man ikke lige har adgang til bogen kan man på internettet finde en artikel af selvsamme forfatter i et ældre nummer af Lokomotivet, nærmere betegnet nr. 41, s. 15. http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1995&nr=41Forbilledet blev igen grundigt behandlet i Lokomotivet nr. 127.
Lokomotivet havde under overskriften “Mageløst, super” en begejstret anmeldelse af modellen i nr. 133, september 2018.
Lad mig benytte lejligheden til her på bloggen (jeg har allerede skrevet det samme til redaktøren), at takke Lokomotivet for at have givet tilladelse til, at gamle numre af bladet nu er skannet og lagt på nettet på Signalposten dk http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php Det er en meget stor tjeneste man her gør det danske modeltogsmiljø. Jeg har (gen)læst en del artikler fra de ældste numre og de står sig godt, selv efter alle disse år. En tilsvarende tak går selvfølgelig også til Signalpostens webmaster Tommy Nilsson.
For de modelhistorisk interesserede havde Lokomotivet i nr. 90, maj 2007 s. 35-36 en artikel om “Tikøb Hobby – DSB damplokomotiv litra Q”: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2007&nr=90
En industrifremstillet Q-maskine til n-skalafolket ligger nok endnu mere ude i fremtiden, men så er det jo godt, at der er folk der kan og vil selv. Skala-N har denne fine artikel af Peter Mose: http://www.skala-n.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=221&Itemid=328
De overlevende Q-maskiner kan som nævnt ses to steder: For det første på jernbanemuseet.dk, mens den germanificerede Q 350 – nu med tilnavnet “Karoline” kan ses her: http://www.geesthachter-eisenbahn.de/q350.php Det ser ud som om lokomotivet i skrivende stund stadig er køreklart.
Bravo, en skøn artikel 🙂
LikeLiked by 1 person
Tak, Simon!
LikeLike
Pragtfuld med den bemærkning med den åbne fyrdør i stålfyrkasserne og gnister. Der KAN også komme formegen tingeltangel på en model, så det virker modsat! Forskellen mellem legetøj og en model kan let overskrides. Godt skrevet.
Bedste hilsener
Steffen Dresler
LikeLiked by 1 person
Kære Steffen
Tak for de venlige ord om min blogartikel – en artikel der ikke kunne være skrevet uden din bog 🙂
Bh
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg, rigtig flot artikel omkring DSB Litra Q fra McK H0.
Du skriver som undertekst til billede “…fabrikspladen er rigtig”; det er jeg desværre ikke enig med dig i, fordi Aarhus står med bolle å.
Q-maskinerne var færdigleveret i 1945 og retskrivningsreformen kom først i 1948: Det vil virkelig tjene modellen til ære, hvis man kan montere korrekt fabriksplade.
Jeg er indehaver af Q 346 og kan se at vi har et fællestræk mere; nederste trin på trinbræt foran er bøjet.
Nå, men trinnet kan bøjes forsigtigt op med en fladtang.
LikeLiked by 1 person
Hej John
Glad for, at du synes om artiklen om Q-maskinen. Tak for tippet med fladtangen. Jeg havde faktisk ikke selv lagt mærke til det bøjede trin, før du gjorde opmærksom på det. Og nu til bolle-å’et: Endnu en fejl fra min side. Du må jo have helt ret i, at fabrikspladen burde stave Aarhus med to a’er. Har kigget lidt på nettet, men har ikke lige kunnet finde billeder af fabriksplader fra perioden 1945-48. Til gengæld er der billeder af Frichs-plader fra 1930’erne med stavemåden Aarhus og fra 1960’erne med det (efter min mening) meget pænere Århus. Som gammel Århus-dreng kan jeg næsten ikke bære, at jeg har overset fejlen. Mon McK udsender et revideret oplag? Det må i øvrigt være en ny underdisciplin i modeltogsverdenen. Ligesom der er “nittetællere” er der nu også “bolle-å’s kontrollanter”.
Bedste hilsner
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg MJ
Det kan være at vi kan holde det med bolle å indenfor bygrænsen; jeg er også født i Århus – så det er ikke for at fange nogen på det forkerte ben at jeg gjorde opmærksom på det, men der så mange fine detaljer på Q-maskinen, så det kan undre at McK ikke går hele vejen og får en korrekt fabriksplade på.
Jeg har sendt en email til McK, men har pt. ikke fået svar.
Jeg medgiver gerne at tallene er små, men tallene på mit eksemplar af Q 346 (1943 med byggenr. 324) ligner mere 1945 med byggenr. 343, altså Q 349.
Det kunne være interessant at køre forbi Danmarks Jernbane Museum i Odense og se deres eksemplar af litra Q for at være helt sikker med hensyn til bolle å.
Det gør vel ikke noget at være passioneret, bare man er glad.
Stor ros til dig for at du holder Sundborg MJ i luften med mange saglige artikler som jeg nyder at vende tilbage til for inspiration – så bliv endelig ved med det.
Jeg kan kun opfordre alle interesserede til at komme med kommentarer her på bloggen – det er til fælles gavn at dele viden om vor hobby – det gør den kun bedre.
PS. Tippet med fladtangen kommer fra Ken, Hobbykæden i Nørresundby.
Hvis du ikke allerede har besøgt Hobbykæden i Nørresundby, så kan det varmt anbefales; super god service og godt udvalg.
