Vogne fra De Danske Spritfabrikker (DDSF) er forståeligt nok populærer. Især når de kører med snaps og andre alkoholiske produkter. Der var imidlertid også et antal DDSF vogne der kørte med gær, og dem skal vi kigge på her.
Forbillederne var de såkaldte gærvogne fra De Danske Spritfabrikker (DDSF). Som tidligere omtalt i artiklen om ZE 503 610 havde Spritfabrikkerne en pæn stor vognpark med både beholder- og lukkede vogne.
Frisk gær skal distribueres hurtigt eftersom hæveevnen falder over tid. DDSF koncentrerede gærproduktionen på to lokationer, nemlig gærfabrikken i Randers til markedet vest for Storebælt og fabrikken i Slagelse vest for Storebælt. Hermed opstod behovet for gærvogne, der kunne distribueret produktet i de to landsdele. Frisk gær er som nævnt ømfindtlig over for temperatursvingninger, så derfor skulle vognene kunne isafkøles.
DDSF købte sine første to gærvogne brugt fra De Forenede Bryggerier i 1926. Distribution pr. jernbane må have virket for i 1929 fik DDSF leveret to nybyggede vogne hos Scandia, nemlig DSB litra ZB 99 703 pg 704. De nybyggede vogne svarede i det ydre til de margarinevogne Scandia byggede til flere aftagere i 1916. Gærvognene var dog lidt kraftigere i konstruktionen og havde således en taravægt på 10,8. De var dermed 300 kg tungere end de ældre margarinevogne. Til gengæld kunne vognene så laste 15 tons mod de tidligere 13 tons. Det har dog næppe været så vigt, når godset var gær. Bundflademålet var som tidligere 16,1 m². Iskapaciteten var på 1500 kg.
I vognen må befordres: “Gær i Vognladninger, eventuelt suppleret med mindre Partier Sprit, Prøver af Vand, Mask, Melasse og Korn samt til Fragtstykgodsbefordring af brugt Emballage eller beskadiget Gods hidrørende fra disse Godsforsendelser”.
Gærvognene var malet perlegrå – velsagtens en lidt idealiseret farve på gær. De var også pyntet med røde staferinger. Oprindeligt var påskriften på vognenes sider ‘Dansk Gær-Central’, men i 1932 blev dette erstatte med den markering man ser på modellen. De flotte bogstaver DDSF var støbt i messing og skruet fast på vognen.
Malteserkorset på gærpakkerne og Aalborg-snapsene er et af Danmarks mest kendte varemærker. Men hvorfor valgte man lige dette logo? Det var C.F. Tietgen, der stod bag. Malteserkorset blev allerede brugt af et af Tietgens andre store foretagender, nemlig Det forenede Dampskibsselskab (DFDS). Da Tietgen efter 1881 også kom til at stå i spidsen for Spritfabrikkerne fulgte malteserkorset med. Ligheden med Dannebrog har sikkert spillet ind, men Tietgen har muligvis også set Malteserordenens ridderlige dyder som en slags nationalt ideal. Dansk gær bruger stadig malteserkorset som varemærke, og her kan man bl.a. læse følgende om mærkets betydning: “Det hvide kors står for renhed. Korsets 4 store arme betegner de 4 kardinaldyder: Forsigtighed, mådehold, retfærdighed og styrke. De 8 spidser står for de ridderlige dyder: Et roligt sind, godhed, anger, tålmod, retfærd, barmhjertighed, oprigtighed og standhaftighed”.
De nybyggede vognen havde fra fødslen vacuumbremse, men blev i 1938 udstyret med trykluftssystem. Vognene havde oprindeligt også en skruebremse placeret i et bremsehus, men dette blev fjernet i 1946 og erstattet med en rangerskruebremse på lav platform.
Vognen blev i 1964 solgt til OHJ, hvor den fik litra IB 374. DDSF solgte i øvrigt flere gærvogne til OHJ fordelt over nogle år. Hos OHJ kørte den som almindelig hvidmalet godsvogn frem til starten af 1980’erne. Vognen henstod tilsyneladende uvirksom de sidste par år inden den blev udrangeret og ophugget i 1983.
I 1949 leverede Scandia en enkelt nybygget langbenet vogn til DDSF litra ZB 99 705. Vognenes konstruktion byggede på de ølvogne som Carlsberg og Tuborg samtidig fik bygget i et efter danske forhold betydeligt antal.
Vognene benyttede igen erfaringerne fra de hvide vogne af IA-klanen og stykgodsvognen litra HD. Alle disse havde den samme akselafstand på 6 meter ligesom undervognen havde samme karakteristiske V-armering. Som på ølvognene var tagrundingen hos DDSF-vognen imidlertid fladere end hos HD og IA-klanen. De flade tage betød, at håndtaget til skruebremsen blev ført op over tagkanten og indhakket i gavlene til håndsvinget kunne sparres. Vognen kørte hos DDSF frem til 1967, hvor også den blev solgt til OHJ.
Modellerne af de to vogne i denne artikel stammer fra henholdsvis Hobby Trade og McK. Vi starter med HT-vognen, der udkom i 2017. Teknisk svarer vognen helt til Hobby Trade model af DSB’ litra IM og den lille Carlsbergvogn, der begge var tidligere margarinevogne. Det vil sige, der er een tydelig forskel udover bemaling og litrering, nemlig taget.