LikeLiked by 1 person
Hej John
Tak for de pæne ord om mine artikler. Jeg er altid glad for alle der gider kommentere, hvad der sker på bloggen. Fejl er til for at blive rettet og artiklerne bliver kun bedre af at smuttere bliver påpeget! Bolle å’et var i sin tid en markør for fremskridt og nordisk sindelag. Jeg kan tydeligt huske en lærer i folkeskolen, der gjorde lidt grin med andre jyske byer, der havde fastholdt den konservative stavemåde med Aa. Sådan er der så meget der ændre sig. Sig endelig til, når du har været på kontrolbesøg på Jernbanemuseet.
Bh
Sundborg
LikeLike
På Jernbanemuseets Q 345 står det med dobbelt a:
– Martin
LikeLiked by 1 person
Tak til Martin for fotobeviset. Der skulle have stået “Aarhus” på fabrikspladen.
LikeLike
Hallo, ist der Bausatz der Q 350 noch irgendwo zu erwerben?
Vielen Dank und beste Grüsse
C. Jens
Geesthacht/ Deutschland
LikeLike
Hallo C.Jens
Ich glaube, sie sind alle von McK ausverkauft. In dänischen Hobbyfachgeschäften gibt es jedoch noch einige Beispiele. Sie können einen der folgenden Geschäfte kontaktieren. Ich bin sicher, dass sie gerne eine Q-Lok nach Deutschland schicken werden.
Bestens
Sundborg
https://www.nettog.dk/produkter/441-litra-q—damp-dc-2-skinne-jaevnstroem/
http://www.kystbanen-online.dk/shop/lokomotiver-19s1.html
http://odensehobby.dk/produkt-kategori/modeltog-ho/mck/traekkraft/q-maskine/
LikeLike
Hej Sundborg – apropos Frichs fabriksplade på DSB litra Q og typografi – så vil jeg forsøge at lave en fil til trykning med det formål at få en plade med korrekt byggeår og -nummer i forhold til lokomotivnummer. Bogstaverne minder meget om Rockwell med kraftige fødder og tallene minder om Arial Narrow; har du en anden idé?
LikeLike
Hej John, Det lyder som et rigtigt godt projekt. Jeg tror desværre man ofte som dansk modeltogsentusiast må finde sig i en typografi der ligner, men ikke er er 100 % rigtig i forhold til forbilledet. Når det gælder noget så småt som fabriksplader tvivler jeg på man kan se afvigelserne. Send gerne billeder af projektet!
LikeLike
Hej Sundborg
Vedhæftet til inspiration: Et bud på fabriksplade til DSB litra Q nr. 349.
Jeg vil på ingen måde hævde at fabrikspladen er 100% korrekt; der er meget fortolkning, så det kan højst strække sig til et forsøg på at gengive noget typisk FRICHS.
Teksten er tegnet op efter originalskrift fra FRICHS fabriksplade tilhørende det røde flotte lyntog DSB MS 402 som står på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Tallene er sat med skrifttypen Yu Gothic UI. Arial Narrow findes ikke i mit gratis tegneprogram Gimp, men kan sagtens være kan et andet godt bud på fortolkning.
Tegneprogrammet Gimp er dejligt at arbejde i, fordi man kan arbejde med lag; baggrundsbillede nederst og derpå lag med tekst og tal.
Nu kom Aarhus med dobbelt a på pladen.
Pladen er gået i trykken hos Skilteskoven og jeg håber at det kan gøre den flotte model af litra Q fra McK ære med en ny fabriksplade og bringe modellen endnu tættere på virkeligheden.
Martin Rix har vist billede af Q345 leveret 10.3.1943 som står på Danmarks Jernbanemuseum.
Jeg har besøgt museet og selv set at Aarhus er stavet med dobbelt a på fabrikspladen på Q345.
DSB litra Q nr. 349 blev leveret den 5.3.1945 og det antages at der også stod Aarhus med dobbelt a på pladen.
Bolle å kom først med retskrivningsreformen i 1948.
Ret mig venligst, hvis andre har viden om at det forholder sig anderledes.
Jeg tager det som et kompliment at være udnævnt til bolle å-kontrollant.
Til dit projekt DSB litra R kunne der sikkert ”smedes” en plade, hvis du ønsker.
Med venlig hilsen
John Jul Iversen
Bolle-å kontrollant
LikeLike
Hej Sundborg
Jeg købte en Q maskine i Fyns modeltog for 4 år siden. Jeg har netop kørt en aftentur, køreegenskaberne i top. den kan køre utrolig langsomt over de slanke c trix sporskiftere. Jeg er meget glad for den. vellig hilsen Hans brehm
LikeLike
Hej Hans
Det er dejligt at høre, at du er glad for din model. Jeg har desværre ikke noget anlæg at køre på for tiden, men på et eller andet tidspunkt får jeg forhåbentlig mulighed for at prøve maaskinen af på de lange skinner.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Er meget interesseret i en kopy af artiklen i Banen 102 og 103, er det muligt, villig til at betale for den
LikeLike
Hvis du sender mig en mailadresse på sundborg.mj@gmail.com kan jeg sende dig en digital kopi (når jeg har fundet bladene frem). Det skal ikke koste noget, men kommer lige til at tage lidt tid.
LikeLike