Som hos andre senere Hobby Trade produkter er vognkasse beklædt med træfiner, og man har derfor rigtigt træ mellem fingrene. Træværkets struktur ses ret tydeligt og set lidt på afstand virker det næsten som om, at vognen er patineret.
Undervognen er støbt i plast og er ganske fint detaljeret. Vognen har en god vægt og et lavt tyngdepunkt. Fjedrende metalpuffere og påsatte håndbøjler i metal er rigtigt fint, mens gelænderet på bremseplatformen er i plast. Håndhjul og fjeder er fine detaljer. Her er en lille YouTube film med udpakningen af vognen:
I 2019 udgav McK modellen af den langbenede gærvogn litra ZB 99 705. Vognen kom samtidig med de langbenede søstervogne fra Carlsberg og Tuborg. Det er en enormt flot model, der for første gang i modeljernbanedanmarkshistorien har løst opgaven med at eftergøre de flotte messingbogstaver og det endnu flottere emaljeskilt med malteserkorset tredimensionelt.
I modsætning til Hobby Trade-modellen er vognkasserne hos McK-modellen støbt i plast, mens undervognen er støbt i metal. Håndbøjlerne er også her udført i metal mens andre påsatte løsdele er i plast. Vognene har fjedrende puffere i messing. Ikke mindst undervognens bremsesystem er enormt veldetaljeret. Jeg har givet vognen en let patinering, hvilket fremgår af denne lille YouTube-video.
På Sundborg modeljernebane er vognene rimeligvis på vej med ladninger af gær eller på vej tilbage til gærfabrikken med noget af det andet, som vognene har tilladelse til at transportere. Gør vognene ophold i Sundborg skal de sikkert forbi læssevejen, hvor et antal 50 kg-spande skal flyttes over på en DDSF-bil, f.eks. den VW Transporter, der er omtalt i en tidligere artikel her på bloggen.
Mere om emnet gærproduktion kan studeres i en lille film om processen på gærfabrikken i Randers: https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/gaerfabrikation-i-randers
I omtalen af filmen står: “Kullet føres til kedlerne. I fabrikshallen smøres maskineriet løbende. Kornet ankommer til fabrikken, det renses og sorteres. Herefter forberedes det til spiring (maltning) ved udblødning i vand. Malten må knuses og i syringskar for at tjene til næring for gærcellerne. Restproduktet mask bruges til kreaturfoder. Gærceller ses i mikroskop. Urten fra sikarrene løber til gæringskarrene, hvor gæringen foregår. Efter endt gæring skilles gæren fra urten ved centrifugering og efterfølgende presning. Den færdige gær æltes i maskiner, hvorefter den pakkes“. Det opsummerer jo hele processen.
Alt (næsten) om DDSF’s vognpark kan man læse i et ældre nummer af Lokomotivet: http://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet34.pdf
Om DDSF kan man læse her: http://virk-info.dk/Virk-D/DDSF/DanskeSpritFabrikker.htm
Gær fremstilles i Danmark i dag i Grenaa: http://www.danskgaer.dk/fra-spritfabrikkerne-til-canadisk-gaerkoncern/
Artiklen her blev oprindeligt udgivet den 24. november 2018. Den 4. august 2020 blev artiklen opdateret med nye afsnit om ZB 99 705 fra McK.
Jeg havde ikke Hobby Trades gærvogn ret længe, så var den afhændet. Jeg synes, at det var ringe, at bogstaverne og malteserkorsene kun var uskarpe tryk. McK kommer heldigvis snart med en gærvogn, hvor disse detaljer er ophøjede. Og så synes dørrammen for dominerende, ligesom træbeklædningen (der virker fint på personvognene) ikke virker troværdig på mig her.
LikeLike
Ja, Hobby Trades godsvogne falder ikke i alles smag. Jeg er også selv mere begejstret for FC-vognen. På et tidspunkt vil jeg tage mod til mig og forsøge at patinere en af vognene, jeg tror det måske er muligt at dæmpe dørrammen. Jeg ser også frem til McK-gærvognen og de øvrige langbenede. Det skal blive interessant at sammenligne produkterne.
LikeLike
Vi har tidligere haft fat i de beholdervogne, der transporterede melasse fra sukkerfabrikkerne (bl a Maribo) her:
Gær blev tidligere (også) fremstillet i Slagelse, men det er ophørt for mange år siden og sidesporforbindelsen fra Slagelse station er fjernet. Men bygningerne er der endnu og hvis der er nogen der har lyst til at fremstille en gærfabrik i 1:87, er Auhagens fabriksbygninger faktisk ganske velegnede.
Placeringen (kort med foto) i Slagelse: Find Valbyvej/Dalsvinget/Assensvej på Google Map, Krak osv. På Krak kan man på kortet “Luftfoto fra 1954” se sporforløbet fra Slagelse station ud til D.D.S.F.
LikeLike
Tak for tippet med “Luftfoto fra 1954”. Det er facinerende at studere epoke III i det perspektiv. En gærfabrik er en interessant ide – måske som et sidespor til en halvreliefbygning langs anlæggets bagkant?
LikeLike